Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 31. oktober 2011

Små situationer man bør værdsætte mere i sit liv:

  1. Når yndlingsblusen ikke er til vask
  2. Når man indser, at man kan lave sin yndlingsret til aftensmad.
  3. Når cyklen ikke er flad.
  4. Når lejligheden har den helt rigtige temperatur når man kommer hjem.
  5. Når ens hår bare sidder godt fra morgenstunden.
  6. Når man alligevel når sin bus/tog, selvom man kommer for sent ud af døren.
  7. Når man modtager en sms fra lige præcis dén person man håbede på.
  8. Når mobilen/dankortet/nøglerne ligger præcis dér man troede de ville ligge, så man ikke behøver at lede.
  9. Når der er råd til forkælelse.
  10. Når man kommer hjem, lige akkurat tidsnok til sit yndlingsprogram.
  11. Når yndlingssangen spilles i radioen.
  12. Når man taber sin telefon, men opdager at den ikke har taget skade.
  13. Når man har flere penge end man regnede med.
  14. Når man modtager ros.
  15. Lettelsen man føler, det øjeblik man træder ind ad døren til sin lejlighed, og indser at man ikke har flere gøremål idag.
  16. Når man har 10 minutter ekstra om morgenen.
  17. Når ens venner oploader/tagger en på et billede, bare fordi de synes man ser dejlig ud.
  18. Uforudsete, oprigtige komplimenter.
  19. Når man pludselig forstår/kan noget, man har brugt mange kræfter på at lære.
  20. Når folk takker ja til ens invitation med engagement og glæde.
  21. Når kjolen man har set på, er i ens størrelse.
  22. Når folk lyser op i et smil når de ser én.
  23. Når man mangler noget, og opdager at man har det liggende i sin taske.
  24. Når man indser, at man rent faktisk har styr på økonomien/opgaven/arbejdet.
  25. Når man får andre til at grine.
// Over and out

søndag den 30. oktober 2011

Svar på tidligere indlæg:

Ja, hvad gør man? Man panik-shopper. Mens man bruger al energi og hjernaktivitet på at glemme kolosalt mindre følelseskaos.
På 10 minutter er det lykkes mig at købe et par støvler, et menucard (til 20 kr - så det var ok), en nøglering (dén ovre til venstre - den er på tilbud på hjemmesiden til kun 39 kr), og et par øreringe.

Og igår trøsteshoppede jeg. Hvor jeg købte et Iphone-etui i samme farve som nøgleringen, fra Ordning & Reda, en ny håndcreme, tre nye rammer til min billedvæg som jeg lige skal have malet, og for 100 kr dimser i Tiger. Ville være gået mere amok, men det er en naturlov, at når man først har retfærdiggjort overfor sig selv, at det er ok at shoppe, så er der aldrig noget godt i butikkerne. Så jeg købte oveni hatten sushi med hjem selvom jeg ikke rigtig var sulten. Men som en slags protest. Den dårlige karma ramte mig så bare da jeg kom hjem, og spildte hvad der mindede om 2 liter soya ud over mig selv + dyne + sofa, fordi jeg synes at jeg sagtens kunne styre at spise i liggende position. Bandede det hele langt væk, trak en sweater over hovedet som fuldførte mit efterhånden ret iltre look og sjoskede i min soya-odeur ned på tanken og købte for 75 kr. blade og rittersport. Bare fordi.

Det er dyrt at være en rodebutik.

// Over and out

Øhm...

Hvad gør man når man bliver gladere når S skriver, end når NZ gør det...?

FML....

fredag den 28. oktober 2011

I now declare the official Christmas-present race, for open!

Jep. Så er vi igang.

I år vil jeg forsøge at være lidt på forkant med det hele, så alle udgifterne ikke hober sig op i december (det gør de sikkert alligevel, men leg lige med, ikke).
Jeg føler mig mega overskudsagtig, og har allerede lavet tusindsvis af lister over alle gøremål, julekort, julebag, juleudflugter og julegaver.

Og sidst-stående er altså skudt igang idag. Jeg fandt via en veninde denne utroligt lækre side, med utrolig billig makeup, og har dermed besluttet at alle af hunkøn i min famile, skal have julegave herfra i år. Det er utrolig SU-venligt, og meget af det, især deres "Studio"-line, ser rigtig lækkert og eksklusivt ud.
Så nu har jeg bestilt derfra, og glæder mig helt vildt til at få det, og se om det kan bruges. Og hvis det kan, så er halvdelen af julegaverne klaret, til samlet 500 kr. Det er jo ingenting. Mit lille SU-hjerte (og sikkert også min bankrådgivers) varmes ved tanken.

Så er kunsten så bare at lade det blive ved det, og ikke falde i fælden i næste måned, og købe mere junk til dem, bare fordi man (jeg) fristes af juletilbud med glimmer og glitter udover det hele. Kan ligeså godt sige det med det samme. Jeg er et MEGET let offer for markedsføring. Jeg køber alt. Næsten.

Nu vil jeg vende tilbage til julelisterne arbejdet, og glæde mig over, at det er fredag.

Happy friday to you all!

// Over and out - fra overskuds-rodebutikken (bare idag ihvertfald)

torsdag den 27. oktober 2011

Have a pink day!

"Have a pink day!" er et fænomen fra gymnasietiden, som gik ud på, at man hapsede en af pigernes kalendre, valgte en gunstig dato (meget vigtigt - du skulle føle datoen) og malede siden for dagen helt lyserød, og skrev de magiske ord: "Have a pink day!". Udtrykket skal fortolkes som, "have a nice day", med dét tvist, at du skal bære noget lyserødt på dagen. Ellers er du en taber-abe.

Totalt ligegyldigt pladder fra memory lane, jeg ved det godt, men det er min blog, så jeg bestemmer. Hæhæ.
Og idag skal det (for en gangs skyld) ikke handle om mænd, mødre, mænd, arbejde eller... Mænd.

Dagen er hermed af mig dedikeret til at være Pink Day, og for lige at få jer alle i pink-humør, får I lige et sammensurium (hvordan staver man dog dét ord??) af pink "effekter", som min far ville kalde det.
Og jeg har selv lavet det, udfra denne side - totalt lækkert tidsfordriv - Her kan man lave sine egne collager med alle mulige ting (tøj, sko, møbler osv). Der en milliard+ ting at vælge imellem i alle mulige kategorier, og så kan man desuden se hvor man kan købe tingene. Ret sejt. 

Ikke at jeg på nogen måde er god til det - der er nogle virkelig flotte collager derinde. Men det er sjovt, og fedt hvis du lige leder efter et par røde sko, et par blå jeans, en hvid kjole eller noget helt fjerde.

Og så lovede jeg at det ikke skulle handle om mænd.. Men må lige ud med et klammo-udbrud om min chef. Så det gælder ikke.

Sad lige i min pause og hoppede rundt inde på asos.com og kiggede efter julefrokost-kjoler, da han sniger sig op bag mig, lægger hånden på min stol, og peger på en lille bitte sort, stram sag og derefter kigger på mig og smiler. AD! Jamen så hold da op! Jamen er det bare mig der synes der er noget forkert ved det? Det viser jo at han tænker over hvad han godt gad at se mig i - og så dén kjole.. Ej...
Og så sammenholdt med hans kommentar fra igår, hvor han "var glad for at jeg skulle være med til julefrokosten. Så skulle vi nok have en sving-om", så er klamhedsfaktoren altså alarmerende høj.

Nå, nok om det. Nok om (måske?) sexchikane, mænd og generel elendighed. Det er jo pink day = happy day.

Så nu tager jeg happy face på, og nyder resten af dagen. Skal med mor til Lyngby, og måske falder der en lille gave af. Og det er jo ikke så ringe endda.

// Over and out
Have a pink day!

onsdag den 26. oktober 2011

It all sticks..

.. Tjek så lige mit nye wallsticker som jeg selv har designet, bestilt, hentet og sat op. Jeg synes det ser vold-lækkert ud:
Jeg er kort sagt vild med det. Jeg var en smule bekymret for, om de små tynde bogstaver ville klæbe til min dumme savsmuldsvæg, men der er ingen problemer. Det klæber bare.

Som så meget andet her i livet. Eller. I mit liv i hvert fald. Heriblandt:

- Saft (hvorfor skal det klistre så meget? Jeg har tabt noget jeg tror er saft på mit køkkengulv, og har skrubbet og vasket, men det bliver fanme ved med at klistre! Jeg er snart ved at tro, at det er en test from above. Eller bare konstatering af mine utroligt ringe evner til at vaske gulv. Either way.)

- Dårlig samvittighed (det er bare ikke til at komme af med, når den først har indfundet sig)

- Bad memories (det er jo selv-tortur. Men min hovedskal er indvendigt tapeseret med dem)

- Prismærkerne på mine nye lysestager (Hvad putter de bag på de der fandens små gule lapper?! Det skulle da bare være det der holdt husene sammen i Tyrkiet. Så havde de ikke rokket sig ud af stedet)

- Samtalerne med S (De klæber sig fast. Og jeg indrømmer gerne, at jeg også synes de er svære at slippe. Fik fandme nærmest abstinenser igår, da vi ikke havde skrevet i 3 dage. Hold nu op, hvor er jeg sørgelig.. Og så hoppede jeg i fælden.. Og skrev. Tag nu den mobil fra mig. Ikke.)

Desuden er jeg helt færdig. Har det som en skildpadde der ligger på ryggen = I problemer. Og i den slags problemer man ikke selv kan løse. Fordi man bare er hæmmet, og ikke kan gøre andet end at ligge og overveje sit næste træk. Som kan være et af følgende:
  1. Bede om hjælp (kommer ikke til at ske)
  2. Affinde sig med situationen og blive liggende og vente på et mirakel.
  3. Acting Cool- Prøve at ligne en der har fuldstændig styr på det, trods modsigende signaler.
  4. Gå i panik.
Svinger lidt mellem 3 og 4 på nuværende tidspunkt.

Og problemerne bunder ikke kun i de der mænd. Der ligger for eksempel også en slet-ikke-færdig projektopgave og skriger af mig på mac'en. Og en mor der er helt ude i torvene. På gorilla-måden (overdrevet og slet ikke til at styre). Og en sang som ikke skriver sig selv (har sådan lidt lovet at skrive en sang til min fars 50 års fødselsdag... Hvornår lærer jeg det der ord.. Hvad er det nu... NEJ!)

Og det er faktisk ret mange ting, når man har et hoved der er så rodet som mit, og i øvrigt slet ikke gider. Noget af det. Men faktisk bare gerne vil til Bali. Eller Goa. Og drikke mig fuld og lave ingenting.

Nogen der gider sponsorere en rejse? Bare en lille én?

// Over and out

mandag den 24. oktober 2011

Liv a'la Carte

Weekenden er slut, og mandag, den lille tilbagevendende luder, er her igen. Øv.
I det mindste forløb min weekend nogenlunde - Jeg fik nusset hundehvalp (som dog var rædselslagen for alle andre end min Bedste - det besværliggør nusse-processen lidt. Dog ikke så meget at jeg gav op. Den blev tvangsnusset. Og hader mig sikkert endnu mere nu. Lortehund.)
I får dog lige et billede:
Hugo - Ja, det hedder han altså.
Status på S: Vi har kun skrevet sammen én gang i løbet af weekenden (room for applause). Jeg er da stolt. Og forstod lidt bedre "sagens alvor", da jeg tjekkede mit telefonforbrug søndag aften, for denne måned. Hmm, bare et par enkelte sms'er? Gæt hvem der er S....
Det skal stoppe.. Snart.. Om lidt... Imorgen..
Nok om det.
I øvrigt er der 5 uger til NZ kommer hjem. Og jo tættere vi kommer, jo mere nervøs, panisk, og run-away-bride-alike bliver jeg. Er vitterligt i en form for panik-stadie. Hvilket jeg også tror er en af grundene til, at det er lidt svært at stoppe med at skrive med S. For det ved man hvad er. Jeg aner ikke hvad der venter mig med NZ. Om der overhovedet venter mig noget. Og jaja, lad os så sige at vi blev kærester. Men hvad så, når han rejser igen om et halvt år/ et år, som han taler om? FEDT, så er jeg bare efterladt. Igen. Loose.
Jeg tror bare jeg vil læne mig tilbage, forsøge at samle de stumper af normalitet jeg har i mit liv, og så ellers flyde med strømmen og se hvad der sker. Uden at panikke for meget. Lettere sagt end gjort, kan jeg så sige allerede nu.
FML.
// Over and out - fra arbejdsnarkomanen der ELSKER sine 12-timers arbejdsdage <3
Ej det kræver altså lige en sang at tygge på. En sang jeg lige fandt, da jeg surfede på youtube, mellem cigaret-rygende katte og genial dansk humor, og som jeg egentlig synes er ret sød. Ikke at den har nogen relevans overhovedet, men det er der jo aldrig rigtig noget herinde der har.
Så. Slut nu.
// Over and out - for real.



fredag den 21. oktober 2011

Hvor pinlig har man lige lov til at være?!

Jamen det vil jo ingen ende tage.

Jeg vælger selvfølgelig at skvatte ned af min kontorstol med 300 km/t, mens mægleren sidder og holder møde med et par kunder 3 skriveborde foran mig.

Altså hvor klods kan man lige være?! Skulle bare lægge noget ned i min taske og læner mig sidelæns ned for at nå min taske på gulvet, da stolen bare skrider under mig. Og BUMP - så ligger jeg og roder rundt nede under skrivebordet, med en skingert "Der skete ikke noget!" Og med 3 par øjne hvilende på mig, da jeg endelig, koksrød i hele hovedet, dukker op over bordkanten.

KARMA IS A F**KING BITCH!

// Over and out  - fra Husums største klods på stiletter..

Mørket kommer..

For første gang var det mørkt imorges, da jeg stod op.

Super deprimerende. Især når man ikke har nogen at stå op med. Det gør det altid lidt nemmere.
Oveni det var min elskede (og ny indkøbte!) yoghurt sur. Hvilket jeg fandt ud af på den hårde måde. ØV siger jeg bare.

Jeg kryber heldigvis i hi hos alle tiders Bedster om 6 timer (puha der er lang tid til, når man stiller det sådan op), og hygger hele weekenden. Og de har fået en hundehvalp som jeg skal nusse til hudløshed. Glæder mig allerede. Så kan verden altså godt passe sig selv lidt. Inkl. mænd.
Fik yderst foruroligende sms-korrespondance med S igår, jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre med.
I får den sku lige, så kan I selv bedømme. Forhistorie:
Vi taler om, at det er utroligt at hans forældre stadig er gift, og jeg har netop skrevet at jeg også vi have kernefamilie engang:


*Pause for dropped jaw* . Øhh okay? Jeg magter det ikke....  Hvad er det dog jeg roder mig ud i?

Det er vist godt jeg skal til udkantsdanmark i eftermiddag. Der er der sku da ikke noget der kan gå galt.
Der går det hele op i "Vild med dans", eftermiddagskaffe og laaaahaaaange samtaler om vejret igår/idag/imorgen. Det er så dejligt simpelt.

Vi ses på den anden side af weekenden!

// Over and out


torsdag den 20. oktober 2011

Hit med sangen..

Hvis man tænker over det, er der jo oftest en sang tilknyttet alle vigtige personer i éns liv. Og så når man skilles fra denne person, så kan man slet ikke holde ud, at høre dén sang.. Underligt.

Hold kæft jeg får lukket meget pladder ud herinde. Gad vide om der er nogen der læser det? Hmm. Det er jo i princippet også ligemeget. Det er det pladder jeg har inde i hovedet, og det er rart at få ud.

Back to topic.

Mit sangrepitoire er dette:

X-kæreste 1: Franskmand - første store kærlighed.

X-kæreste 2: Egentlig ikke rigtig en kæreste. Men en meget betydningsfuld flirt. Som aldrig fik chancen for at blive til mere.

X-kæreste 3: Min seneste X. Og den sang kan jeg slet ikke holde ud at høre. Tuder nærmest bare ved tanken. Og sangen er ellers så god!

S: Jeg har netop hørt denne nye sang fra Rasmus Seebach. Og kom til at tænke på S med det samme. Er det mon sådan han har det? Med frygt for at lyde mega overlegen. Men synes VIRKELIG den passer godt..

P: Han har også sin egen sang. Han har måske betydet mere end hvad jeg umiddelbart har gjort udtryk for her på bloggen. Og nok om det, for han skal bare tilbage i glemmebogen! Men han har altså også en sang..

Min mor: Ja. Mere er der vist ikke at sige.

Min far: Den romantiske forestilling om en perfekt far/datter-sang til ens bryllup. Suk suk.

Mine søskende: Jeg er total høne-søster. De var pakket ind i bobbelplast fra top til tå, hvis det stod til mig.

Mine veninder: En for alle, og alle for en. So simple.

Denne er til mig selv. Når det hele er lidt (læs: helt vildt) nedern. Jeg synes den har en god tekst, og er en lille og enkel selvtillidsbooster.

Og så er der NZ: "I know you can't get what you want, but you can get me". Den sang spillede han for mig, aftenen inden han rejste. Puha... Der er lige lovlig mange tårer i øjenkrogen idag. "You're my medicine when you're close to me..."

Jeg ved ikke lige hvad jeg ville med dette indlæg.. egentlig har det intet formål overhovedet....
Hmm...
Så vil jeg i det mindste benytte det til at ønske alle der evt. læser med, en skøn eftermiddag - Så har indlægget da et formål.

Og nyd så tonerne til endnu en yndlingssang inden du smutter ud i verden:

Hvem mon der er tænkt på her...

// Over and out fra Frøken Rodebutik som er i sit MEGET emotionelle hjørne idag.. 

Hvad fanden gør man...

.. Når det føles som om ens hjerte er blevet revet ud, er fløjet 10.000 km væk, og bare ligger der og banker? Det kan da umuligt være sundt.

Jeg havde min dejlige veninde til brunch igår, hvor vi lige fik vendt mit liv. Halv inde i alle mine udfordringer (nægter at kalde det problemer), indså jeg at jeg bare sad og plabrede. Om mig. Kun mig. Mig mig mig. Øv. Det havde jeg det godt nok skidt med. Det føltes så ego. Men jeg har jo meget mellem ørene.

Og det hedder bl.a. S. Som vi kom frem til, skal sluttes, selvfølgelig. Min veninde mente at han måske efterhånden havde følelser i klemme. Og jeg er egentlig også kommet i tvivl om, om han virkelig synes at det er så ufropligtende, som han stædigt skriver hvert andet øjeblik. Jeg ved det ikke. Åh Gud. Hvorfor roder jeg mig altid ud i sådan noget?! Han skriver konstant: "Det var jo uforpligtende... Ikke?" og "Det var jo også okay, hvis det bare var den ene gang.." Hmm... Jeg bliver ikke klog på det.

X'en er bare en nar. Spørg lige om han ikke havde nosser til at ringe efter mig som booty-call igår efter næsten 3 ugers complete silence? Hold nu op en spade. Gider ikke spilde flere linier på ham.

Så er der P. Som egentlig slet ikke burde stå her, for han er ude af mit liv! Men siden han "kom til" at ringe/skriv til mig til fredagsbaren, har jeg ikke kunnet lade være med at tænke på ham. Og tænke på, hvordan han kan være bekendt sådan at rive op i det, når jeg nu havde glemt ham?! ØV siger jeg bare. Min før-omtalte veninde sendte i øvrigt et billede fra face til mig igår, hvor man ku se at hende tøsen fra klassen han var kæreste med, allerede er i nyt forhold. Efter 3 uger? wooow.. Der smeltede mit hjerte altså lidt, om jeg kunne li' det eller ej. Stakkels P..

Og så er der ham NZ. Dejlige, søde, sexede NZ. 40 dage til han kommer hjem, idag. Ikke at jeg tæller eller noget.

Efter intensiv kæmning af liv og udfordringer igår over en hjemmelavet brunch, smuttede jeg ned i H&M (ups...) og købte to lækre nederdele, og derefter på biblioteket for at stirre intensivt på mac i en times tid. Der kom en indledning til opgave ud af det. Det er ok.

Så smuttede jeg ellers hjem og lavede mad til 5, da familie kom til spisning, og jeg farede i vild panik rundt i lejligheden, med gryder, pander, stearinlys og karry flyvende om ørene. Det hele gik dog op i en højere enhed, og vi havde en meget hyggelig aften.

Jeg er desværre blevet kaldt på arbejde både idag og imorgen.. Så det var så den ferie. Men det går. Må se lyst på tingene. Iaften er der biograftur med lillebror, og imorgen er det afstikker-til-møn-tid (mine bedsteforældre). Jeg glæder mig til at blive forkælet.

// Over and out

søndag den 16. oktober 2011

Søndagsoptimisme..

.. plus det løse.

Optimismen: Faldt over denne dejlige blog der virkelig højnede mit humør - hvor skøn er den ikke lige?!

Alt det andet:

Elsker når:
  1. Jeg finder gode, inspirerende, sjove eller flotte blogs
  2. Jeg får besøg
  3. Jeg kan sove så længe jeg vil i en hel uge, da jeg har fået argumenteret mig frem til ferie i uge 42.
Skal lære at:
  1. Værdsætte de små ting i livet mere - den ovenstående blog vil hjælpe en del.
  2. Sy (det ville gøre det hele så meget nemmere- nu bliver jeg nødt til at betale mig fra at få lagt min gardiner op. Fortryder bittert at jeg ikke gav den mere skalle i håndarbejdstimerne)
  3. Tage det roligt - jeg stresser for meget, og tit over helt små ting. Trææææk vejret!
Synes at:
  1. Livet i Husum er helt okay, når solen skinner som den gør idag. 
  2. NZ snart skal komme hjem
  3. Mine veninder er de bedste i verden.  De er der bare uanset hvor tosset jeg er. TAK! <3
Tænker på:
  1. Kalorier
  2. Penge
  3. Kærlighed
Trænger til:
  1. Kalorier
  2. Penge
  3. Kærlighed
Og så slutter vi lige med et par af mine favoritter fra "A list of little things we should appriciate":


// Over and out

lørdag den 15. oktober 2011

De ti bud - Rodebutikstyle

Jaah, når vi jo nærmer os søndagen, og jeg i øvrigt er i mit lidt religiøse hjørne (mest ovre i anger-hjørnet), så tænkte jeg at vi da lige skal have en lille snak (Eller. Jeg snakker. I læser. Hvis I gider. I skal ikke. Altså.) om de ti bud.
De bud som mine forældre dengang for 22 år siden valgte jeg skulle leve efter, og som jeg selv bekræftede i min spæde ungdom (jaa nu bliver det sentimentalt).


Anyways here we go, med rodebutikkens kommentarspor:


1. Du må ikke have andre guder
Nææh, det har jeg heller ikke. Jeg tror på Gud. Jeg tror på, at mennesket har brug for at klynge sig til en tro, et håb, en overbevisning, for at finde hvile når dagen og livet ender. På den anden side, siger jeg heller ikke, at andre trosretninger er forkerte. Det er blot en forskel på, hvordan vi vælger at tro. At der så er elementer i andre trosretninger jeg finder menneskediskriminerende og uforståelige, er noget andet. 



2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn
Det tror jeg da heller ikke jeg gør. Bruger det som udråb, når der er en følelse der skal forstærkes (nu er vi igen tilbage ved mine yndlingsudtryk for tiden; Jesus Christ, Kristus, Gud Fader osv.) Men det er jo ikke misbrug. Vel?



3. Du skal holde hviledagen hellig
Der falder jeg i. Jeg arbejder om søndagen. De ti bud tilgodeser ikke rigtig ejendomsmæglere. 



4. Du skal ære din far og din mor
Det gør jeg også. Synes jeg selv. Er ret god til at sige "Jeg elsker dig". 



5. Du må ikke slå ihjel
Det har jeg hverken gjort/ eller tænkt mig. Eller. Tæller myg, edderkopper og andre insekter med?



6. Du må ikke bryde ægteskabet
Der er jeg ikke nået til endnu. Men håber jeg da ikke jeg kommer til at skulle.



7. Du må ikke stjæle
Åh. Tilgiv mig. Jeg stjal engang et jenka-tyggegummi i kiosken da jeg var omkring 7 år. Fik det så dårligt at jeg gik tilbage og afleverede det til kioskmanden. 



8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
Hmm. Det tror jeg da heller ikke jeg har gjort. Det kører da, det her!



9. Du må ikke begære din næstes hus
Hvad betyder det? At jeg ikke må være misundelig på min venindes lækre nørrebro-lejlighed? I så fald, foregive me father, for I have sinned. 



10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til
Øhm.. Der var jo dengang jeg kom til at være sammen med min venindes x-kæreste... Men det var da kun fordi hun havde været sammen med min! (laahaaang og gammel historie - noget med en roskilde festival i 2006, et telt, en ny kæreste og en x-kæreste. Vi taler ikke rigtig sammen den dag idag - hende og jeg. Ups.)


Nåå, det var da ikke så slemt som jeg havde frygtet. Det klarer jeg da okay, det der kristen-noget.
Fedt. 


Nu vil jeg kaste mig tilbage i dynerne med de for vildeste menstruationssmerter (damn fortidsmig, der synes det var en pissefed idé at springe to pauser over - så kommer smerterne jo med 2*styrke. Idiot.) og se sex and the city, og overveje hvad jeg skal finde på at bruge resten af dagen på. 


// Over and out 

fredag den 14. oktober 2011

Selvransagelse part II

Hvor var det nu vi kom fra...

O - Ommer: Kan man ikke få en ommer? Bare nogle gange?

P - Praktikopgave: Skriver ikke sig selv. Så ved vi godt hvad jeg skal bruge lørdag på..

Q - Qvinde?: Hvad fanden starter med Q? Ej. Det gider jeg ikke. Q er boykottet.

R - røvbanan: Chef der ikke bare giver mig fri. Nu.

S - S-man: Sms-marathon forsætter. Dunno what to do. Egen fejl. Øjh...

T- Turbonar: Ny-opdaget yndlingsord.

U - Uddannelse: Hvorfor er der så mange fede ting i verden man kan læse?! Jeg vil læse alt muligt, og har kun så lidt tid at gøre det i.

V - Vintervejr: Rimfrost på græsset, og jeg måtte trække i både tørklæde, vanter og vinterfrakke imorges.

W - Woman: Mit abonnement på dette redder minimum én dag om måneden.

X - X-kæreste: Næsten helt ovre ham. Lige bortset fra, når det er dagen før efterårsferien, og det er kulturnat, og man havde en kærestetradition med at skulle tage ind til byen sammen og hygge på dén dag. Så vender sorgerne ligesom tilbage med 400 km/t. FML.

Y - Yndlingscitat: Disse dage er det: "Absolut frihed er det samme som absolut meningsløshed, for mennesket er kun menneske i kraft af talrige afhængighedsforhold." ( H. C. Branner)

Z - Zebra?: Jeg ved ikke hvad der ellers starter med Z. *** Zealand?

Æ - Ææææh:, hvad sker der lige her i det her liv?

Ø - Øøøøh: det ved jeg ikke...

Å - Ååååh: Gud...


// Over and out

Selvransagelse..

Jep. Det er der brug for. Vi tager den i alfabetisk rækkefølge. For overskueligheds skyld.

A - Afhængighed: Jeg lider åbenbart af hvad der kunne forveksles med afhængighed af pinlige/dumme/idiotiske/åndssvage/tåbelige oplevelser. Hele tiden. Altid. Var sammen med to dejlige veninder igår. Den ene sagde at jeg havde oplevet omtrent lige så meget på de to år jeg har kendt hende, som hendes veninde hun har kendt i 14 år. Nårh ja. Men altså. Gotta take some chances right? (Nej, du lider bare af...)

B - Bad judgement: Jeg kan bare ikke skille de gode ting fra de dårlige. Er der nogen der har nummeret på Jesper Fårekylling? Jeg har brug for en lille hjælper..

C - Cravings: Jeg har skiftende cravings. Sidste uge var det ferskner. Igår var det karry. Idag er det pizza. Og det nægter jeg bare at bukke under overfor! Virkelig! (hvis jeg nu løber en tur inden aftensmad, så ku jeg måske godt liiiige smutte forbi pizzamanden? Hvis jeg cykler. Og bestiller hos ham helt nede ved torvet?)

D - Druk: Noget jeg er i serious need of. Kom nu med den hvidvin. Og en at drikke den med. Bare en eller anden. Helst hun-køn. Så kan jeg da ikke lave flere fuck-ups.

E- Ebay: Ingen penge, men har lige fundet endnu en gadget som jeg godt synes kunne finde vej til mit hjem.. Køber det sikkert om et par timer, når jeg ikke længere kan kæmpe mod trangen til at trykke på "Buy". Hvorfor skal det være så nemt?? Lav dog en 2.grads-ligning eller noget, som du skal løse inden du kan lægge varen i kurven. Så ku' det nok være mængden af impulskøb ville falde, i mit liv.

F - Fuck-ups: Mange.

G - Gravhunden Nadia: En blogger der hjælper mig igennem alle de nedern dage med sin skønne og ligetil humor. Låååve <3

H - Hell of a life: Ikke så meget mere at sige.. Yndlingssang at the moment.

I - Instant Noodles: Min aftensmad i weekenden. Det bliver vildt (hvis jeg altså holder stand mod pizza-craving)

J - Ja-hatten: Måske skulle jeg til at lægge den lidt på hylden og geare lidt ned? Hmm?!

K - Kys: Underligt at man kan tillægge sådan en lille følelsesudveksling/gestus så meget magt. 

L - Liv: Besværligt.

M - Mad: Noget jeg virkelig går op i for tiden. Har faktisk tabt 4 kilo! Wuhuuu. 5 kilo mere og så er jeg på før-3.g-vægt.

N - NZ: Kærlig, sjov, maskulin, moden, ærlig, ambitiøs, generøs, betænksom, sexet, mystisk, intelligent, romantisk, legesyg, tænksom, alvorlig, arbejdsom, saglig, og helt igennem forvirrende. Pyyyha...

Puuuh.... Forsættelse følger.

// Over and out

onsdag den 12. oktober 2011

Syg...

Ja jeg er så. Øv.

Men min veninde kommer på besøg i aften og hygger med mig, og der er ligeledes pigehygge imorgen - det hjælper allerede bare at tænke på det.

Oversigt over:

Liv= stillestående.

Kærlighed= Håbløs

NZ= Dejlig

S= Prøver at undgå ham

Vægt= Nedadgående (yay!)

Konto= Nedadgående (knap så yay)

Det er pretty much hvad der sker i mit liv. Plus chokolade, kamillete og selvynk.

// Rodebutikken

søndag den 9. oktober 2011

S for...

- Sladder
- Sex
- S (ham dér)
- Sære (MEGET sære) oplevelser
- Slik
- Selvmedlidenhed
- Psykisk nedbrydning grundet dårlig judgement ALTID i mit liv (tæller selvom det ikke helt starter med S)

Ja. Så er min weekend ridset op. Vi starter i kronologisk rækkefølge, det gør det nemmere for alle. (Og jeg håber at nedskrivningen af weekendens hændelser vil fungere som en slags terapi for de tilnærmelsesvise traumatiske oplevelser)

Fredag skulle jeg som sagt til fredagsbar på studiet. Til EN øl. Med min veninde som havde samme indstilling. Lige indtil vi ankommer, og humlen begynder at flyde. For en blev til to som blev til "aaajh, bare lige ti minutter mere" som blev til "SKAL DU HAVE EN MED?!" som blev til "Schaal vi ikke liiiige have en til? Hvor mange mhøønter har du?" som blev til en lidt længere aften end jeg først havde planlagt.
Og bevares, det var virkelig hyggeligt. Der kom rigtig mange, og stemningen var super god. Og henad aftenen dukkede S også op. Sammen med P. Har I fået historien om P? Næppe. Den er også lang (Helt ærligt - hvornår løber jeg tør for mande-historier??) Anyways - I får lige den korte udgave i punkter:

- P starter sammen med frøkenen i samme klasse
- P og Frøken små-flirter (Nogen vil måske kalde det en underdrivelse, men det er mig der skriver, så mig der bestemmer - HA!)
- P og Frøken "kommer til" at kysse lidt på en studietur
- P tager Frøken med hjem efter julefrokost - Han er dog så fuld at der ikke sker det store - han smider bare tøjet og afslører... En omskåret cocktailpølse (endnu et traume)
- P og frøken forsætter dog med at tale /skrive/småkysse
- P vælger så efter en del rod og misforståelser at knalde Møgtøs fra klassen (hende kan vi ikke li')
- P og møgtøs bliver kærester = P og frøken stopper AL kontakt, frøken sletter endelig nummer efter utallige halvhjertede forsøg og til sidst massivt pres fra venindegruppe
- P og Møgtøs er kærester i 10 måneder

INDTIL NU, mine damer og herrer.

Tilbage til historien. De to ankommer. S og P. S siger hej og det gør P sørme også! Her bliver det vildt. For jeg har ikke vekslet et ord med ham i ti måneder. Så mistanke opstår.
Ikke så længe efter stikker min veninde så lidt til ham, og finder ud af at de to er gået fra hinanden.
*Aha-oplevelse*. Der er altså derfor jeg pludselig er ok at tale til igen. Jamen altså. Han skåler også, og en enkelt gang blinker han også (?!#!) til mig. Jeg står af.
Under alt dette skriver jeg så lidt med S over telefonen. Og da jeg er på vej ud på toilettet alene, indhenter han mig, vender mig rundt, trykker mig op mod væggen, og kysser mig.
*Aha-oplevelse 2*. Nå nå. Han kysser godt. Siger jeg ser fantastisk ud (jaah havde også min str. 36 nederdel på. Og SÅ fantastisk ud. Synes jeg selv. hæhæ)
Vi lader som ingenting og går tilbage til selskabet. Denne rutine gentager sig et par gange, indtil han spørger om jeg vil med hjem?

INDEN I DØMMER!
- Frøken er fuld
- Frøken er trængende
- Frøken har jo tænkt på dette længe
.... Såeeh jeg siger ja. Lidt. Vi forsøger os med afledningsmanøvre, og min søde veninde hjælper meget. Jeg ved dog ikke om der var nogen der opdagede noget. Det finder jeg vel ud af hvis der var.
Vi får listet os afsted mod hans gade, med en del ophold undervejs.
Endelig når vi hjem til ham, og der går ikke længe før vi er uden tøj og on the go i hans seng.

OG HER SKAL I FANME HOLDE FAST.
For nu bliver det altså ikke for børn! Det kører egentlig okay, og det er slet ikke dårligt. Han kan sagtens finde ud "af sagerne". Men så...
Beder han mig sku om at slå ham og sige at han er slem! Og ikke som i et klap i nummeren. Næ næ. Vi taler om at pande ham en i hovedet! EJ! Traume!! Det ku jeg virkelig ikke! Det var sku for underligt. Og da jeg så kraftigt indikerede at det var jeg altså virkelig ikke klar på, så skal jeg da ellers lige love for at jeg skulle straffes på dén bekostning!
Jeg har elefanthud i skeden og måtte stå op på cyklen hele vejen hjem derfra morgenen efter! Undskyld ærligheden, men thats the fact.
Jesus altså.
Men hvor om alting er, var det jo ikke dårligt. Slet ikke. Lige borstet fra fetish-delen. For han gav utroligt mange komplimenter undervejs. Og bagefter. Og det kan vi jo godt li'.

Konklusion: Ekstremt underlig weekend. Med en del forstyrrende/traumatiserende elementer. Som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre med.
Slikken, selvmedlidenheden og det psykiske nedbrud var så hovedelemtenterne af min lørdag. Mens jeg svarede på SMS'er fra S..

Og pludseligt, midt i mit rod også skulle forholde mig til "tak for igår"-besked fra P. Ser I, på vejen hjem til S er der en der ringer til mig med et nummer jeg ikke kender. Jeg tager den ikke. Lørdag får jeg så en besked fra selvsamme nummer - og ja, det er P. Som skriver, at ringede forkert. Yeeeeah right! Efter 10 måneder absolut uden kontakt, ringer du PLUDSELIG forkert den dag vi ses og du er blevet single. HMMM! Tror han jeg er idiot eller hvad? Og fanme om han ikke har nosser til at spørge om ikke jeg er blevet single? Den mand er fanme for viderekomne.

Undskyld det blev langt. Men det var fanme også en lang weekend! Altså hvornår er der nogen der skrider ind her?? Og sender mig på den lukkede?
Jeg er jo fanme ikke til at styre.

NU vil jeg altså prøve at lægge bånd på mig selv, mine traumer og mine idiotiske beslutninger.
Forsøge at gennemføre det der liv, uden for mange af disse TOTALT langt ude episoder.

Det går sku ikke i længden.

// Over and out - fra hende der både er øm i krop og sjæl.

fredag den 7. oktober 2011

Ja undskyld mig..

.. Men må éns chef godt kalde én "Søde"?

aaarh hva'?

Der bør da være visse limitations på disse "øgenavne" (ja, det er det altså når de kommer fra ens -betydeligt ældre- chef)
Altså er det bare mig der er snerpet eller hvad? Personligt synes jeg bare det er out of line. I det hele taget er alt det der kælenavnsfis gået lidt over gevind. Hvorfor skal vi nu for eksempel alle sammen til at kalde hinanden "skat"?
I min verden er det altså en kæreste-ting. Ikke mellem veninder - sorry to say, men jeg synes det lyder underligt, og ville føle mig så dum hvis jeg skrev det! Det er slet ikke mig. De ved jo for pokker jeg holder af dem, uanset om jeg kalder dem skat eller ej - det bliver bare så underligt og klistret i mit hoved. Og desuden kan jeg ikke lade være med at tænke på min lillesøster på 15 når jeg ser det, der har, hvad jeg efterhånden betragter som mani med at kalde ALLE Skat - helst efterfulgt af en masse kyssesmiley'er ( :-* ) og <33.

For mig går det specielle af, når det bliver voldtaget på dén måde! Stakkels ord, altså.

Og for lige at vende tilbage til "søde"  - det kan jeg kalde flirts, venner og veninder - jeg kalder ikke min Chef (!!) det, og vil heller ikke kaldes det af ham! Det er unaturligt, og i mine øjne, uprofessionelt. Men hvad ved jeg. Måske gjorde han det bare for at være rar.

Men det kan ikke bide på mig! Jeg er Husum-genser - jeg er mistroisk overfor alt - I Husum er der altså ikke nogen der gør noget bare for at være "rare". De vil en af tre følgende ting:

1. Stjæle din taske/ mobil / pung/ nøgler.
2. Bortføre dig ind i en skummel gyde og voldtage dig
3. Tjene penge på dig

Og sådan er vilkårene bare på Vestegnen. No shit. Og det er der sgu ikke meget "søde" over!

Nu vil jeg forsøge at fortrænge den traumatiske hændelse med at se forstyrrede videoer med tykke mennesker og glæde mig til en tur i fredagsbaren på studiet senere med efterfølgende aftensmad med min SØDE studieveninde. (Og hvis ikke jeg havde et forkvaklet forhold til "skat" så ville hun nok være en af de få jeg ville kalde det. Men nu må hun altså nøjes med andre åndssvage kaldenavne som jeg dog synes er knap så lallede og 8.klasse-agtige. Og masser af <33)

// Over and out - fra den SØDE

torsdag den 6. oktober 2011

Sidste 24 timers observationer:

Inkl. Sørglighedsgrader.
  • Æblemanden er død (Steve Jobs til de langsomme). Sørgelighedsgrad: Semi-sørgeligt. Det er lidt en æra der er slut dér.
  • Jeg bliver stadig skæv af vandpibe. Sørgelighedsgrad: Anti-sørgeligt. I virkeligheden ret fedt at kunne få et kick af noget så uskyldigt. Stadigvæk. Efter års intenst, nærmest afhængige forbrug. Årsagen til denne observation kommer af en aften-cafe/vandpibe-date med gammel ven igår. På Beduinbar. Skide hyggeligt.
  • Det er d. 6. og jeg er i minus. Sørgelighedsgrad: Maxi-sørgeligt. Overtræk kommer i direkte forlængelse af ovenstående vandpibetur. Da jeg ikke orkede at finde tog/station/bus igår aftes inde fra byen, og kom til at tage en taxa. Dumt. Men utrolig rart i det øjeblik man sætter sig ind og bare bliver fragtet. Lidt ligesom at tisse i buskerne: Rart nu, men senere fortryder man det inderligt.
  • NZ skrev en meget sød, helt nede på jorden du-er-bare-skøn-besked igår. Med tilhørende "kys og kram" til sidst. Har han aldrig skrevet før. Nuuuurh. Sørgelighedsgrad: Mega-Anti-Sørgeligt.
  • Det er regnvejr. Sørgelighedsgrad: Sørgeligt. Regnvejr er deprimerende. Med mindre man sidder i svesnk bræddehytte foran pejs med tilhørende isbjørnetæppe, sin elskedes arme omkring sig, og vin på køl. Ja, jeg ser for mange amerikanske film.
  • X-chef er blevet kærester med nuværende chef: Sørgelighedsgrad: Blanding af antisørgeligt og semi-sørgeligt. Fordi x-chef jo så er bleve nødt til at smutte fra arbejdspladsen. Og han var bare SÅ sej. Men de er bare søde sammen. Så det er okay. Og så siger rygtet at han havde arrangeret karet-tur i dyrehaven som overraskelse til hende, med champagne og hele svineriet. Det vil jeg også ha'.
  • Jeg har 9-9 arbejde idag. Først til kl. 17 hos mægleren, og så til kl. 9 i banken. Sørgelighedsgrad: Mother-fucking-sørgeligt. Mest fordi jeg er træt, fryser, har ondt af mig selv, og vil hjem.
That's about it.

Nu vil jeg forsøge at magte denne dag - og bande over mig selv for ikke at kunne li' kaffe. Eller bare latte i det mindste. Øjh. Jeg bliver aldrig voksen.

// Over and out

onsdag den 5. oktober 2011

Tilbagefald?

Kan man godt få det i kærlighedsøjemed?

I så fald er det dét jeg har fået. Tilbagefald. Til følelsessump indeholdende sorg og savn til x-kæreste. Og det er dumt. Og unødvendigt. For når jeg tænker nærmere over det, så er der så frygtelig mange ting jeg slet ikke savner. Såsom hans jalousi, ego, arrogance og selvmedlidenhed. Men så er det lige at jeg kommer til i et øjebliks svaghed, at smutte ind på hans facebook-profil. Og ser, at han har fjernet "vores" album. Med billeder af OS. Nå. Og så blir jeg altså ked af det. For det er endnu et wake-up call til mig, om at det er uigenkaldeligt slut. Det er ikke fordi jeg ikke ønsker det sådan. Men der er bare mange minder og gode ting der er forsvundet sammen med det album. Og så sidder jeg her med min onsdags-blues og er ved at tude over alle de gode ting vi havde, og som aldrig kommer tilbage.
Kom også til at spise frokost med ham igår. Og vi grinede sammen. Og havde det godt sammen i ca 30 minutter. Så kom vi så også til at skændes. Men alligevel.

Og så tager jeg på arbejde, og savner pludselig NZ så forfærdeligt at jeg også er ved at gå i koma over dét. Jamen prøv da lige at tale om følelesforstyrrelse.
Han har i øvrigt ikke skrevet længe. Øv.

Og så sidder jeg her, og er i løbet af dette indlæg blevet endnu mere ked af alting. Vil nu prøve at komme ovenpå. Har hele dagen til det. Hvis bare jeg ikke falder i hullet og spørger X om vi skal ses. Er allerede kommet til at sende én besked til ham. Som han selvfølgelig ikke har svaret på. For sådan er han bare. Hvorfor er det liige at jeg savner dét?
Men jeg ved det godt. Det var fordi han også var meget kærlig, varm, generøs og omsorgsfuld. Og så har han reddet mit liv.
Ih. Hvorfor skal det hele være så svært??

Jeg vil tilbage til 2. klasse. Der var alt meget nemmere. Så ville min dag bestå af 5 timers skole, efterfulgt af eftermiddag på "fritteren". Med fællestegning, eftermiddagsfrugt og leg i puderummet.

Dét var tider.

// Over and outt - fra hende der er sunket helt ind i minder - både de gode og de dårlige. Og snøfter lidt ved tanken.

mandag den 3. oktober 2011

Du ved du er i Husum når:


- der bliver råbt "lille danskerluder" efter en, og det anses som en helt almindelig gestus

- der går en dame rundt, kun iført pelsvest og klipklappere

- der kører politi forbi 5-7 gange om dagen

- hveranden du passerer på gaden er iført turban/rosenkrans/sari/tørklæde/sandaler/burka.

- der høres "knaldrøde gummibåd" i baggrunden når værtshusdøren til pubben "Lord Nilsson" går op og i, og den akkompanieres af manderåb og flaskeklirren.

- man kan høre brudstykker af det her når døren til ens arbejdsplads står åben, og bimmere og mercere med pelsindtræk og wunderbaum triller forbi.

- kunder kommer ind og spørger: "Har I den budik til sald, for jeg vil åbne den grønthandler, met min fætter, hva?"

Det var så lige dagens observation.
Igår fik jeg hygget med en veninde, og fik set hendes nye lejlighed. Rigtig fin - nu hader jeg min egen endnu mere. Godt min far kommer idag og sætter ting op. Så kan det være jeg igen finder lysten til at bo der, når den bliver beklædt med flere krystaller, gardiner og nips.

Håber at alle nyder livet, solen, og kærligheden - føler lige for at nævne at der er 7 uger til NZ kommer hjem. Weee!

// Over and out

lørdag den 1. oktober 2011

Dårlig arbejdsmoral...

... er det noget jeg har? Øh ja det tror jeg da nok lige det er.

Men det var også fordi altså. Jeg var lidt små-slatten og halvsyg i torsdags, så ringede mig syg hos mægleren. Så tænkte jeg at jeg ville bruge dagen på at sove og så tage på arbejde i banken om aftenen, så jeg kan få nogle penge i kassen. Plan gik fint. Lige indtil folk begyndte at tale om fyraftensøl fordi en af mine ledere havde sidste arbejdsdag. Årh okay så. OG DET ER LIGE HER DET GÅR GALT. Lige præcis her. I det øjeblik jeg vælger at svare "Så kun en enkelt". For det er jo løgn. Not gonna happen, and we know it. Nå, gik derefter over til plan b: Tag en enkelt øl, på arbejdet og gå derefter hjem. One down. Så begynder folk om at tage videre og få en mere. Og her begår jeg så fejl nummer to: tager med. Mens jeg messer indeni hovedet "Kun en enkelt, kun en enkelt". Jaja, frøken.

Og wupti blev klokken 3, og jeg var på vej hjem, standervissen og 245 kr fattigere. Jamen hold nu op.

Men det var skægt. Og oplysende. Det kom ud, at grunden til min chef er stoppet, er fordi han er blevet kærester med min anden chef. Åååårh. Så sødt. Og så lagde min nærmeste leder (igen) an på min veninde/Kollega. Selvom han har en kæreste. Skal lige have spurgt hvad der skete efter jeg var gået. Så i hvertfald både some dirty dancing og hænder stik syd for hvor de burde være.

Nå. Og så kommer vi så til den dårlige arbejdsmoral. For "kom til" at melde mig syg fredag også, som direkte konsekvens af en blanding af ringe moral, tømmermænd og ikke-tilstedeværende viljestyrke. Plus sygdom som nu for alvor er brudt ud på grund af, hvad der føltes som et halvmarathon gennem indre by uden jakke for at nå natbussen.

Øjh.

Nu vil jeg bruge aftenen på at samle resterne af min værdighed og sætte alt ind på at være toptunet stjernemedarbejder imorgen. For måske at mindske den dårlige samvittighed der føles som en klam hånd over mig.

Fik i øvrigt gået helt amok i IKEA, ILVA, Tiger og Søstrene Grene i mandags med mutti, og har nu købt mig fattig i lamper, tæpper, vaser, malerier, tekopper, stearinlys, hylder, gardiner og meget mere. Og min far kommer mandag og hænger op. Så begynder det efterhånden at ligne et hjem.

Nu vil jeg sætte mig til rette i sofaen, med en blanding af lettelse og skuffelse over ikke at skulle drikke i aften som ellers var planen - sidst jeg gjorde det gik jo ikke så godt, kan man sige.

// Over and out