Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 31. juli 2011

OG en tilføjelse..

Ja undskyld, jeg troede jeg var færdig med at dele mine oplevelser for idag, men nej nej. Det er bare livet der igen lige viser sig som den der irriterende myg der sværmer om en uden at man kan klaske den.
Havde jo bestemt mig for, midlertidigt at glemme alt om S og tænke "Fuck ham", og det virkede faktisk, lige indtil der tikker en påmindelses-SMS ind fra min nye Tandlæge - Og hvad hedder han? Jamen han hedder da SELVFØLGELIG S******. For pokker da også.

Life is a bitch.

//Over and out - fra hende der fra nu af har boycottet alle personer i hendes liv der starter med S.

Let's talk about...

S-E-X baby. Let's talk about you and me.. Jamen altså. Kære folk ude i verden. Jeg skylder nok at fortælle lidt nærmere om mit kærlighedsliv. Jeg kan ligeså godt være ærlig. Jeg har holdt visse ting skjult, da jeg havde den tanke da jeg startede denne blog, at her skulle jeg gerne fremstå som nogenlunde normal. Men ved I hvad? Det er jeg slet ikke. Og det er egentlig okay. Selvom der ikke er nogen der vil kendes ved at de muligvis læser min blog, så håber jeg alligevel at hvis der er, at de (I) har forståelse for situationen, og at der er en grund til at mit navn er Frk. Rodebutik. Ser I, jeg er et meget følsomt menneske. Ikke så meget på den der græder-over-film-i-tv-og-græder-når-børn-kommer-til-skade-i-tv-typen - ja det er sørgeligt da Josh Hartnett dør i Pearl Harbor, og ja det er træls at der er en unge på 4 år der har brækket benet i "Skadestuen" - men det rører mig ikke som sådan. Hvad der til gengæld rører mig, er kærlighed. Og jeg tror måske jeg er (selvom jeg ikke er meget for at indrømme det) lidt den der Joan Ørting-type. Ikke så ekstremt som Joan her self, men lidt derhen af. For jeg tiltrækkes af mænd. Tit. Og tit af mange forskellige mænd. Og nu lover jeg at komme til sagen:
NZ er jo, som I ved, i NZ. Og jeg er meget glad for ham, og det er ingen hemmelighed at jeg håber på at kunne finde ud af noget når han kommer hjem. MEN. Jeg kender en anden fyr. Som er indenfor landets grænser. Og ret lækker. Lad os kalde ham S. S har jeg kendt siden jeg startede på mit studie i 09. Han går i min klasse, og blev efter meget kort tid, alle pigernes favorit. Ikke så meget min (til at starte med), men de andre piger var ret klar. De fleste kvinder vil nikke genkendende til den lille leg hvor man, typisk til pyjamaspartys eller cocktail-nights, nævner sin top 3 over de mænd man godt kunne - og hvor man godt må undlade at have sin kæreste med på listen. Den leg legede vi meget, og reglen var at de tre skulle gå på studiet. S var på alles liste som den eneste, og på mange af dem var han nummer 1. Jeg skylder ham lige at give jer et billede af ham:
Han er rigtig jyde - Fra Vejle og helt nede på jorden
Mors dreng
Ikke så høj, men alligevel højere end de fleste piger (og mig - 167 cm)
Brune krøller når han ikke klipper sit hår, men har for øjeblikket den klassiske Nørrebronx-frisure, med kort hår i siderne og langt på toppen, som lægges ned med gele.
Inkarneret brøndby-fan
Udfordrende Han til nuværende Alfa-han i klassen - jep, det er et ordentligt drama, og skønt at følge med i. Ser I, Alfa-hannen, P, har været Alfahan det seneste år. Men indenfor det sidste halve års tid har S udfordret ham på pladsen, og det er et samtale-emne vi bruger meget tid på, pigerne imellem. Seneste, volsomme, udfordring fandt sted ved en sommerhustur et par dage efter jul, hvor 10 fra studiet tog en afstikker til Ringsted for at drikke sig fulde (mig inklusiv) og have det sjovt. En skøn weekend, men hvor det blev meget tydeligt at S var træt af P som leder. Og meget spændende at følge med i. Den historie må I lige få seperat, en dag.

Anyways, så kender jeg S ret godt efterhånden. Han er sød, sjov, og meget mand på en dæmpet måde. Jeg indrømmer, vi har begge haft kærester i lang tid, og har alligevel skrevet lidt over grænsen til hinanden - Startede en uges tid inden vores studietur i November og forsatte så til nu. Sagen er så den, at han ligesom mig, for nyligt er blevet single. Jeg skynder mig at sige at jeg har haft fantasier om os, men aldrig har troet eller turdet håbe på at der skulle blive noget mellem os. Dog har jeg, for at vende tilbage til det med følelserne, haft en del for ham. Af den mere kødelige, sensuelle slags. Jeg tror slet ikke vi ville egne os som kærester, men rent seksuelt føler jeg en enorm kemi og tiltrækning - også fra hans side, men ikke noget jeg troede han ville gøre noget ved - indtil forleden dag.
Vi har skrevet meget sammen, nærmest i døgndrift, og i onsdags kulminerede det så til det der indtil nu er det vildeste mellem os. Vi havde sørme sms-sex. Og ret god sms-sex. Og det slog mig mentalt lidt ud, for jeg ER mentalt meget påvirkelig af den slags, og ved nu ikke hvor vi står. Vi har talt om at mødes flere gange, men i fredags ændrede han pludselig karakter, og blev meget hård - slet ikke som han plejer (vælter rundt i smileys og "søde"/"skønne"/"smukke") og nu er jeg efterladt som et stort spørgsmålstegn. Og ja, jeg har været og er stadig meget draget af tanken om at ses med ham, for, let's face it - It's been a while! Og sms-sexen nedtonede det ikke ligefrem. Idag har jeg så, dum som jeg er, skrevet flere gange, og har bestemt ikke fået de sædvanlige svar tilbage. Hvad fanden sker der?? Åh Gud altså. Og nu er han inde og se Brøndby, og man må ikke forstyrre en mand når han ser fodbold, og slet ikke når han taber i fodbold, som jeg ud af øjenkrogen kan se at de gør (jaah, jeg har slået ind på kampen på tv- og jeg hader fodbold. Hvilken idiot gør det?)  Så nu har jeg lovet mig selv ikke at kontakte ham før han gør, men det er altså svært. Så meget som jeg er vild med NZ, så er jeg altså nyligt single, har en ret lækker mand indenfor rækkevidde, og han kommer after all først tidligst hjem om 5 måneder. Men hvis den såkaldte mand indenfor rækkevidde bliver ved med at smutte fra mig, hvad fanden gør man så??

Jeg må vende tilbage med en update. Nu skal jeg have slået knappen til der indikerer "indhold af seksuel karakter" (jep, det er for nu, den kategori mit liv hører under på nettet - lad det lige blive i virkeligheden også!), og overveje mit næste skridt. Jeg kan ligeså godt indrømme, at da han i sidste uge gentagne gange spurgte om vi skulle ses hos mig, da hans ven midlertidigt bor hos ham og jeg bor alene, og jeg afviste fordi jeg har en pinlig, nedern enkeltmandsseng, siden har kigget på sovesofaer, og så sent som idag har investeret i en- så må man da være sindssyg.

Jeg må smutte, jeg får travlt med at vente på min sovesofa som ikke kan komme hurtigt nok, så jeg kan invitere mr. hot hjem til en gang intim snak over en flaske vin. Jeg ser mig selv som en seducing octopussy der griber uskyldige mænd med mine fangarme. Åh Gud. Sex-liv og selvrespekt - hvor er I?

// Over and out from the octopussy.

lørdag den 30. juli 2011

100% Levende?

Ja, er du det? Jeg faldt over et gammelt udklip fra et blad i en flyttekasse, og kunne ikke lade være med at give det en æresplads i min entre. Det er en skøn liste over ting, som man kan følge, for at gøre livet lidt sjovere. Og jeg vil gerne dele den med "cyperspace" (elsker det udtryk - SÅ 00'er), soo here we go:

1. Saml en andens affald op
2. Send din mor blomster
3. Gå på arbejde uden underbukser
4. Løb i strømpefødder rundt om blokken
5. Stil ind på arabisk tv - skru helt op
6. Tro på dig selv
7. Spis en hel ananas - en af de store!
8. Skriv alfabetet bagfra
9. Lugt til din egen prut
10. Mød en gammel ven du næsten har glemt
11. Dans som en robot
12. Plant et træ
13. Ring til én du elsker
14. Rejs dig op i bussen
15. Tag et bad i mælk
16. Kravl op i et træ
17. Se "Lets get lost"
18. Hop på en bus du aldrig har kørt med
19. Spis fem fed hvidløg
20. Rens dine ører
21. Drøm en hel dag
22. Rejs alene til New York
23. Stå en time tidligere op om morgenen
24. Tegn 100 tændstiksmænd
25. Spis noget du aldrig har spist før
26. Tag en tur i en børnekarrusel
27. Sig goddag til en gadebetjent
28. Brug en time i en kirke
29. Del et glas mælk med din far
30. Send et telegram
31. Stil din sofa us i køkkenet
32. Tag en prøvetime i fægtning
33. Lav din egen sommertid en hel weekend
34. Udlev en hemmelig fantasi
35. Kys en kollega
36. Køb en flaske vin til 400 kr.
37. Drik en rød sodavand
38. Mal en af dine tænder sort med tandlak
39. Pift en cykel
40. Gå en tur på 3 timer
41. Lær at tælle til 10 på arabisk
42. Gå ind og se fodboldhold du ikke holder med, spille
43. Spil bold med børnene i gården
44. Giv en elefantbajer til en alkoholiker
45. Bestil en container og stil den i gaden
46. Gå uden ur i en uge
47. Tag et billede af din ryg
48. Bag en kage
49. Dans i din forhave
50. Giv fuglene mad
51. Skriv et digt
52. Kopier denne liste, print den ud og hæng den op
53. Put penge i en andens parkometer
54. Gå en tur med en trækævle
55. Mal dine tånegle
56. Tag din bedstemor med i biffen
57. Skriv til et folketingsmedlem
58. Put sukker på dit æg i stedet for salt
59. Gå en ny vej hjem fra arbejde/skole
60. Syng en sang med kun høje toner
61. Hjælp en fremmed med indkøbene
62. Vær frivillig for en dag
63. Sig et frækt ord til dit kæledyr
64. Køb et pornoblad i din lokale brugs
65. Sæt flag i hundelorte
66. Gå ud til kokken og sig tak for mad
67. Få tatoveret en tegning af et barn
68. Støt en nødhjælpsorganisation
69. Se op mod himmelen i 10 minutter
70. Tal med et barn om fremtiden
71. Fyld dit handskerum med vingummibamser
72. Giv en bestemt stjerne dit navn
73. Tag to forskellige farver sokker på
74. Hold ferie i Polen
75. Se 20 minutters kristen tv
76. Hør en singleplade på grammofon
77. Hør nyheder på grønlandsk
78. Køb Master Yoda i Lego og saml den
79. Bliv gode venner med en uven
80. Skriv et brev til din gamle klasselærer
81. Cykel ud til den yderste mole og drik en øl
82. Meld dig ind i et politisk parti
83. Send en sms til en du ikke kender
84. Læs en hel udgave af Illustreret Videnskab
85. Gå ud og spis en middag alene
86. Lær en ny sportsgren
87. Gå på et mærkeligt museum
88. Tag din bluse omvendt på
89. Kør en tur på 2000 km med dine venner
90. Arbejd gratis i en grillbar en hel aften
91. Spis sin aftensmad nøgen
92. Stil uret en time tilbage
93. Sæt dig ved vinduet og kig ud i 10 minutter
94. Køb et puslespil på 1500 brikker
95. Skriv et læserbrev
96. Brug mandeparfume en dag
97. Bøvs højt i toget
98. Lav en perlekæde
99. Lad en anden komme før dig i køen
100. Tis i en skål

Hvor mange har du gennemført? Jeg har indtil nu gennemført 14. And I'll keep 'em coming!

Så gå ud og lev 100% !

//Over and out

onsdag den 27. juli 2011

Money, money money..

.. Er noget jeg ikke har. Ikke efter en, hvad der startede som uskyldig, kigge-tur i Lyngby Storcenter. Hvad kommer jeg hjem med?

Dum dum dum duuuuum....

En Macbook! Åh jeg er så lykkelig. Den er ellers udgået fra Apple, men fik en ubrugt demo-model, og så til en meget favorabel pris, så jeg er i ekstase. Derudover kom jeg også til at hoppe forbi Malene Birgers udsalg i Magasin, og fandt tidligere idag viste kjole til halv pris. Dog kun i sort i min størrelse desværre, men tror det kunne blive ret fedt alligevel - med et par farvede stilletter eller et par vilde strømper, så tror jeg at den bliver efterårets yndlingskjole. Men hvis der er nogle derude der læser bloggen og har kjolen i guld i str. 34 liggende, så sig endelig til. :)

Nok herfra, vil lege videre med min nye allerbedste ven, Mac, som bare allerede er mit kæreste eje. Næstefter min skosamling.

Over and out - nu med Macbook

Guld(kjole) og grønne skove

Har på denne sidste dag i måneden forelsket mig hovedkulds i denne skønhed fra By Malene Birger. Den ville virkelig være perfekt til det bryllup jeg skal til i august- og så siger rygtet at den er på udsalg! Jeg tror at dagen idag skal bruges på kjole-jagt, for den må jeg da eje.

tirsdag den 26. juli 2011

It's gettin' hot in here..

So take of all your clothes!
That's right. Bortset fra at det ikke sker. Talte med NZ idag. Mr. Big. Mr. Unreachable. Han er som en sæbe der bare smutter ud af hænderne når man bedst tror man har ham. Okay okay, lagde godt nok lidt meget op til at han skulle sige noget sødt, og han spiste mig af med en venne-kompliment (Frøkenens ordbog: Vennekompliment: En kompliment du kunne have fået af et familiemedlem eller en ven- fanme ikke fra NZ!) Dog sneg der sig til sidst i samtalen en lidt lummer stemning ind, der hjalp på humøret. Soo, hot in here, but cold out there.
Anyways, så var det som altid rart at høre fra manden. Han har nogle billeder fra hans afskedsfest som han vil vise mig.. uuuh. Spændende. Det har jeg selvfølgelig mega overfortolket, og forestiller mig at han har siddet og vold-savnet mig da han så billederne og nu vil dele dem med mig for derefter at fortælle HVOR meget han savner mig. Mmm.

Og back to reality: Har  tonsvis af vasketøj, skal på arbejde om lidt, gider overhovedet ikke - har et utroligt lidt udfordrende job i en bank om aftenen som phoner- jep, jeg er den minoritet som konsekvent hades af alle i hele det danske ganske land. Havde overvejet at finde noget mere meningsfyldt, men der har lige været lønforhøjelse (45%  oveni hatten, jo tak) så jeg bliver lidt endnu. Jeg ville jo gerne have råd til den Mac..

Jeg vil smutte ud  i den store verden, nyde at jeg er til, ikke er blevet massakreret i Norge (puha.. Gav mig lige stort minus på international-udviklings-kontoen - tænk at der stadig findes så primitive mennesker) og at det ikke regner idag! Livet er herligt - Hot or not!

//F.R.

mandag den 25. juli 2011

Nyt from down under

Jep, det er nemlig lige hvad der er. Rodebutikken her fik endelig skype til at virke- over telefonen dog, men det virkede, og jeg fik talt med NZ. Det var bare SÅ fedt! Jeg fik endda set hans ansigt og hans smil, og det var guld værd. Vi fik talt om løst og fast, og jeg fik et indblik i hans fnatastiske oplevelser, lige her i min egen stue. Soo:

Dagens opture:
1. Skype-samtale med NZ
2. At jeg den næste uge har Berlingerne, da min far er på ferie og har omdirigeret abonnementet
3. At jeg slet ikke græd igår (den holder også idag- håber jeg)

Dagens nedtur:
1. At jeg stadig ikke har appetit, og indimellem savner X så frygteligt, at det gør helt ondt.

Puha. Nå, men for hver dag der går, tror jeg på at det hele bliver lidt bedre. Nu vil jeg have mig et langt bad og derefter muligvis sidde og savle over den Mac jeg SÅ gerne vil have.. Sammen med den nye sommerfarve 557 neglelak fra Chanel.. Suk..

søndag den 24. juli 2011

Det er svært at finde gnisten..

.. Når man står midt i flammerne.
Såden udtrykte en god ven mit forhold. Og han skræmte mig med sine præcise ord og den nøjagtige beskrivelse af mit forhold. Så i onsdags gik jeg fra min kæreste gennem 5 år. Jeg er ikke stolt af måden jeg gjorde det på (i raseri), og jeg har de sidste fire dage skiftevis følt lettelse og så komplet fortrydelse over min handling. Jeg har grædt og grædt, ligget i fosterstilling, besøgt min mor (besøger ellers aldrig min mor) og spist chokoladekagedej direkte fra skålen. Det er en underlig følelse, den der single-ting. Jeg har ikke vænnet mig til tanken, og det meste af tiden savner jeg ham faktisk bare. Jeg kan ikke finde ud af hvad der er det rigtige, hvem jeg egentlig elsker, og hvad der er værd at kæmpe for. Lad mig opsummere:
1. Jeg elsker min (x)kæreste.
2. Jeg er ret sikker på jeg er forelsket i globetrotteren (NZ)
3. Jeg ved ikke om NZ er forelsket i mig
4. Han er på den anden side af jordkloden, så forhold? hmm hard one.
5. Vil jeg tilbage til det tidligere forhold med X, hvor vi skændtes men var hinandens bedste ven? Han var i hvert fald min.

Mit liv er noget rod..
Gik ud i fredags med pigerne for at få det hele på afstand. Druk-tur nummer 2 på 3 dage efter bruddet. Vi gik i comedy-zoo, så Simon Talbot med venner, og jeg hyggede mig faktisk. Vi talte om helt almindelige ting som, hvor længe er øl om at blive til tis, hvorfor er Simon Talbot kæreste med en der er så kedelig (googlede), og hvor svært det må være at være fed i København, based on previous events, hvor en meget tyk dame havde utroligt svært ved at komme ind ad døren  tilComedy zoo (den er utroligt smal).
Jeg var også på druk onsdag. Slet ikke noget at prale af faktisk. Og det var egentlig heller ikke en rigtig druktur. Jeg drak sådan set bare en hel flaske utroligt ringe tysk vodka, 10 øl og lidt cider, sammen med før omtalte ven og en anden fælles kammerat. Og jeg blev meget fuld. Så fuld at jeg faldt i søvn på hans sofa, vågnede kl 6 og flygtede uden andre spor end tomme dåser og en savlplet på hans sofapude (vendte den dog om inden jeg gik), og flygtede med bussen fra gerningsstedet. Nåede dog ikke langt før jeg fik det utroligt dårligt, og så kan linie 166 bestemt ikke anbefales. Jeg kæmpede med kvalmen, og lige da jeg troede det ikke kunne blive værre, trådte en gammel bekendt ind i bussen. FUCK! Jeg gemte mig i bedste detektiv-stil bag en gammel urban-avis,  og han gik faktisk forbi uden at opdage mig. Fint, tænker du så sikkert, men næææ, bare vent. Da jeg nåede mit stoppested havde jeg tårer i øjnene og kæmpede en brav kamp mod min mave som jeg vidste jeg ikke ville vinde. Jeg kastede mig ud a bussen, og nåede lige akkurat ud før jeg brækkede mig i lårfede, klare vodka/redbull stråler, foran en morgenfrisk løber, en hundelufter- og nårh ja, min bekendte som kunne se hele optrinnet fra vinduet. Great. Jeg glæder mig til jeg vokser fra "Jeg drikker uden grænser og mærker ikke efter før det er for sent"-fasen. Might never.

Nå, nu er resterne af min kagedej færdig, og jeg vil smutte ud og tage den ud af ovnen og have den som reserve indtil jeg igen føler trang til kalorier. Indtil da, tror jeg at jeg forsætter mit Sex and the City marathon, og internetshoppe for alle de penge jeg ikke har.

lørdag den 16. juli 2011

Hemmeligheder og herligheder

Lørdag. Fridag. Tænkedag. Tanke-dag. Tid til at holde fri, tænke, tanke op og håbe at verden vender ligeom lidt, og alt bliver præcis som man vil have det.
Antal gode gerninger idag:1.
Skulle ned og købe yoghurt for de mønter jeg havde brugt 20 minutter og gennemrodning af 34 tasker for at finde, da jeg pludseligså en lille bitte frø på fortovet. Jeg samlede den op og gik over til et grønt område, og satte den ned. Jeg overvejede at kysse den. Men igen, han ville jo alligevel ikke dukke op med et sæt og i en sky af tryllestøv midt i Husum. Man må beregne rejsetid fra NZ. Kunne selvfølgelig godt have kysset den alligevel og givet den noget at fortælle vennerne om- men jeg ved ikke om frøer går op i den slags, eller om det hele handler om hvor mange fluer man fangede igår.
Antal "Nynne-moments": 1.
Tabte selvsamme dyrtkøbte yoghurt lige indenfor døren, og med et kæmpe splat så jeg pludselig gangen blive dekoreret med stråler af en hvid, tyk banan/pære-yoghurt glasur. Yup. That's just life, rodebutik-style.

Nu har jeg gemt mig blandt puder og edderdunsdyner, ser Tour de France og venter på at livet bestemmer sig for at dagen idag ikke skal volde mig flere problemer. Får piger til middag i aften, lejligheden er bombet og alle de tonsvis af duftlys, blomster, dekorationssand og dybt intellektuelle bøger der skal give indtryk af et dybsindigt og kultiveret liv ligger i en stor bunke og glor olmt på mig, mens man næsten kan fornemme hvordan det hele skriger til mig:"Vi nægter at samarbejde eller på nogen måde komme til at se ligeså lækkert og designer agtigt ud som i Vakre (svensk indretningsmagasin som min mor har stopfodret mig med siden barndommen og har fået mit barndomshjem til at ligne svenskødegård på 56 kvm i Gladsaxe). Hjælp.

Dagens positive one, som faktisk ikke engang er fra idag, er at jeg har fået svar fra down under. Mr. Right har skrevet. Har skrevet om alle de fede ting han ser, alle de cool mennesker han møder, og alle de seje ting han skal opleve. Manden har meldt sig til bungee-jump! Super fin og fed ide, hvis ikke jeg lige havde set en video på youtube hvor en gut der springer bungee ud over en flod, får bidt hovedet af af en krokodille. Men det er ikke det værste. Han fortæller at han har mødt en pige. En dansk pige, fanme! Ham: "En rigtig sød dansk pige, som jeg snakker super godt med" Mig: "Ej hvor fedt, så kan I rigtig bearbejde indtrykkene sammen!" Mig i virkeligheden: "Jeg prøver at bevare illusionen om at jeg overhovedet ikke er den jaloux type, og synes det er love, peace and harmony at du bare bonder helt vildt med en irriterende pæn pige - facebook-stalket: tjek, mens jeg bare sidder her og kukkelurer, og det nærmeste jeg kommer på ud-af-kroppen-oplevelser og nye venskaber, er mødet med den nye kassedame der skuler når man febrilsk prøver at skjule at man virkeligt udnytter tilbuddet på maxi-bind og tamponer, og med vilje og uden samvittighed smadrer den fæstning man har lavet på båndet ud af havregryn og bananer. Jah, livet er vildt i Husum!

Sjovt at man egentlig prøver at gøre noget så naturligt som det røde, til en hemmelighed. Ligesom man er ved at gå i brædderne af skam når man køber kondomer eller graviditetstest i døgnnetto. Ikke samtidig, dog. Det ville være lidt underligt. Men for lige at ridse op, så bare ved at tænke i 5 minutter er jeg kommet på nedenstående, fuldstændigt vanvittige hemmeligheder. Og jep, de er helt ægte, så lad lige være med at sige noget videre..

1. Jeg er mega bange for aldrig at blive gift.
2. Samtidig er jeg mega bange for at blive gift med en jeg ikke elsker.
3. Nogengange kigger jeg på mine veninder, og forestiller mig hvordan de ser ud når de har sex.
4. Jeg er totalt rædselsslagen for at blive allergisk overfor make-up (jamen helt ærligt. Jeg er et usselt menneske)
5. Jeg har et brændende ønske for at gøre noget der kan ændre verden eller vores mde at gøre bestemte ting på. Jeg ved bare ikke hvad.
6. Jeg er så bange for at fremstå som uintelligent når jeg netop prøver at vise min intellekt, at jeg nogengange med vilje spiller dum.
7. Jeg er lidt stolt af at have en IQ på 127, men har aldrig sagt det til nogen. Jeg måler den faktisk jævnligt for at måle om jeg bliver dummere eller klogere.

Der følger sikkert flere hvis man for alvor tænker sig om. Da jeg på min sidste halv-årlige london-tur gik en tur i Waterstones (boghandel) fandt jeg Frank Warrens "Postsecret" der også tildels har inspireret til dette indlæg, da denne bog er spækket med hemmeligheder. Bogen er en samling af hundredevis af anonyme postkort som forfatteren har stået og udleveret og lagt eller gemt rundt omkring i USA med sin adresse på, og bedt folk om at dele en hemmelighed og sende den til ham. Bogen er fyldt med sjove, alvorlige, ulækre, søde og mystiske hemmeligheder som inspirerer til at se dybere ind i sig selv efter egne hemmeligheder, hvordan vi påvirkes af dem, og ikke mindst hvordan vi påvirkes når de ikke længere er hemmelige.
En bog der igår, da jeg fandt den i en flyttekasse, gav stof til eftertanke og samtidig tilfredsstillede det lille monster der sidder inde i en, som elsker at grave i andres hemmeligheder. Mums.

Nå, nu vil jeg hoppe ud af bjerget af dyner og puder, angribe nipset og krimskramset og forsøge at få lejligheden til at stråle af overskud, inden jeg får gæster.

Over and out!

Ps.:
8. Jeg har en mani der gør at jeg har en sygelig trang til at fremstå bare lidt mere tjekket end mine veninder- de ved ikke hvordan her ser ud bare en time før de kommer, og håber aldrig de kommer til det. Måske er der et lille desperate housewife-gen i mig?

torsdag den 14. juli 2011

Velkommen til rodebutikken - Der hvor man kan finde alt.

Velkommen til.
Mit liv er en total rodebutik. Da jeg startede som dugfrisk studerende på en videregående uddannelse i '09,  var mit liv fint og poleret - fyldt med drømme, og snorlige mål og formål. Bvadr. Det ændrede sig hurtigt, og nu er jeg her, halvvejs i min bachelor, i en studenterhybel  i Husum hvor naboen er skabs-lesbisk og viceværten jagter duer med en rive. Jeg har en kæreste jeg ikke længere elsker, og er dødhamrende forelsket i en anden mand der lige er rejst til New Zealand. Hov. Lidt meget rod på 5 linier. Men I var advaret! Og det der med forelskelsen.. Jeg ved egentlig ikke om det er rigtigt, eller noget jeg bilder mig ind, bare fordi han er blevet nærmest uopnåelig, når han sådan rejser ad helvede til.
Anyway, har jeg besluttet mig for at gå fra min kæreste-selvfølgelig. Det er bare ikke let! Hvad fanden siger man? Sidst jeg gik fra en kæreste var sommeren inden 1.G, og min begrundelse var, at man ikke kunne have en kæreste, "når man skulle møde nye mennesker".Yeah, right. Sig goddag til litervis af dårlig polsk vodka, Roskilde festival, eksperimenterende sex og hæmninger der bliver efterladt på ungdomsværelset hjemme hos mor og far, mens man råber at man loooover at være hjemme kl. 2.

Den duer nok ikke nu. Selvom livet for mit vedkommende næsten er det samme- den polske vodka er dog skiftet ud med Smirnoff (man har vel sans for mærker), og værelset er skiftet ud med en 1-værelses i Husum. Ikke ligefrem no. 1 ønskested at bo, men havde brug for et nyt sted at bo meget hurtigt da jeg efter 1,5 år bestemte mig at flytte fra min før ovennævnte kæreste, i vores dertil fælles-indkøbte andelslejlighed. Det er det dummeste jeg nogensinde har gjort. Nu kan vi ikke få den solgt, og har den fremlejet de næste 2 år. Alletiders med en sådan attachment til ens lige-om-lidt-x. Flot, Frøken, rigtig flot. Så nu sidder jeg her i Husum, men får det bedste ud af det. Såsom at se det sjove i, at der er en der har tilført lidt humor til kvarteret ved at tegne en smiley omkring to skudhuller, og bruge hullerne til øjne. Hvad fanden skal man ellers gøre?
Så tegn en smiley om dine skudhuller, brug det der skræmmer dig til noget positivt, og se dig omkring i livets, og min, rodebutik.

Velkommen til, og rigtig god fornøjelse!