.. Når man står midt i flammerne.
Såden udtrykte en god ven mit forhold. Og han skræmte mig med sine præcise ord og den nøjagtige beskrivelse af mit forhold. Så i onsdags gik jeg fra min kæreste gennem 5 år. Jeg er ikke stolt af måden jeg gjorde det på (i raseri), og jeg har de sidste fire dage skiftevis følt lettelse og så komplet fortrydelse over min handling. Jeg har grædt og grædt, ligget i fosterstilling, besøgt min mor (besøger ellers aldrig min mor) og spist chokoladekagedej direkte fra skålen. Det er en underlig følelse, den der single-ting. Jeg har ikke vænnet mig til tanken, og det meste af tiden savner jeg ham faktisk bare. Jeg kan ikke finde ud af hvad der er det rigtige, hvem jeg egentlig elsker, og hvad der er værd at kæmpe for. Lad mig opsummere:
1. Jeg elsker min (x)kæreste.
2. Jeg er ret sikker på jeg er forelsket i globetrotteren (NZ)
3. Jeg ved ikke om NZ er forelsket i mig
4. Han er på den anden side af jordkloden, så forhold? hmm hard one.
5. Vil jeg tilbage til det tidligere forhold med X, hvor vi skændtes men var hinandens bedste ven? Han var i hvert fald min.
Mit liv er noget rod..
Gik ud i fredags med pigerne for at få det hele på afstand. Druk-tur nummer 2 på 3 dage efter bruddet. Vi gik i comedy-zoo, så Simon Talbot med venner, og jeg hyggede mig faktisk. Vi talte om helt almindelige ting som, hvor længe er øl om at blive til tis, hvorfor er Simon Talbot kæreste med en der er så kedelig (googlede), og hvor svært det må være at være fed i København, based on previous events, hvor en meget tyk dame havde utroligt svært ved at komme ind ad døren tilComedy zoo (den er utroligt smal).
Jeg var også på druk onsdag. Slet ikke noget at prale af faktisk. Og det var egentlig heller ikke en rigtig druktur. Jeg drak sådan set bare en hel flaske utroligt ringe tysk vodka, 10 øl og lidt cider, sammen med før omtalte ven og en anden fælles kammerat. Og jeg blev meget fuld. Så fuld at jeg faldt i søvn på hans sofa, vågnede kl 6 og flygtede uden andre spor end tomme dåser og en savlplet på hans sofapude (vendte den dog om inden jeg gik), og flygtede med bussen fra gerningsstedet. Nåede dog ikke langt før jeg fik det utroligt dårligt, og så kan linie 166 bestemt ikke anbefales. Jeg kæmpede med kvalmen, og lige da jeg troede det ikke kunne blive værre, trådte en gammel bekendt ind i bussen. FUCK! Jeg gemte mig i bedste detektiv-stil bag en gammel urban-avis, og han gik faktisk forbi uden at opdage mig. Fint, tænker du så sikkert, men næææ, bare vent. Da jeg nåede mit stoppested havde jeg tårer i øjnene og kæmpede en brav kamp mod min mave som jeg vidste jeg ikke ville vinde. Jeg kastede mig ud a bussen, og nåede lige akkurat ud før jeg brækkede mig i lårfede, klare vodka/redbull stråler, foran en morgenfrisk løber, en hundelufter- og nårh ja, min bekendte som kunne se hele optrinnet fra vinduet. Great. Jeg glæder mig til jeg vokser fra "Jeg drikker uden grænser og mærker ikke efter før det er for sent"-fasen. Might never.
Nå, nu er resterne af min kagedej færdig, og jeg vil smutte ud og tage den ud af ovnen og have den som reserve indtil jeg igen føler trang til kalorier. Indtil da, tror jeg at jeg forsætter mit Sex and the City marathon, og internetshoppe for alle de penge jeg ikke har.
Har du set Simon talbots kæreste?? Hun er skide smuk! Det er mere DIG der er kedelig! Og lidt psyko tydeligvis :D:D:D
SvarSletJeg fornemmer du har en eller anden relation til hans kæreste - Ikke desto mindre synes jeg hun ser kedelig ud. Det betyder ikke nødvendigvis grim. Og desuden er det jo tilladt at have sin egen mening :)
SvarSletOg hvis du synes jeg er kedelig, hvorfor læser du så med? Ingen tvang, husker du nok ;)
Hav det fantastisk!
// Rodebutikken
Noget med nogle sten og et glashus... ;)
SvarSletBryder mig bare ikke om folk der taler dårligt om andre uden grund. Hav det godt
Jeg er åbenbart ikke så ferm til googling, som jeg troede, og kan ikke finde ham Talbot's kæreste, men Frk. Rodebutik bestemmer da 100% selv hvad hun vil skrive. Det er jo hendes blog for hulen.
SvarSletTak for support - Anonym 1 tog det meget personligt - som jeg skriver, så skriver jeg ikke at hun er grim eller fed eller noget andet. Jeg skriver bare at jeg synes hun så kedelig ud, da jeg så hende. Men hun kunne have haft en dårlig dag. Det er intet at skamme sig over. Det har jeg hver dag (undtagen når jeg får sex).
Slet// Rodebutikken