Afdelinger i Rodebutikken

tirsdag den 29. maj 2012

Jeg, en shopaholic

Jeg er frøken Rodebutik, og jeg er shopaholic. Jeg erkender blankt.

Jeg har for 20 minutter siden kastet mig ned i sofaen, efter hvad der skulle have været en helt, helt, helt uskyldig tur i centret, for at bytte en blazer, men som endte med et butiksrave af de helt store.

Det hele startede jo faktisk i fredags, hvor Handy og jeg drak os fulde på hans altan.
Vi talte lidt om mit sølle liv som studerende, og at jeg ingen penge havde. Og så sagde han: "Vi tager på strøget imorgen. Så må vi forkæle dig lidt". Og så var det ligesom afgjort, og så sagt, så gjort.
Vi tog i høj solskin og 25 grader ind til byen, spiste brunch, og shoppede. Han købte to par sko til sig selv, to par sko til mig (jeg troede ikke han mente det da han bare uden videre tog dem ud af hånden på mig og gik op for at betale), og en blazer. Jeg har verdens sødeste kæreste. Blev helt genert, men det rørte ham overhovedet ikke. "Han ville jo så gerne se mig glad". 'Amen altså. Jeg er glad bare han er der, men det ville han ikke høre tale om.

Da jeg kom hjem indså jeg dog, at blazeren var for lille, så idag tog jeg i Lyngby Storcenter for at bytte den, sammen med en sweater som jeg havde købt tidligere, og som viste sig som fejlkøb.

Og så gik det altså galt. Jeg fandt ikke den samme blazer som Handy havde givet mig, men en meget lækrere én. Dog lidt dyrere, men okay. Den var dét værd. Og da jeg går op til skranken for at returnere de to ting, og købe blazeren der kostede 121 kr mere end det returnerede beløb, slår det helt klik for den stakkels teenageekspedient. Hun går helt i panik, og ender med at give mig blazeren, og give mig 257 kr tilbage på mit kort.
Jeg klager dog ikke. Jeg skynder mig ud af butikken inden hun opdager det (jeg er et dårligt menneske, I know. Sig at I også har gjort det!).

Men så tænker jeg... 257 kr? Så kan jeg vel godt liiiige tage et kig i Vila?

BAM! WRONG WRONG choice.

Nu sidder jeg her, 2300 kr. fattigere. Men det var det værd. Virkelig. Se nu lige hvad jeg har købt:

Først skoene, min søde Handy gav mig:



Handy valgte de sorte. Han synes at jeg så sexet ud i dem. Det reddede min dag. 

Så et armbånd jeg engang i tidernes morgen nævnte herinde, og som jeg endelig købte over nettet forleden. Så det tæller egentlig ikke med i mit shopping-rave. Men I skal se det alligevel:

Jeg ELSKER det!

Og så til det alvorlige. Først blazeren jeg byttede til. Sammen med den lille fine blondetop, jeg også bare måtte eje, fordi den kun kostede 79,95 kr, og desuden passede så fint til det hvide:
Begge ting fra H&M

Så den stribede sweater fra Vero Moda, som jeg ved Handy vil elske (hvad sker der lige for, at man begynder at have sin kærestes mening med i sine overvejelser?! Er det normal kæreste-behaviour?!) Anyway:


Og så lige en sweater mere. Men det var kun fordi den alligevel var på udsalg:
Den er god til arbejdet. Og så er der lidt glimmer i den, som gør den lidt speciel. 

Så var jeg egentlig på vej hjem, men faldt så over denne fine skjorte, som bare er helt perfekt til "jeg-skal-møde-mine-svigerforældre-for-første-gang-og-jeg-vil-gerne-gøre-et-godt-indtryk-i-fantastisk-business/casual-sweet-skjorte"-situation. 

Og så måtte jeg jo eje et par ørenringe der kunne gå sammen med, og faldt over disse superfine earcuff-ørenringe fra Pilgrim:

Og da jeg alligevel var lige ved rulletrappen, kunne jeg ligeså godt liiiiige tage et kig i Søstrene Grene. Der er alt jo så billigt. Og fandt en lille brevæske med skønne stjerner på, og en fin notesblog. Tror at jeg vil bruge brevæsken til smykker. 



Og SÅ sagde jeg til mig selv, at nu MÅTTE jeg hjem. Men gik alligevel lige en hurtig tur i magasin. Hvad kunne det skade? Når jeg nu alligevel var i nærheden. Og så slog lynet ned... 

Jep jep... 

Åh. Silkeblødt stof.. Perfekte syninger.. Perfekt pasform og komfort. I konw, jeg lyder som en tv-shop reklame for sportsbh'er, men den ER virkelig skøn.
Se bare:
Og billedet yder den slet ikke retfærdighed. Den er smuk, klassisk, og giver mig hvepsetalje. That we like! Alle pengene værd, og nummer 3 i min egen lille Karen M.-samling. 

Nu er jeg færdig jeg lover det. Og jeg er ikke modeblogger. Slet ikke. Men jeg bliver bare nødt til at vise jer det. For normalt ville den eneste jeg kunne vise alt dette kluns, fortælle den rigtige pris, og stadig ikke blive skældt ud, være min søde Mor. Hun var selv shopaholic (nårh ja, æblet falder ikke langt fra stammen), og den eneste der bare ville trække på skuldrene og sige: "så længe du er glad. Du har et helt liv til at tjene penge". 

Så tilgiv mig det monster-lange og billedfyldte indlæg med klassiske arto-poses, men havde lige brug for at fortælle nogen om mit lille shoppingeventyr, inden min bankrådgiver sikkert river mig i småstykker. 

Jeg håber I har en fantastisk tirsdag derude - jeg vil lægge mig tilbage og nyde alt mit fine, nye tøj mens jeg læser "En shopaholics hemmelige drømmeverden" - helt bestemt en dårlig indflydelse.

// Over and out 

24 kommentarer:

  1. FANTASTISKE KØB, er helt vild med blazeren og den fine kjole! Helt sikkert en sur bankrådgiver værd ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tusind tak! Det synes jeg også! ;)

      Slet
  2. Jeg er vild med de sorte sko og blazeren! Det er lige før jeg må et smut i H&M i morgen, når jeg alligevel skal ind til byen for at få klippet pandehår :D Man får jo alligevel SU på torsdag ikke ;D

    P.S. Hvis du nu skulle blive træt af Handy, så overtager jeg gerne :D ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh yes, DO IT Lullie! :D Det er jo lønnings/SU-dag torsdag ;)

      Ps. Det skal jeg huske, men tror dog alligevel han er min. Han er jo fantastisk. Hvilken mand køber lige frivilligt sko til én?!

      Slet
  3. Ham Handy er vist en keeper.... Lækre ting! Hvor er skjorten fra? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh yes he is. Han er SÅ skøn. Skjorten er fra Vero Moda - og koster kun 199,95 kr - det er jo ingenting! Et fund for de penge.

      Slet
  4. Hvor er dit armbånd fra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fra Stars by P, købt på http://www.fandangoaalborg.dk/ - det fåes også i sølv, og med stjerner :)

      Slet
    2. Kan det passe at de ikke har det mere?

      Slet
    3. Jeg har lige været inde og kigge - og ja det kan det faktisk godt lade til :/ Prøv evt. at finde et telefonnummer til Stars by P der har lavet det, og hør om der findes andre forhandlere.

      Kh Rodebutikken

      Slet
  5. Var skoene også fra h&m? Vildt fede ting, så det er okay at være shopaholic!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, skoene er købt i Havana Shoes på Strøget :)
      Mange tak! :D

      Slet
  6. Men det hele passer til skoene;)
    Jo, jeg ville osse ha løbet ud af butikken før hun opdagede fejlen (synes ret tit de laver den fejl i H&M...).
    Wow, hvor er kjolen smuk!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe ja det gør det nemlig! Man skal ikke undervurdere universal-sko! ;)

      Tak - jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste der er crimerider. Og det gør de ja. Hurra for 16-årige teenagepiger med talforskrækkelse bag disken.

      Og tak! Ja, er den ikke? Og den sidder bare HELT perfekt. Har længe ledt efter en helt helt klassisk, tidløse kjole. Og der var den jo. Ih den er fin.
      (Nu mangler jeg bare en lejlighed til at bruge den)

      Slet
  7. Jeg fik så sent som i dag en vandmelon med ca. 8 kr. rabat, fordi kassetrunten ikke vidste hvordan en vandmelon så ud (åbenbart)... Tæller det? :D

    Super fede ting! Gid det var mig der havde råd til det. Køber fornuftige ting som vaskemaskine og møbler i stedet :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha det gælder, Falstringen! (Hvem ved IKKE hvordan en vandmelon ser ud?!)

      Men tak - jeg har egentlig heller ikke råd. Som i overhovedet ikke. Meeen hva faen. Jeg får billig rente på kassekreditten som personale i banken. Og desuden har jeg ikke plads til nye møbler og vaskemaskine. Så må jeg jo finde på noget andet!

      Slet
  8. Ihh, sikker nogle skønne ting! Elsker det hele. Vil du bytte? Du kan få en kage eller sådan noget.
    Handy er jo lige til at falde i svime over. Han er godt nok en keeper, af den vilde slags. Wauw. Og JA, det er forresten helt almindelig kæreste-behaviour at overveje hvilket tøj kæresten vil kunne lide - jeg laver personligt ikke andet..
    Nyd tingene og kæresten, kære rodebutik! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Nøøøj, det er ligefør jeg takker ja til dit tilbud! Hvor er dine kager flotte!!

      Mht. Handy - Oh yes. Han er bare for god til at være sand. Tror simpelthen ikke, det er gået rigtig op for mig endnu, hvor sød han er. Det er nok bare fordi jeg har travlt med at sætte mig godt til rette på den lyserøde sky.
      Og jeg er glad for at det tilsyneladende er normal kæreste-behaviour.
      Jeg lover at nyde mit nye dress, og min søde søde Handy :)

      Slet
  9. Kære frk. Rodehoved - jeg har lige forelsket mig i dig! (Altså på en total heteroseksuel fan/stalker-agtig måde!) Hehee.

    Ej, men jeg kender det SÅ godt. Man skal bare lige ind og bytte noget eller købe en enkelt ting som man har planlagt. Og ups, ud kommer man med ting og sager for resterne af ens månedsløn. Hovsa.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha åh tak søde Gitte! Jeg bliver jo frygtelig smigret på hetero-online-stakleroffer-måden!

      I know! Det må være en eller anden kosmisk lov eller noget. Det KAN bare ikke undgås.

      Slet
    2. Jeg tror det er en let gas som sprøjtes ud i lokalerne og som vi så indånder. Det MÅ det være! For det er i hvert fald ikke mig der har en slatten ryg-rad!! Vel?

      (Jeg kommer ikke så gerne i IKEA mere, for dér har man ikke en chance!)

      Slet
    3. HELT 100!

      IKEA er som Narnia - og som helvede for ens dankort. Man har IKKE en chance. Alle de fine små nips formerer sig på to minutter nede i vognen og ender med at koste 734 kr. Tssk!

      Slet
  10. Hvor meget gav du for den lækre kjole :) ?
    Alt tøjet er meget pæn :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, 1899 kr. Men den er det hele værd. Elsker Karen M.'s kjoler. Og har allerede kig på endnu én som jeg skal prøve i hendes store butik i London, når jeg tager en shoppingtur dertil om tre ugers tid.

      Mange tak - jeg er virkelig også glad for det hele :D

      Slet