Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 22. december 2013

Dyrt at være glemsom

Har stadig ikke fundet halskæden. Er endda gået så langt som til at tømme støvsugerposen (klamt) og lede på loftsrummet (dumt).

Så nu har jeg købt en ny. En blanding af savn og manglende erkendelse af, at jeg ikke er voksen nok til bare at acceptere den er væk.
Fortalte også først Bornholmeren om det i sidste time, da jeg havde splittet hele mit fysiske liv ad. Han blev ikke engang sur. Sagde at det var okay, og at det jo ikke var med vilje, men at han var meget rørt over at den betød så meget, at jeg havde købt en ny.

Den mand siger bare aldrig noget forkert. (næsten)

Kan dog stadig ikke helt lægge det fra mig. Tager mig selv i at lede overalt, stadigvæk. Suk. (også lidt fordi, de 800 kr den har kostet, skulle have været brugt på udsalg. Øjh. Men ville alligevel 1000 gange hellere have min halskæde igen, end endnu en bluse til samlingen. Trods alt. Men derfor gør det jo stadig ondt at indse at man er en klovn ikke? Både psykisk og økonomisk…)

Nå. Videre. Skal til Bedsterne idag og pynte juletræ og spise tysk slik, direkte importeret i blå Fiat Punto via Rødby. Glæder mig.

// Over and Out

torsdag den 19. december 2013

Verdens værste kæreste

Føler mig som verdens største røv. Med fartstriber.

Kan I huske den der halskæde jeg fik i fødselsdagsgave af Bornholmeren?

Ja. Den er væk. Pist væk.

Jeg er SÅ ked af det. Har ledt ALT igennem, rodet alt ud af skufferne, kigget bag sengen, og under sofapuderne. I træningstasken og weekendtasken. Hos Bornholmeren og i alle tasker.


DEN ER VÆÆÆÆÆÆK!

Jeg er stadig grædefærdig.

Så hvis der sidder en derude med synske evner, vil du så ikke være sød at skrive?

Lort.


// Over and Out

fredag den 13. december 2013

Mama Trauma

Ja, det er jo juletid, og i denne måned har livets store tanker tendens til at snige sig ind på én.
For mig, er det min mor, der kredser i mit hoved.
Ofte tænker jeg på, om hun mon ville være stolt af mig, hvis hun så mig nu? Jeg mener, her sidder jeg og lever mit liv på en måde der kunne minde om en biludlejningsbiks i Hvidovre - lever på dagsbasis, med buler i lakken, kontant afregning ved dagens udgang (her tænker jeg særligt på den enorme mængde pebernødder jeg hælder ned i disse dage. Det er som om, de promte finder vej til mine hofter, og i øvrigt stolt viser sig frem når jeg ser mig selv i spejlet) og i øvrigt med stor risiko for at få klippet pladerne.

Altså helt ærligt….


Men men men! Nu skal man også forsøge at hanke op i sig selv (mig) og give sig selv (mig igen) en indvendig peptalk om, at man faktisk dur. Til noget.

Om ikke andet, så til at udnytte den gode Bornholmske granit (høh) og at bruge penge.

Og faktisk har jeg netop idag modtaget besked om, at jeg er optaget på dét meritprogram jeg har søgt, så jeg endelig kan få taget dén kandidat (og sige farvel til det evige liv som kassedåse).

Slet ikke dårligt, faktisk!

Så jo, jeg tror min Mor ville have været stolt. Jeg håber det. Og det er okay at komme i tvivl. Især når man befinder sig i én stor suppe af offentlig flitterstads, sløjfer, klejner og fortrykt kærlighed printet på Hällmark-kort i budgetvenlige pakker (no wonder, at det er i denne måned selvmordsraten skyder i vejret).
Næ, så skal man huske på, at:
1) Du er god nok - også selvom du ikke har overskud til at bage, fælde juletræet selv og lader ekspedienten pakke gaven ind (med mindre det er en 15-årig Belieber der er i sit første job og i øvrigt aldrig har rørt et gavebånd og ej heller ejer evnen til at binde det uden at stikke tungen ud eller bede dig om hjælp med en finger - så pakker jeg sgu hellere selv ind. I øvrigt kunne man have nået 6 pakker inkl. kort på dén tid hun bruger på at vikle en hel rulle tape omkring din Hugo Boss Gaveæske, der ellers, i sin ret overkommelige lineære form, burde tage mindre end 1 minut. Men lad nu det være. Juletid betyder overskud og næstekærlighed. Videre…

2) Det er ok at være ked af det - sorg går jo ikke væk, bare fordi det er jul og der er taget en fælles, stiltiende beslutning i samfundet om, at man SKAL være glad, og kun være ked af det på vegne af julehjælpsmodtagere og børn i udviklingslande, som man i øvrigt kan støtte ved at sende en ged.
Muligvis et stort tabu jeg tager op her, men det er OK at have ondt af sig selv selvom man ikke bor i Uganda, og selvom man rent faktisk har råd til at give sin familie gaver.
Desværre virker det til, at økonomi er den eneste acceptable grund til at måtte være ked af det i denne tid.

3) Og så er det i øvrigt ok at skide på, at der er regler, og skrabe hele kalenderen inden juleaften. Kombinationen af at være voksen, bo alene og være i besiddelse af en 2-krone, har aldrig føltes mere tilfredsstillende.

Så god næsten-jul, og husk at holde hovedet koldt - både hvis du er overly happy og i julestemning (dejligt, men giv plads til, at der er andre der liiiige behøver lidt tid og en karton gløgg mere) og hvis du som mig er lidt mere skeptisk overfor konceptet - vi skal nok klare det. Om ikke andet, så se fremad - udsalget er lige om hjørnet.

// Over and Out

søndag den 8. december 2013

Status. medio Jul

Har bagt:
- Brunkager
- Vanillekranse
- Finskbrød
- Konfekt

Har indtil videre spist for mange:
- Pebernødder
- Brunkager
- Vanillekranse
- Finskbrød
- Konfekt
- Æbleskiver

Antal Julegaver købt: 1 (til mig selv).

Antal fald på pisseglat vej i myldretid: 1.

Antal kilo i tilvægt på hofterne: 1,5.

Har derudover været til julemarked på Christiania (kan anbefales), forsøgt at handle julegaver fredag kl. 17.14 (kan ikke anbefales), og set Pyrus på dvd.

Har skrabet 4 rensdyr på skrabejulekalenderen, og spist pebernødder og klementiner til aftensmad 2 gange.

Nu mangler jeg bare at købe julegaver ind til folket, pynte op ude ved Mor, komme i stemning, tabe 1,5 kilo og samtidig konsumere al den julebag jeg har fået kreeret i løbet af månedens første 8 dage.

Det skal nok blive godt.

// Over and Out

søndag den 1. december 2013

Klar, parat, jul!

Ja, jeg må jo også forsøge at fylde bloggen (og livet) med ande ting end glæderne ved et arbejde i den danske detailhandel, hvor jeg på daglig basis beriges med en bred vifte af kundetyper.
Skulle I alligevel savne et lille oprids af ugens betjeninger, kan jeg i flæng nævne kunden med bussemand ud af næsen (mandag), kunden der havde en så distinkt lugt, at andre kunder flygtede (tirsdag), kunden der inviterede mig ud (tirsdag og torsdag - forskellige mænd), og den søde, søde men ekstremt forvirrede ældre kvinde i el-kørestol, der i to timer kørte hvileløst rundt i butikken, og ledte efter en taske, hun formegentlig aldrig havde haft med ind i butikken (og som i øvrigt flere gange bakkede ind i stativer, kunder og ansatte. Og det var så torsdag.)

Anyways. Kickstartede julemåneden allerede i fredags med en familietur til Gisselfeld Julemarked på sydsjælland. Et utroligt hyggeligt sted med små stande med lokalt håndværk, julepynt, slik og andre specialiteter, og hvor man i ro og hyggelige omgivelser kunne få skruet op for julestemningen. Købte lidt småting til Bedstemor, spiste mig mæt i chokolade-smagsprøver og hyggede med familien, mens mørket faldt på i bedste Morten Korch-stemning.

Igår oldt Bornholmeren julefrokost, og hvordan den gik, kan jeg egentlig ikke rigtig huske. Husker snaps. Og Gajol. Og et vi grinede en hel masse. Imorges vågnede vi blandt andet op til det her ude i brusekabinen:

Tror det er indikationen af en sjov (omend lidt mærkelig) julefrokost. Skiltet blev i øvrigt pænt stillet tilbage på plads i løbet af formiddagen.


Nu skal resten af søndagen bare bruges på at pleje tømmermænd, se fodbold (åbenbart) og lade op til en ny runde i kampen Kunder vs. Mig. 

// Over and Out


mandag den 25. november 2013

Om at holde humøret højt

... når økonomien slår knuder, når det bliver koldere og koldere, og når timerne er dobbelt så lange mellem 8 og 17.

Derfor er jeg og et par af de andre kassedåser blevet inspireret af dette fantastiske klip:


Jeg har for eksempel leget telefonfis med mine med-kassedamer via de interne telefoner i kasserne, og derefter opfordret til at slå mine påfund:

1) "Er der nogle frække piger på linjen?"

2) "Hvad har du på?"

3) Hæs, rallende vejrtrækning ned i røret

Derefter overvejede vi om vi turde ringe ned til slagteren og spørge om "vi måtte få et stykke af hans store, lyserøde medister". Men vi endte alligevel med at bakke ud på samme måde som ved Grønt-drengene, hvor det ellers kunne have været skægt med "Ja, jeg sidder her med to kæmpe store meloner, og nu mangler jeg altså sådan en banan..." 
Førstnævnte skyldes i øvrigt, for mit vedkommende, at vi havde julefrokost i lørdags, hvor slagtermesteren (der er på alder med min far, gift og har børn) lagde så heftigt an på mig, at jeg idag gik en kæmpe omvej gennem "brød og kager" for at undgå ham. Jeg siger jer, han var klam. På den der "uh, du er schåå fræk, vil du ikke lige sige mit navn igen? Nej nej, ikke mit rigtige navn, kald mig Mester. Jaaaah, åh det er frækt!".
Jamen så skyd mig dog. 

I øvrigt en yderst vindtør julefrokost. Gennemsnitsalderen var faretruende nær de 40, og dj'en havde intet fra de nuværende hitlister, men tilgengæld alt med Rasmus Seebach (hans første plade, altså) samt sange i kategorien "Hvorfor går Louise til bal" og "VLTJ". 
Bestemte mig derfor for at dele en flaske Gajol med min kasse-veninde og grine af midaldrende kvinder der pludseligt bliver overmodige pga. en enkelt snaps i blodet, og derfor med glæde iklæder sig bordpynten i form af lametta, og bage på de helt, helt unge slagterlærlinge. 

Kastede mig ind i en taxa omkring kl. 3 og sendte mig selv inkl. 3 promille i retning mod Vanløse hvor Bornholmeren bød mig velkommen med en flaske vand og en treo til senere brug. 

Anyways. Prøver forsat at hæve niveauet i min dagligdag, og ikke lade mig påvirke af, at top 3 over oplevelser på min arbejdsplads den seneste uge har været:

1. En mand der stod og tissede. Inde i butikken...
2. En (anden) mand der kun købte en toiletbørste, og dertil kvitterede med "Så skal der laves bæ!". Hvad svarer man lige til det? ".. så må du have god fornøjelse?"
3. En dame der forsøgte at stjæle for 600 kr kød, og efterfølgende bed min kollega i kinden, da de prøvede at standse hende i vores for-område.


Fed hverdag med berigende personligheder.
Det er derfor vi har brug for elementer som intern telefonfis. 
Hvis I selv skulle have fået lyst til at joke lidt med jeres egne kolleger, kan I jo kaste jer over denne leg.

Jeg har da selv fået et par nye ideer til imorgen - herunder konsekvent at tale med dialekt, Spørge om der er nogen der vil bytte plads, gå sidelæns eller bede kundeservice om at kalde sig selv - "fordi man har problemer med at finde sig selv i øjeblikket".

God humor og god aften! 

// Over and Out




mandag den 18. november 2013

Christmas Wishes 2013



Christmas Wishes 2013

Jeg har ladet mig fortælle, at vi så småt nærmer os jul, og derfor har jeg så småt set på de ting jeg godt kunne tænke mig, lå under træet med mit navn på - selvom det måske er lidt tidligt endnu.

Kan dog ikke rigtig undgå at komme lidt i præ-julestemning, når jeg nu sidder i et varehus der påbegynder juleræs og salg af brunkager midt i oktober, mens overdimensionerede plastik-julekkugler hænger i store klaser i landskabet. 

Planlægger faktisk at grave julepynten frem når vi nærmer os weekenden - så har jeg måske en chance for at nå at nyde den, inden den skal ned igen. 

Nå. Mandag. Arbejde. Kan nok ikke strække den længere. Weekend, hvor blev du af?

I øvrigt, tak fordi I er så søde alle sammen! Det varmer, at kun en enkelt læser tilsyneladende er skredet i svinget under min skrivetørke. I er skønne! 


// Over and Out


lørdag den 16. november 2013

Strømmen gik

Jeg trak lige stikket. Tillod mig at slukke for kontakten. Og har de sidste par dage skælvet ved tanken om at kigge herind igen. I er måske allesammen skredet. Smuttet over for at se på moderigtige outfits (som ingen virkelige mennesker har råd til - "se mig i alt mit cashmere og Ganni mens jeg æder byggrød og går til releases". Så skrid dog ud af gadebilledet) eller for bare at læse med hos nogen der rent faktisk skriver noget.

Sagen er, at jeg lige måtte have en puster og revidere det hele. Livet som kassedåse slider mig op, og jeg har ikke engang arbejdet der i 2 måneder. Er forvandlet til racistisk (undskyld - sådan er jeg altså slet ikke i virkeligheden!), åndssvag-charmeklud-bærende, syrlig og livstræt eksistens, hvis hele liv handler om tiden indtil frokostpause og om at lære stregkoden på granatæble og bananer udenad (1689 og 1108, hvis I skulle være i tvivl).

Jeg vil jo i virkeligheden meget hellere sidde og pladre herinde, eller som jeg har gået og drømt om det seneste stykke tid - at skrive en bog. Egentlig mest bare for sjov, for hvem gider læse om udfordringerne ved at være middelmådig? Anyways. Savnede jer, og savnede skriverierne, så her er jeg, i egen middelmådige person.

I er i øvrigt ikke gået glip af meget siden sidst. Jeg startede til pilates i onsdags. Stoppede til pilates i onsdags. Slog en prut inkl. lyd under "grundspænding" (så hold da i øvrigt lige op med det, hva'. Hvem fanden er i stand til at spænde i underlivet en hel time, med mindre de står i Golden Circle på Roskilde 10 minutter før Artic Monkeys går på?
Det er imod naturens love. Så i al min koncentration og midt i det lydstille lokale fyldt med pilatesamatører, sked jeg en anden op i hovedet. Fedest.

Tror bare jeg lever med ikke at "være spændt fra yderst til inderst og opbygger samt vedholder en rank og stærk holdning gennem hele livet".

Har I det ellers godt? Er I her overhovedet?

Har faktisk savnet jer...


// Over and Out - på den lidt forsigtige, undskyldende måde

fredag den 1. november 2013

Stor 5-tal fra mig!

Jeg har villet blogge hele ugen. Virkelig. Men tiden gik bare. Og pludselig blev det fredag, og jeg har endelig sat mig i sofaen efter 9 timer med tankestrømme i retning af: 
- "Så tag dog de byttepenge, din klovn"
- "du behøver ikke kaste med de varer du alligevel ikke vil have"
- "... eller hænge/lægge/gemme dem mærkelige steder for den sags skyld"
- " Det gælder i øvrigt også dine brugte papirlommetørklæder! Klamme s*k"
- "TAL DANSK!"
- "SKRID UD AF MIN BUTIK"
- "Hader børn"
- "Hader voksne"
- "Hader alle"

Er begyndt at overveje, om jeg overhovedet kan holde til det her job. Jeg kan mærke, at jeg bliver påvirket af alle de negative/ dårligt opdragne / åndssvage kunder, og det er jo ikke så skide fedt. Men heldigvis forsvinder mit dårlige humør når jeg går ud af døren derovre, og så længe jeg ikke tager det med hjem, så kan jeg vel klare det. 

Har ellers villet fortælle jer om min helt suveræne uge! 

Jeg startede sidste weekend i Udkantsdanmark, på besøg hos Bedsterne sammen med Bornholmeren. 
En helt fantastisk weekend, hvor Bedsterne endnu engang bekræftede hvor godt de kan lide den kære Bornholmer, og hvor jeg konstant blev blød i knæene fordi han opførte sig helt eksemplarisk som barnebarnssvigersøn, og talte og hyggede med mine bedsteforældre som det mest naturlige i verden.
Det blev da også til en lille gåtur i skoven, bare Bornholmeren og jeg, hvor vi endte med en quickie opad et træ, med hundeluftere og pensionister gående frit i området - ikke at det jo har generet os før, men denne gang formåede vi dog at holde det privat - slet ikke ringe.

Ugen har desuden budt på en hyggedag med min søde far - brunch og shopping på hans regning = det kan jeg godt vænne mig til. Planlægger at vise jer alle mine fine køb - når jeg lige får tid mellem alle de timer jeg lægger ovre i Detailhandlen.

Endelig var jeg ude og svinge skinkerne igår, til tonerne af Bruno Mars i Forum. Super hyggelig aften med mange gode sange - selvom jeg godt kunne have undværet opvarmningsbandet og ventetiden indtil Bruno kom på. 

Og nu sidder jeg så somsagt i sofaen og prøver at abstrahere fra den fantom-"bibben" der kører i mit hoved efter de mange timer bag kassen. Tror jeg smækker lidt Grey's Anatomy på dvd'en og kværner en plade marabou - så må I andre klare det der J-dag. 

God aften!

// Over and Out

lørdag den 26. oktober 2013

Død er uretfærdigt

Vi kan hurtigt blive enige om, at død er uretfærdigt, dumt, irrationelt, forfærdeligt og uforståeligt, uanset omstændighederne. 

Så derfor! Hvis du fik bare én chance for at ændre ens skæbne fra død til liv, ville du så ikke gribe den? 

Jeg ville. Intet kan få min mor tilbage. Intet kan ændre, hvad der allerede er sket, og min sorg, mit tab, min ulykke er og vil altid være en del af mig. 

Men Idag har jeg en chance for muligvis at forhindre den samme smerte hos en anden. 

Jeg støtter KNÆK CANCER iaften. 

Jeg vender foret i pungen, tømmer sparebøssen, leder under sofaen og støtter med det jeg kan. 

For kan mine mønter være med til at redde en mor, en søster, en bror, en far eller en ven - så er det det hele værd. 


Og så køber jeg sku bare de sko i næste måned. 


For dig, Mor. Fordi jeg ville ønske, man kunne støtte kampen mod misbrug og psykiske lidelser. 


// over and Out 



mandag den 21. oktober 2013

Et tegn

Gik på arbejde imorges, med et trusseindlæg klistret til baglåret.



I regnvejr. På en mandag.





....



Det må være et tegn. Hvis ikke bloggen var her, hvordan skulle jeg så nogensinde kunne få afløb for alle de vanvittige scenarier jeg udsætter mig selv for, her i tilværelsen?


So that's it- Guderne/ skæbnen/ tilfældighederne/mit held, har talt.

Bloggen består.

Og det gør mine røde kinder efter at have måtte pille trusseindlæg af lår i personalestuen, i øvrigt også.


Så skrid dog, Mandag.


// Over and Out

søndag den 20. oktober 2013

På listetå

Så skete det igen.

"Hvaaad skete der?" spørger du. Måske. Det skal jeg sige dig:

Bloggen blev opdaget. Igen. Af nogens kæreste. Som blev knap så begejstret for mit seneste indlæg. Og som i øvrigt blev helvedes rasende og skuffet og alt muligt andet.


Lorteland.


Og nu er der nok omkring 80% af jer der tænker: "Du er sgu da også en klaphat!" Muligvis. MEN!

1) Bloggen er min, så jeg har ret til at skrive hvad jeg vil

2) Da han lovede ikke at læse min blog da han ved et tilfælde opdagede den for flere måneder siden, stolede jeg på ham

3) Jeg kan ikke ændre på fortiden. Heller ikke på S-perioden (hvor meget jeg så end ville).

Så jeg blev egentlig også vred. Lidt fordi han havde brudt min tillid, og lidt fordi han flippede ud over noget, der er sket før ham (altså alt det S-pjat).

Er helt klar over at han muligvis skulle have haft hele sandheden fra start. Men hvem har lyst til at fortælle hele den historie? Essensen er jo bare, at vi var sammen. Punktum.

Så vi skændtes lidt (meget), men fandt alligevel ud af, at vi kunne løse det. Jeg havde jo sådan set aldrig løjet for ham (bare undladt den komplette sandhed), og jeg havde - og har - intet problem med at skære S ud af min tilværelse.

Så det gjorde jeg. Skrev til S at han skulle holde sig væk. Hvilket naturligvis blev efterfulgt af et meget vredt svar tilbage. Og endnu et, lidt blidere, på facebook et par timer senere. Alá: "kan vi tale på et tidspunkt?" og "jeg forstår det ikke".

Men sendt er sendt, og jeg har det egentlig rigtig godt med det. Det er Bornholmeren jeg vil, og hvis det er det, det kræver, så sender jeg gerne S med eksprestog til Forgottenville.

Så er der bare lige det med bloggen..

Bornholmeren ved at den er der. Han har set (og læst) den.. Eller noget af den, i hvert fald.
Og selvom han har lovet at den er min og at han holder sig væk, er jeg stadig bange for at skrive herinde.

Præcis som sidste gang, i øvrigt.

Så lister lidt rundt herinde, og prøver at finde et ståsted.

Indtil videre består bloggen i hvert fald. Så må vi se hvad tiden bringer..


// Over and Out

tirsdag den 15. oktober 2013

*S*keletter i skabet

Vi har dem alle sammen. De der skeletter der bare vælter ud i et stort mylder af knogler, rod og (nogle gange) fortrydelse, når vi mindst venter det.

Mit kom ud i weekenden. På den alt, alt for kække måde.

Det hele startede faktisk dagen før min fødselsdag. Bornholmeren og jeg skulle ud og spise, og jeg havde jo købt ny kjole til lejligheden.

Jeg synes faktisk jeg var rimelig lækker i den sorte, perlebesatte sag, så jeg tog et lille selfie med det nymodens Snapchat. (Jeg lærte det altså først at kende kort før denne episode, og var derfor stadig ikke helt med på hverken koncept eller funktioner).

Anyways. Sendte gladeligt billede af fødselsdags-dullede Rodebutik ud til de venner den selv havde fundet via mine kontakter.

...


.. 2 minutter efter får jeg et billede tilbage. Fra hvem?

Åh ja... Kan I huske ham her? Der lavede det her nummer? Og igen her? Og som sluttede ca. sådan her (og sådan her)


Ikke noget særligt billede i øvrigt, men en tekst der lød i retning af "hold kæft hvor ser hun dejlig ud, hende i kjolen".

JEG VED GODT DET VAR NOGET MØG. Så det behøver vi ikke tale mere om.
Vi har i øvrigt kun talt en ganske lille smule efter vi dimitterede, og han har i øvrigt fået en kæreste.

Så jeg troede at alt var godt, og lagt på hylden.

Men så begyndte det igen...

Han begyndte at ringe om natten i weekenderne, og gerne 4 eller 5 gange. Først var jeg i fornægtelse. Men nu kan jeg jo godt se, hvad det var. Man ringer jo ikke ligefrem og spørger efter en kop sukker kl. kvart-over-tequila en lørdag nat, vel?

Det værste var, at Bornholmeren lå ved siden af mig.. Alle tre gange han har gjort det. Og det er klart han blev mistænksom! Hvem ville ikke blive det?


Så i weekenden fortalte jeg (delvist) sandheden. Fortalte i hvert fald at vi tidligere havde snakket meget sammen, og at vi havde været i seng med hinanden.

Det tog han egentlig okay, og jeg troede at alt var ok, fordi jeg sagde at jeg intet lagde i nogle af hans opkald eller beskeder, eller at jeg i øvrigt havde i sinde at se ham igen.


Men igår kom Bornholmeren alligevel med sit krav: Stop med at tale med ham. Ever.

Egentlig blev det starten på et meget langt skænderi, taget min frustration over tidspunktet i betragtning (kl. 07.15 en mandag morgen, er bare aldrig et godt tidspunkt. For noget som helst, i øvrigt).

Jeg følte at jeg blev trængt op i en krog, og at jeg ikke havde fået tid eller mulighed for at forklare at det ikke var et problem ikke at tale med S mere, før jeg egentlig fik det serveret som et krav.

Uanset hvad, så forstår jeg udmærket Bornholmeren. Og vi er gode venner igen. Og det er ydermere som sagt intet problem at stoppe med at tale med S.

Fra min side, vel at mærke.

Jeg er jo stadig nervøs for om han skriver eller ringer, og Bornholmeren derfor bliver utryg eller vred.

Så jeg har forhørt mig ude i byen, og fået at vide at man gennem den nye IOS opdatering til Iphone kan blokere numre?

Er det rigtigt?


Hvis man kan, har jeg tænkt mig at gøre det. Dog er jeg bare lidt usikker på, om:

1. Jeg bare skal gøre det, og så er det sådan?
2. Vente til han evt. ringer/skriver igen og så blokere?
3. Skrive til ham at jeg ikke vil høre fra ham igen, at jeg har en kæreste, og så blokere ham?

Hmm...

Anyways. Skelettet S er ude af skabet. Og mit forhold lever endnu.

Det er da okay, er det ikke?

// Over and Out



onsdag den 9. oktober 2013

"oooog Hav en god dag!"

Nå. Ikke så meget blogging fra mig, hva?

Sagen er den, at jeg ikke har en skid at skrive om. Mit liv er kogt ned til en halvt siddende, halvt stående position i 7,5 time om dagen, godt spicet op med "kvitteringen?!" og "hav en god dag!" som soundtrack.

Det er p-i-k-k-e kedeligt. Og klamt. Og ensformigt. Så derfor er jeg begyndt at værdsætte de små ting. Som for eksempel:

#1 når folk rent faktisk har gidet ulejlige sig med at veje deres vej-selv-grøntsager.

#2 når folk ikke har stået og varmet deres småpenge i hånden de sidste 20 minutter. Det er bare definitivt det klammeste at få trykket en fugtig, 37-grader varm 20'er godt ned i håndfladen, uden den ringeste chance for at kunne vaske hænder de næste 4 timer. (er derfor begyndt at medbringe håndsprit på arbejde. Sig hej til den emsige, snerpede kassedame. Og lev med det.)

#3 når folk køber kondomer. Fordi det bare er virkelig sjovt at se, hvor pinlige folk er omkring det, selv i år 2013, hvor man har sex første gang når man er 13, og i øvrigt ved at om forplantning inden man er fyldt 10. Folk stabler store stakke op på båndet, som et fint lille fort knox ud af leverpostej og køkkenrulle, og inde i midten kan man finde den hellige gral - Profil extra thin - "for your pleasure!", mens kunden med flakkende øjne og klamme hænder står og ser til at man smadrer deres lille opstats, bid for bid. Har overvejet at være flabet, og lægge den op på kassen med et kækt smil og et "så de små banditter ikke bliver væk!". Har ikke turdet endnu. Giver det max et par uger. Så er jeg kold som is.

#4 lidt det samme når folk køber bind, tamponer eller graviditetstests. Især når de to førstnævnte følges ned ad båndet med en plade marabou.

#5 Når folk stabler i ET lag. (nej. Det er ikke en god ide at samle varerne på et felt af 20*20 cm hvis du har for omtrent 547 kr, og slet ikke med dine åndssvage øko-citroner i løs-vægt nederst. Klaphat. Tror ikke vi behøver tælle de gange jeg har ligget og rodet rundt på gulvet i absurd lille kassedame-boks og rodet efter løsslupne æbler, meloner, dåsetun og tomatpuré, fordi kunden har haft flashback til børnehavetid og stableklodser i træ og friske farver. For bare at få at vide, at "så vil de ikke have dem alligevel, for nu er de jo blevet stødt. Så.skrid.dog.

#6 Når folk betaler med almindelig, acceptabel valuta. Og ikke svenske kroner, 23 flaskeboner, 3 gavekort med 4,5 kr på hver i gennemsnit, eller 87 kr i småpenge. Hold nu op!


Sidste punkt har jeg dog taget til mig, og er begyndt at hævne mig på idiotiske kunder ved at give dårlige byttepenge. Der er faktisk overraskende stor tilfredsstillelse i, at sige "og her er 65,50 til dig" og aflevere to kilo mønter på disken, til kunder der på den ene eller anden måde mentalt forlænger min arbejdstid.


Så I kan rigtig høre jeg hygger mig.


I det mindste skal jeg først møde kl. 10, så der er masser af tid til morgensex og kaffe på sengen.


Og nårh ja:

#7 Folk der rent faktisk svarer, når man siger "hav en god dag!" I øvrigt en fin indikator for, hvor længe jeg har stået bag kassen:

Kl. 10:17: "Så må du have en rigtig god dag!" *smil og overskud*

Kl. 16.43: "HAV EN GOD DAG!" *skærende tænder, blodsprængninger i øjnene og en så intens knugen om kvittering og byttepenge, at man kunne risikere at skulle bruge kost og fejebakke for at få sine 14 kr og bon på bananer og ajax med hjem.


Så hav en GOD aften! (og vær nu søde at sige i lige måde når I er ude og handle imorgen ikke? Det er så rart. Trods alt.)

// Over and Out


tirsdag den 1. oktober 2013

Family tour 2013

Ja, så overlevede jeg også dette års familietur.

Med ligeså lave forventninger til dette år som sidste år, kunne det umuligt blive værre. Havde desuden den søde Bornholmer med denne gang, til at bakke mig op (noget andet er så, at det måske virker en smule banegårdsagtigt med en ny kæreste igen i år? Anyways.)

Det gik faktisk ok. Kussen og X dukkede ikke op. Men det gjorde Kussens mor- akavet, stift og falsk må være passende tillægsord til dén del af turen.

Næste "tæl-til-10"-faktum var, at der ikke var værelser nok.

"Men det havde årets arrangør da heeeeelt styr på, der er jo en sovesal!"


......



... you got to be f*cking kidding me.


Men nej nej. Inden jeg fik stavet til røvguitar, stod jeg med min taske, bornholmeren i ryggen, og så ind i 10*10 meter sovesal, med gamle skjoldede madrasser, spindelvæv i hjørnerne og gammelt slikpapir der havde ligget der siden sommeren '86.

Og der skulle vi så sove, plus mine søskende, mine kusiner, min fætter, hans kæreste og min faster, som åbenbart også havde tabt i den hemmelige værelses-lodtrækning.

Behøver jeg sige, at jeg gik rundt med bankende tinding og muskeltrækninger om mundvigen de efterfølgende timer?

Men men men. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.Det gav nemlig mig og bornholmeren anledning til at tage endnu et lille udendørseventyr, mens de andre sov.
En lille tur under stjernehimmel (koldt!) og en tur i fælles-spisesalen (bedre) peppede det hele lidt op, og gjorde det hele mere tåleligt.

Er dog alligevel glad for at være hjemme, selvom det betyder uendelige dage bag kassen med et dagligt soundtrack indeholdende sure ikke-dansk-talende damer, børnegråd, dårlige butiksjingles og BIB BIB BIB-lyde.

Livet er herligt.

// Over and Out

tirsdag den 24. september 2013

Mit nye liv

... Som kassedame.

Jep. Jeg har fået et nyt job. Det er måske ikke lige et fancy marketings-job eller en stilling på direktørgangen, men det giver penge i lommen og mad på bordet. Bum.
Så jeg har naturligvis besluttet at bære det med værdighed.

Have første dag idag. Stod helt poleret herhjemme i strøget skjorte, charmeklud og mit allerbedste "hvad kan jeg hjælpe med?!" smil helt oppe til ørene.

Mødte derfor op kl. jeg-her-sindssygt-meget-overskud-og-er-her-15-minutter-før, og fuldstændig fuld af optimisme.





............
















.... klip til kl. fucking-ulvetime-møder-besværlige-burka-damer-der-skal-have-63-milliarder-varer-2-minutter-før.du-har-fri.

....


... Nåmen det gik jo godt (ironi-alarm).

3 ting jeg indtil nu har lært i mit liv som kassedame:

#1 Tro ikke du er noget. Hr. kunde er sur, har altid været sur, travl, træt eller stresset, og du gør faktisk bare hans liv værre ved bare at eksistere.

#2 Så skub da for fanden vareopdelerne ned til kunden, kvinde! Selvom jeg er ny i job, skal skifte bonrulle, ringe efter flere 5'ere, tage 6 pakker pommesfrites retur, agere som tolk, lære tyrkisk, bruge tegnsprog (fordi de to andre muligheder ikke virkede efter hensigten), modtage 451 kr i mønter, smile, kontrollere for tyveri og lægge avisen ud i siden af båndet, skal jeg for fanden også have 3 meter lange arme, så gamle hr. jeg-er-født-sur kan få fat i vareopdeleren 10 sekunder før planlagt! #såskydmigdog.

#3 Pause? HA! Det kan du glemme. Lykkes det dig rent faktisk at få en afløser, skal du lige igennem hele butikken for at nå de magiske svingdøre ned til personalestuen. Og på de ca. 103 meter kan du sagtens nå at blive stoppet 7 gange i rushhour. Og så var den pause ligesom gået, ikke?


Nå..


Håber lidt det bliver bedre imorgen. Ellers, er I så ikke søde lige at udskyde indkøbene til på fredag når jeg har fri?


// Over and Out



fredag den 20. september 2013

Lidt af det hele

First thing first:
Se lige en gang - søde Tine fra Fitinspiration.dk, har været så sød at anbefale rodebutikken til sine læsere - jeg følger også med hos hende, så hvis du ikke kender hende, så kig lige forbi - hun er sød, sej og så lægger hun de dejligste opskrifter op på sunde alternativer.

Besides - tak for opmuntrende kommentarer til mit åndssvage cykeltyveri - den er desværre ikke dukket op, og jeg må nok indse at den er kørt til de evige cykel-jagtmarker - uden mig. Jeg har derfor bestilt en ny, og håber at den kan leve op til den gamle (men så skal sadlen jo IGEN "siddes til" - folk der har en læder brooks sadel, ved hvad jeg mener. I ihvertfald en måned skal man leve med øm numse og hård sadel, før læderet stille og roligt begynder at forme sig. Øjh. Luksusproblem. Ved det godt).

Og så har jeg været ude og bruge mit første gavekort fra min fødselsdag - det kom der dette ud af:

// Silkeprotein - balsamspray // Volume boost spray // Dove Summer Glow (må jo nok se i øjnene, at der skal hjælp til fra nu af, hvis ikke jeg vil ligne en maddike de næste 7 måneder) // Sanex deo (på tilbud - 15 kr!) // Volume Balsam // Granatæblebalsam // Granatæble Bodycreme // Smith's Menthol Rosebud balm // Loréal Kohl - white //

Dejlige basisprodukter som jeg man aldrig gider bruge penge på, men som er så rare at have stående på badeværelseshylden. 
Som I kan se er jeg desuden gået helt amok i balsam - men jeg bruger altid dobbelt så meget balsam som shampoo?! Det er I sikkert bedøvende ligeglade med, men det undrer mig hver gang jeg tømmer en flaske, og stadig har halvdelen af min shampoo tilbage.. Hmm. #livetsstoremysterier.

Nu vil jeg hanke op i weekendtasken og tage mod Udkantsdanmark. God weekend, og velkommen til jer der netop er trådt ind i rodebutikken i løbet af ugen - dejligt I er her! 


// Over and Out

onsdag den 18. september 2013

Update på selvmål

Nå. Som lovet, en lille update.

Der var delte meninger om skylden for de fejlbestilte billetter her på bloggen, men i Vanløse deltes vi om skylden. Jeg sagde undskyld fordi jeg (muligvis) burde have dobbelttjekket, og han sagde undskyld fordi han jo faktisk ikke havde sagt et pip om sin mors fødselsdag (som vi SKAL med til... Hmmrf. Og så snakker vi ikke mere om det...)

Hvorom alting er, så har vi flyttet billetterne en uge frem. Eller det er planen i hvertfald - hans mor kan nemlig ikke heeeeelt bestemme sig for, hvilken weekend hun helst vil have, vi skal betale 1000 kr for at flyve over og se hende, i. (Fornemmer I lidt anspændthed? I fornemmer helt rigtigt.)

Godt så. Og så har Bornholmeren sagt at han betaler gebyret for at flytte billetterne, og så giver jeg en middag dernede.

Bum. Og sådan bliver det.

Synes det er en fin løsning - i sammenligning med, slet ikke at komme afsted.

Så der er igen oprettet alliance mellem Nørrebro og Vanløse (selvom Vanløse for mit vedkommende er i jævnt bad standing, da min cykel blev stjålet derfra igår. Og jeg opdagede det omkring kl. 07.53, i regnvejr og gnavende sko. Møg. Har heldigvis en forsikring - hurra for de 10% ansvarlighed jeg trods alt bærer rundt på)

Og på request, viser jeg lige et billede af min fine overgangsjakke fra Monki in action, som jeg allerede elsker:

Monki Reese Jacket - her 

Nu vil jeg dele en omgang pomfritter med min søde lillebror, og gå ind og se noget tryllekunst parret med comedy - slet ikke dårligt, trods alt.


// Over and Out

søndag den 15. september 2013

Selvmål eller ej

... Det er glemt for en stund - bare rolig, der er en opdatering til hændelsen, men det må vente.


For idag er det min fødselsdag! 

Sidder netop nu og puster ud efter en hel weekend med masser af flag, fødselsdag og dejlige mennesker, og nyder at jeg er omgivet af så dejlige venner og familie der har lyst til at fejre mig.

Lørdag holdt jeg fødselsdag med mine søde veninder, efterfulgt af middag på min absolutte yndlingsrestaurant med Bornholmeren. 

Idag holdt min far hjemmelavet brunch for mig, hvor jeg blev fejret af min nærmeste familie og ham den søde.

Og sikke en masse dejlig mad, dejlige mennesker og dejlige gaver jeg blev forkælet med! 


**Brunch hos far. Fine servietter, lækker frugt og mad og skønt selskab **
** Hjemmelavede cupcakes til fødselsdag med verdens dejligste veninder **

GAVER! 
 Fik en masse helt fantastiske ting, og jeg var meget overvældet af alle de mange lækkerier.
** Af Far fik jeg et smukt ur fra Daniel Wellington (her) og en "far/datter"-dag, hvor vi sammen går på shopping og forkæler mig lidt. **

** Af mine bedsteforældre fik jeg bl.a. et par fine Nike Free's. **

** Af min allersødeste Bornholmer fik jeg, udover et restaurantbesøg og morgenmad på sengen, den fineste halskæde fra Jane Kønig i rosaforgyldt sølv (her) **

** Af min lillebror fik jeg denne fantastiske kort-plakat fra Kortkartellet, over Nørrebro (her) **
** Af mine søde, søde veninder fik jeg en sportsbh, en taske og et halstørklæde fra H&M, et gavekort til Matas og et gavekort til Magasin. Derudover fik jeg et hjemmelavet gavekort til en middag med en af mine dejlige veninder - det glæder jeg mig til! ** 

** Af min bonussøster og bonusmor fik jeg bodyshop-produkter og et gavekort til H&M på 500 kr**

**Af min "bonus-bedstemor" fik jeg et gavekort til Kop&Kande på 500 kr**

** Af Bornholmerens forældre fik jeg OTH sæson 2 & 3 **

** Af min onkel fik jeg en ny pensel fra Nilens Jord**

** Af mine søde Bedster fik jeg te, en guidebog til min egen by, og nedstående fine sengesæt **


H&M 

Som I kan se, mange og flotte gaver, og jeg har haft den bedste weekend med dem jeg holder af. 

Perfektion.

// Over and Out

torsdag den 12. september 2013

Selvmål

Nogle gange er jeg så dum, at det ikke burde være tilladt.

Gav Bornholmeren en tur til Paris i fødselsdagsgave (eller. Gav flybilletterne. Resten skal vi deles om.) og vi blev enige om, at foråret ville være passende - så ville jeg kunne spare lidt op til shopping turen, og han ville forhåbentlig have lidt mindre at se til på arbejdet.

Så igår sad jeg og surfede lidt rundt på momondo, og fandt et par rimeligt billige billetter (1600 kr tur-retur for to mennesker, du! Er faktisk lidt stolt af lige dén del af historien. Det er da en ren røver!) Anyways.

Så jeg trykker "køb". På den lidt desperate, shopaholic, som-var-det-de-sidste-billetter-i-livet-måde. Mest fordi easy-jet har den mest provokerende funktion of all times, hvor du live kan følge med i, hvor mange der ser på de samme billetter som dig. Og det kan jeg slet ikke operere med. Det er ligesom udsalg på nettet hvor man klikker og klikker, og ender med en str. 32 i karrygul, i stedet for 38 i sort. Nå.

Men jeg nåede det! Gav de 39 andre baghjul og tastede mit kortnummer med lyn i øjnene og fråde om munden.

Og så! Så var de mine! 2 styks Pariser-lykke i indbakken, med indtjek d. 19.marts og 40 kgs fælles bagage (fordelt ca 10/30 in my favor).

Det er så nu, at det bliver dumt. På den lede måde. Og jaja, jeg VED godt jeg måske lige skulle have dobbelttjekket datoerne med Mr. B. Men han havde jo bare sagt forår, og at han ikke skulle noget!

Så da jeg lander i Vanløse med julelys i øjnene og med hovedet fyldt af drømme om lange aftenture langs Seinen, Eiffeltårnet i måneskin, god rødvin og fransk romance, går der lige ca 3 minutter og 42 sekunder før jeg hører, hvad det er han rent faktisk står og siger.

Han kan ikke.

Og hvorfor?

Fordi fucking svigermor fylder 50.



.......





..... L***********RT!!!


Tror ikke rigtig jeg bliver årets svigerdatter i skysovs hvis vi tog afsted. Og det gør vi i øvrigt heller ikke. For Bornholmer har nedlagt veto.

Ser drømmen om det parisiske eventyr flyve afsted som luften går af en ballon, og jeg står tilbage i det grå og mørke vanløse, 1600 kr fattigere og en dumhedsfølelse der er så rystende, at den end ikke kan måles på Richter-skalaen.

Og så blev vi ret uvenner. På råbemåden. Og tudemåden. Og nu-går-jeg-måden. (men lidt uden at gøre det, for gad ikke rigtig cykle kl. 22.30, men effekten af at tage sko og jakke på, var god). Mest fordi jeg blev frustreret over han ikke havde nævnt det. Og lidt fordi jeg følte mig så dum.

Der er stadig køligt i Københavnsområdet idag. Både metrologisk og mellem mig og Bornholmeren.

Han siger han nok skal overføre pengene tilbage for billetterne. Fordi han også lidt synes det er hans skyld. Men jeg gider jo ikke have pengene, vel?


Jeg vil bare til Paris og spise croissanter og drikke latte og kysse og købe en baret fordi den virker så fin i nuet, men ligner parodi af mimer når man kommer hjem...

Og han har i øvrigt sagt, at han ikke kan overskue at finde nogle andre billetter lige nu. Nå. NÅ!
Så er det sgu da også lige meget.

Øjh.


Men har i det mindste fået mit tøj fra ASOS idag, og det er skidepænt det hele.

// Over and Out





mandag den 9. september 2013

Sweater Weather

Nå. Så blev det efterår, og jeg ligger og ynker mig selv efter endnu en gang at have fået flået lunser (Er ikke sådan, men føles sådan!) af mit underliv.

Og hvad kan man så bedst tage sig til, end at surfe lidt rundt på det store www og finde efterårs-herligheder til garderoben?

Aura-tasken fra Neye (her) er bare så fin, og kan med den rosa farve bryde mit ellers meget sort/grå/creme-look. Den koster bare lige 1000 bobs... Øv. 

Jakken her fra Monki (her) er jeg ikke den eneste der har forelsket mig i, i Blogland. Den er SÅ fin! 
Og til den nette sum af 500 kr, er den altså kommet hjem til mig og bo... Ups.. 

Det samme med denne fine knit - også fra Monki (her). Detaljerne på skuldrene gør den tilpas 90'er, og den hvide farve gør den lidt mindre "vinter" at se på. Måske den også skal hjem til mig og bo? Hmm..


Prøver dog at holde lidt igen med shopping-trangen - det er nemlig min fødselsdag på søndag! Hurra for mig, og jeg glæder mig meget til at hygge med veninder, spise lækker mad med Bornholmeren og nyde lækker hjemmelavet brunch hos min far. 

Og mon så ikke jeg får en lille gave eller to?

Status på "down under" er i øvrigt uændret - tusind mange gange tak for alle jeres kommentarer og meninger! Bliv endelig ved med det - også selvom I er uenige! Jeg skal jo ikke tro jeg er noget, vel? Så smid endelig et wakeup-call i min retning hvis jeg bliver for strid (men snak pænt, ik'?)

Kunne faktisk heller ikke helt holde min egen pagt, da vi havde spontan "Naked Saturday" (don't ask, just do the math. Yup, is exactly as it sounds) og det hele blev hedt. Så kaldte til midlertidig våbenhvile, for (selvfølgelig) at genoptage kampen bagefter. 
Jeg ved godt det kan virke barnligt og mærkeligt (det synes jeg også selv, egentlig) - men det er da mindst ligeså barnligt at han ikke vil give mig en årsag? 

Øjh. 

Begynder jo at frygte at jeg lugter, er grim eller helt forkert skruet sammen, rent anatomisk. Men jeg synes bare ikke at nogen af de tre er tilfældet... Jeg er da godt klar over, at man ikke ligefrem er smuk dernede vel. Sorry to say, men det synes jeg virkelig ikke. Men det er en diller jo heller ikke?! 


Tror lige jeg cyber-vinduesshopper lidt mere... Det kan man i det mindste forholde sig til.

// Over and Out



torsdag den 5. september 2013

"Mission" Down Under

Okay. Nu siger jeg noget. Eller. Jeg skriver det. Hvilket i virkeligheden nok også er lettere end rent faktisk at sige det højt.

Men sagen er den... At jeg er ved at blive lidt anspændt.
Nej det er hverken manglen på jobs, eks-bollemændkusse-kusiner eller andre udfordringer Vorherre finder det morsomt at kaste ned over min hverdag.

Det er noget med Bornholmeren...

First said first: Han er skøn. Klog, sjov, sød, kærlig, lækker og omsorgsfuld. Giver mig hylder, introducerer mig til flere bornholmere, og er generelt bare en dejlig kæreste.

Men men men...


Der er gået over 6 måneder (et halvt år, folkens. Over 180 dage. 3420 timer!), og Bornholmeren har stadig ikke været Down Under...



?!"&!??

Er det mig der er neurotisk, eller er det ikke lidt mærkeligt, når vi nu ellers har et ret udsvævende og eksperimenterende sexliv?

Jeg har faktisk prøvet at bringe det på bane flere gange.. Først lidt diskret, og så mere... direkte.

Har faktisk stillet ham et ultimatum. Ingen Blowjobs til ham, før han er gået ned på mig.
Måske lyder det hårdt, men han vil jo ikke engang sige hvorfor han ikke gør det. Om det er fordi han ikke har lyst, har prøvet det før, eller der er andre ting der nager ham. Hver gang jeg stikker til det, klapper han bare i som en østers. Jeg har godt nok ikke lige frem spurgt direkte, men alligevel...

Har jeg i virkeligheden rodet mig ud i Mission Impossible?

Jeg vil jo bare gerne have at han kan li' mig på alle måder, lige som jeg kan lide ham, og gør ting ved ham fordi han tænder på det.

Øjh.

Tror jeg hopper ud og får en kop kaffe med en veninde, og vender situationen med hende.

Måske er det bare mig der er krævende? Hvad siger I?

// Over and Out

mandag den 2. september 2013

Evolution of Relationships

Eller ihvertfald bare mit.

Der skete noget stort i Vanløse igår. Jeg fik min egen hylde. På badeværelset. En fin lille hylde i skabet, som han ryddede, kun til mig.

Så nu bor jeg der. Eller mit åndelige, dullede jeg gør i hvert fald (rolig. Nørrebro har mit hjerte - foreløbigt). En børste, shampoo, tandbørste (men den har boet der længe. Han gav mig den helt selv efter et par overnatninger), pudder og foundation. Et lille lyserødt, skrigende signal om, at jeg er etableret i hans liv. For real.

Jeg indrømmer det. Jeg har været bange. Og neurotisk. Og i fornægtelse. For hvordan skulle han dog på nogen måde kunne holde mig ud i længere tid? Eller vice versa, for den sags skyld. Jeg har det jo med at knalde til højre og venstre, spise et par leverpostejsmadder og i øvrigt have det lidt svært ved at blive på måtten. 

Men sådan er det bare ikke mere. Bornholmeren har fanget mig, holdt mig fast, og indtil videre nægtet at give slip, selvom jeg roder rundt i egen tilværelse.

Jaja, det er lyserødt, kvalmende og voldsomt. Men han er virkelig fantastisk. På den helt rigtige søde måde, hvor han stadig er lidt bange for min far, kalder mig prinsesse (og mener det. Sorry, jeg falder virkelig for den slags) og køber min yndlingsyoghurt selvom man kun kan få den ét sted og den er dobbelt så dyr som alt det andet.

Nu håber jeg bare at jeg kan bevare roen i ham når han finder ud af, hvilken kvinde jeg i virkeligheden er. Can happen any day now. For eksempel har vi indtil videre levet i illusionen om at:

- Jeg har styr på min økonomi (hahahahaha.... Åh Gud.)

- Jeg kan tage kritik på en voksen, konstruktiv måde (ingenlunde. Vælger enten at græde, råbe eller køre "the Silent Treatment". Meget voksent, frøken, virkelig)

- Jeg kun har haft 5 sexpartnere. Inkl. Bornholmer (den behøver jeg vist ikke engang at kommentere på)

- Min lejlighed altid er pæn, ryddet og ren (farer rundt som hvid tornado 20 minutter før han kommer og forsøger at slå rekorden i rengøringstriatlon - vask op, støvsug og ryd gulvet. Resten af tiden håber jeg på, at han ikke får lyst til at åbne et skab. Et hvilket som helst skab vil begrave ham i l**t til halsen - inkl. mit lager af tamponer, gamle kvitteringer, støvsugerposer og nuttede brugsting der bare slet ikke var nuttede da de først kom hjem til mig)

- Jeg er nogenlunde normal (det håber jag faktisk lidt, at han allerede har indset. Ellers vil det blive et alt for stort chok for ham. På post-traumatisk-stress-måden.)

Så udover det, går det jo faktisk fint. Og det lykkedes mig i øvrigt (apropos hemmelighed nr. 1) at skjule min bekræftelses-email fra ASOS igår, efter et anfald af søndags-kedsomheds-ligefåetløn-shopping. Kan slet ikke vente med at få disse fine ting hjem:

Sweater, top, hårbroche og den mest fantastiske perlekjole i strik - alt fra ASOS

Synes selv det er nogle meget fine ting. Kunne sagtens se mig selv i den sorte til de kommende julefrokoster (gisp), og i sweateren med dyb ryg til et par sorte jeans og stilletter. (Har noget med dyb ryg for tiden. Does it show? ahem...)

Så mangler jeg bare en undskyldning til Bornholmeren, når der snart ikke er mere plads i mit skab #dammit#småkøbenhavnerlejligheder#altforlidtplads#umuligtatskjulesinshopping.

Men han elsker mig jo alligevel. Håber jeg.


// Over and Out




lørdag den 31. august 2013

Op på hesten igen

Ja. Der er jo ikke andet for.
Har trøstet mig selv med pizza, chokolade og Bornholmer-sex, øl, jägerbombs og nyt tøj.
Synes dermed selv jeg har tacklet det på bedst mulige måde. Og tak for jeres kommentarer!

Mht. tøjet, har jeg bl.a. erhvervet mig dette:
// Haremsbukser - Only // Leo-blazer - Vero Moda // 

og dette:
// Blazer - H&M // Jumpsuit - Moss Copenhagen // Clutch - ASOS


Ret fine køb, som jeg er svært tilfreds med.

Og så skriver vi i øvrigt 31. august. Hvilket betyder, at sommeren officielt er forbi, og det er slut med lune sommernætter, bikini (thank God!) og luftige sommerkjoler.
Og i år har jeg simpelthen tænkt mig at være på forkant med tingene, og købe en vinterjakke. Der sker nemlig det samme hvert år. Jeg venter og venter, og til sidst står jeg i november måned i en alt for kold overgangsjakke, og så er der kun alle de grimme eller uforskammet dyre vinterjakker tilbage. I str. xxs.
Men ikke i år, I tell ya!
Jeg har nemlig planlagt at erhverve mig denne skønhed:

// Alex Jacket fra Second Female - find den HER //

Synes selv den er vældig fin, og prisen synes jeg er til at overskue. Så afsted med mig - skal alligevel prøve at få tømmermændene ud af kroppen, ovenpå min selvterapi bestående af øl og terningespil til kl. 5 i nat. Efterfulgt af dårlige pomfritter på vejen hjem. 

Bliver nok aldrig rigtig voksen.

// Over and Out

torsdag den 29. august 2013

Lorteliv

Jeg fik ikke jobbet.



.....





.... %&!!!(&#""!!fuckelortetis"€!%



......





.... Hvad så nu?


// Over and Out

lørdag den 24. august 2013

Frøkenens Nye Klæder #1

Nogle af jer har efterspurgt at se, hvad jeg har fået købt mens jeg har ventet på svar fra jobsamtalen. Og selvfølgelig skal I da se!

// Ny "Lille Sort" med skøn, dyb ryg. Moss Copenhagen her //

// Gode basissager fra H&M, Gina Tricot og Pilgrim //

// For eksempel denne dejlige oversize strik med leo-print fra Gina Tricot //

// Fin stribet trøje med pufærmer - fundet i Genbrugsbutik, nederdel fra envii //

Fine, fine basisting som passer perfekt ind i min efterårsgarderobe (snøft - er det allerede??).

// Over and Out

torsdag den 22. august 2013

10 timer i 2200

God-f**king Morgen blev der sagt!

Kl. 06.36: Flejner ud på vicevært på den indvendige måde, der i sin morgenrus har valgt at blæse blade og slå græs før Fanden overhovedet er stået ud af sengen (ligesom os andre).

Kl. 06.53: Flejner ud igen (nu udvendigt) hængende med overkroppen udover altanen, på morgenfrisk vicevært. Som ikke hørte en skid. Havde ørepropper i.
Gav først op efter 5 minutters koregrafi af hhv. vinken, hoppen, råben og spjætten - mest på den hysteriske måde, og med hæs morgenstemme.
Vidste I i øvrigt, at der er jævnt mange cyklister på Guldbergsgade kl. 06.53? Tror viceværten var den absolut eneste der ikke hørte mig. Røv.

Kl. 07.02: Nå. Så er vi igang. Kaffe og morgentv.

Kl. 07.03: Ser dårligt morgentv. Kan vælge mellem børneopdragelse eller SKAT der snyder os alle sammen (eller faktisk bare de voksne. Dem der med villaer og vovser og overskud).

Kl. 07.13: Har virkelig været alt for tidlig oppe, i betragtning af at det er en fridag... Mere kaffe.

Kl. 07.14: Ikke mere kaffe. Brænder læben på alt for varm, alt for dårlig instant coffee. Øv. Sidder nu med bokser-læbe og stor mangel på energi-fix.

Kl. 08.30: Kaster mig ud i noget Stram Op oppe i centret. Motion giver energi, siger de kloge.

Kl. 09.26: Gjorde det ikke. Resulterede mest bare i sved i øjnene og massiv sukkertrang. Møg.

Kl. 09:34: Tager kampen op. Går en tur på løbebåndet.

Kl. 09:45: Tilgengæld lidt svært at bevare koncentrationen når man går bagved Clark Kent-type der straffer Cross-traineren. I kid you not. Han lignede virkelig! På den lidt svedige måde. Og i Khaki-shorts og "Jeg løber for Hjerteforeningen"-t-shirt. Men stadig.

Kl. 10.16: Tager et laaangt bad mens de andre står i kø, og misunder samtidig alle dem, med bryster der er større end de to halve æbler jeg har hængende foran. Nå.

Kl. 11.08: Modtager stærkt erotisk besked fra Bornholmer i køen i Kvickly. Fanme den bedste måde at udnytte kø-tiden på.
Der er et eller andet sært pirrende ved at stå mellem pensionister og speltmødre, blandt afløbsrens og lørdagskylling på varebåndet, og skrive noget med "pik".

Kl. 12.27: Har spist frokost, gjort rent, støvsuget og læst lokalavisen. Dagens gøremål: done.
Så hvad fanden skal man nu lave?

... Duer ikke til fridage.

Kl. 13.05: Påbegynder personligheds- og ræssoneringstest til jobsamtale på tirsdag.

Kl. 13.07: F**k. Det er jo noget med at regne?? Det kan jeg sgu da ikke.
Puha. Der er en test-version man kan afprøve inden man tager den rigtige test. "Kør!"

Kl. 13.31: Hmrf. 2 ud af 8 rigtige. Ikke så mega godt, vel? Lort. Nu opdager de at jeg er en talblind klovn, der prøver at lege voksen...
Nå. Må ikke lade mig slå ud! Nu kører vi testen igennem til alle er rigtige. Og så tager jeg den rigtige, og bevarer illusion om afbalanceret, kvalificeret medarbejder. Piece of cake!


.... 2 ud 8 (bare nogle andre rigtige)

... 4 uf af 8

... 6 ud af 8 (yay! Nu ligner det noget!)

... 5 ud af 8 (what?!)

... 4 uf af 8 (bliver åbenbart dummere by the minute)

... 5 ud af 8

Kl. 14.17: Fuck det. Prøver den anden test.

Kl. 14:19: "Vurdér hvilket udsagn der passer bedst på dig". Hmm. Neurotisk? Kaotisk? Højtråbende?
Ingen af mulighederne var repræsenteret. Så endte ovre i en blanding af selvkritisk og snakkesalig.
Fedest. De aner ikke hvad de går ind til, hvis de ansætter mig...


Kl. 15.03: Tager den der regnetest nu. Så må det bære eller briste.

Kl. 15:26: Nå....


Kl. 15:32: Synes vi skal tale om noget andet... Fjern fokus blev der sagt!


Kl. 15:37: ....


Kl. 15.59: ..............


Kl. 16:04: Røv.

Brugte resten af dagen på at glemme alt om dumme personlighedstest og mine forbavsende små evner udi almindelig, jævn hovedregning. Ih. Så kunne de jo bare have ladet være med at udstyre én med en lommeregner i 4. klasse, ikke!? Det er kun gået jævnt ned ad bakke derfra.

Afslutter dagen med "Bruce den Almægtige" i tv og med syntetiske cookies fra Netto. Direkte fra pakken..

Er fanme ikke til fint brug..


Skal vi ikke bare aftale at starte på en frisk fra imorgen?


// Over and Out



onsdag den 21. august 2013

Thai Bo?!

Nå. Valgte at fejre det der med jobsamtalen med at kaste mig ud i en ny træningsform - Thai Bo. Kender I det? Hvis ikke, står der noget om det her.
Virkelig. Prøv lige at læse det. Særligt de to nederste linier. Hvor det "er for begyndere såvel som øvede", og "alle kan deltage".


....




... ?!?"&€"!?


Jeg kastede kroppen rundt på et område svarende til 3/4 kvadratmeter i 55 minutter, til musik der forlængst har frarøvet mig muligheden for nogensinde at bestå folkeskolens obligatoriske høretest.
Og eneste grund til, at jeg forsatte med at bevæge mig var, at der rundt om mig stod en mur af 50 andre, frådende, svedende, kampklare matroner med knyttede næver og dødsblik i øjnene. Og for at undgå spark, slag og uppercuts, blev jeg simpelthen nødt til at følge med - på den lede måde.

Kravlede ud af salen med selvtilliden dinglende nede omkring knæhaserne og blikket solidt plantet på mine udtrådte træningssko af frygt for at blikke fra de piger, hvis koordinerede, pæne og amazone-agtige træningsprogram jeg lige havde smadret ved at kaste vildt om mig med egne knogler.
Man bliver jo faktisk også lidt nervøs ved tanken om, at en stor del af Nørrebros kvindelige indbyggere efter kl. 5 forvandles til de rene dræbermaskiner i moderigtige shorts og Nike Free's...

Og idag betaler jeg da også prisen. Har så ondt over det hele, at jeg ligeså godt kunne have været blevet voldtaget af en kødhammer.

Åh glæden ved træning! <3

Tror bare jeg lister op til Stram op - det kan man sgu da forholde sig til.

// Over and Out

tirsdag den 20. august 2013

2. base!

Wuhuuu!

2. samtale i hus! De kunne åbenbart ikke stå for min charme, og vil have mer'. YES!

Så er det bare at give den skalle på tirsdag når jeg skal ind og overbevise dem om, at jeg er verdens fedeste medarbejder (eller deromkring).

Hurra!

// Over and Out


fredag den 16. august 2013

Den "søde" ventetid

Var til jobsamtale. I fin bygning, med fine mennesker i fine jakkesæt og cappochinos i små søde kopper med logo.

Mødte ellers op i god tid, men nåede alligevel næsten at komme for sent, fordi jeg i min panik ude på receptionens toilet, kom til at lyne min skjorte fast i bukserne.

Not so damn cool!

Hev og flåede i lortet indtil skjorten med en ubehagelig lyd gav efter og sendte min hånd direkte op i synet på mig selv. Flot flot. Kan fanme ikke engang gå til en jobsamtale uden at skabe en stemning af kaos og selvdestuktion omkring mig.

Anyways. Det gik. Tror jeg. Var pisse nervøs, og plabrede derudaf. Nu håber jeg bare de kunne se at jeg faktisk er ok. På den lidt rodede måde.

Venter på at få svar omkring 2. samtale, medio næste uge.

Hvilket der, i min verden, er fandens lang tid til. I kategorien: 5-årig-i-september-der-allerede-tæller-dage-til-jul.

Så jeg har gjort det eneste fornuftige: Fjernet fokus.

Og hvordan har du så gjort det, spørger I så?

Ja, det har jeg gjort sådan her:

Trænet som en gal. 

Jeg har for det første kastet mig selv inkl. knogler, kød og indvolde halvt ude af halsen, op og ned af en stepbænk, med samme iver som en hundehvalp kaster sig over en tennisbold. 

Ihvert fald de første 5 minutter af timen. 
Med kødet i massive svingninger og lemmerne i store ukoordinerede bevægelser, der kun blev endnu voldsommere i det meterhøje spejl, de har valgt at smække op overalt i FW's lokaler, fjernede jeg fokus så meget, at det sortnede for øjnene.
Måske også fordi jeg fik sved i øjnene. Og det svier fanme! Gik måske en lille smule i panik, med en blanding af kropsvæsker og foundation i øjnene, "Botten Anna" med 2.000 decibel ud af højttalerne og 40 trampende, frådende kvinder lige i hælene. Endte med at kaste mig mod glasdørene efter et forsøg på at grave øjnene ud, og kaste mig over rullerne med papir, der tilnærmelsesvis kan forveksles med opblødet pap. 
Fik i hvertfald alt hvad der mindede om både sved, makeup og hud væk fra øjenområdet, og kunne bagefter krybe tilbage til helvedes forgård i Sal 1, anført af højtråbende hestehale, med så meget energi at selv Ole Henriksen ville have bedt om 2 minutters pause.

Har som bonus fundet ud af, at det der "StepIntro" virkelig er et skjult kodeord for "Deltag kun hvis du var en af dem der kunne slå flikflak, vejrmøller og i øvrigt koordinere alle dine kropsdele på én gang i folkeren" = I was not. 
Gik temmelig nedtrykt derfra, med den samme følelse som da man var blevet sidstevalgt til Høvdingebold, og med hudafskrabninger på underbenene fra den satans stepbænk. #Gørdetaldrigmere.

Så gik videre til næste trin i min fjern-fokus-plan:

Shopping! 

Straks mere mig, og i dén grad en sportsgren jeg kan forstå. Er jo faktisk ret god i diciplinerne Udsalgsstativer, Hvilken-kø-er-hurtigst, Gennemgå-en-butik-på-5-minutter og Snup-str.38-før-hende-den-anden. 

Eneste ulempe ved dette trin er jo bare unægteligt min kontos udseende efter sådan en tur. Men skidt. Det meste bliver først trukket imorgen. Og så er det jo lagt i skabet, og helt og aldeles for sent at levere tilbage. Tager billeder senere. 

Puha. Og nu er det fredag aften, og der er stadig minimum 4 dage til jeg hører noget fra HR-kontoret. 

Dammit. 

Tager ud og drikker nogle drinks imorgen. Så må det gælde for dagens fjern-fokus-tiltag. 


Hvis bare det ikke var så nervepirrende at blive voksen!

// Over and Out


onsdag den 14. august 2013

Er jeg så voksen nu?

Jeg skal til jobsamtale imorgen. Til et rigtigt job, med en rigtig titel, i helt rigtig 37-timers format, og med en rigtig løncheck.

F**k.

Har gennemgået ansøgning, jobopslag, CV og firmaets hjemmeside 256.000 gange, og strøget tre forskellige i skjorter - just in case.

Puha.

Så ønsk mig lige held og lykke, ikke?

// Over and Out

mandag den 12. august 2013

Livet ville bare være nemmere...

uden:
- Regnvejr 
(ingen kan se godt ud i gummistøvler og med håret klistret til ansigtet, mens man kæmper igennem vandmasserne med våde hænder, våde lår, et par jeans der skrumper for hver regndråbe der rammer dem, og mascara i lodrette fartstriber henover ansigtet)
- Hår på benene
- Kalorier
- Folk der aflyser
- Lorte-chefer

Tilgengæld er mit liv beriget med:
- et styks usikkert arbejdsliv. Ja, min chef og jeg er ikke helt enige om, hvordan det der job skal køre. Så lige om lidt står jeg sikkert uden job og lort til halsen. Perfekt. 
- Genboer, hvis 2-årige de har valgt at kalde Laila. Stop.Bare.Stop.
- En bøde på afbetaling der tilsyneladende bare bliver ved og ved i det uendelige

Hvor ville jeg ønske at:
- Livet var en dans på roser
- At jeg var 10 kg lettere
- og at der i hele taget bare var en smule medvind i min retning. 

Så en fyr på cykelstien idag, iført skibriller. Af den kæmpestore, kinde/pande/fuldt-øjenparti-dækkende slags. Og så i dybrøde nuancer. Det var ligefør jeg fik lyst til at snuppe dem fra ham. Kunne godt bruge et par sikkerhedsbriller som værn mod alt det skodness jeg bliver ramt af p.t. i kategorien job, familie og økonomi. 

Min chef er som sagt bare rigtig skod. Gider ikke mere. Lang historie, men summasummarum er, at jeg ikke rigtig gider at være der mere. Så sidder hver dag og scroller jobindex igennem for jobs, og overvejer om jeg kunne gøre det ud for at være "en erfaren marketing konsulent med gode kontakter i medie- og journalistbranchen". Tror det næppe. Jeg er mere "forvirret, uerfaren fritidsblogger, med hang til sort humor, overforbrug og sort kaffe"-typen. Lort...

Ift. familie har jeg lige brugt en hel weekend sammen med min lillebror der lige er blevet 17, og derfor på 4. år forsat opererer på en helt anden frekvens end resten af os. Han var sur på mig non-stop på jeg-taler-aldrig-til-dig-igen-måden i 4 timer igår, fordi jeg havde spurgt om han ikke kunne levne det sidste stykke rugbrød til mig, ved frokostbordet. Lang eftermiddag, hvor han gik og ulmede som glohed vulkan, og mig der egentlig bare fik mere og mere lyst til at få ham til at eksplodere. Åh den familie <3

Ift. min økonomi er det jo bare førnævnte ligeomlidt-ikke-eksisterende job der påvirker sagernes tilstand. Og er ikke rigtig nede med dagpengesatserne for 2013. Kan sgu da ikke leve for den undskyldning af et beløb de spiser mig af med selvom jeg betaler kassen for at være dækket ind. Desuden ville jeg kede mig ihjel i løbet af den første måned. 

Liv og glade dage på Nørrebro, kan I se! 

Møg...


// Over and Out


torsdag den 8. august 2013

Flashback

Åh, kan I huske dengang hvor Bornholmer-romancen var ung, og jeg mødte hans Roomie på den lidt... hudfarvede måde?

Javel. Idag var det så tid til et lille flashback. Bare med omvendt fortegn.

Havde fået nøglen til Bornholmerens lejlighed igår, da han ville komme sent hjem og jeg gerne ville kunne komme ind og begynde på maden (husmor.dk).

Jeg sætter derfor frejdigt nøglen i døren og åbner efter lidt kamp med låsen (lortedør i øvrigt. Må havde lydt som virkelig ringe indbrudstyv. Hvilket egentlig også burde have givet ham et form for hint. Foruroligende, egentlig...)

Og hvem står der, i al sin nøgne vælde? Det gør roomien.
Faktisk går der hvad der føles som timer, før nogle af os gør noget som helst. Jeg bliver simpelthen så chokeret at jeg fryser, og han står også bare i stivnet rædsel. Og så bliver der trykket på fast-forward, og vi flyver ind på hvert vores værelse i en byge af "undskyld" og "ej" og "jeg så dig slet ikke" og "så var du lige dér!" fulgt af akavede: "høhøhø" og et anstrengt, påtaget muntert: "skulle du komme idag?".

Nå. Men så står vi da lige. På en eller anden surealistisk måde.

Hold kæft hvor jeg glæder mig til at Bornholmeren skal bo alene til december. Så skal jeg kun forholde mig til synet af én nøgen mand.

// Over and Out - fra nudist-lejligheden i Vanløse 

onsdag den 7. august 2013

Hjem kære Hjem #2

Så er jeg tilbage fra udkantsdanmark efter en tur til Bedsterne sammen med Bornholmeren. Gik over al forventning. Den mand charmerer jo alle så snart han åbner munden. Efter 5 minutter var Mormor ihvertfald solgt. Og det var skidehyggeligt. På tartelet-måden. Vi fik set Møns klint, badet og spist fandens meget mad i aftensolen. Helt perfekt.


 Og så fik jeg også shoppet lidt til hjemmet (kan ikke lade være. det er jo et helt projekt). Synes selv det bliver finere og finere jo flere detaljer der fyldes på:
Fint Dip Dye krus fra Plint til at holde styr på mine tuscher på skrivebordet. Så fin <3

Mit nye kæledyr. Kræver minimum af pleje, og så kostede Ninus kun 24,95 kr. Det er jo til at have med at gøre. 

Fine notesbøger fra Søstrene Grene. 
De er SÅ fine i farven at man ikke nænner at pakke dem væk! 

Og så har billedet af min søde Mor fået en ny ramme i kobber (er pjattet med den farve) fra Notre Dame


Og da jeg jo har ferie denne uge, nyder jeg vejret (så godt jeg kan uden at kamp-mega-svede) og spiser massevis af is med søde veninder. Ikke dårligt!


// Over and Out