Afdelinger i Rodebutikken

tirsdag den 30. juli 2013

Hjem kære Hjem

Der er en del af jer der ofte spørger, om jeg ikke vil vise lidt af, hvordan jeg bor. Og jo da! I skal da ikke snydes for lidt online flashing af min (meget tøsede - ved det godt) indretningsstil.

Siden jeg flyttede, har jeg gået og nusset om den lille fine Nørrebro-lejlighed, og kæmpet for at gøre den til Mit Hjem. Med en tilværelse på dagpenge og studenterløn tager det tid, så det er først nu, jeg for alvor er ved at kunne se resultaterne. Men synes selv det er blevet fint, og jeg har stadig mange projekter og ting jeg gerne vil tilføje til mit gemmested lige i Nørrebros smørhul. Derfor viser jeg jer også kun lidt detaljer - det er slet ikke pænt nok til at I kan se det hele (mest også fordi at det så betyder at jeg skal rydde op):

Badeværelse - Er lidt i en lilla periode...

// Mit fine selv-snuppede Go-card-stativ, som jeg er meget glad for. Kan blive helt opløftet når jeg finder et pænt kort jeg kan udstille // 
//Fine spejle fra IKEA // 
// Porcelænsfigur fra Mors hjem - den er jeg så glad for, at jeg bærer den i begge hænder og stiller trygt og sikkert langt inde på spisebordet når jeg skal støve af under den. Puha, hårdt at være porcelæns/minde/klenodie-ejer // 
//Gammelt rejseur, fået af Mormor // 
//Mine gamle Converse-sko i str. Baby //



// Verdens bedste børnebog (lille barndomsminde, og lidt for fin til at gemme væk) //
// Kobber-lampe og Degas Plakat //
// Hjemmelavet müsli på køkkenbordet - så bliver tirsdag morgen bare liiidt bedre //


Bum. Så fik I også lidt af Rodebutikkens hjemlige rammer. Har i øvrigt hørt noget om, at det er Optagelsesdag idag? Nogen af jer der venter svar?

Uha. Kan blive helt nervøs bare ved at tænke på det.  Godt jeg "bare" har to eksamener at tænke på, til slutningen af denne uge. Tis. Fatter virkelig ikke hvad jeg tænkte da jeg tilmeldte mig det her pjat. Møg.

// Over and Out



mandag den 22. juli 2013

Travlt i analbranchen


Hvis man er den sarte type, så bør man nok hoppe over i den anden ende af blogland nu. Over hvor der er noget spelt. Eller hvor der bare flyder over med blomster og rosa nuancer. For det her er et af de nærgående.


Der er travlt i analbranchen. Siden Bornholmeren og jag kastede os ud på dybt vand og gik igang med at udforske vores min krop, har der været jævnlig aktivitet I 2’eren…


….

Underdrivelse!

Der sker så meget, at jeg fanme sk**er sæd og ikke har siddet ordentligt ned siden torsdag i sidste uge.

Var på stranden i lørdags hvor jeg med stor misundelse iagttog de små børns baderinge. For helvede hvor ville jeg gerne kunne tage den under armen og bruge den som permanent siddepude. Tror bare ikke rigtig jeg ville blende naturligt ind på hverken CBS eller I banken, med Hello Kitty badering str. 4 år dinglende efter mig i en lille strop i tasken.

Særligt slemt var det fasktisk I torsdags, hvor det hele startede. Det var torsdag morgen, og efter vi efter 1. Omgang morgensex indså, at vi alligevel ville komme for sent ud af døren. Så vi besluttede at det mest fornuftige var at blive i sengen en times tid endnu.

Og så tog det fart.

Inden længe lå jeg med popo’en i vejret og med Tv 2 news som baggrundssoundtrack.
Det var godt! Bevares. Virkelig godt. På den lidt av-måde godt nok, men det var virkelig godt.

Lige indtil han var gået på arbejde og jeg var efterladt i et post-smertehelvede.
Måtte fanme stå med en kold bruser mellem benene i 5 minutter og føle mig som en anden 1. Gangsfødende, efter en tur på toilettet.
Skal fanme aldrig have børn, hvis det er værre end dét (og det er det jo helt sikkert. Røv. Apropos.)

Brugte derefter de næste 20-25 minutter på at overveje hvordan jeg skulle greje cykelturen på arbejde, uden at røre sadlen. Ikke om jeg skulle sætte mig op på min hard-core-no-mercy- f**king brooks sadel i hårdt læder.

Det blev 6 meget lange kilometre kan jeg godt sige jer! Mine lår er ømme endnu, af at stå op hele vejen fra Nørrebro til Sydhavnen.

Tror vi må indføre noget røvfri zone. På lige dage. Eller en form for brugerbetaling. Hvor overskuddet går til vedligehold af faciliteterne. I form af isbind og smerteterapi.

Men ellers går det godt! Nød weekenden (i vandret stilling - ikke noget med at sidde ret op og ned! I øvrigt pænt besværligt i "gammeldaws-med-det-hele-situation". Det er i forvejen et benhårdt kapløb med tiden i et af vor tids ældste mennesket-mod-naturen-kriser, hvor man kæmper mod elementerne i et stort virvar af guf, syltetøj, sand og frotté, så det kræver fanme skills at gøre det liggende!) i Amager Strandpark sammen med Bornholmeren og et par fælles venner. 
Og lige der midt i det hele sagde han de magiske ord igen. Imellem børnefamilier og hipstere, helt ædru og med solen i ansigtet, mens jeg sad der med saltvandsstift hår, i bikini købt sommer '07, og svært presset af alt for stor is. Så nu tror jeg faktisk på ham. 


Spiste derefter byens bedste pizza og drak billig hvidvin og nippede danske jordbær med udsigt til søerne, solnedgang og med min søde mand i hånden. Vi boltrede os i romantik, aftensol og pizza, og så på mennesker mens vi talte om fremtiden (og hvorfor nogle mennesker går med sokker i sandalerne).

Tror næppe man finder mere kærlighed, end i København om sommeren <3 (med fare for ondt i r*ven. Bogstavligt talt).



//Over and Out

torsdag den 18. juli 2013

Skraldespandssex?

Nå. Jeg lovede jo at fortælle lidt om mit bornholmske eventyr, og det hidtil pinligste øjeblik i Rodebutikkens liv (ihvertfald i 2013).

Det var Sildefest, vi havde drukket hele lørdagen fra kl. 10, og vi var ved at være fulde. Meget fulde..
Bornholmeren og jeg beslutter derfor at vende næsen hjemad, og går gennem et lille, men ret åbent grønt område. Hvor vi får lyst.. Til lidt mere.

Selvom vi er fulde kan vi dog overskue at flytte os et godt stykke væk fra stien gennem det grønne område, og ind i græsset. Klokken er godt 3, og der er mørkt, så vores fuldelogik siger os, at her kan vi sagtens lige trække bukserne ned og have lidt kvalitets-udendørs-tid.

Og det er faktisk en virkelig fed ide. Det er varmt, det er kulsort, og det er spændende med et udendørseventyr. Og da Bornholmeren begynder at kredse om rodebutikkens anden ud indgang, siger hun ikke nej. Det går altså lystigt for sig med mig på alle fire og ham i fuld firspring bagved. Vi når faktisk lige akkurat klimaks..

Men så hører vi skridt. Og stemmer.


... Fuck fuck fuck.

Og vi når at gøre absolut niente, før der pludselig kommer 3 mennesker gående mod os i mørket. Soundtrack, Bornholm d. 13. juli omkring kl. 03.04:

- Høhøhø, ej hvad er det?

- Er det en skraldespand?

(de kommer lidt tættere på, og vi er stivnet i yderst akavet position, hvor vi begge prøver at gøre os så små som overhovedet muligt)

- Ej, det er et menneske! 

- Det er et menneske der knepper!

Fandens... Fandens fandens fandens. De tre idioter (sorry - vi kunne selvfølgelig bare have fundet et andet sted. Men vi var fulde. Og let's face it: Bornholm ER ikke det mest overbefolkede sted i landet. Især ikke kl. 3 om natten) har valgt at gå 5 meter ved siden af stien, og dermed direkte i vores retning. Fedest.

De vælger heldigvis at forsætte med at gå, mens vi krymper os af skam og holder vejret.

Det var fanme heldigt at:
1. Vi var fulde
2. De valgte at de alligevel ikke havde lyst til en live forestilling
3. At min mand har god humor. Vi flækkede af grin bagefter. Først over oddsne for at blive opdaget. Næstefter af det faktum at vi rent faktisk blev opdaget. Og endelig fordi vi åbenbart har bemærkelsesværdige ligheder med en skraldespand når vi har sex.

For fanden. Bornholm har mistet sin mødom, og jeg opdagede både glæder og "sorger" ved udendørs sex (mine bukser bliver i øvrigt nok heller aldrig helt rene på knæene).

Hurra for Sommer, sol og pinligheder.

// Over and Out

onsdag den 17. juli 2013

Don't wear it out

Fucking lorteliv. Ja, jeg bander. Udover det hele. Plus fucking moms.

Det var åbenbart en måske fejl. Noget der skete lidt for hurtigt måske... Ja, det er de der tre ord jeg taler om.
Lorteland. Virkelig virkelig lorteland.

Og lad os lige få det på det rene. Det var fanme ikke mig der synes det åbenbart var lidt for meget, og derfor åbenbart ikke har i sinde at sige det igen lige foreløbigt.

"Gider bare ikke at sige det som man siger Hej". Ej var det dét jeg bad om? "Jeg vil bare ikke misbruge det". MISBRUGE det??? Så lad være med at bruge det i første omgang, hvis du alligevel ikke mener det! Det er fanme at misbruge det!

Sagen er den at vi havde sex idag (what a surprise). Og under akten siger han så: "Jeg er bare så glad for dig..."

....




..... ?!?!?!?!


Du er GLAD for mig??

Det var fanme som at gå fra Ferrari til fucking Opel Corsa på 3 sekunder.

RØV. Lorteland. Dumme mænd.

Blev pisse ked af det, og endte med at lave en tudescene. Mere røv. Og nu ligger han med ryggen til, uden at have sagt godnat. Top Røv.

Og det værste er, at jeg jo bare ville have ham til at sige det igen... Og mene det.. Ikke bare fordi jeg tuder.

Det gjorde han ikke..

Og nu har jeg skrevet "fucking" og "fanme" 8 gange i ét enkelt indlæg, og det hele er noget møg.

Pænt dårlig måde at afslutte en helt almindelig fucking (9) onsdag på...

// Over and Out


EDIT: Efter en hel masse silent treatment fra os begge to, overgav jeg mig og puttede mig ind til ham. Det blev til en masse "undskyld"og noget med "jamen du ved jo jeg elsker dig.." og lidt mere tuderi. For det ved jeg jo godt.. Og jeg ved også godt, at jeg måske overreagerede. Men jeg vil jo bare så gerne høre det. Hele tiden. Eller måske bare noget af den.. 
Tror vi er gode venner. Selvom jeg går lidt på listefødder, og har gjort det hele morgenen... Øjh. 

Kan fanme heller ikke være nogen steder uden at smadre det hele. 

tirsdag den 16. juli 2013

Hurra for fanden!

Ej. Sgu. Skulle egentlig have skrevet et indlæg om weekendens absolutte højdespringer på pinlighedsskalaen, men altså. Se lige hvornår mit første indlæg blev udgivet!

Hva?! 2 år sgu da! (lidt forsinket godt nok, men pyt!)


2 ÅR! 
I 2 år har jeg ævlet og kævlet om godt og ondt, krænget mine tanker ud på det store Cyber net, og fortalt om en meget lille studerende i en meget stor verden. I tidens løb er der bl.a. blevet kværnet om:
- Mænd (både de søde, de dumme og de meget anstrengende)
- Sex
- Tanker om livets store spørgsmål #1  og #2
- Holdninger om for eksempel valentins dag og hjemløse 
- De små ting
- Selvhjælpsplaner (som kun i meget lille omfang har hjulpet)
- Idioter (mest mænd)
- Virkeligt malplacerede SMS'er
- Døden
- Lidt mere sex
- Lidt mere død
- Lister
- Lortesituationer
- Flere lortesituationer
- Og lidt flere endnu af de der lortesituationer.

Udover det faldt jeg over mit første møde med Bornholmeren, tanker om mors dag og mærkelige google-søgninger.

Hold da op. Sikke en masse emner og mærkelige situationer jeg er kommet rundt om i tidens løb. Mangler jeg noget? Noget I savner? For så må det jo klart på dagsordenen for den nærmeste fremtid.

Men ak. Hvilken nostalgi! Nu er I 365 søde læsere der jævnligt kigger forbi rodebutikken, og gør det sjovt at lukke tanker ud. Tak for det!

Jeg håber I bliver lidt endnu, og at I ellers hygger jer herinde. I er for fede!

Og lidt tillykke til mig. Og bloggen. Og jer, fordi I bare er krymmel på toppen.

// Over and Out

mandag den 15. juli 2013

Lørdagslykke

Lørdag til Sildefest på Bornholm. Med vind i håret, alkohol i blodet, Bornholmeren i hånden, sommer i luften og fuglesang for oven, troede man lige at det ikke kunne bliv bedre.

Det gjorde det.


"Jeg elsker dig"


Så kan verden sgu godt bare komme an. For jeg har en, der elsker mig.


Og gu fanden elsker jeg ham lige tilbage, med 240 km/t. 


// Over and Out

fredag den 12. juli 2013

Sildefest og Strandtest

Så er det imorgen jeg tager turen til øen i søen endnu en gang - denne gang for at overvære den famøse årlige sildefest i Hasle. Ikke just et arrangement jeg før har deltaget i, men Bornholmeren har lovet at der er øl, og så er jeg overtalt.

Han tog derover igår aftes, og efterlader dermed mig alene med pakkepanik ud over hele residensen. Skal godt nok kun være der i to dage... Men alligevel. Hvad nu hvis det regner? Eller blæser lidt? Eller blæser meget? Hvad hvis det bliver vildt varmt? Eller varmt men overskyet? Og hvad med solcreme? Og bikini?

Åååårh den bikini... Det var jo ikke ligefrem fordi det gik pissegodt sidst jeg tog den på. Håbede på badenymfe-look, endte mere over i hvalros-afdelingen.

Faktisk er det et ret stort issue, når man tænker over det. For selvfølgelig har Bornholmeren set mig i undertøj (og det der er nedenunder, både i mørke og i fuldt dagslys i al sin vælde..), men synes bare på en måde det er noget andet med bikinien? For hans venner skal jo også se mig. Og andre folk. Agtig... Øjh. Har fundet en anden, sort sag. Måske der er bedre held med den.

Jeg vil pakke videre - skal bare lige vurdere om gummistøvlerne, blondechemisen, everlast-buksern og den romantiske solhat (aldrig gået med, købt i et svagt øjeblik på gran canaria '08. Den er bare så Morten Korch-agtig og Bornholm alá Far til Fire) skal med eller blive.

Too fucking many choices..

// Over and Out

tirsdag den 9. juli 2013

Her er så stille...

Man kan fanme godt mærke det er sommerferietid. Både i og udenfor blogland. Har surfet lidt rundt i krogene hos folk herinde, men der sker ingenting. Højst et lille pip om en drink i Costa Rica eller en jordbærkage hos mormor (det er faktisk mig selv. Var i udkantsdanmark i weekenden, og blive fedet op og nyde den snert af sol vi allernådigst er blevet tildelt af vejrguderne.)


Fanme godt jeg ikke skal nogen steder hvor bikini er reglementeret påklædning. Kastede kød, knogler og ungdomssløvsind ned i bikinien fra sommeren '05 så snart en solstråle ramte mormors baghave. Kun for uheldigvis at stå foran det kæmpe Marie Antoinette-værdige gulv-til-loft spejl i hendes soveværelse, hvor INTET bliver overladt til hverken fantasi eller glemsel.

...


... Havde 4 baller. Plus de rigtige. Og fandt i øvrigt ud af at "frisk rosa" med årene i skabet var blevet til blanding af kødpølse/bleg-tysker-farvet, og egentlig de fleste steder gik i et med egen hud.
Tilgengæld var mine bryster blevet mindre..

.. Lorteland.

Så jeg indledte krævende ambivalent forhold til krop, der skiftevis fik mig til at kampkværne hjemmebag, og løbe som en gal rundt i kvarteret med skovlende armbevægelser, lungerne oppe i halsen og "Eye of the Tiger" brølende ud af høretelefonerne.

Så alt i alt en fed weekend, som sluttede med en date med DSB. Gik dog ikke godt. Følte ingen kemi. Der var ligesom ikke rigtig plads til mig i forholdet (5688 passagerer til omkring 50 sæder er bare ikke sjovt en mandag morgen. Stoleleg fik pludselig en helt ny, mere aggressiv betydning).

Og nu er det tirsdag. På den lidt leverpostejsagtige måde. Kan dog nyde, at Bornholmeren er hjemme fra sin ferie, og har købt jordbær jeg kan smæske mig i på altanen mens han læser om masokistiske, rige teenagere. Burde virkelig snart udvide min horisont via ham Jussi. Han er jo vældig populær. Er bare ikke sikker på jeg magter mere forskruethed i min hverdag?

På den anden side har jeg snart seriøst brug for et indspark der kan holde mit system igang. Tilbringer jo pt. de fleste dage på CBS, i selskab med hvad jeg ville kalde det menneskelige svar på kodimagnyl. Den er stensikker hver gang. Så snart han begynder, føler jeg mig helt slået ud. Han er så kedelig, at selv fuglekiggere på 7 dages nat-observation af sløruglen ville være en fest i sammenligning.

Godt der findes kaffe.

Og internet. Hvis så bare blogland ville vågne lidt op, så jeg ikke ender i evig søvn efter min kære professors søvndyssende metoder. Tænker på denne hver gang jeg ser ham:


Sværger, at der må være en relation. Bortset fra cute-faktoren. Den ejer han så absolut ikke, med sine bukser helt oppe under armhulerne, sokker i sandalerne og et "jaah?" efter hver sætning.

Sikke en fest.

// Over and Out







torsdag den 4. juli 2013

Sommer-shopping vol. 2

Har egentlig slet ikke tid. Skal læse 400 milliarder sider til studiet, pakke en taske til turen til udkantsdanmark i weekenden, vaske op, lægge neglelak og spise rosiner.

Men I kan lige få lidt billeder af mit 2. nyerhvervede sommeroutfit:

// Hat, blazer, løse leo-bukser, sort basistop med blonder og sandaler med guldspænder

Skynder mig ud af blogland igen - skal lige nå at bestille en ny t-shirt, sy en knap i et par bukser, fjerne makeup (haha. Som om det sker. Er virkelig dårlig til det. Det ender med at min hud bliver grå og gusten når jeg er 30) og prøve at sove selvom det er 3000 grader i min meget sydvendte lejlighed. 

// Over and Out

onsdag den 3. juli 2013

Sommer-shopping vol. 1

Siden de lovede bedre vejr idag, vovede jeg mig i en af mine fine, nyindkøbte kjoler fra H&M her til morgen. Jeg blev dog nødt til at trække i strømpebukser efter at have været ude og træne, da jeg godt kunne mærke, at det trods alt ikke var bare-stænger-vejr (hvilket egentlig også var ok - ellers skulle jeg have barberet ben og alt muligt. Dét eller flette hårene på benene. Fordi Bornholmeren er på ferie i denne uge med sin familie, får alt lov til at stå til, og pt. frygter jeg egentlig at skulle have skraberen igennem den stadig vildere vækst på mine stænger på lørdag, inden han kommer hjem igen. Må hellere sætte dagen af. Har på fornemmelsen at det bliver et længerevarende projekt.)


Og følte at idag også var dagen for at lufte mine fine sløjfe-ballerinaer og mine nye, topfede ørenringe:


Følte mig faktisk ret fin idag, hvis jeg selv skal sige det. Og totalt i et med CBS-jeg-er-totalt-business-minded-mentaliteten. Havde faktisk så meget overskud, at jeg også kastede mig ud i at lave hjemmelavede tortilla-reste-chips, som virkelig var gode til den sene eftermiddagslæsning om motivation og motivationsteknikker.. Jeg har muligvis fundet min? Idag var det i hvert fald dem her:

"Hjemmelavede" tortillachips med cheddar og paprika.. Mmm! 
Edit: Ej okay. De ser måske lidt klamme ud. Men de smager altså godt! Lidt på linie med de der oopsies alle taler om. Grimme, lidt klammo, men ret sunde. Vist. Men udseendet har de altså virkelig ikke med sig. Inkl. navn. Oopsies?? 
Øjh. Noglegange må verden altså lige tage sig sammen..



// Over and Out




tirsdag den 2. juli 2013

Er det meningen?

 - Er det meningen, at man ikke skal vide hvad Rugfler egentlig hedder i ental? (Rugfel? Rugfle? whaaat?)

- Er det meningen, at man stadig som 23-årig ikke kan finde ud af at styre sin økonomi, og lever som en dronning (nårh ja, efter SU-standarder) de første 14 dage, og som vagabond de sidste? 

- Er det meningen, at man i fulde alvor bliver nødt til at skrive sine mænd ned for at kunne huske dem? (og i så fald, er det så fordi der er for mange eller fordi man er ved at blive gammel og senil? Bad vs. bad)

- Er det meningen at man kl. 13.36 tirsdag eftermiddag skal sidde ude på CBS og fundere over, at ordene "donkey" og "kyllingefrikasse" er lækrere ord end for eksempel "dadel" og "ørestikker", i stedet for at følge med i forelæsningen om noget stress-håndtering i moderne organisationer?

- Er det meningen, at jeg faktisk ikke helt ved hvad jeg vil med det der uddannelse og job og liv?

- Og er det f**king meningen, at det skal være 15 grader når vi skriver 2. juli??

Aner det ikke. Om det er meningen. Eller om det bare er mig der kegler rundt i det der tilværelse med bind for øjnene og uden hænderne på styret. Føles lidt sådan. Prøver ellers. Faktisk. Lidt. 

...

... I hvert fald på nogle af områderne. Det med rugflerne er bare mærkeligt. Det ved jeg godt. Men seriously? Hvad hedder de?? Eller er det bare underforstået, at man altid skal have to? 

Anyways. Prøver at have styr på det med pengene. Har faktisk en budgetkonto og madkonto og alt muligt (og en rejsekonto, en opsparingskonto og en regnvejrskonto. Den sidste burde alle have. Så sætter jeg lidt ind når der lige er penge til det, og vupti! Så er der et lille hyggebeløb til de der regnvejrsdage, hvor skraldespanden revnede med gammel havregrød i, din nabo er sur, der kun er de irriterende underbukser tilbage i skuffen og ja- det regner. Så hjælper det altså at ku' give sig selv noget pænt.)
Tilbage til pengene. Som ikke er der. Og slet ikke lige p.t. Og det er kun den 2. Men der er jo udsalg, for fanden! Og det er som at gøre det her - bare for voksne. Just to be clear - jeg er en af dem der æder den marshmellow. Big time. 


Skulle egentlig bare bytte en bluse i H&M. Men endte med at være derinde i over 1 time, og købe det meste af butikken. Dammit. Og så var der jo også Monki hvor jeg normalt ikke finder noget, men de havde en strik på tilbud til 80 kr - og det kunne jeg jo ikke sige nej til. Og et par fine ørenringe fra Message. Og så var det også slut på mit shoppingbudget for denne måned.

Men det var som terapi, når man ellers efter en hjerneblødning engang i april, er tvunget til at bruge sin sommerferie på CBS sammen med andre nørder. Ej, det er spændende.... Nogle gange. Resten af tiden er jeg mest ude i dårlige ord vs. gode ord-diskussioner med mig selv. 

Går på Summer School på Copenhagen Business School i denne måned. Læser to fag - Organizational Behaviour og Psychology of Decision-making. Bruger det som et led i min videre uddannelse, men faktisk også fordi jeg synes det er sjovt og spændende at læse, og at læse det sammen med folk fra andre steder i verden. (og små-fnise indvendigt af deres accenter. Kan for eksempel slet ikke forlige mig med den amerikanske accent. Alt det "dude" og "it's like" og "or something" er virkelig som taget ud af Jersey Shore). 

Men alt i alt er det også for at få en fornemmelse af, hvad jeg synes er spændende, og hvad jeg skal gøre med mit liv. Skal læse noget mere. Og jeg har da et par muligheder. Men hvad det bliver, er jeg slet ikke sikker på. Endnu. I hvert fald ikke før sidst i denne måned. 

Så om det er meningen, at der er så mange åbne spørgsmål i mit liv lige nu, det ved jeg ikke. Men går ud fra at nogen af dem besvares, hvis jeg bare hænger i? (og ser skide godt ud mens jeg gør det, i alt mit nye tøj).

// Over and Out