Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 31. maj 2012

Eksamensprojekt: Done!

... Må jeg så købe en gave? Til mig selv? Som belønning? Ej! Stop så.
Jeg skal til London om mindre end tre uger og shoppe helt grasat, så NU holder jeg lige igen.

Har jeg i øvrigt fortalt det? Om tre små uger smutter jeg til London i knap en uge med min lillebror, for at kamp-shoppe, hygge, spise god mad og nyde min søde brors selskab. Bare os to. Og Oxford Street.
Jeg glæder mig helt vildt. Anyway, så betyder det, at jeg skal spare på pengene. Så ingen gave til mig.

Har i øvrigt fået færdig-organiseret min nye stjerneæske som smykkeskrin:

Jeg synes faktisk det er blevet ret fint.

God torsdag (og god Distortion)!

// Over and out

tirsdag den 29. maj 2012

Jeg, en shopaholic

Jeg er frøken Rodebutik, og jeg er shopaholic. Jeg erkender blankt.

Jeg har for 20 minutter siden kastet mig ned i sofaen, efter hvad der skulle have været en helt, helt, helt uskyldig tur i centret, for at bytte en blazer, men som endte med et butiksrave af de helt store.

Det hele startede jo faktisk i fredags, hvor Handy og jeg drak os fulde på hans altan.
Vi talte lidt om mit sølle liv som studerende, og at jeg ingen penge havde. Og så sagde han: "Vi tager på strøget imorgen. Så må vi forkæle dig lidt". Og så var det ligesom afgjort, og så sagt, så gjort.
Vi tog i høj solskin og 25 grader ind til byen, spiste brunch, og shoppede. Han købte to par sko til sig selv, to par sko til mig (jeg troede ikke han mente det da han bare uden videre tog dem ud af hånden på mig og gik op for at betale), og en blazer. Jeg har verdens sødeste kæreste. Blev helt genert, men det rørte ham overhovedet ikke. "Han ville jo så gerne se mig glad". 'Amen altså. Jeg er glad bare han er der, men det ville han ikke høre tale om.

Da jeg kom hjem indså jeg dog, at blazeren var for lille, så idag tog jeg i Lyngby Storcenter for at bytte den, sammen med en sweater som jeg havde købt tidligere, og som viste sig som fejlkøb.

Og så gik det altså galt. Jeg fandt ikke den samme blazer som Handy havde givet mig, men en meget lækrere én. Dog lidt dyrere, men okay. Den var dét værd. Og da jeg går op til skranken for at returnere de to ting, og købe blazeren der kostede 121 kr mere end det returnerede beløb, slår det helt klik for den stakkels teenageekspedient. Hun går helt i panik, og ender med at give mig blazeren, og give mig 257 kr tilbage på mit kort.
Jeg klager dog ikke. Jeg skynder mig ud af butikken inden hun opdager det (jeg er et dårligt menneske, I know. Sig at I også har gjort det!).

Men så tænker jeg... 257 kr? Så kan jeg vel godt liiiige tage et kig i Vila?

BAM! WRONG WRONG choice.

Nu sidder jeg her, 2300 kr. fattigere. Men det var det værd. Virkelig. Se nu lige hvad jeg har købt:

Først skoene, min søde Handy gav mig:



Handy valgte de sorte. Han synes at jeg så sexet ud i dem. Det reddede min dag. 

Så et armbånd jeg engang i tidernes morgen nævnte herinde, og som jeg endelig købte over nettet forleden. Så det tæller egentlig ikke med i mit shopping-rave. Men I skal se det alligevel:

Jeg ELSKER det!

Og så til det alvorlige. Først blazeren jeg byttede til. Sammen med den lille fine blondetop, jeg også bare måtte eje, fordi den kun kostede 79,95 kr, og desuden passede så fint til det hvide:
Begge ting fra H&M

Så den stribede sweater fra Vero Moda, som jeg ved Handy vil elske (hvad sker der lige for, at man begynder at have sin kærestes mening med i sine overvejelser?! Er det normal kæreste-behaviour?!) Anyway:


Og så lige en sweater mere. Men det var kun fordi den alligevel var på udsalg:
Den er god til arbejdet. Og så er der lidt glimmer i den, som gør den lidt speciel. 

Så var jeg egentlig på vej hjem, men faldt så over denne fine skjorte, som bare er helt perfekt til "jeg-skal-møde-mine-svigerforældre-for-første-gang-og-jeg-vil-gerne-gøre-et-godt-indtryk-i-fantastisk-business/casual-sweet-skjorte"-situation. 

Og så måtte jeg jo eje et par ørenringe der kunne gå sammen med, og faldt over disse superfine earcuff-ørenringe fra Pilgrim:

Og da jeg alligevel var lige ved rulletrappen, kunne jeg ligeså godt liiiiige tage et kig i Søstrene Grene. Der er alt jo så billigt. Og fandt en lille brevæske med skønne stjerner på, og en fin notesblog. Tror at jeg vil bruge brevæsken til smykker. 



Og SÅ sagde jeg til mig selv, at nu MÅTTE jeg hjem. Men gik alligevel lige en hurtig tur i magasin. Hvad kunne det skade? Når jeg nu alligevel var i nærheden. Og så slog lynet ned... 

Jep jep... 

Åh. Silkeblødt stof.. Perfekte syninger.. Perfekt pasform og komfort. I konw, jeg lyder som en tv-shop reklame for sportsbh'er, men den ER virkelig skøn.
Se bare:
Og billedet yder den slet ikke retfærdighed. Den er smuk, klassisk, og giver mig hvepsetalje. That we like! Alle pengene værd, og nummer 3 i min egen lille Karen M.-samling. 

Nu er jeg færdig jeg lover det. Og jeg er ikke modeblogger. Slet ikke. Men jeg bliver bare nødt til at vise jer det. For normalt ville den eneste jeg kunne vise alt dette kluns, fortælle den rigtige pris, og stadig ikke blive skældt ud, være min søde Mor. Hun var selv shopaholic (nårh ja, æblet falder ikke langt fra stammen), og den eneste der bare ville trække på skuldrene og sige: "så længe du er glad. Du har et helt liv til at tjene penge". 

Så tilgiv mig det monster-lange og billedfyldte indlæg med klassiske arto-poses, men havde lige brug for at fortælle nogen om mit lille shoppingeventyr, inden min bankrådgiver sikkert river mig i småstykker. 

Jeg håber I har en fantastisk tirsdag derude - jeg vil lægge mig tilbage og nyde alt mit fine, nye tøj mens jeg læser "En shopaholics hemmelige drømmeverden" - helt bestemt en dårlig indflydelse.

// Over and out 

søndag den 27. maj 2012

Det kan godt være jeg har fået en kæreste..

... Men det ændrer ikke på, at jeg stadig kan være for pinlig til eget selskab.

Det hele bundede i, at jeg skulle en tur i vaskeriet, og kom slæbende med min store IKEA-pose, hvor jeg bare havde vendt vasketøjskurven ned i, uden at sortere det.
Da jeg kommer over i vaskeriet står der en ældre mand og sorterer tøj ved siden af den maskine jeg skal bruge. Jeg hilser pænt, som det søde menneske jeg er, og begynder at sortere i vasketøjet og smide det ind i maskinen.
Ham og jeg står derfor så tæt, at han UMULIGT kan undgå at se, hvad jeg til min rædsel og tåkrummende overraskelse finder, viklet ind i mit vasketøj - jep. Min dildo.
Mit fine lyserøde monster af en dildo, med 7 vibrationshastigheder og så stor "SE MIG!"-faktor, at min med-vaske-partner umuligt kan have overset den. Jeg panikker naturligvis, lader som om jeg overhovedet ikke har set den, kyler resten af tøjet i maskinen, og krampe-presser ikeaposen sammen om det skrig-pink apparatur, mens jeg gør mit absolut bedste for at undgå øjenkontakt med Hr. Mand.

For helvede! Styrter ud af vaskeriet, med så røde kinder at jeg matcher min lille hjælper, mens ønsker ihærdigt, at manden er gået når jeg om lidt skal tilbage for at hente vasketøjet.

Jamen hvordan er dildoen så havnet i vasketøjskurven? Spørger I sikkert. Ja, det er jo en anden lille historie i pinlighedskategorien, der foregik for et par dage siden herhjemme. Jeg skulle have besøg af min bror, og da der var 20 minutter til han skulle komme, tænkte jeg, at jeg da liiiige kunne tage min lille lyserøde ven i brug for en stund. Da jeg, ca. 15 minutter senere, står og vasker kalorius ren (hold op hvor lyder det her klamt! Men hygiejne, frem for alt!) ude på badeværelset, hører jeg pludselig min brors stemme inde fra terassedøren. PANIK! Jeg kan ikke nå at lægge den på plads inde i kommoden, og Lillebror nærmer sig faretruende, så hvad gør man så? Man smider lortet i vasketøjskurven, lukker låget, og lader som ingenting.

... Og sådan endte den dé´r. Det havde jeg så bare lige glemt alt om, indtil den lå der og blomstrede i al offentlighed.

Og var Hr. Mand der så da jeg kom tilbage for at hente vasketøjet igen? Well of course! For sådan er mit liv bare. Og jeg er overbevist om, at han smilte til mig på den lumre "jeg-har-set-den"-måde... Lort.

Nu kan jeg ikke engang gå udenfor i mit eget nabolag.

Tror I der er en ledig Iglo på nordpolen? Der kan jeg da umuligt lave flere pinligheder!

Nu kravler jeg tilbage i min hule, aka min have, og lader som om jeg ikke eksisterer, mens jeg spiser mariekiks og skriver det sidste på min eksamensopgave.

Øjh!!

// Over and out  - nu som helt, helt offentlig dildo-ejer

torsdag den 24. maj 2012

Jeg kan ikke styre det!

Det der kæreste-noget. Jeg er gået helt i selvsving.

Bare de sidste tre dage har jeg:
- Overvejet babynavne
- Set på brudekjoler
- Luret 3-værelses lejligheder på Frederiksberg
- Overvejet efternavnskombinationer, og sandsynligheden for, at han er villig til at smide sit.

Take yourself together, som man siger! 6 dage, rodebutik. I har været kærester i S-E-K-S dage. Hvorfor gør kvindehjerner altid såden? Eller er det bare min? Jeg VED jo godt at ovenstående overhovedet ikke bliver aktuelt det næste laaaaaange tid (også fordi jeg heller ikke er klar! Slet ikke!), men kan alligevel ikke lade være.

Må hellere smutte mod arbejdet, og komme lidt på andre tanker. Selvom Handy fylder frygtelig meget i mit hoved. Igår løb han hele vejen hjem til mig, bare for at give mig et (svedigt) kys midt i eksamenslæsningen, og derefter løbe hjem igen. Han er altså bare sød.

Hav en skøn torsdag!

// Over and out

tirsdag den 22. maj 2012

Billeder fra en hverdag # 3

Nød weekenden i fulde drag med fødselsdag og kage:
Meget meget yndlingskage fra Granny's House

Fik en kæreste:

Så den yndigste dukkevogn:
Mit 5-årige jeg skreg: "STJÆÆÆÆÆL DEN!"

Var ude og løbe i det skønne vejr:

Fik nærdødsoplevelse ved mødet med ham her:
Heldigvis sad han i min venindes opgang, så det var ikke mig der skulle tilbringe natten i samme hus som ham. Ad!

Havde en dårlig dag:
Nogen havde væltet min cykel og lavet ridser i den nye fine lak. ØV!

Havde en lille blind passager med, på vej til skole:
Bad den om at flyve op og bede om godt vejr. Just in case.

Nu tror jeg at jeg vil sætte opgaveskrivningen på stand-by, hoppe i løbetøjet, og smutte ud i det blå. Skal være lækker-smækker (og ja, det kan man godt blive på en enkelt løbetur!) til i aften, hvor jeg skal lave picnic med Handy i Kgs. Have. 

// Over and out





lørdag den 19. maj 2012

Uddybning

Ja, jeg må jo hellere lige uddybe min skønne aften igår, hvor jeg, Frk. Rodebutik, fik en ny kæreste (det er SÅ mærkeligt at sige).

Planen var, at Handy skulle komme hjem til mig efter arbejde, og så skulle jeg lave mad til ham. Da han bankede på, stod han i skjorte, nyklippet hår, og med en flaske vin og en buket blomster under armen.
Han stod nærmest som forstenet, og da han gravalvorligt sagde "der er noget jeg må fortælle dig, nåede jeg at blive helt nervøs. Men så tog han mig om livet, gav mig blomsterne, og sagde "Jeg er vanvittig forelsket i dig. Stjerneforelsket. Jeg tænker på dig hele tiden. Og der er også noget jeg gerne vil spørge dig om". Og så vidste jeg jo godt, hvad klokken var slået.

"Vil du være min kæreste?" - Og ja, selvfølgelig ville og vil jeg det.

Så fik vi kysset en hel masse, spist dejlig mad, drukket vin og kysset lidt mere, og han sov hos mig i nat. Eller "sov". Høhø.

Mange tak til alle der har skrevet tillykke - nu skal jeg lige vænne mig til det der "kæreste"-noget. Kan jeg overhovedet huske hvordan man gør? 

Anyways, jeg smutter hen i dynerne, med film på dvd'en og hyggen skruet helt op, mens jeg bare nyder mit eget selskab. 

Hav en skøn lørdag! 

// Over and out

Han spurgte

.. Og jeg sagde ja


// Over and out

torsdag den 17. maj 2012

OPRØR

Stærkt inspireret af en live-forestilling af et typisk teenageoprør igår, hvor en hysterisk pige i 15-års alderen havde lagt sig på ryggen i garagen med korslagte arme, mens en fortvivlet og opgivende mor stod over hende, og skiftevis skreg og bønfaldt, spørger jeg nu jer:

Hvad er jeres værste/ største teenageoprør?

Jeg kan da selv lægge ud og nævne en af de klassiske:
Man sagde at man sov hos Johanne og hun sagde det samme, men man befandt sig i virkeligheden til rave-party i en kælder i Emdrup, til den saglige blanding af L.O.C (hans første plade), bræklyde og sirener fra det lokale politi, der efterhånden var trætte af at skulle dysse festen ned en tirsdag nat. 
Det var også tiden med hjemmelavede ølbong, Sandhed eller Konsekvens, fest i mors og fars have, falsk ID og en ny kæreste hveranden måned.

Dog tror jeg mit største teenageoprør var i 2006, hvor jeg som 16-årig tog på Roskilde Festival med en enkelt veninde, selvom mine forældre havde forbudt mig det. Min mor tog det dog meget roligt. Sagde at hun jo ikke kunne gøre noget ved det, bad mig om at ringe to gange om dagen, og ønskede mig en god festival. Min far derimod flippede helt skråt, og talte ikke til mig i en hel uge. 

Lidt samme fremgangsmåde, som dengang jeg fik min første tatovering. Dog akkompagneret med en masse råben inden kold-skulder-perioden, hvor han skreg op "om jeg måske nogensinde havde set en topchef med en tatovering på håndleddet?!" og at jeg "havde SMADRET mine chancer for nogensinde at blive til noget!". 

Men han blev god igen. Trods alt. 

Hvad har I gjort? Har I ødelagt noget i raseri? Løbet hjemmefra? Fortææææl!!

Imens vil jeg spændt sidde og vente, mens jeg:

1. Spekulerer på, hvad pigen jeg så igår, mon var så sur over/ ikke havde fået lov til/ var blevet påbudt..
2. Er pavestolt af at have løbet 5 km i stedet for 3 som jeg plejer (min blog - jeg må godt prale. Lidt.)
3. Savner Handy, og håber på han snart svarer på min besked
4. Nyder følelsen af at være gennem-mæt efter en hel dag med fødselsdagsfrokost hos fars kæreste
5. Ser Da Vinci Mysteriet

Hav en skøn torsdag!

// Over and out


tirsdag den 15. maj 2012

Eksamen

Endnu et fænomen jeg aldrig lærer at blive fan af.

Et fænomen der nu på 2. dag får mig til at slå lejr på det lokale kommunebibliotek, med bøger, kopisæt, gule post-its og læseplaner, med halvlunken vand og kedelig rugbrødsmad i hånden, mens jeg fortvivlet stirrer ind i den tomme skærm, der om præcis 16 dage skal have forvandlet sig til skidegodt eksamensprojekt.

Jeg får jo slet ikke klamsved af at se dette øverst på skolens informationsside:
16 dage, min r*v. 

Synes altid den slags tilfører lidt spænding til hverdagen: Når jeg det? Når jeg det ikke? Uuuh hvor er det spændende! (igen: R*v.)

Godt jeg har sat en omvendt deadline for mig selv. Sidder her til kl. 14.00. Så gider jeg ikke mere. Så har jeg også siddet her 4 timer! (Hvoraf ca. halvdelen er gået med spisning og andre overspringshandlinger). 

Skal også klippes idag. Og mødes med Handy. Han har lige skrevet og spurgt, om jeg ikke har lyst til at komme hjem til ham og spise sushi i aften. Joh, hvorfor ikke? Nu må han altså godt snart spørge om vi skal være kærester. Sådan rigtigt. Han har spurgt om jeg vil med hjem til hans forældre, vi har kysset offentligt, og holder i hånd når vi er ude. Og jeg har lagt de andre mænd på hylden. Hvilket er meget stort her i rodebutikken. Så nu må han godt snart spørge. Nå!

Og så har vi jo også helt mindblowing sex - og det er ikke at undervurdere! Jeg tør godt at sige, at han er gået fra 8'er til i hvert fald 9,5. Må jo stå op i sadlen hver gang jeg har været hjemme hos ham! Desuden har jeg aldrig (og jeg mener ALDRIG) prøvet at være sammen med en mand, der kunne igen 5 miutter efter. Det er helt vildt. Har sagt til ham, at han er et af jordens mirakler. Og at hvis bare flere mænd var som ham, så var der ikke nær så mange sure kvinder i verden. 

Nu vil jeg forsøge at nedfælde et par vide ord i min opgave, inden jeg giver op og smutter ud i solskinsvejret.

// Over and out

søndag den 13. maj 2012

Mors dag

.. Endnu en national hån mod anti-kernefamilier. Hurra.

Har brugt det meste af formiddagen på at småtude, mens jeg tænker på alle de andre mennesker der stadig har deres mor, og slet ikke aner hvor heldige de er. At de bare lige kan køre forbi deres mor og kramme dem, men som måske sjældent gør det. Alle dem, der bare tager mor for givet. For hun er der jo bare.
Men pludselig er hun jo ikke. Og nej, det er ikke for at løfte pegefinger eller noget som helst. Men jeg savner bare min mor så meget, at det smerter mig dybt at se andre, lade tiden gå til spilde.

Jeg ville jo give alt hvad jeg ejer og har, for bare 5 minutter mere med min lille søde helt vidunderlige mor.


Og det er jo ikke kun idag jeg savner hende. Jeg savner hende hele tiden. Dag og nat. 24 timer i døgnet. Uanset om folk så måtte tro, at "nu er du vist kommet videre". Nej jeg er sgu ej. Og det gør mig uendelig vred og ufatteligt ulykkelig, når folk kan være så naive at tro, at man tre måneder efter, kan være kommet videre, og at fordi jeg smiler eller griner, så er jeg glad igen. Naturligvis er jeg ikke det!


Og nu blev det hele en blanding af brok og ulykkelighed - undskyld.

Nu vil jeg pakke det hele lidt mentalt væk, og i stedet nyde det dejlige vejr, tænke på mor og alle de gode ting vi har haft sammen, og glæde mig til kram og kys fra Handy senere. Som i øvrigt lige har spurgt, om jeg ikke snart vil med op til Nordsjælland og møde hans forældre.
Så kan man da ikke andet end at blive lykkelig. På jeg-har-mistet-min-mor-men-nogle-dage-kan-faktisk-godt-være-okay-måden.

// Over and out


lørdag den 12. maj 2012

Kan du lide mænd?

For det ved jeg altså ikke helt om jeg kan.

Se for eksempel hvilke idioter de kan være, lige her . Det gør ondt helt ind i hjertet gør det, når man ser folk bedrages af dem, de troede aldrig ville gøre dem ondt. Og jeg kender jo historien. Alt for godt.

Og Handy var også semi-nar igår. Slet ikke i søde Lullies skala, men alligevel nok til, at jeg idag bare er i et øv-jeg-ved-ikke-rigtig-hvad-jeg-skal-gøre-humør.

Vi var ude og spise, og alt var skønt, mens vi efter maden tog et glas vin i Nyhavn. Jeg sidder kort med min mobil da jeg lige skal svare på en besked, og han spørger om han må se mine billeder?
Det må han da gerne - jeg har intet at skjule. Han ser dem alle igennem, og jeg spørger så smilende om jeg så må se hans billeder? Og hvad svarer manden? Nej! Øh?!
Jeg spurgte så hvorfor jeg ikke måtte se dem - jo fordi han vist havde nogle billeder liggende som nogle piger havde sendt til ham! Ej okay. FEDT kammerat. Det ramte mig lige som et stød i brystet. Og jeg sagde helt ærligt til ham, at det gjorde mig ked af det. Og at det gjorde, at jeg lige trak mig lidt tilbage, som når en snegl for prikket sine følehorn. Men at jeg naturligvis ikke havde ret til at blive sur, da vi jo ikke er kærester. Endnu, i hvert fald.

Og så tog fanden ellers ved manden. Jeg har aldrig set ham sur. Det så jeg igår. Han blev virkelig vred. Og så kom vi ellers op og skændes på passiv-aggressiv-måden, mens vi hvislede ud gennem tænderne i kunstigt opstillede smil i romantisk kulisse i Nyhavn. Lort.

Han har sagt, at han har slettet billederne. Og han ikke håber det ændrer noget. Det håber jeg heller ikke.. Og må jo bare stole på ham, når han siger at det er gamle billeder, og at han naturligvis ikke har set på dem. Men det er svært.

Vi er "blevet gode venner", men man kan mærke den trykkende stemning. Vi skal ses imorgen. Jeg håber vi kan få det ud af verden, og komme videre. For jeg synes jo lige, det gik så godt.

Mænd. Jeg ved ikke rigtig... Hvorfor skal det hele være så svært?!

torsdag den 10. maj 2012

TOM

TOM for ideer. Er helt idé-forladt. Så jeg er en mega nedern blogger i øjeblikket- jeg ved det godt. Men jeg er virkelig bare helt tømt for levende og aktive hjerneceller i øjeblikket. Har været på arbejde hele dagen idag, og det eneste jeg er kommet frem til er:

Ting jeg er god til:
- At skrælle klementiner i én skræl (også de svære, hårde)
- At fucke ting op (det er ikke kun på arbejdet. Det er egentlig bare generelt)
- At se yderst arbejdsom og professionel ud når chefen er der, uden at lave noget produktivt overhovedet
- At strække tiden når man er på toilettet/ i kantinen/ i elevatoren/ i tekøkkenet.
- At være en pænt ringe medarbejder, based on previous bullits.
- At spise. Ingen fare for anoreksi her. Hvilket jo egentlig også er en lille sejr.

Ting jeg tilgengæld er herre-ringe til:
- At cykle. Er faktisk ret dårlig til det. Noget med balancen. Og presset fra de andre cyklister og bilerne, når man holder forrest i et kryds. Klokker altid i det, og kommer for sent i gang, og/eller kamp-slingrer fordi jeg panikker, hvilket i mange tilfælde skaber potentielt farlige og hudafskrabsfremkaldende situationer.
- At koncentrere mig, når Handy spammer min arbejdsmail med semi-erotiske emails kamufleret i yderst professionel korrespondance mellem to firmaer.
- At lave hakkebøffer - de bliver enten altid HELT røde eller HELT tørre. Kan virkelig bare ikke finde balancen.
- At tolerere min nabo når hun har gæster til sent i hverdagene. Ja, jeg er frøken sur-nabo. Gider det virkelig ikke. 1. Fordi det larmer, og jeg ikke kan sove, fordi jeg bor i et paphus med papirsvægge, 2. fordi det får mig til at ligge og tænke over, om det mon er mig der er den nedern type, når jeg på en helt almindelig onsdag er alene og smutter under dynen kl. 21.30 med en kop te. Jesus, jeg lyder gammel.

Anyways. Aner ikke hvad jeg skal skrive. Så jeg vil læne mig tilbage med min kop te (jaja, le bare), hygge med min lillebror som lige kom forbi til førnævnte hakkebøffer, og glæde mig til imorgen, hvor Handy igen har inviteret mig ud og spise.

Og så kan I lige få denne med på vejen, at smile ad:

// Over and out

tirsdag den 8. maj 2012

Home safe

Åh, hjemme igen.
Hjemme efter en skøn weekend i Aarhus, med øl, vin, razz (meget teenage-agtigt, men helt igennem skønt), Heidi's, en "lånt" trafikkegle, et møde med politiet (trafikkeglen. Måtte åbenbart ikke have den med hjemtil København. Politiet er også bare så kedelige i jylland!), en omplantet (læs: den stjal vi også) potteplante, alt for meget shopping og masser af dans og kærlighed.





Min ihærdige veninde, der var meget opsat på at få keglen med hjem.

Shopping. Fik købt nogle fine nye sko, to tørklæder, en lækker strik og en ny blush, efter min sidste begik selvmord ved at springe fra toilethylde ned på flisegulv.

Nu håber jeg bare vi efterlod min onkels lejlighed som jeg havde lånt til formålet, i god stand, så vi kan få lov at gentage succesen en anden gang - det ville jeg i hvert fald gerne. 

Derudover tror jeg at denne top ti liste af citater fra turen siger lidt om os, vores tankegang, vores tur og vores humor:
1. "Kommunalt mindgame!" Som forklaring på det der med køer. Hvorfor opstår de?! 

2. "Vink til katten!" En bil i køen havde en kat liggende i bagruden. Sammen med et fiskenet. Meget underligt.

3. Mig: "Se, det er lyng!" veninde: "Ja, de er helt nymalede!" Tror vi fik talt lidt forbi hinanden..

4. "Der er nogen der har tabt noget får herovre..." ???

5. "Det er ren filet" ????* 2

6. "Jeg har aldrig kneppet et glas" - I legen "jeg har aldrig..." Jeg kan afsløre, at ingen drak. Heldigvis.

7. "Man må ikke dømme folk i for små t-shirts!" Ja, husk lige dét.

8. "Er jylland for jer københavnere, ikke bare et stort stykke ko?" Det var altså ikke os der sagde det, men en fuld jyde med kasket. Som vi i øvrigt stjal senere på aftenen, som I kan se på billedet. Note to self: Vi må virkelig holde op med at stjæle når vi er i byen. Snart.

9. "Jeg elsker bare at have bh på" Det er ikke så tit man hører dét... 

10. "Jeg har faktisk ret stærke håndled" Det er også en grov misforståelse, at det skulle være et af kroppens svagere dele. Så fik vi det på plads.

Meget mærkelige samtaler vi har haft, kan jeg godt se. 

Anyways, jeg er hjemme, solen skinner, jeg skriver eksamensopgave (eller har intention herom - næsten det samme), og Handy kommer i aften. Alt er faktisk okay.

// Over and out



fredag den 4. maj 2012

Roadtrip Baby!

Jep, jeg skal på roadtrip idag! Hele weekenden er viet til mine to skønne veninder, en bil, en masse alkohol, og én by: Aarhus Baby!
Det bliver perfekt - Så hvis nogen skulle se tre fulde, skavede københavnere, så er det bare Rodebutikken with friends on tour. Kom endelig og sig hej.

Skal egentlig have pakket til det - men gider ikke lige... Kan i stedet fortælle om min aften med Handy igår.
Jeg sad i solen midt på rådhuspladsen og ventede på, at han fik fri, mens jeg kiggede på børn der legede med sæbebobler, og fik komplimenter for min fine cykel (I kid you not- der var to flere der sagde, at de synes min cykel var vildt flot). Og da han endelig kom, løftede han mig selvfølgelig lige helt op over jorden, og kyssede mig, midt på rådhuspladsen. Og sagde, at min cykel var swag. Og så havde han jo vundet prisen for dagens høvding.



Derefter fulgte han mig hen til et sted, der hedder Hoppes - kender I det? Det er det hyggeligste lille sted, med en skøn gårdhave, hvor vi kunne sidde og spise under sol og blå himmel, og skåle i husets hvidvin. Efter to timers tid betalte vi han, og gik en tur rundt i København. Langs vandet, hvor han sagde, at han måtte have mig med ud og sejle en dag, videre op gennem Christiansborg hvor vi fik talt om gamle bygninger, historie, politik og kulturnat, og derefter op til Kgs. Nytorv, forbi det kongelige teater og ned til Nyhavn. Her gik vi langs caféerne, og fik os et par øl, mens vi talte videre om alt og ingenting. En helt perfekt, mild næsten-sommeraften, i perfekt selskab.


Så fulgte han mig til cyklen, og tog selv en taxa hjem. Vi havde bare åbenbart ikke fået nok af hinanden, for jeg måtte på vejen hjem, lige have et pit-stop i hans lejlighed, hvor jeg ikke fik set så meget andet end hans lagner. Han er altså slet, slet ikke ringe i sengen! Især ikke efter han har sluppet tøjlerne lidt, og være lidt mere badboy. I like the change.


Nu må jeg hellere få nosset mig færdig - Hav en helt fantastisk weekend!

// Over and out

onsdag den 2. maj 2012

Sol, sommer og overspringshandlinger

Glædelig solskinsdag!
Jeg er helt i hopla idag. Så bil-metaforen fra pt. ændret sig fra skoda til Audi. Arh. Måske ikke audi. Mor er stadig død, jeg har stadig en eksamensopgave hængende over hovedet, og en ekstremt belastende x-kæreste. Men en fiat så. Fiat er godt. Fiat Mini, måske.

Anyways, har fået min cykel idag! Endelig! Og se hvilken beauty hun er:

Er den ikke bare fin?!

Den er endnu skønnere i virkeligheden. Anede ikke man kunne elske en cykel. Turns out, you can.

Så jeg har været ude og trille, spist frokost med min Far, og luret på alternative beplantningsstrategier i lokalområde Husum:
Udover det har jeg skrevet på nedern eksamensopgave (hvordan kan det være at opgaver af den type bare bliver ved og ved og VED ?! Bliver jo aldrig færdig.), og fået Goodiebox fra maj ind ad døren: 

Vildt lækkert. Jeg glæder mig godt nok til at prøve kittet fra Dr. Hauschka - det ser så lækkert ud! 

Desuden var jeg dronning af overspringshandlinger igår, og fik købt en ny fin neglelak til samlingen, en base coat, to lipglosses fra Chanel på tilbud, og SATC the movie - fordi min x har været en klaphat og smidt den ud eller også har jeg bare smidt den væk, men det andet lyder bedre. 



Desuden har min dag beriget mig med - indtil nu- 3 timer og 24 minutters due-parringsdans/-basken/-flirten, hvilket kan gå hen og blive jævnt nervepirrende på den dårlige måde, når vi taler SÅ lange sceancer. Kan ikke helt finde ud af, om jeg skal være glad på hun-duens vegne fordi han-duen tilsyneladende bare kan blive ved, eller om jeg skal have ondt af han-duen, fordi hun-duen muligvis bare spiller kostbar og er en narre-fjer. 

Og så var der lige ham den skaldede der gik forbi min bygning og råbte noget til mig. Og jeg hørte ikke hvad det var, men er kommet frem til følgende muligheder:
- "Jeg er skør!"
- "Du er skøn!"
- "Er du frisør??"

Håber mest på den midterste. Selvom de andre sagtens også kunne være tilfældet - let's face it. Vi ER i Husum. 


Og så er ham Handy der, egentlig bare sød. Vi skal ud og spise imorgen. Han er skøn, og jeg glæder mig. Tror måske at jeg liiiiige giver det en chance. Og holder en pause fra de andre mænd så længe hvis jeg kan.

Hav en skøn aften! Jeg hygger videre med due-parring der, efter lydniveauet at dømme, er gået ind i sin afgørende fase. For helvede, hvor er mit liv actionpacked.

// Over and out


tirsdag den 1. maj 2012

On track again

Fik snakket ud med Handy aka Mr. Houdini igår. Fik skældt ud. Og var sur. Han blev også sur. Men sagde også undskyld for sit weekend-stunt. Og lovede det ikke ville ske igen.

Sagen var bare den, at han ikke vidste hvor han havde mig, og derfor var blevet frustreret over det hele. Fik sagt til ham, at jeg jo synes at han er pissedejlig, og at jeg i søndags fandt ud af, hvor meget jeg egentlig ville hade at miste ham. Og så blev han glad. Og vi havde det mest fantastisk make-up sex (hvorfor er det altid SÅ meget bedre efter et skænderi?!)

Han har inviteret mig ud og spise, som en slags forsoning. Han er altså bare så skidesød.

Nu vil jeg forsøge at komme lidt videre med min eksamensopgave - selvom der inde i mit hoved ikke er plads til så meget andet end Handy-tanker, solskinshumør og shoppetrang.

Tager måske lige en tur ud i det blå. Kan altid skrive i aften... Eller imorgen.

Hav en skøn solskinsdag og 1. maj!

// Over and out