Afdelinger i Rodebutikken

tirsdag den 27. september 2011

Et skærmbillede...

...Siger mere end tusind ord.

Så nu får I bare et udsnit af min og NZ's samtale over skype i eftermiddags.

Forhistorien er, at jeg var lidt småked, da min mor har det skidt, og jeg efterhånden synes det er ret svært at han er så langt væk - netop fordi mine følelser vokser, og jeg har haft svært ved at finde ud af hvor han er, rent følelsesmæssigt. Så jeg var bare mut, og småsur og ked af det. Hvilket førte til dette:

(Klik på billedet for at forstørre)

Det hjalp en hel del. Tænk at sådan et lille ord kan betyde så meget.
Kan I alle sove rigtig godt - jeg vil mødes med en helt særlig mand i drømmeland.

// Over and out  - fra hende han kaldte skat.

Han kaldte mig...

.. Skat.

Livet er dejligt. Detaljer følger senere.

http://www.youtube.com/watch?v=5bNE-5TVAmg


// Over and Out

mandag den 26. september 2011

Hvis mit liv var en tegnefilm, kunne den illustreres nogenlunde sådan her, inddelt i faser:

Fase 1: Accept af at NZ tager afsted, og tilpasning til situationen:

Fase 2: Følelser udvikler sig, og man er bare fuld af låååve:

Fase 3: Her begynder man (jeg) at forklare hvordan jeg har det - gennem hentydninger og skjulte undertoner.

Fase 4: Da man indser, at han ikke fatter hentydningerne, begynder man at blive lidt mere direkte:

Fase 5: Her gør man virkelig sit yderste for at fortælle hvordan man har det, så direkte som muligt - Still no respons.

Fase 6: Bebrejdelsen.

Fase 7: Desperationen

Fase 8: Complete surrender.

Fase 9: Sidste fase. Her sidder man bare med et sidste spinkelt håb om, at han vil bide på krogen.


FML.

// Over and out

Stop nu...

Jeg siger stop. Melder fra. Melder afbud. Står af. Siger tak for i aften. Farvel og tak. Finité.

Jeg magter fanme ikke den der rutchebane de kalder kærlighed. For helvede. Så pis mig da i øret og hak mig i terninger så vi kan få det overstået.
Situationen har sådan set ikke ændret sig. Ikke det mindste. Det er nok i virkeligheden dét der lissom er problemet. Jeg er et psykisk nervevrag. Sagen er den, for lige at fortælle det hele fra start, at jeg siden NZ rejste, har sendt ham en sang fra youtube hver uge. Som en lille slags kalender, ugens indslag, whatever. Nå, men så dristede jeg mig i sidste uge til at sende Long distance med Bruno Mars hvilket blev modtaget rigtig godt. Og jeg blev jo glad, og tænkte, yay, så kan det alligevel være han føler det samme som mig.
Denne uge sendte jeg så You make me smile og fik et totalt øv svar tilbage:

"Jeg kendte den ikke men den ryger da også ned på playlisten. I det hele taget er det bare rigtig god stil at du sender de her ting. Det luner altid når der er nyt i postkassen fra dig :):)
Du får lige en vild en med her på vejen. The Naked and the Famous er et vildt godt New Zealandsk band og den her kører sådan lidt på repeat hernede. Videoen er skudt i Auckland og alle stederne er steder jeg render rundt omkring ved til dagligt. Hele stemningen og atmosfæren i videoen er spot on for, hvordan det her helt vanvittige sociale eksperiment som vi alle er en del af hernede føles.Så du får lige en bid af min hverdag (og især weekenderne) med her på vejen :):)
Håber du får en fantastisk start på ugen!"


Og så sendte han en kedelig, dum party-sang som han sikkert flækker tøsebørn på stribe til.

Det er da bare antiklimaks fra reaktionen på Bruno Mars:
"Åh #Navn#....du er en charmer - you did it again! Jeg kendte ikke sangen før nu men den er jo helt perfekt! Jeg er nok lidt længe oppe i dag, så jeg synes bare du skal skype mig, hvis du kan nå det når du kommer hjem :):)"

Øv. Og så blev jeg småsur, og sendte et rigtig øv-svar tilbage:
"Det var da godt det varmer. Det er jo svært at vide om det overhovedet gør en forskel.

Hav det godt."
Jeg er et ondt, neurotisk menneske, der overfortolker og overdramatiserer. Altid.

Noglegange kunne jeg virkelig godt bare flå hovedet af mig selv i ren frustration over min forskruede hjerneaktivitet. Eller mangel på samme. Altså overser jeg nogle signaler her eller hvad??

Jeg gider ikke mere. Jeg er slået hjem. Back to square One. Røv.

Nu skal denne arbejdsdag bare overståes, så jeg kan komme i IKEA med min Moar, og rive alle mulige ligegyldige ting ned fra hylderne. Og spise svenske kødboller med vand-sovs og syltetøj. Og refill sodavand.
Nemlig. Så kan NZ da bare passe sig selv og sin mystik dernede i Auckland. Jeg er da ligeglad (nej jeg er ej, kommer til at sidde resten af dagen og fortryde mit sure svar og håbe på følgende scenarier:
1. Han opfatter ikke den sure undertone og skriver som altid
2. Han opfatter surhed som fuldstændig acceptabel og forståelig frustration, og skriver sød besked tilbage)


Kan I have det så godt. Jeg går ned med flaget.
Nu.

// Over and out - fra hende der mener at hun efterhånden bør låne lidt antidepressiver fra Anstalten, bare for at klare dagen og vejen. Holder kraftedeme ikke til det.

lørdag den 24. september 2011

Tømmermændstanker

Der er en fugl der har forsøgt at flyve gennem mit køkkenvindue hele dagen. Ret irritationsfremkaldende, hvis jeg selv skal sige det. Bonk, bonk, bonk. Og så er det at jeg i min tømmermandståge totalt overfortolker. Tænk hvis der lå symbolik i fuglen. At den sad udenfor, udemærket kunne se, kunne forestille sig livet indenfor, men aldrig opnå det. Sådan har jeg det lidt i øjeblikket. Panden-mod-en-mur-stadiet. Man forestiller sig lykken, kan se den, ja næsten føle og mærke den, men ikke nå den. Ikke gribe den eller nå den. Endnu. Hmm.. Det bliver godt nok dybt, denne ellers helt almindelige lørdag.

Tømmermændene efter en meget hyggelig aften i byen med pigerne, er efterhånden ved at fortage sig. Jeg var hjemme omkring klokken 5, efter at have ventet på mit tog i en halv time på Valby station. Og vågnede igen klokken 8. Hvor dumt er det?! Og så med en meget urolig mave. NZ var dog på skype, og vi fik en lille skyper på en halv times tid, hvilket hjalp en del, da han sagde jeg stadig så dejlig ud, selv i nattøj og pandaøjne. Da jeg ringede op, var han så bare (uheldigvis) nede i deres fællesrum, og jeg fik så lige lov til at hilse på 4 af hans kammerater i tømmermændsuniform - inkl. knold og lyserød natkjole med sløjfer. Lad mig bare sige, at kinderne matchede natkjolen meget fint. Han smuttede dog op på sit værelse, så vi kunne snakke lidt i fred, inden han skulle ud. Dejligt.

Og så ringede min søde veninde og spurgte om jeg ville spise frokost med hende, så jeg hoppede på cyklen med urolig mave og tilhørende pandaøjne, og fik hygget lidt på cafeen. Kom også til at gå i H&M. Hold nu op. Købte en nederdel. Som jeg overhovedet ikke har råd til. Men den var jo pæn. Er pæn. Så skidt med det. Hvem har også brug for mad? Det er overvurderet. Så kan jeg også bedre passe den. Win.

Nu tror jeg sørme jeg vil gå ud og gå amok i yoghurt og sætte movie of all times - Pearl Harbor på, og forsætte den evindelige, indvendige diskussion med mig selv om, hvem der er pænest af Ben Affleck og Josh Hartnett. Tough call. Hav en skøn lørdag!

// Over and out - fra hende hvis yndlingsudtryk tilsyneladende er blevet "Jesus Christ", "Christ", og "Jesus Kristus". Jeg er åbenbart i mit religiøse hjørne for tiden.

Hallelujah.

onsdag den 21. september 2011

general wonderings..

...of the day:

  • Hvorfor barberer folk ikke deres ører hvis der stikker hår ud/ sidder hår på? Det er da ulækkert! Måske er jeg bare snerpet. Det er jeg nok. Så må I bare tage ørevarmere på. Så jeg slipper for at se på det. Adr.
  • Hvorfor går min chef altid helt vildt tidligt? Laver chefer ingenting eller hvad? Klokken er præcis 12.11 og han har officielt forladt stedet. Jeg vil også være chef.
  • Hvorfor er jeg så usikker på NZ, når min veninde bestemt ikke synes at der er grund til det? Hvorfor kan jeg ikke bare give slip og kaste mig ud i, hvad der forhåbentlig bliver, et kærlighedseventyr? Øjh. Kom nu hjem altså. Måske skulle man lave en nedtælling på bloggen? Ej. Det er for sygt. Og stalker-agtigt. Laver den bare på min telefon. Sådan lidt hemmeligt..
  • Hvorfor kan jeg ALDRIG finde ud af at styre mit forbrug? Jeg har IGEN måtte tage fra opsparingen for at kunne overleve de sidste dage af denne måned. Christ, altså. Utroligt de ikke har taget kortet fra mig endnu. Og det værste er, at jeg prøver at benægte det overfor mig selv. Når jeg overfører, skriver jeg i kommentarfeltet: Mad, p-piller, buskort etc. Og det er løgn. Pengene skal dække det hul min tur i H&M har efterladt, samt prøve at forhindre et overtræk når jeg smutter i byen på fredag.
Det var så det. Det er pretty much hvad der foregår på min øverste etage. Hav en skøn dag!

// Over and out

tirsdag den 20. september 2011

My head is spinning..

.. spinning arround.

Åh Gud. Jeg holder ikke til det her. Er pludselig ramt af en sygelig angst for at NZ seriøst ikke føler det samme som mig. Jeg ved ikke hvorfor. Han sendte jo blomster. Og siger søde ting. Men alligevel. Kan SLET ikke læse ham. Og jeg kan mærke at jeg falder mere og mere for ham - hvilket vil gøre det værre og værre, hvis han afviser mig.

Jeg magter det ikke. Jeg vil have en spole knap. Så jeg kan spole frem og se om alt bliver godt til sidst. Øv. Og jeg har ikke engang penge til at trøsteshoppe. Det gjorde jeg også lidt igår. Men det er jo ikke det samme når jeg har brug for det idag, vel?!

Desuden var det jo bare de der strømper fra nelly.com. De var ikke engang dyre. Men nok til at tømme min konto. Godt det er den 1. i næste uge.

Nå, skal på arbejde i banken nu.. Over og blive mindet om NZ. Ej. Det er løgn.
Man kan ikke blive mindet om noget hvis man allerede tænker på det. Som i hele tiden.

Øjh. Som Nynne siger: Jeg vil ha' en værge. Tak.

// Over and out - fra den pludseligt forvirrede.

mandag den 19. september 2011

De sidste par dage i tal

For egen overskueligheds skyld.

Up's:
Antal modtagne buketter blomster: 1
Antal søde skypedates med varighed af over 1 time: 2
Antal søde beskeder på facebook, inkl. sigende facebook opdatering: 2
Antal sommerfugle i maven: 1.000.000.000

Down's:
Antal idiotiske x-kærester: 1
Antal dumme kusiner der lægger an på x-kæreste: 1
Antal pludselige angstanfald over potentiel ny kæreste om 2 måneder: 2
Antal nervøse trækninger over praktikopgave som skydes igang idag: 240.000.000

Så det er sådan landet ligger. Hold nu lige ferie i Thy, hvor jeg savner NZ. Især nu hvor han officielt har meddelt mig, at han rejser dernede fra d. 29. november. Som i om 10 uger. Hvor fedt er det ikke?? Desuden er han virkelig begyndt at løsne op, og giver gas på kompliment-siden. Det er bare fedt.
Og så er X bare en kæmpe røv. ØV hvor er han dum. Og min kusine også. Det er SÅ åbenlyst at de har noget kørende. Helt ærligt, hvem gør sådan noget?? Det er da bare ikke okay? Og han har åbenbart også været hjemme og spise hos dem. Jamen ej hvor hyggeligt! Det skulle fanme ikke undre mig om de bliver kærester. Jamen fint. Lad dem. Så er min ellers nærende samvittighed over muligvis snart at få en ny kæreste, forsvundet som dug fra solen. Lad hende endelig få ham. Hun er jo godt igang med resten af familien, så hvorfor ikke også min x. Det er hende der også har knaldet min fætter. Adr.

Nå, jamen lad dem dog. Så kan hun også selv erfare at han holder 2 minutter i sengen, er uhygiejnisk og et kæmpe ego. Værseså-endelig-god. Bon appetite.

Jeg smutter. Skal have afreageret. Ved at sende et par nøgenbilleder til NZ. El. lignende.

// Over and out - fra hende der virkelig også snart skal have begyndt på praktikopgaven.. Puuuha...

lørdag den 17. september 2011

Se hvad der kom til mig..

.. Den smukkeste buket blomster blev leveret til mig idag, lidt forsinket, men stadig lige smukke, og med en lige så smuk tanke bag.

NZ skrev imorges og kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke havde skrevet til HAM på min fødselsdag. Hvilket jeg jo synes var sært, da han jo ikke engang havde sagt tillykke til mig? Men så var det fordi han havde bestilt disse dejlige blomster til mig, men der var sket et brud i kommunikationen, så jeg fik dem først idag, efter han havde ringet til blomsterhandleren og brokket sig. Og kunne dermed ikke forstå hvorfor jeg ikke havde skrevet og sagt tak. Men de kom frem, og se så hvor fine de er:


Jeg blev bare så glad! Tænk at han synes at jeg er værd at sende blomster til. Og så bruge penge på sådan en fin og stor buket. Det er jo den rene love story. 
Suk. Nu skal jeg til at gøre mig klar til fødselsdag i aften hos min far, men tror dog liiige at jeg vil bruge 5 minutter mere på at kigge på mine flotte blomster. 

Hvor er det bare dejligt at være mig.

// Over and out - fra hende der svæver på en lyserød sky. 

fredag den 16. september 2011

Think again..

Så blev man lige brændt af, af sine bedsteforældre. Tak for røv. Fordi jeg ikke kunne få en time tidligere fri, som ellers var planen, så passede det ikke ind i min mormors planer, og så kunne de ikke... Mange tak. Nu har jeg også kun lige stået og bagt et bjerg af muffins, boller og købt lagkage. Dumme dem. Og vi ved jo godt alle sammen, at jeg ikke kan lade det være når jeg kommer hjem = Goddag ekstra kilo på min røv. Øjh.

Ikke mere modstand nu, vel?

// Over and out

Dagen derpå..

Jeg kan åbenbart ikke have fri en enkelt dag, uden det hele ramler. Nu skal vi have en flok røde tosser til at rende rundt på Borgen i 4 år. I Guder. Nå. Nu må vi se hvad der sker.

Noget andet er, at jeg havde en rigtig god dag igår, hvis I skulle spørge fra nogen - lige borset fra den røde indmarch, selvfølgelig.
Mor betalte, så vi kunne højne standarderne lidt og tage på min yndlingscafe i Lyngby og spise, og derefter tog vi hjem til mig og spiste lagkage og åbnede gaver. Jeg fik nye vanter, et nyt tørklæde, lækker shampoo og balsam fra Rene Friis, en halskæde, nogle nye hyggesokker og 2000 kr, som jeg enten skal bruge på en ny cykel eller møbler / ting til lejligheden. Så jeg er gået lidt i tænkeboks.

I eftermiddag kommer mine bedsteforældre på besøg, til boller og lagkage, og i aften skal jeg i byen med klassen - S kommer også. Han skrev i onsdags, og spurgte flere gange om jeg kom. Mon han gerne vil have jeg kommer? Vi ser hvad der sker. Og apropos de der mænd, så fik jeg ingen fødselsdagshilsen fra NZ. Hele dagen. Ingenting. Nada. Tak siger jeg bare. Da jeg så vågnede imorges, lå der en besked på facebook... Og den var utrolig forvirrende, og meget spacy. Jeg kan slet ikke finde ud af hvad han vil med den, eller hvad han mener.
I får den lige:

"Jeg håber du har haft en fantastisk fødselsdag søde #NAVN# og at dagen har været fyldt med alt den kærlighed du har troet og håbet på....Tro Håb og Kærlighed
Den sætning kender du.
Tro er meningen med livet, kærligheden er vores afhængighed af andre mennesker og evnen til at forstå at vi bliver nødt til at give for at få.
Håbet det er den tanke, den følelse, den fornemmelse, af at det hele kan lade sig gøre, at meningen med livet kan blive til virkelighed, at vi faktisk kan blive elsket af andre mennesker og at vi sammen kan skabe en bedre verden. Uden håb intet perspektiv, uden håb intet fremskridt.
Fremtiden ved vi kommer, men håbet er faktisk det vi har behov for, for at tilsikre at fremskridtet følger med. Jeg håber at du altid vil håbe. Du er noget helt specielt. Jeg vil i hvert fald vælge at tro på kærligheden, hvis jeg var dig - den kommer i hvert fald snart hjem igen :):)
Hjerteligt tillykke med din fødselsdag og de bedste tanker fra New Zealand ♥"

Altså WTF?! Jeg ved ikke hvad han mener. Og den er sendt efter 12 dansk tid, så han skrev den ikke engang på min fødselsdag. Ja, jeg er nøjeregnende på dét punkt. Hmm..
Nå, det vil jeg så bruge resten af dagen på at tænke over.

// Over and out

torsdag den 15. september 2011

Idag er der valg, men...

.. Det er også min fødselsdag!!

http://www.youtube.com/watch?v=joYtJVUvMCE

Hurra for mig. Og busserne flager endda også, OG solen skinner. Alt er godt. Nu må vi se hvad dagen byder på. Min far, fars kæreste og søster kom og spiste morgenmad med mig imorges, klokken kvalme. Men det var hyggeligt, og har fået det skoskab jeg ønskede mig, så nu har mine sko et hjem (når det engang bliver samlet), et nyt strygebræt, og nogle lækre ting fra bodyshop.

Senere skal jeg ud og hente min mutti på anstalten og så skal vi ud og spise. Hun påstår at hun ikke har fået ordentlig mad i flere uger, så vi skal ud og give den gas. Hvis man kan det på SU-budget. Ikea Bistro er da også meget lækkert? Der er softice til en 5'er.

Hav en skøn dag, et godt valg (husk at stemme!) og pas på jer selv ude i den store verden. Og på cykelstierne. Der er pissefarligt. Jeg var lige en tur over styret i søndags, fordi der var en nar der stoppede op midt på cykelstien, uden varsel. Så nu har jeg et sæt meget fine, meget ømme, og meget store hudafskabninger på underarmene. Og dertilhørende kæmpe blåt mærke på låret. Og skal selvfølgelig i byen med S imorgen. Kan da ikke vise mig sådan. Ligner et stykke bankekød. Nå, men det ser man vel ikke når musikken spiller, og øllene er talrige. Bilder jeg mig ind. Øjh. Blev så sur at hun begyndte at græde. Pussy. Hun har jo ikke slået sig, så hvorfor græder hun?! Vat-tøs. Hun overlever ikke 5 minutter i Husum efter kl. 22.

Anyways, jeg vil rette min profil til alder: 22, pakke de muffins jeg helt vildt overskudsagtigt stod og bagte igår, og smutte på arbejde. (De er godt nok en smule.. Alternative. Men så længe de smager godt. Så er det vel det der tæller. Ligesom så meget andet her i livet. "Det er det indre der tæller". Min bare R**. Vi lever i et overfladisk samfund, hvor alle dømmer hinanden, og alle vil have flotte cupcakes med skum på toppen. Pis.)

Hav det skønt!

// Over and out - fra fødselsdagspigen

mandag den 12. september 2011

En vinterhustur..

.. Engang i januar, vil jeg nu fortælle om. Det er sikkert ikke videre interessant for nogen andre end mig selv, men det er vigtigt for mig at kunne huske den. For det var bare en rigtig god tur, der fortjener at blive husket. Jeg undskylder på forhånd hvis det bliver kliché-agtigt.

Here we go.
Det var lige efter jul, og der var stadig en uge tilbage af ferien.P havde arrangeret at 7 af os fra studiet som holdt meget sammen på det tidspunkt, kunne låne hans fars sommerhus i weekenden. sommerhuset var en jagthytte der ligger tæt ved Ringsted, og meget stort af et sommerhus at være. Vi var 3 piger: Mig, C og D, og fire drenge: P, S (ja, dén S), K og PN.
P hentede mig, K og C i sin Bimmer, og aftalte med PN som kørte den anden bil, at mødes ved Føtex i Ringsted for at handle ind. Allerede her havde S og jeg gået og kigget lidt efter hinanden, og skrevet meget sammen; særligt efter studieturen som havde rystet os lidt mere sammen.. Dog havde vi begge en kæreste, så mere kunne det ikke blive til.. Tilsyneladende. Vi nåede føtex efter en halv times tid i bilen, med snak om juleaften og nytårsaften, og jeg kunne mærke mit hjerte stige i frekvens ved tanken om at skulle se S igen efter en lang ferie. Han stod sammen med de andre, flot og smilende, og jeg kunne mærke at han også var lidt genert ved at skulle se mig igen. Hans stemme blev lidt højere når jeg var i nærheden, og jeg smilede ved tanken om at det ikke kun var mig der havde det sådan. Hvad jeg særligt husker, er hans hår. Vi havde nogle dage forinden talt om at han skulle til frisøren, men ikke helt vidste hvordan det skulle klippes. Jeg fortalte hvordan jeg foretrak det, og bom, så stod han der med selvsamme frisure.
Vi fik handlet ind, snakket og grinet, men stemningen var stadig lidt akavet, som den ofte er i starten. Vi ankom til sommerhuset, læssede tasker og varer af, og fik fordelt værelser. Pigerne i ét værelse, PN og S i et andet, P i det sidste, og K på sovesofaen i stuen. Så tog vi en øl (P havde været i Tyskland i julen og købe rigeligt ind - 5 rammer øl, 1 ramme cider og 1 flaske Grey Goose Vodka - mindre kunne jo ikke gøre det) og bestemte os for at gå en tur i det skønne vintervejr inden der skulle laves mad. Vi trak i vintertøjet og begav os ud i det snedækkede landskab. Huset lå lige op til skoven, og stilheden var fantastisk. Kun vores opstemte snak var at høre. Snart udviklede gåturen sig selvfølgelig til en sneboldkamp, hvor pigerne stod for skud. S næsten tillod sig at give mig en vasker men trak sig da P gav ham blikket (P var på dette tidspunkt meget Alpha, og ingen rører Alpha's pige - Han havde en ide om at det skulle være os - det blev det ikke) og trak sig derefter. Men jeg blev da stadig våd og kold, og vi måtte sande, at vi måtte hjem til huset inden jeg og de andre piger frøs til. Hjemme blev der skruet op for varmen, og vi blev efter et par øl enige om at begynde på maden. Mens D og C sad og snakkede med K i stuen, gik S, P, PN og jeg igang med at sætte maden over. Vi havde fordelt det således, at pigerne stod for forretten, drengene for desserten, og hovedretten var vi fælles om. P havde (selvfølgelig) købt et kæmpe stykke kød, som vi selv skulle skære til bøffer, og der gik mindst 20 minutter hvor de fik en heftig diskussion om, hvordan det skulle gøres. S og jeg klarede derefter kartoflerne og hyggede så i køkkenet mens resten gjordes klar. Så blev drengene smidt ud, mens vi dækkede bord i den store langstue, og forberedte forretten. Så satte vi os til bords. Nu var de fleste ved at tø op, og snakken gik lystigt. Der blev tømt den ene dåse efetr den anden, og efter hovedretten, var 2 af rammerne væk. Musikken blev skruet op, og drengene tog ud og klarede desserten. En ærgelig købekage med is, som vi fik talt meget længe om, idet der specifikt havde stået "hjemmelavet" i reglerne for forret og dessert. Men ned kom den da, og der blev åbnet flere dåser. Stemningen var nu god, og jeg kunne mærke blikket fra S ved siden af mig hvile på mig. Jeg husker at jeg et godt stykke hen på aftenen lader min fod glide op og ned af hans ben, og jeg får en sms som svar: "Det er svært at lade dig være." Jeg svarer: "skal jeg stoppe?" "Nej!" og sådan forsætter det.. På et tidspunkt er vi begge oppe på 1. sal alene for at "hente noget" og har meget svært ved ikke at kaste os over hinanden. Men holder på imponerende vis igen.
Vodkaen bliver åbnet, og herfra får jeg så småt svært ved at huske hændelsernes forløb. Jeg husker dans til "You can leave your hat on" i sovesofaen. Jeg husker tungekys med C, min veninde. Jeg husker shots. Mange shots. Festen bliver MEGET løssluppen, P går kold, C og jeg (tror det var os) kommer til at ødelægge et gevir der hænger på væggen. S går kold, og bæres nærmest op i seng. K går kold og sover i stolen. PN giver pigerne og jeg besked på at gå op i seng. Men det gider vi da slet ikke! Så er der så et hul i min hukommelse. For det næste der sker er, at jeg står oppe på pigernes værelse, i kjole, uden trusser, og er netop trådt ind og erfaret, at de kun er i undertøj. Fint nok, vi sætter musik på, og giver os til at tage tøjet af. Mange af de kommende oplevelser erindres kun via det kamera, D havde med, og som vi morgenen efter fandt, indeholdende meget fældende beviser. Anyways.
Vi ender med kun at have trusser på alle tre, og finder åbenbart ud af, at det er vældig sjovt at danse i den mondering foran drengene som er gået kolde, og tage billeder af det. Vi kaster os ind i S og PNs værelse og får taget en helvedes masse billeder, inden de så småt vågner, da jeg vælter ned i sengen til dem, ved hvad jeg formoder, var et uheld. I et væld af dyner og bryster vælter jeg rundt mellem de to, og bliver så hevet op af c, og trukket på alle fire ud af værelset, og gennem gangen over til vores værelse, hvor vi så efter lidt tid gå helt kolde.
Her er hvad jeg vågner op til: Tre piger, kun i trusser i en seng. "Sut den op fra slap" på repeat på anlægget. Et viskestykke som ingen husker, tilsølet i øl. Undertøj over det hele. Øl over det hele, både i og udenfor dåser. Et kæmpe brændemærke på knæet. Og et kamera fyldt med billeder, i bedste "Tømmermænd i Vegas"-stil.
Brændmærket fandt jeg aldrig ud af hvor kom fra. Ligesom viskestykket heller aldrig rigtig kom på plads i hændelsesforløbet.
Vi får ryddet op, grinet, rødmet og snakket om aftenen, og spist morgenmad i langstuen, for at dæmpe de værste tømmermænd.
Og så siger vi farvel til huset. Farvel til aftenen og minderne. Og der er sikkert en masse jeg glemmer. Men det dukker op en gang i mellem, som en kærlig påmindelse, om en tid der var. Inden S blev mærkelig, inden P scorede klassens sæk, inden PN blev kedelig, og inden K og D gik ud...

Jeg beder til, at jeg en dag vil få en lignende oplevelse. For det var en af de bedste og sjoveste aftener i mit liv.

// Over and out.

søndag den 11. september 2011

My heart goes...

chalalalaaaa!
Det regner, det er koldt, sommeren er slut og jeg er på arbejde, men alligevel er jeg bare glad. Glad glad glad.
NZ skriver. Tit. Og viser faktisk noget der kunne forveksles med følelser. Han er altså bare sød. Kom nu hjeeeem. Heldigvis siger han at han nok kommer hjem til november/december. Det er til at overskue. Så er vi halvvejs. Drømte desuden i nat at han ville sende mig blomster til min fødselsdag på torsdag. Kommer ikke til at ske. Næppe. Tror trods alt ikke at han er så gennemført at han kunne finde på det.. Men det kunne nu være rart... Eller at han bare dukkede op. Det ville også være helt fint. Pfff... Dream on..

S giver mig tilgengæld kriller. Hold op hvor jeg bare mega træt af den mand. Han skulle bruges som rebound og lyst-tager (hvor lyder det dog porno-agtigt.) men han fatter simpelthen ikke et vink med en vognstang. Det er nærmest som om han spiller kostbar?! Og det er han altså ikke værd, det kan jeg ligeså godt sige med det samme. Gider ikke kæmpe for ham. Så nu må han komme til mig hvis han vil noget. Har så at sige lagt ham på glat is. Det er alligevel også altid mig der skriver. Så nu må han lidt på banen. Glæder mig lidt til at se om han ønsker mig tillykke med fødselsdagen på torsdag. Og i så fald, om jeg får en nedern facebook-auto-besked med tilsat smiley. Det magter jeg simpelthen ikke. Han er altså også lidt et pjok. En lille dreng. Det skyldes nok at han kun har været sammen med én pige før. Og så kommer jeg her som den erfarne fisker på havnen og overvælder ham. So sorry. Men han må til at mande sig lidt op hvis der skal ske noget dér. Skal muligvis i byen med ham på fredag. Så må vi se. Det er lige til at få knopper de forkerte steder af, det her.

Nu vil jeg bruge resten af denne helt vildt kedelige dag på kontoret til at fræse rundt på nettet og finde totalt ligegyldige ting at bruge penge på. Det er en af mine spidskompetencer.

// Over and out - fra seriøst regnvejr og torden i downtown Husum.

onsdag den 7. september 2011

Min stemme går til..

.. Dét parti der fremover vil indføre:

- Mindre regnvejr i:  på-cykel-uden-regntøj-og-med-lang-vej-hjem-situationer

- lavere priser på alle de lækre ting i supermarkedet. Det er da ikke fair at man skal leve af riskiks og ketchup? (og det er endda den dårlige ketchup, for Heinz koster kassen)

- 25 timer i døgnet

- lækre frederiksberg-lejligheder til leje, som rent faktisk er til at få fat i, uden at skulle kende nogen, der kender nogen, der engang så én der havde en hund, hvis dyrlæge havde en mor som havde kontakt til de rigtige.. For jeg har IKKE kontakt til de rigtige, åbenbart. Så jeg må tage til takke med Husum. Øjh.

- økonomisk frihed (til mig)

- flextider for praktikanter i Husum. Så jeg kan gå hjem. Nu. Jeg har snot i hele hovedet, min hjerne ligger tilsyneladende derhjemme, og jeg er øm og træt i hele kroppen. Men kan ikke gøre andet end at rette ryggen, agere super-woman og "se frem til" at skulle hele forstaden rundt for at få fat i min cykel som (igen) har været til rep, og derefter ud at løbe, da jeg virkelig har fået dårlig samvittighed efter 3 dage med slik og is.. Og sygdom skal jo svedes ud.. FML.. Kunne jo bare have ladet være med at voldæde alle de ting.. Men neeej nej.. Har simpelthen rygrad som en regnorm.

// Over and out

tirsdag den 6. september 2011

Long time, no see...

Ej hvor er det lang tid siden, altså. Meeeen det virkelige liv kaldte. I får lige en opsummering:

Fredag var ikke noget særligt. Kan ikke engang rigtigt huske den. Hvis jeg kender mig selv ret, gik den sikkert med en film i tv, lidt kalorier i en skål, og computeren på skødet. Mmm.. Hold kæft, hvor lyder mit liv kedeligt.. Nå, men lørdag blev det straks mere spændende.

Der var som sagt kæmpefest i banken. Og det var godt. Som i Rigtig Godt. Der var SÅ mange mennesker, både som man kendte og som man kom til at kende, og jeg hyggede mig virkelig. Jeg var småsyg, og prøvede at bekæmpe snot m.m. hele formiddagen, men fik kæmpet mig ned i centret og købe et nyt sæt undertøj med tilhørende selsiddende strømper. Man ved jo aldrig hvem man løber ind i.. I al fald. Festen var fed, baren var fri, musikken var høj, og mændende (nogle af dem), lækre. Jeg dansede med en af mine chefer, som dog valgte at erklære sin (hvad jeg håber var) fuldemandskærlighed til mig, midt på dansegulvet. Tager det ikke så tungt. Men tror stadig det bliver akavet når jeg igen skal på arbejde i banken. Desuden fik jeg også snakket mere med en af mine andre chefer, som faktisk er ret sød. Og gæt lige hvad han hedder? Øh ja, S******. Lige som S. Det må åbenbart ligge til navnet. Apropos.
Så skrev jeg med S over sms hele aftenen. Jeg kiggede lige vores samtale igennem. Holy Moly. Frøken Rodebutik har sørme været fuld. Men det var han også! Så jeg er ikke den eneste bad one. Og jeg skal nok skåne jer for detaljerne, men et par keywords kunne være sex, dirty talkin', billeder ( åh jo...) og smileys. Love my life.

Søndag gik med at pleje de mest gedigne tømmermænd i laaahaaang tid. Puha. Var da også så elegant at kaste op lige uden for døren ved det sted hvor festen blev holdt, i lørdags. For derefter at tørre sig lidt truckeragtigt om munden og råbe "Hell Yeah!" da chefen spurgte om man skulle med videre. Så gør dog noget. Hold mig i snor eller noget.
Nå, men det gik søndagen med, sammen med en usandsynligt lang tur til Jylland. Har haft en familietur derover fra søndag til idag, hvilket gik fint - ikke noget nævneværdigt.

Og nu sidder jeg så her, glor fodbold, og overvejer om man liiiiige skulle skrive til S. Bare for at sige hej..

//Rodebutikken - der ikke ser frem til laaaang arbejdsdag imorgen, efter 3 dages fri.. Fredag, hvor er du?

fredag den 2. september 2011

Jeg vil hjem...

.. i seng. Hold op hvor jeg bare ikke gider livet lige nu. Se hvad jeg intil videre har brugt dagen idag på:

  1. At arkivere gamle sager: 3 timer og 40 minutter
  2. At jagte hveps i butikken sammen med kollega: 9 minutter
  3. At spise kage: 14 minutter
  4. At skændes med kusine over facebook fordi hun har inviteret min lillebror (!!?!) til sin 18års fødselsdag uden at invitere os andre 2: 22 minutter
  5. At skændes med X over at han også (?!??!) er inviteret til ovenstående fødselsdag, og som synes at jeg overreagerer. Og som desuden havde glemt vi havde en aftale idag og måtte aflyse: 13 minutter
  6. At få kontrol over sig selv og sine vredestårer der stod parat lige bag facaden, ude i kopirum: 2 minutter
  7. At diskutere hovedformer, og hvorfor det ikke klæder alle at være skaldede: 15 minutter
  8. At ærgre sig over at være ved at blive syg aftenen inden stor Nykredit-fest: 45 minutter.
Gider ikke mere. Vil hjem. I seng. Og sove, og se dårlige film, og tude lidt i selvmedlidenhed. Også lidt fordi, min far ringede igår og spurgte om han ikke kunne hente min cykel idag og køre den til reparation. Hvilket betyder, at hvis han gider bruge penge på at lave den gamle, får jeg ikke en ny i fødselsdagsgave. ØV. Dumme far. Dumme X. Dumme kusine. Og dumme NZ for ikke at være her til at kramme og putte når man virkelig har brug for det.

Tis.

// Over and out- fra kulkælderen.

torsdag den 1. september 2011

Listedag..

Knapper jeg gerne vil overføre til det virkelige liv:

- Mute-button (Så kunne jeg slukke for lyden på Helle Thorning)

- Dislike-button (Så kunne sætte en stor, fed tommelfinger-nedad på folk der irriterer mig, sådan en dum, præmenstruel torsdag)

- Sluk-knappen (Så kunne man slukke for sin chef. Like.)

- Ctrl+Alt+Delete (Siger sig selv. Når man lever i en rodebutik som min, kunne man godt bruge sådan en knap-kombination. Tit.)

Ting, jeg gerne snart vil høre blive sagt til mig:

- Skal vi ikke ses? (S må godt snart tage sig sammen. Har lige betalt telefonregningen. 452 sms'er er der sendt til manden. På én måned.)

- Vil du ikke have løn for at være her? (det må min chef på praktikstedet godt sige. Tak.)

- Jeg har købt en cykel, skoskabet du ønsker dig, OG et par louboutin-sko til dig til din fødselsdag. Tillykke! (Det må far rigtig godt sige.)

- Ej, har du ikke tabt dig? Du ser brandgodt ud! (Det er ligemeget hvem der siger dét.)

- Du har vundet i lotto! (Det må kioskmanden rigtig rigtig gerne sige. Men er nok lidt et long shot. Siden jeg ikke har købt nogen lottokupon siden december '08. Eller deromkring. Men alligevel.)

Ting jeg IKKE vil høre blive sagt til mig:

- Goddag, jeg ringer fra banken. Dit kort er spærret.

- Jeg har fået en kæreste! (Hverken NZ eller S må sige det. Tak.)

- Hmm er du sikker på, at du skal have den muffin?


// Over and out - Vender sikkert tilbage med flere lister. Er i liste-humør idag.