Jeg kan åbenbart ikke have fri en enkelt dag, uden det hele ramler. Nu skal vi have en flok røde tosser til at rende rundt på Borgen i 4 år. I Guder. Nå. Nu må vi se hvad der sker.
Noget andet er, at jeg havde en rigtig god dag igår, hvis I skulle spørge fra nogen - lige borset fra den røde indmarch, selvfølgelig.
Mor betalte, så vi kunne højne standarderne lidt og tage på min yndlingscafe i Lyngby og spise, og derefter tog vi hjem til mig og spiste lagkage og åbnede gaver. Jeg fik nye vanter, et nyt tørklæde, lækker shampoo og balsam fra Rene Friis, en halskæde, nogle nye hyggesokker og 2000 kr, som jeg enten skal bruge på en ny cykel eller møbler / ting til lejligheden. Så jeg er gået lidt i tænkeboks.
I eftermiddag kommer mine bedsteforældre på besøg, til boller og lagkage, og i aften skal jeg i byen med klassen - S kommer også. Han skrev i onsdags, og spurgte flere gange om jeg kom. Mon han gerne vil have jeg kommer? Vi ser hvad der sker. Og apropos de der mænd, så fik jeg ingen fødselsdagshilsen fra NZ. Hele dagen. Ingenting. Nada. Tak siger jeg bare. Da jeg så vågnede imorges, lå der en besked på facebook... Og den var utrolig forvirrende, og meget spacy. Jeg kan slet ikke finde ud af hvad han vil med den, eller hvad han mener.
I får den lige:
"Jeg håber du har haft en fantastisk fødselsdag søde #NAVN# og at dagen har været fyldt med alt den kærlighed du har troet og håbet på....Tro Håb og Kærlighed
Den sætning kender du.
Tro er meningen med livet, kærligheden er vores afhængighed af andre mennesker og evnen til at forstå at vi bliver nødt til at give for at få.
Håbet det er den tanke, den følelse, den fornemmelse, af at det hele kan lade sig gøre, at meningen med livet kan blive til virkelighed, at vi faktisk kan blive elsket af andre mennesker og at vi sammen kan skabe en bedre verden. Uden håb intet perspektiv, uden håb intet fremskridt.
Fremtiden ved vi kommer, men håbet er faktisk det vi har behov for, for at tilsikre at fremskridtet følger med. Jeg håber at du altid vil håbe. Du er noget helt specielt. Jeg vil i hvert fald vælge at tro på kærligheden, hvis jeg var dig - den kommer i hvert fald snart hjem igen :)
Hjerteligt tillykke med din fødselsdag og de bedste tanker fra New Zealand ♥"
Altså WTF?! Jeg ved ikke hvad han mener. Og den er sendt efter 12 dansk tid, så han skrev den ikke engang på min fødselsdag. Ja, jeg er nøjeregnende på dét punkt. Hmm..
Nå, det vil jeg så bruge resten af dagen på at tænke over.
// Over and out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar