Afdelinger i Rodebutikken

lørdag den 30. juni 2012

Datenight Saturday!

Så blev det pludselig date-night. Jeg skal nemlig på date med ham der Handy, der bare er for sød til egne sko.
I onsdags sendte han lige helt casual en mail med et screenshot af bestillingen af to billetter til musicalen "Den Eneste Ene" til på lørdag. Sammen med "Håber du har lyst til at gå på date?".

Øh let me think... Hell yeah! Fatter ikke hvordan han gør det. Men han rammer lige præcis kvinders ømme punkt - lige der hvor man har lyst til at tude, bare fordi man slet ikke forstår hvorfor og hvordan han kan være så skøn?! Vi kender det alle sammen, jo.

Så nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg skal have på til let middag kl. 18.00, og efterfølgende musical og drinks... Hmm... Er ude i enten denne:


eller denne:



Svært altså. Må tænke lidt over det, mens jeg (igen igen) kaster mig ud i at rydde op i flyttekasser. Puha. Håber I også har en skøn aften foran jer. Med eller uden mænd.

// Over and out

torsdag den 28. juni 2012

Mine shoppingskatte part #2

Undskyld fraværet de seneste par dage - måtte lige have styr på livet efter at have haft stikket ude i en uges tid.

Jeg er dog tilbage nu med fuld styrke - jeg har puttet med Handy i to hele dage, arbejdet så meget at jeg ser tal og renteberegninger over alt, og diskuteret med mig selv for 435. gang, om jeg virkelig HAR lyst til at tage afsted på Roskilde festival.

Sagen er den, at jeg faktisk slet ikke har lyst. Jeg har ikke lyst til at pakke mine ting, har ikke lyst til at finde gummirøjserne med de lilla blomster frem, har ikke lyst til at ligge tæt i et dumt telt en hel uge på en muddermark, hvor alt forsvinder på kvik-sand-måden bare man stiller det fra sig i 2 minutter.
Men jeg vil ikke svigte mine veninder. Jeg er så bange for at de vil dømme mig. Synes at jeg er kedelig, tarvelig, kærestekedelig... Er det barnligt? Måske. Men kan virkelig ikke glæde mig.. Og det er faktisk ikke fordi jeg hellere vil ligge og kæreste med Handy hele ugen. Jeg har bare ikke lyst, og kan ikke overskue det. Vil 10 gange hellere bare ned og slappe af hos mine søde Bedster. Nu må vi se.. Har mest bare lyst til at blive hjemme. Musikken siger mig egentlig heller ikke så meget.. Møg. Er der nogle af jer Roskilde-gængere der glæder jer til noget helt særligt? Måske jeg kan finde glæden i det samme.

Nu til noget mere opløftende: Tøj. Mmm bliver helt rolig ved tanken. Hvor kom vi fra? Nårh jo. Har købt sko:




... Og en ny jakke:

... Og en lækker strik fra Topshop med små nitter:



... Og tre sorte kjoler (hvilket jeg først har opdaget nu, faktisk. Hvorfor har jeg ikke købt noget i farver?! Hmm. Nå. Sort er tidløst):

En lille fin en med blonder til de (kommende!!) sommeraftener, fra H&M.


En klassisk sort kjole, perfekt til familieaftener og venindemiddage, fra Topshop.

Og endelig en skøn skøn kjole fra Primark:



Blev faktisk så forelsket, at jeg købte to... Af den samme kjole. Jep. Det er en fetish jeg har. Jeg kan købe noget, elske det, og når jeg så efterfølgende ser det igen i en butik, så kan jeg finde på at købe det igen. Det er SÅ åndssvagt. Aner ikke hvorfor jeg gør det. Varierer af og til i farverne anden gang. Men præcis denne kjole har jeg to ens af. I samme farve. Virkelig tosset. Aner ikke hvad jeg skal bruge to til. Men fin, det er den! (hvis nogen synes den er fin, kan vi jo evt. lave en konkurrence om den overskydende kjole - den er i str. 38)

Derudover fyldte jeg basislagret op af strømper, en basisnederdel, undertøj, en fin lille kortholder, skøn rumspray fra Crabtree & Evelyn, et par nye solbriller, og verdens bedste og billigste renseservietter fra Primark (købte ind til det næste år).





... og nårh ja, to tasker.

Så var det vist også det hele. Puha. Og lige nu ligger det meste af det bare og glor dumt på mig på udvalgte steder i lejligheden. 

Magter ikke lige at rydde det op. Der er alligevel ikke plads i skabet. Så hvorfor prøve? Tror jeg må have gang i en "pres det ind og skynd dig at lukke døren"-aktion snart. 

Nu skal jeg sidde og glo blogs resten af aftenen, og få styr på hvad der er sket imens jeg har været væk, og forberede en lille London Guide alá Rodebutikken, så "stay tunet!" som man siger. 

// Over and out



mandag den 25. juni 2012

Back, Broke and Beautiful

Så er jeg tilbage i det ganske danske land. Nu med et dankort der er brugt så meget at det stadig ryger, en kuffert der i aftes lå eksploderet udover mit gulv, men med så mange små skatte, som kun en ægte tøjelsker forstår at værdsætte. Tænk engang. Små materielle juveler, direkte importeret af undertegnede, til at hænge i MIT skab. Mine ting. Det er skønt. I får lige et par billeder fra turen:




Og så min lejlighed som den så ud kl. 22.30 igår aftes:

Det rene kaos. Og måtte opgive til søvnen inden jeg så meget fik foldet en skjorte sammen. Men har da fået styr på et par af tingene her til formiddag, og taget nogle billeder. Vil I se?

HR mascara (den er bare så pæn i indpakningen), shimmer fra the Bodyshop, Lip Injection fra Too faced, og gratis gaver fra 17 makeup, fordi jeg købte for over 20 pund i butikken. 

Fine ørenringe, en fingerring, Miss Dior, to fine hårbøjler, og en pakke lommetørklæder, simpelthen fordi printet var så fint. Er virkelig et let offer for de der kasser og kurve med dimser der ofte står ved kasseapperatet. Hopper lige i. Hver gang. 




Nye bukser, skjorte, toppe med print og basis-toppe.



Og så lige idags outfit, kun med nyindkøbte klæder.
Top fra gadebod, marineblå blazer med stjerner i foret (SÅ fin) og guldknapper fra Zara,
beige jeans fra River Island, og sko med pigge fra gadebod.


Det var en lille del af mine fine skatte. Jeg smutter mod arbejdet nu, men vender stærkt tilbage med en forsættelse af fremvisningen imorgen regner jeg med. For efter arbejde skal jeg med 120 km/t fræse hjem til ham Handy, som jeg indrømmer at have savnet en smule.

// Over and out


tirsdag den 19. juni 2012

London Baby!

Så smutter jeg lige til London en lille uges tid - Pas på jer selv!

// Over and flying

søndag den 17. juni 2012

Eksamen imorgen

Alle andre virker bare meget mere forberedte end mig...


Anyways, så hedder det efter kl. 11.30 imorgen, SOMMERFERIE. Og så er der mindre end 24 timer til jeg sidder i et fly på vej til London, med 10.000 kr. på lommen, øremærket til at storforkæle mig selv og råhygge med min søde lillebror. Mon dog ikke der også falder en lille gave af til ham Handy også - har sådan lyst til bare at give lidt igen, når han er så sød ved mig. 

Men først er der altså lige en eksamen der skal overstås. Og da jeg tidligere idag tænkte over, hvilket tøj der ville være mest behageligt for mig at have på til formålet (intet der skal stramme nogen steder!), strejfede en tanke mig, som forbløffede og chokerede mig lidt.. Jeg tænkte i en brøkdel af et sekund:
"Hvad mon jeg kan tage på, for at S vil synes jeg er lækker?"

Jeg er en idiot. Hvorfor tænker jeg sådan?! Jeg burde da være ligeglad med, hvad han synes. Og det er jeg også. Nu. Det var jo bare en strøtanke. Ikke? Bare en refleks. Ja, en refleks. Tænker ikke mere over det nu. 

... Eller lige indtil jeg skal vælge tøj imorgen tidlig i hvert fald..

Fuck.

// Over and out


lørdag den 16. juni 2012

3/4-års fødselsdag + Svigerbesøg

Jeg overlevede, jeg fuckede ikke op i det, jeg faldt ikke (var ved det, men afværgede) og jeg ødelagde ikke noget. Dermed kan mødet med svigerforældrene betragtes som en succes.

Jeg havde dullet mig op i bedste "Se hvor smuk jeg er, men stadig sød på helt-nede-på-jorden-måden", og købt blomster til svigermutti:


Og så hoppede jeg på cyklen, for at møde Handy hjemme hos ham, og derefter følges hjem til hans forældre. 

Da jeg kommer derhjem, beder han mig komme op i lejligheden. Det synes jeg egentlig er lidt underligt, for vi skal jo afsted? Men jeg smutter op i lejligheden. Og lige der finder jeg ud af, at min kæreste er den sødeste mand i hele verden. 

For han har købt en gave til mig, "fordi det jo faktisk er din 3/4 års fødselsdag idag, og så tænkte jeg, at du skulle have en gave". Han er så fjollet. Men jeg smelter fuldstændig. Og se så den skønhed han gav mig:

Den fineste taske fra Amust, som jeg da vi gik på strøget for flere uger siden, pegede på i et vindue. 
Han huskede det, og havde købt den til mig. 

Jeg blev så glad. Og forfjamsket. Og genert. Men han smilede bare, og sagde at han nød at forkæle mig. 

Så da vi endelig vendte næsen mod svigerforældrene var jeg helt ekstatisk, og slet ikke så nervøs mere.
Og det var der heller ingen grund til. Det var super hyggeligt. Hans forældre kunne sagtens kende mig fra dengang i gymnasiet, og stemningen var derfor dejlig afslappet. Vi fik grill-mad, og pandekager til dessert, og jeg nød at være i selskab med Handy og hans familie. Han nussede mig og kyssede mig foran dem som var det det mest naturlige i verden, hvilket gjorde mig helt rolig, og enormt glad.

Så alt i alt en virkelig succes. 

Min allerbedste (og eneste) 3/4-års fødselsdag.

// Over and out

fredag den 15. juni 2012

Svigermonsters

Så er det idag. I aften. Om 10 timer ca, for at være præcis.
Hvorfor skal det alti være så skræmmende at møde svigerforældrene?! Jeg har kamppanikket hele morgenen, prøvet hele mit klædeskab uden overhovedet at finde noget der bare tilnærmelsesvis ser godt ud, glattet hår, krøllet hår, glattet igen, og ellers generelt bare haft lyst til at lægge mig i NATO-stilling og begynde at græde.

...


... For helvede!

Ønsk mig lige held og lykke, ikke?

// Over and out

torsdag den 14. juni 2012

Tough Hood Husum!

"Gør du det EN gang til, blæser jeg knoppen af dig!"

....


......


..?!!

Såden er min morgen så startet. Jamen hallelujah.
Jeg var såmend bare ude og løbe en lille (motherf**king dræbende og på jeg-hoster-lungerne-op-om-lidt-måden) morgentur, da jeg røg i verbal nærkamp med rockertype.

Jeg lullede rundt på villavejene i Husum downtown, og skulle over vejen ved en almindelig fordgængerovergang uden lysregulering (det lød meget trafikskole-agtigt. Hvad hedder de der overgange med orange lys ellers?!). Anyways, der kommer ingen biler, så jeg begynder at lulle over, da der pludselig kommer en bil med noget nær raketfart imod mig, og jeg må tage røven over skulderen for ikke at blive kørt ned, da han bare forsætter over fodgængerfeltet uden at stoppe. Jeg bliver super forskrækket, og rækker ham fingeren, idet jeg løber videre.

Ser så til min overraskelse, at han stopper (?!), åbner døren, og råber noget efter mig. Men da Krumme går all in på "Man er som man eeeeeer" i mine ører, hører jeg ikke hvad han råber. Jeg sender ham derfor blot et provokerende luftkys, og forsætter ned af en sidevej.

Og hvad gør idioten?! Han følger fanme efter! Han kører over i modsatte bane, op på siden af mig, og begynder en orddiarré der er så voldsom, at jeg får helt lyst til at kaste en pakke Imodium i hovedet på ham.

Ord som "Narkoluder", "Afdankede kælling", "Fede so" og "Narkokælling" (dejlig at høre, at han kan variere) fløj gennem luften, mens jeg egentlig bare gik langs bilen, stadig til et soundtrack af Krumme, hvilket egentlig gjorde det hele ret komisk:

 "... Og så tælle til 10 *Narkoluder!* , og så får man AAAALT deeeet *Kælling!!* man kan liiiiiii'!"

Og så valgte han at afslutte med at råbe, at "hvis jeg nogensinde rakte fuck af ham igen, så ville han kraftedeme blæse knoppen af mig", vende bilen, og køre op på fortovet, og så tæt på mig, at jeg måtte presse mig ind i busken, for ikke at ende under den sænkede WV Golf.

Jamen godmorgen!

SÅ er vi fanme igang i Husum!

// Over and out

onsdag den 13. juni 2012

Hvorfor har ingen fortalt..

.. at morgensex er stærkt undervurderet?!

Her ligger jeg, klokken er lidt i et, og jeg er lige vågnet igen, efter en morgen hvor vi stod op kl. 6, kun for at bruge al tiden på... Nårh ja. Kaffen blev kold, Handy kom for sent, og jeg har stadig ikke fået læst en linie til eksamen på mandag, men alligevel var det det hele værd.

Nu ligger jeg her som en klasket spegesild med skægpest på både hage og inderlår, men med et smil der ikke kan tørres væk.

Men jeg må igang. Nu.

...

Eller om 5 minutter.
Skal lige se "Say Yes to the Dress" på TLC - min nye absolutte favoritkanal - hvem skulle kunne vide at der fandtes SÅ mange skønne programmer?! Og så på een enkelt kanal: Brudekjoler, horror-moms, sex-fetish-psykos og damer med to tissekoner. Jamen altså. Guf.

Og så skal jeg nok lige have ryddet lidt op. Her ligner ground Zero. Har fået nogle af Mors ting hjem, og skal på en eller anden måde have fundet plads til det hele.

Hvis jeg lader det stå længe nok, trænger det måske bare ind, sådan på osmose-måden?

Skal også have solgt et par ting idag. Eller sat dem på trendsales:

Karen Millen kjole som desværre er for stor

Romantisk pelsstola fra Noa Noa - ubrugt - jeg har bare en i forvejen.

Det samme med denne skønne, ægte ræv. Jeg har en i forvejen. 

Må hellere se at komme igang nu... Om lidt.. 10 minutter.. 

// Over and out

ps. Velkommen til de nye læsere i Rodebutikken!

mandag den 11. juni 2012

Jeg lever endnu

... Tror jeg nok.

Efter onsdagens udfordring med at rydde op i mors ting, måtte jeg trække mig tilbage og rekreere. Det var godt nok ikke særlig sjovt.
Måtte ovenikøbet afslå ellers fantastisk hygge-date med to skønne blogger-piger, og bare flade ud herhjemme med en kop te og min egen selvmedlidenhed.

I weekenden smuttede jeg så til udkantsdanmark på rehabilitering hos mine Bedster, blevet fedet op, og nu er jeg hjemme igen, med lidt mere energi end før.

Nu venter bare eksamenslæsningen, arbejde og mere oprydning i mors ting, samt et par sociale arrangementer, så jeg ikke sygner helt hen.
Torsdag skal jeg se min søde venindes nye lejlighed på Amager, og fredag... bom bom bom.. Har Handy inviteret mig hjem til hans forældre. Jeg er ved at dø af nervøsitet. Det er jo mange år siden jeg sidst har mødt nogens forældre! Jeg har helt glemt hvordan man giver et godt førstehåndsindtryk. Anyways, skal jeg bruge de næste fire dage på lige at tabe mig på overarmene fordi min nye besøge-svigerforældrene-bluse (det blev jeg jo nødt til at købe. Man skal aldrig gå ned på udstyr) er ærmeløs, få pæne negle og skabe illusion om at jeg er et helt, helt afbalanceret menneske der kan være en god kæreste for deres søn.
Hvad de ikke ser er, at 30% af mit kropsfedt sidder på overarmene, men at jeg skjuler det ved ALDRIG at holde armene helt ind til kroppen, har utrolig flossede negle pga. stress med skjuler det med neglelak, og i øvrigt er helt forstyrret og neurotisk.

Hjælp.

// Over and out

onsdag den 6. juni 2012

Frøken Rodebutik adores


Metallic Cute Dress - Karen Millen
ca. 1.560 kr. her

DECADENT 330-Dark elephant

1.200 kr. herr
Stud/ Nelly Shoes
379 kr.her


Drømmer lige lidt om ovenstående skønne sager, mens jeg kæmper for at holde dankortet i pungen. Jeg kan ikke afvise at måtte belønne mig selv med en gave senere, når jeg har brugt hele dagen på at rydde op i min mors ting. Fun day? I think not.

Jeg håber jeres dag er bedre end min.

// Over and out

tirsdag den 5. juni 2012

Altså ikke for noget vel

Men altså. Ikke at det gør noget selvfølgelig. Og det rører mig da ikke. Naturligvis ikke.
S har fået en (måske) kæreste. I lørdags sad jeg hjemme ved en klassekammerat og hyggedrak inden byen, og en veninde slynger i en helt anden sammenhæng ud, at S da havde fået en kæreste? Bum bum. Og NEJ, det rører mig ikke. Virkelig. I hvert fald ikke meget. Gik kun lige i falset en enkelt gang, da jeg spurgte om hun var sikker. Det var hun. Hun havde mødt hende i byen sammen med S og de andre. Tsssk.

Og det er jo ikke fordi jeg ikke er glad. For det er jeg virkelig. Forelsket (i Handy!!) og glad og på naturens lykkepiller og alt det der Hallmark-fis. Men jeg skal måske bare lige vænne mig til det. For noglegange så er det altså bare som om, at der sidder en lille skrap dame inden i mig - Singlepigen. Hende der elsker ballade, mænd og store drinks på drink-like-there-is-no-tomorrow-måden. Som ved små bitte, helt ubetydelige og oftest uforudsete hændelser, begynder at kæmpe og kradse sig op til overfladen med en øresønderrivende larm, på niveau med negle-mod-papkasse (Jeg ved det plejer at være negle mod tavle. Men kan virkelig ikke have lyden af papkasse. Er jeg den eneste?!).

Anyways- så kommer hun frem og forstyrrer hele 2700-happiness og Alice-i-eventyrland-scenografien med sine grimme gamle vaner og lyster.
Og det er dumt. Jeg ved det godt. For det burde jo ikke betyde noget, om S har en kæreste eller ej. Og det gør det heller ikke - jeg kan jo ikke li' ham på den måde - jeg tror bare jeg fik et stik af sorg over, at det vi havde, er slut. Uanset om det bare var bizar sex.

For lige at afrunde, så skrev jeg til ham igår. Baaaaare lige for at høre hvordan det gik (løgn,løgn,løgn). Og fik henad samtalen helt, helt casual spurgt, hvordan det gik med kærligheden, og at jeg havde hørt at han havde fået en kæreste. Og hvad gør manden? Han nægter! De næste 5 sms'er brugte han på at nagle fast med titommerssøm, at han ihvertfald ikke havde en kæreste, og hvor jeg havde hørt det, og DET havde han altså ikke.

Hmm... Jeg giver op. Liv er for indviklet til at jeg lige magter det.

Lørdagsbytur gik i øvrigt af helvede til. Halvdelen af dem jeg skulle i byen med, skred uden et ord. Idioter. Men endte i den helt rigtige seng - Handy's.

// Over and out

lørdag den 2. juni 2012

Nu bliver det fandme spændende

Jeg skal i byen idag. Jeg skal i byen for første gang p.s. (Post-Singleliv). Dvs. at jeg for første gang i et år skal:

- Lade være med at ringe/skrive/sende røgsignaler til S om knaldedate
- Lade være med at ende i nogens seng (med mindre det er min egen ELLER Handy's)
- Lade være med at knalde folk jeg tilnærmelsesvis ikke engang kan fornavnet på (har virkelig nærmest glemt hvad Hestepikken/Jyden hed rigtigt?!)
- Lade være med at drikke så meget, at ovenstående punkter bare virker som en pissefed ide.

Og for GUDS skyld lade være med at sige følgende sætninger:
- "Hvem skal have et bodytequila?!"
- "Om jeg skal have et?! JAAA!"
- "Scckhal vi ikke hjem til dig??"
- "S? Er du i BYYYYEEEN?"
- "HESTEPIK? Er du i BYYYYEEEN?"
- "*Indsæt selv tilfældigt mandenavn fra telefonbogen* Er du i BYYYYYEEEEN?"

Fandens også.

Kan jeg mon det? Jeg SKAL sgu. Ellers kan jeg da håbe at Moder Natur er med mig, og lader den fandens menstruation komme, som hun har givet mig fantom-smerter for de sidste 3 dage.

Jeg vil smutte på arbejde - ekstravagt som jeg i et øjebliks begejstring kom til at sige ja til. Jeg fortryder bittert.

// Over and out - fra Rodebutikken, der stadig har lidt svært ved at se sig selv i "Nej tak, jeg skal ikke have flere shots"-rollen.

fredag den 1. juni 2012

Distortion? Ja det er fint.

Dig der Distortion? Pænt af dig at tilbyde dit ølfyldte, larmende, festglade og tømmermændfremkaldende jeg, men jeg tror jeg takker nej tak. Ellers tak. Og da slet ikke i regnvejr.

Jeg tror hellere jeg vil tilbringe aftenen sådan her:

Salat: Tjek. Melon: Tjek. Kaloriebombekiks: Tjek. Ben&Jerry's fudge: Tjek. Nyeste Woman: Tjek. Disneysjov: Tjek.

Tror jeg har det hele. Alt der skal til, for at man med god samvittighed kan ligge under dynen og være nedern og menstruationssur, mens folk inde i midtbyen bliver sjaskvåde og fulde. 

Så til Distortion: Vi ses måske imorgen. Hvis jeg gider. Og hvis Q8 alligevel er løbet tør for Ben&Jerry's.

// Over and out