Afdelinger i Rodebutikken

tirsdag den 18. februar 2014

Dining Week, Valentine & røven i vandskorpen

Har det pt. som om, at jeg aldrig når at trække vejret og lade op, inden det der liv igen insisterer på at presse mig til randen af fornuft.
Skolen har overvældet mig med alle sine nye indtryk, rutiner og begreber, og det har resten af mit liv ikke rigtig fattet - i hvertfald kører det stadig lystigt videre og jeg hænger på med fingerspidserne.

Men jeg tror (håber?) at de fleste andre studerende har det på samme måde.
Slagelse og jeg er ved at lære hinanden at kende - ved nu, at uni praktisk talt ligger placeret ovenpå skinnerne, og jeg derfor tilnærmelsesvis bliver kørt til døren hver dag, af det kære DSB.
Ved desuden, at man fra direktionens side formegentlig har besluttet, at almindeligt toiletpapir er overvurderet, og derfor har udstyret samtlige toiletter med en anordning, der konsekvent kun spytter ét enkelt, lowbudget stykke papir ud, i størrelsen 7*7 cm, og så tyndt at du kan se igennem det.

… Det har resulteret i væsentligt længere ophold på skolens toiletter end normalt, da jeg hver gang insisterer på en kamp om at få en mængde papir ud, der som minimum sikrer, at jeg ikke risikerer våde fingre - en kende besværligt, irriterende og en smule pinligt, når ens helt nydannede studiegruppe står udenfor og venter…

Men ellers går det ok. Sådan da.

Heldigvis har jeg jo Bornholmeren, der igen igen viser sig som dagens mand, og i sidste uge tog mig med langt væk fra bøger, excel-ark og efterspørgselsfunktioner, og med ud til CPH Dining Week.

Egentlig pænt lækkert at få andet end rugbrød og yoghurt for en gangs skyld.

Torsdag var vi på Kungfubar2, og fik lækker asiatisk mad. Er man til sushi, er stedet her lige sagen.


Fredag tog han mig med på Nimb, som jo i sig selv er ren lækkerhed. Snobbet, men lækkert, og utroligt sjovt at sidde og være helt normal blandt meget (synes de selv) fine folk.
Maden var lækker, og bagefter gik vi på Dalle Valle (det ved man hvad er!) og fik dobbelt op på drinks.


Slet ikke ringe! Det er første gang jeg deltager i Dining Week, men bestemt ikke den sidste - vejen til mit hjerte går helt sikkert gennem maven.

Og så kan jeg godt klare en måned mere med rugbrødsmadder og kylling/pasta-kombinationer.

// Over and Out

mandag den 10. februar 2014

2 år

I weekenden ramte vi 2 år.

2 år siden Mor begyndte at gå i forvejen mod paradis. Det føles helt surrealistisk. Det første år trøstede jeg mig (blandt andet) med, at hu ni det mindste havde været i live i året 2012, og på den måde ikke helt havde forladt mig. I 2013 var det helt anderledes. Det nåede hun aldrig at blive en del af. Nåede aldrig at sætte sit fine aftryk på året, eller skrive med sine fine bogstaver i en kalender, hvor "2013" stod på forsiden. Troede på den måde derfor, at det havde nået sit lavpunkt, og det derfor ikke kunne blive værre.

Men så kom 2014. Med alle sine (allerede) dejlige oplevelser og håb og planer - og guess what! Hun er her sgu ikke! Og det fik vi lige sat en stor fed streg under i weekenden.

Ikke at sorgen ikke er der hver dag, men på mærkedage bliver der kun gnedet salt i såret. Så meget, at jeg i første omgang slet ikke fik kæmpet mig op på kirkegården med blomster. At se en dato der kun bliver fjernere og fjernere, er hjerteskærende.

Men men. Jeg ville jo gerne lægge blomster. Og jeg ville jo gerne have lov til at tænde et lys for hende. Og det vidste Bornholmeren. Så han endte med at give mig et ganske blidt spark bagi, tage med ud på kirkegården, og støtte mig da jeg stod der og syntes at alle var nogle røvhuller, at stenen stod forkert (selvom den stod præcis som den plejer) og at verden i øvrigt var kold og uretfærdig.

I virkeligheden er jeg jo stadig bare en lille pige der har mistet sin mor. Også efter 2 år.

// Over and Out

" Life is temporary. Love is forever "

onsdag den 5. februar 2014

Pige med perleørering

Ville bare lige dele min allerførste oplevelse med etsy.com.

Tjek dem lige!

Et par super fine perleøreringe, hvor vedhænget kan tages af - jeg har derfor valgt at have vedhænget på i det ene øre, og blot den lille perle i det andet. 

Jeg er virkelig positivt overrasket over både produkt og service - de er super fine i deres rosaguld farve og hvide skinnende perler, som giver et feminint twist når de samtidig med det klassiske udtryk giver lidt skævhed når de er asymmetriske. 

De kommer hele vejen fra Kina, men har ikke lidt skade af rejsen, og virker i øvrigt til at være nogenlunde, rent holdbarhedsmæssigt, og til 76 kr er det jo ikke til at klage over - kinabras ftw! 

Desværre kan jeg ikke umiddelbart finde forhandleren af de fine øreringe mere, men der findes tonsvis af ligeså flotte skatte på etsy.com - jeg tror i hvert fald ikke det er sidste gang jeg svinger dankortet derinde..

// Over and Out



tirsdag den 4. februar 2014

Store beslutninger

Lige midt i studiestart, pendlerliv og SU-økonomi, befinder jeg mig pt. i en tilstand af ekstase. Årsagen er (som oftest) Bornholmeren.
I søndags inviterede han mig på brunch efter vores morgentræning (bare lige for at retfærdiggøre den uforskammede mængde af croissanter, røræg og pandekager der røg ned efterfølgende), bare fordi han havde lyst.
Men der var åbenbart en lille bagtanke. Han ville fortælle mig noget….

(wait for it….)


Han fortalte mig da bare helt stille og roligt, at han havde tænkt en del over det, og hvis jeg havde lyst, så ville han foreslå at vi skrev os op til 2-værelses lejligheder i min boligforening. Som i: Han vil flytte sammen. Med mig. På Nørrebro! (Hahah, beat ya, Vanløse!)

Blev først helt paf. Sagen er jo den, at han bor I hans forældres lejlighed I Vanløse, som han planlægger at købe, for derefter at sælge videre på det fri marked. Det giver et par skattemæssige fordele, og dermed en sjat penge.
Og indtil nu har han ved små hentydninger følt stemningen for, at jeg kunne flytte ind hos ham i Vanløse, og vi dermed kunne bo der et par år, før han sælger.

Og jeg har meget tydeligt indikeret tilbage: Not.gonna.happen.

OG så troede jeg faktisk, at den var lukket, og hvis vi på et tidspunkt skulle flytte sammen, så blev det i en ny, fælles købt lejlighed, som hverken lå i Vanløse eller på Nørrebro, da han ofte tidligere har udtrykt sin afsky overfor min bydel.

Men det har åbenbart ændret sig. Som han sagde, lige der henover morgenkaffen, så er han ligeså stille blevet gladere for Nørrebro med alle dets fordele og charme, og egentlig ikke ville have noget imod at bo til leje med mig et par år inden vi køber noget sammen.

Så sådan blev det. Jeg blev ellevild, lykkelig og endnu mere forelsket, og igår ringede jeg så til mit boligselskab og fik dem til at sende mig papirer, der skal give mig adgang til de interne ventelister til de større lejligheder.

Hurra! Der er en mand der elsker mig, vil bo med mig, og endda bo med mig i min bydel!

Ikke for noget, men livet er faktisk helt ok nogle gange. Også selvom man bruger +2 timer på transport, efter en enkelt forelæsning allerede er håbløst bagud og har spist lidt for mange kager I weekenden, hvilket allerede kan ses på hofterne.

EKSTASE I SAY!

// Over and Out



lørdag den 1. februar 2014

Dirty Laundry

Stod i formiddags ved en skillevej i mit og Bornholmerens forhold.

Det var vaskedag. Jeg har siden torsdag levet mit liv i Vanløse, og havde derfor efterhånden en lille bunke vasketøj. Jeg tøvede ikke en kende med at smide træningstøj, jeans og sokker i IKEA-posen, der i forvejen indeholdt alt hans vasketøj.

Men så lå de der.


Trusserne.





… Skal man smide dem i? Kan forholdet klare det? Er vi nået dertil endnu?

Vidste faktisk ikke, at det var så stor en deal for mig. Og så alligevel. Who are we kidding? Pigetrusser er ikke altid lige lækre og sexede.

Men han ser dem jo (og tager dem glædeligt af undertegnedes korpus) hver dag, så hvorfor ikke?

Eller er det alligevel for intimt, at han måske/måske ikke ser dem, liggende der i bunken?

Må indrømme, at jeg tænkte længe over det, før jeg endelig besluttede at smide dem med. Bare sådan helt hurtigt lade dem glide ned langs siden, ind nederst i bunken mellem tennissokker og sengetøj, med blikket vendt helt unaturligt væk fra gerningsstedet. Og så naturligvis kun de pæne af dem. Resten kommer stadig med hjem til Nørrebro og får en tur i industrivaskemonstret, med ekstra kraftig centrifuge og Billedbladet fra august 2002 liggende kækt på toppen.

Så håber jeg bare, at han også er nået dertil i vores forhold, hvor beskidt undertøj er en "no beggie"… Eller flipper mænd bare ud over den slags?

Puha…

Måske er det bare mig der er sart - muligvis også fordi jeg var gennem nøjagtig samme tankemønster da tamponer og bind flyttede ind i badeværelsesskabet..


// Over and Out