Afdelinger i Rodebutikken

fredag den 30. november 2012

Rodebutikkens komplette guide til et break-up: Fase 4

Fase 4: The City
- med eller uden "the sex and..."
I denne fase skal det hele drikkes væk. Man duller sig op, tager clutch'en under armen og drager mod Indre By for at alliere sig med veninde. Og så består resten af aftenen i store træk af alkohol og musik.



// Over and Out - på jeg-skal-i-hegnet-måden

torsdag den 29. november 2012

Men der er jo også gode ting... tror jeg

Ja. Nu skal vi ikke være så sure (føl jer ikke ramte. Det er faktisk bare mig der skal prøve at lade være med at være så trist og sur hele tiden, men jeg tager jer med i faldet for ikke at føle mig alene.)

Vi Jeg skal for eksempel glæde mig over at:

- Jeg fik 12 i Human Ressource Management. Glemte faktisk bare at fortælle jer det. Det er helt rigtigt. Se selv:
- Jeg har faktisk weekend nu. Eller. Jeg skal stadig skrive på mit uduelige, umlige, på-tværs-agtige, snegle-langsomme bliver-aldrig-færdigt bachelorprojekt, men jeg har fri fra arbejde. Og det er jo dejligt.

- Jeg har førkøbt min egen julegave. Vil I se hvad jeg får? Ja I vil så. Se lige denne skønhed:


Kappe, "Benne" fra 2nd Day Birger et Mikkelsen  - kan købes her

Jeg var så heldig at finde den ubrugt på Trendsales, så jeg slap lidt billigere end på deres webshop - uanset hvad, er den helt fantastisk. Jeg ÆLSKER den. Virkelig. 
Den er min nye kærlighed. Fuck mænd. Den her sag har læder i kanterne, for Gods sake! 
Min plan var faktisk at pakke den ind og vente med at gå med den før til jul, men tror ikke jeg kan vente. Vil nemlig så gerne bruge den til det næste glædelige event:

- Julefrokost! Der er julefrokost i banken på næste fredag, og sammen med kjolen fra Won Hundred, kan kappen jo lige sætte prikken over i'et - også selvom jeg hurtigt smider den (på den ikke-skanky måde) 

- og så synes jeg faktisk, at dagens gør-det-selv-projekt i form af en juledekoration på anti-granmåden (Det drysser, det sviner, det brænder voldhurtigt - ja, dårlige erfaringer, og det er bare irriterende. Never ment to be in a juledekoration post-børnehavealder) er gået ret godt. Faktisk:
Juledeko på den minimalistiske, underspillede måde. Jeg synes selv den blev ret fin. 
Jeg har brugt Kalenderlys fra Netto, Små glaskugler fra Søstrene Grene, perlekæde fra IKEA og almindeligt ler. Englevingerne fik jeg af min mormor i en juledekoration fra sidste år.

Så alt i alt er der jo små ting at glæde sig over. Selvom det kan være svært i en hverdag der pt. domineres af Man-problems (puha), Bachelorprojekt der bare hverken vil det ene eller det andet, og 20+ timer i banken. 

Nu vil jeg nyde min dekoration i vindueskarmen der bare venter på at blive tændt på lørdag, mens jeg har en fræk date med min bilagsliste. 

Har I (trods alt) også noget at glæde jer over, og som kan få motivationen lidt op? 

Ellers får I lige lidt motivation med på vejen:

#Badhumour

// Over and Out 

tirsdag den 27. november 2012

Jamen så fuck fuck da

Min dag startede ca. sådan her:

Det er jo 7 års ulykke lige ned i lommen. Great! Og det valgte så åbenbart at begynde umiddelbart efter at spejlet afgik ved døden;

- Træder i et skår da jeg skal rydde op (og nej, havde ikke sokker på, så hej lille bitte, men stadig store nok til at gøre røv ondt flænge på trædepude)
- Yoghurten er sur (og ja, det finder jeg ud af på den klamme, spisende måde)
- Mit hår har tilsyneladende valgt at dø over natten, og har delt sig i to lejre; den ene lejr knækker bare af og efterlader frizzy elektrisk look, og den anden holder massiv stand og angriber enhver børste, kam eller hårtørrer der vover at nærme sig.
- Bløder igennem på arbejdet, og må krybe langs væggen og undgå siddende stilling den sidste halve time
- Spilder helt nyindkøbt 44 kr dyr (?!) Ice blend med mint og Guldchokolade/mokka ud over baressogulv på kgs. Nytorv. I myldretid.

Fuck.


My.


Life.


Tror lige jeg går ud og spørger kokken om han ikke kan stoppe med at hælde mere tis ned i den suppe der hedder uge 48.

Andre der også har haft en sucky tuesday?

// Over and Out


fredag den 23. november 2012

Rodebutikkens komplette guide til et break-up - Fase 3

Fase 3: The Hate
I denne fase har man fået styr på de værste traumer, og er klar til at diskutere ALT fra A til Z med sine veninder, og i store træk rive enhver lille detalje i småstykker af overanalyse. 

Tilsæt helst god mad: 

Her kan man rase ud, og være sikker på at der er en der giver dig ret i, at han er en skiderik. Igen. Og igen. Samtidig med at I fejrer din nyerhvervede frihed, og skråler med på "I will Survive". 



// Over and Out

onsdag den 21. november 2012

Rodebutikkens komplette guide til et break-up - Fase 2

Fase 2: Kalorier
I denne fase er vi nået til erkendelse og afmagt. Hvilket kun kan afhjælpes af: Trøstespisning. Helst på klammo-måden, og med en masse tøsefilm. Jeg valgte at tilbringe denne fase sammen med mine to yndlingsmænd: Ben & Jerry, som altid står klar til at hjælpe i deres kølige skjul. 

And dear fellow ladies, I give to you: 
Mine favorit-feel good film
Twilight, Notting Hill, Sex and The City - the Movie, Water for Elephants, Den eneste ene & Pretty Woman.
Mangler jeg nogen? Hvilke er jeres yndlings-tudefilm?

Konklusion: Godt jeg skal op og træne imorgen. Men det hele værd. Nogle gange skal det bare ædes ud. 

// Over and Out

Rodebutikkens komplette guide til Break-ups: Fase 1 (forsat)

Jaja, jeg sagde jo at jeg rasede ud. Så der kommer lige lidt mere shopping-treats:

Hue med matchende, feminine vanter fra H&M

Ankelstøvler med frynser fra Gina Tricot

Lækker lille taske med guldnitter i bunden fra Gina Tricot. Den er jeg virkelig helt vild med.

Skøn, blød cardigan med stjerner i strik og palietter fra Vero Moda


Fantastisk at kunne fylde sit skab med alle de fine skatte jeg har fået med hjem. Omend primitivt, så hjælper det på humøret, og på vejen mod næste fase...


// Over and Out

Rodebutikkens komplette guide til Break-ups: Fase 1

Fase 1: Shopping. 
Denne fase er fornægtelsesfasen. I denne fase skyder du det hele fra dig, og får afløb gennem dankortet. Bevæbn dig med en flaske vand og nemt tøj, og så er det bare afsted. Gå i alle de butikker du har lyst til - og vigtigst af alt: Tænk IKKE på priserne. Faktisk er det bedst slet ikke at kigge på prisskiltet. You like, you buy.

I får lige et par billeder af nogle af de ting jeg rev ned fra hylderne igår:

Den perfekte "lille sorte" (endnu en til samlingen) fra Won Hundred. 
Perfekt til julefrokosten d. 7. med banken

En fin, julet, lang halskæde med stjerner fra Pieces


Et dejligt vamset (staves det virkelig sådan?!) tørklæde i skønne lilla nuancer - fra Gina Tricot

Oversize sweater & læderbukser fra H&M - Elsker kombinationen af det bløde, feminine og det rå.

Fin oversize halskæde købt i VILA. 

Yndig guldring fra Bianco Accesories

Har i øvrigt også købt et fint lille sæt undertøj fra H&M, men følte det lidt underligt at nærvise det. Men pænt, det er det. 

Slet ikke værst at rase ud gennem forbrug. Og hva' fa'en. Det er jo bare penge!

// Over and Out

tirsdag den 20. november 2012

Det hjalp...


Jeg gik på trøsteshopping idag. The BIG edition. Det tog måske lidt overhånd til sidst. Men det hjalp på klumpen i halsen og den knugende fornemmelse i maven. Primitivt, men effektivt.

Han havde ændret civiltilstand imorges da jeg vågnede. Så havde ikke rigtig andet valg vel? Så jeg tog på shopping på mega få-det-ud-gennem-dankortet-og-vent-på-at-bankrådgiveren-ringer-og-siger-stop-måden.

Et par bukser, en sweater, en cardigan, et par støvler, en hue + matchende vanter, to halskæder, en kjole (Lullies fine kjole fra Won Hundred - den er SÅ fin!), et sæt undertøj, et par strømpebukser med stjerner, en lille taske og et stort tørklæde. 

Må vise det hele i etaper, for tøj og andet godt for 2363 kr er ikke sådan lige at tage billeder af kl. 22.05  en generelt træls tirsdag. 

I øvrigt, mange tusind tak for jeres søde kommentarer! Sender krammere ud til hver og en af jer.

// Over and Out - fra Rodebutikken der virkelig også snart skal have nærvist billeder af de fine puder jeg fik lavet i weekenden (hint: Se lige de skønheder i sengen!)

A break with an "up" attached

Ja så sidder jeg her igen.

Må jeg være med i det der single-klub? Har i øjeblikket kun tårer og magtesløshed at tilbyde, men håber det ændrer sig.


Lort.


// Over and Out

mandag den 19. november 2012

Are we on a break?

Handy og jeg tog en snak igår. Som endte med en masse råben, smækken med døre og banken i bordet,  usmukt akkompagneret af tårer fra begge parter.

Og nu er der stille.... Vi befinder os i ingenmandsland, hvor man ikke rigtig ved hvad der er frem og hvad der er tilbage, og ja; Hvad der er tilbage. Er der overhovedet noget? Eller er det hele bare slut?

Han skred hjem til sin X igår efter skænderiet. Så det på facebook imorges hvor han endda nærmest reklamerede med det i en status med tilhørende flaske vin. Resultat: Jeg blev rasende. Og er det stadig.


Så nu ved jeg faktisk ikke lige hvad jeg vil.


Tror lige jeg går ud og råber røv ad hele verden. Mon det hjælper?

// Over and Out fra Rodebutikken som nu muligvis er single - once again. 

torsdag den 15. november 2012

Skam dig!

Ja nok bør jeg måske også have lidt røde ører for hvad jeg går og fucker op her i en helt almindelig uge 46, men den særling der har skrevet dette og af uransagelige årsager er endt på MIN blog, burde virkelig sømmes fast i skammekrogen, gennem fjederen med et rustent søm:


FY.FOR.SATAN! Faktisk er jeg glad for du endte på min blog kammerat, og ikke fandt hvad du søgte.

Men så fik jeg da også set lidt nærmere på, hvad (lidt mere normale, og knapt så klamme) folk ellers googler:


Ehm. Godt for dig? Tror jeg? Ved ikke rigtig hvad den egentlige mening med denne søgning er... 


Her måtte jeg faktisk også selv lige google, for at finde ud af om de har glidecreme i føtex. Det viser sig, at hvis man bare skriver "Glidecreme" i søgefeltet, foreslår google det helt af sig selv:

Der må åbenbart være virkelig mange der køber sine friktionsolier i Føtex. Er deres mærke bedre end andre? Har de så også både en "budget" og en "princip!" udgave?


Det er vi mange der ikke gør... 


Nå, jeg smutter en tur ind i dynerne - det er det farlige ved at have skrivefri. Middagslur bliver jo pludselig en mulighed! 

// Over and Out

onsdag den 14. november 2012

Hvornår får jeg en tilsynsførende?!

Dagens opture:

- Twilight Braking Dawn part 2 (ja, jeg er fortabt i teenageromantik og lækre, halvnøgne mænd. Virkelig. Can't help it. Og den var virkelig god, hvis nogen vil vide det. Ku' sagtens se den igen. En milliard gange)

- Far har sat hylder op på badeværelset mens jeg var i biografen

- Jeg har igår talt ud med Handy om hele leverpostejsfasen, og føler mig idag helt lettet.

- Har skrevet yderligere 2 sider på mit speciale


Dagens nedture:

- Jeg blev bedt om at vise ID da jeg skulle købe panodiler på apoteket (?!??)

- Far har sat skæve hylder op på badeværelset mens jeg var i biografen (det er kun omtrent 4 mm, men mit perfektionistiske øje har det som om en syl gennemspider det, hver gang jeg ser på dem. Hold nu op, Rodebutik. Det er der sgu da ingen normale mennesker der ser! Ih. Ender med at jeg beder ham om at bore dem om. #forkæledemøgunge)

- Handy har siden igår kørt meget lav profil, og gider nærmest ikke svare med mere end 4 bogstaver og et punktum i hver besked. Nå.

- Har skrevet 2 sider på mit speciale, ja - Det er bare litteraturliste og bilagsliste. Tæller det? Nejdetgørsguej.com.


Har i øvrigt nu bevæget mig ud på meget dybt vand. Eller. Ved faktisk ikke engang om det er min skyld... Eller jo. Kunne jo godt have ladet være med at begynde at svare på hans sms'er igen. Ikke. Det ved jeg godt. Og jeg kunne have ladet være med at smile fucking stort og bredt til den åndsvage telefon hver gang han skriver...


Men er det der nu min skyld?!



Ja, jeg ved der kommer en masse "shame on you"-kommentarer nu. I know! Men vidste rent faktisk ikke at det var sådan han havde det. Troede dgu da bare det var sex han var ude på! Og måske er det stadig bare det. Og dette er derfor bare et klamt ledt mande-trick. Lort.

Nå. Vi snakker lige om noget andet ikke? Se lige her, det er skægt:


#Overspring/fornægtelse-mit-liv-er-for-kompliceret-til-at-måtte-leves-uden-ansvar+dårlighumor. 

Hvornår er det lige at mine plader bliver klippet??

// Over and Out 

mandag den 12. november 2012

Billeder og Bekymringer

Det begynder så småt at ligne noget herhjemme. Her er stadig flyttekasser, løstliggende ledninger, værktøj og trappestiger, men nu er det til gengæld blevet krydret med stearinlys, hygge og nips.

Den fine hvide stol jeg har arvet fra mor, med bøger med skønne titler; "Kunsten at gå i Høje Hæle" og "Love Letters of Great Men"
Min elskede, mega fede retrorøde telefon - min mors gamle
* Nye, lange handsker med broderi, der pynter så fint på mine hænder - fundet i Lisbeth Dahl til 50 kr
Natbord med bog, min lille hoptimist og rødt, retro rejseur, som jeg har fået af min mormor
* Vasketøjskurv fra ILVA, med min nye toiletpung og handsker - begge fra Lisbeth Dahl *

* Ny lanterne fra IKEA's juleserie 2012
Bloklys i fine, sarte farver fra Søstrene Grene 
* Vaser fra IKEA
Min pæne, nye, bløde, anti-sovesofaagtige seng (vidste slet ikke, at man kunne elske en seng SÅ meget) 
Tindåser fra House Doctor
Lidt hygge i vindueskarmen

Resten af lejligheden ligner til gengæld lort. Men sådan er det. Lidt ad gangen, ikke? 

Og så til de der bekymringer. Både overfor mig selv og overfor jer. Så jeg kan ligeså godt komme ud med det, og få det overstået. Så here we go:

1. Jeg er begyndt at snakke med S igen. Ja. So judge me. 
2. ... Og jeg kan li' det.
3. Men jeg kan stadig ikke finde ud af det der med Handy. Han er jo skøn. Og sød. Og kærlig. Og alt muligt. Men han er bare.... Leverpostej*. 

Er nået dertil, hvor når han kravler nøgen op i min seng, er det eneste jeg tænker på: "Bare nu mit lagen ikke bliver helt beskidt..." 

... Jamen for F*'#ing Christ Sake?! 

Tager lige og kaster mig ud i det der Mandag - der er så meget Skodness i forvejen, at jeg lige kan smide ovenstående om i baghovedet. Bare lidt endnu #løberfrasineproblemer.

// Over and Out




* Definition på begrebet Leverpostej: Leverspostej betegnes som fint, ok. Du kender smagen, du kender lugten og udseendet, og du kan godt li' leverpostej. Men du elsker det jo ikke, vel? Det er jo ikke en smagseksplotion. Det er bare.... Leverpostej. 

mandag den 5. november 2012

Status på liv

Sidder fladet ud i min sofa, midt i 50 kvm Husum-lejlighed på første, mens min underbo hører 90'er hiphop. Kan ikke helt finde ud af hvor jeg skal ende og hvor jeg skal begynde i de 32 flyttekasser der står som en fæstning rundt om mig, og som i øvrigt er omgivet af omkring 42,5 % af IKEAs samlede lagerbeholdning (værdi: ca. 6574 kr) og løs-genstande i form af affaldsposer, bøjler, viskestykker og pyntepuder. Puha. Laver lige en liste - for overskueligheds skyld.

Haves:
- 2-værelses lejlighed i Husum inkl. helt splinternyt køkken (se lige!!):


- 32 flyttekasser, unummerede og uskiltede (det virkede så overflødigt at skrive indhold på dem. Big.Fucking.Mistake. Kan stadig hverken finde toiletpapir, tandbørste eller p-piller. For har da slet ikke været så smart at lægge det hele i samme kasse. #Idiot#flytteraldrigigen#.)


- Nye tallerkener fra Rosendahl (inflyttergave til mig selv. Har nu både middags-, frokost- og dybe tallerkener. Hold kæft de er fine. Det er lige før man får lyst til at lave rigtig varm aftensmad i stedet for den sædvanlige klapsammen med spegedreng.)


Ønskes:
- Pæn, ordentlig 2-værelses lejlighed i Husum

- At alle 32 flyttekasser pakkede sig selv ud.

- Overskud.

Fordele ved at have 2-værelses lejlighed (alene):
- Jeg kan helt selv bestemme om jeg vil se SATC hele aftenen, og om min aftensmad i øvrigt for fjerde dag i streg skal bestå af digestive kiks og clementiner

- Jeg kan kun bebrejde mig selv for den opvask der står ude i køkkenet og glor

- Og ditto for den fyldte vasketøjskurv i soveværelset... Men så kan man jo bare gå ind i stuen og lukke døren. Problem solved.

Øvrig status: 
- Antal kærester: 1. Han er ikke skredet endnu, trods mit flytningsprægede og tætforbundne PMS. Han inviterede mig endda ud i lørdags efter en hel dag i selskab med Familien Rodebutik. Imponerende. Og maden var skøn.



- Antal ufærdige bachelorprojekter: 1 (lort)

- Antal eksamener denne uge: 1 (fuck)

- Antal timer jeg har brugt til forberedelse af ovennævnte eksamen: 0 (dobbelt fuck)

- Antal brune, store, uhåndterlige og i øvrigt pisse tunge IKEA-kasser som jeg i stedet har brugt tiden på at slæbe op på 1. sal og som nu har lagt beslag på 92% af mine i alt 50 nyerhvervede kvadratmeter: 11.

Hvordan kan det i øvrigt være, at IKEA-ting har en helt utrolig evne til at drage en fuldstændig når man står derovre i det svenske bolighelvede, for så når man kommer hjem, forvandle sig til en bunke helt aldeles uoverskuelige blå poser og brune kasser, fyldt med melamin og svenske børnenavne, der i øvrigt slet ikke ser lige så tjekket ud derhjemme som i udstillingen?

Det er hårdt at flytte... Har derfor besluttet at tage i IKEA (igen) og ILVA (bare fordi) for at købe nips og dimser til lejligheden. Når den nu alligevel ser så uoverskuelig ud, så gør et par kasser og poser fra eller til vel ingen skade... vel?


// Over and Out - nu fra 50 kvadratmeter og absolut intet overblik


fredag den 2. november 2012

Flytte flytte flytte

... Og lidt mere flytning.

Vender lige tilbage når jeg kan se verden for bare papkasser.

I er søde, så bliv lige hængende ikke? (fedte fedte)

// Over and Out