Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 31. august 2014

Nye tider

Yes sir. Vi kan ligeså godt springe ud i det.
En del af jer har spekuleret i, om mit fravær i cyper skyldtes forlist forhold med bornholmer, og at jeg derfor lå i NATO-stilling på Nørrebro, mens alle andre gik på Bryggen og spiste is fra Oluf's (har dog stadig ikke prøvet det. Er slet ikke hip nok. Er sikker på de kun ladet alle de smarte typer, der tjener hippe penge enten i reklamebranchen eller som prof bloggere, og med en instagram fyldt med outfitbilleder og rejser til Sydamerika, få én. Og så bliver alle os andre ledt pænt hen til nærmeste fakta Q, hvor vi kan købe os en filur. Uden ansigt, men i stedet et udtryk der ligner at de har været oppe og slås med Kung Fu-isen nede i kølemontren).
Men! Det har jeg heldigvis ikke, og kan med sikkerhed aflive alle spekulationer om potentielt break up. Faktisk har den laban lokket mig til Downtown Vanløse. Jow, sgu!
Fra 1. Novemberish skifter jeg 2200 ud med 2720, og bliver Vanløse-boer, inkl. Fuldtidsroomie og -kæreste, 56 kvm fordelt på to værelser, og mere end en fordobling af eget rådighedsbeløb. Erkender gerne, at det sidste var en afgørende faktor. Men var sgu også blevet lidt træt af at leve i en taske, opgøre dage i Vanløse i antal rene trusser tilbage, og konstant smide mad ud, fordi en Madplan bare ikke funker når der er 6 km mellem kyllingebryst og frisk spinat i pose.
Så nu går jeg og forsøger stille og roligt at:
- pakke eneboer-mentalitet ned sammen med samtlige ejendele i ubestemt antal silvan "senior" kasser.
- vænne mig til ikke at kunne gå ned til favorit bland-selv-slikmanden i elmegade (ham der brækker marabou og rittersport i stykker så man kan blande. I øvrigt et genialt koncept)
- fjern-dirigere håndværkere der pt går amok med slibemaskiner og lud på gulve i bornholmers lejlighed, mens han selv er i Amsterdam og skyde med noget ak47 og spise hash kage.
- bedømme, hvor meget (hvis overhovedet muligt) overtalelse der skal til, hvis jeg gerne vil beholde min lyserøde kommode
- generelt lade være med at panikke og på James Bond-måden lynhurtigt skabe by identitet, flytte til Bali og glemme alt om 2720.
Går indtil videre ok. Skal bare også liiiige have sagt det til min far. Som pt ikke ved noget som helst og helt sikkert gør mig arveløs når han finder ud af at jeg vil flytte for 9. Gang (men hvem tæller?)
Overvejer muligheden for at flytte in cognito og om et års tid bryde ud i et "nåååå, vidste du ikke det?!" Hvis han spørger hvordan det går på Nørrebro.
Tis.
// Over and Out

lørdag den 30. august 2014

Frøken Rodebutik - meget bedre i 2'eren

Indrømmet. 
Havde et blackout. På ligeomkring 3 måneder, kan jeg se. Måtte bare hive stikket- mest fordi jeg ikke følte jeg passede ind i den gamle rolle som "man-eater" mere, nu hvor Bornholmeren havde taget permanent ophold i tilværelse.
Men kom alligevel til at savne min lille virtuelle ventil, og ikke mindst jer (en del af jer er smuttet i mellemtiden, men hvem kan man bebrejde? Der har jo været så stille som i turistkontoret på Lolland (har været der - stille som i graven)).
Anyways! Er tilbage, men har valgt at justere layout, beskrivelse og vinkel en smule. Man må jo erkende at man efterhånden er en sat frue, med både fælleskonto, kaffeånde og et sygesikring, der siger, at man er voksen. Det er dog stadig under udarbejdelse - overvejer helt om man skal sætte en prof på sagen. Det er sgu ikke særlig kønt. Men vi får se! Men! Her er jeg altså. Meget bedre i 2'eren. Måske (eller også bliver det noget lort, og så smutter i alle sammen. Men giver foreløbig projektet en chance). Håber også I gider. // Over and Out - på den nye måde!