Afdelinger i Rodebutikken

lørdag den 31. marts 2012

Ninja once again

Ja, så skete det igen. Ninja-movet. Men det vil muligvis glæde et par stykker at høre, at det denne gang trods alt hverken var fra jyden eller S. Næ, det var nemlig fra Handy.

Altså. Jeg var jo til fredagsbar igår med banken. Og blev ret fuld, som jeg plejer. Og hyggede mig virkelig. Og mødte også en virkelig sød ung mand (synes bare "fyr" lyder så dumt??). Gav ham mit nummer.

Nå. Men så tog det ene det andet, og jeg endte med at flyve i en taxa gennem byen, ud til Handy og Husum. Og det var egentlig fint. Kunne bare ikke rigtig overskue "the morning after". Så jeg smuttede imorges, da han stadig sov. Som jeg plejer. Begynder at tro, at jeg har nogle intimitetsproblemer. Hmm.

Jeg smutter igen - skal lige se Big Brother marathon, spille DrawSomething, spise knækbrød og drikke litervis af vand, inden jeg skal til familiemiddag i aften.

Hav en skøn lørdag!

// Over and out

.. Igen.

Bum bum bum (indsæt selv melodi fra mission impossible).

Gjort det igen. Ninjaen.

Er ved at blive helt trænet!

Vender tilbage.

Bum bum bum buuuuuuum!

torsdag den 29. marts 2012

(U)Nyttige ting jeg har lært i løbet af ugen:

- Diskotek Vikingen ligger i Odense (hvor skulle jeg da vide det fra??)

- Folk fra Lolland er narkomaner og alkoholikere (eller det siger rygtet i hvert fald. Jeg agter ikke at undersøge sagen nærmere)

- Jeg fatter faktisk den der offside regel (næsten. Efter heftig debat på Baresso på kgs. Nytorv med yderst fodbold fanatisk ven. Hvor der blev brugt rekvisitter, så vi til sidst havde lavet hel fodboldbane i størrelsesorden ca 1:100, af kaffekopper og sukkerbreve.)

- Glasdøre er der stadig, selvom man ikke kan se dem.. Min næse gør stadig ondt, og kollegerne griner stadig. Klassisk kontorfail.

- Folk der har stress skulle ta' og tage sig lidt sammen. Må man godt sige det? Ja man må sgu så.

- Jeg synes egentlig det der motorcykel-optog er ret flot: 

- Det er pænt øv at køre 13 km i storm, på cykel. Har fået motion helt ind i næste uges budget, og mine baller sitrer på 2. døgn.

- Der er bump på vejen. Men man kommer over dem. Some day.


- Og nårh ja. Mors pensioner er blevet opgjort. Hele 900 (jep. 900) kr til hver, til mig og Lillebror. FML. Lille søde Mor havde åbenbart hævet hele gøjemøget. Nå. 

Kom nu med lidt medvind ikke? Eksempelvis imorgen, når jeg skal ud med banken. Ingen pinligheder, ingen ting der forsvinder/ bliver stjålet/ tabt. Nok lidt meget at spørge om. Men alligevel. Please? På forhånd tak. 

// Over and out

mandag den 26. marts 2012

Bare lidt pladder

Der kommer ikke noget konstruktivt fra mig idag. Er i det hele taget inde i en periode, hvor virkeligheden kræver forholdsvis meget af min tid og energi, så bloggen forsømmes lidt, jeg ved det godt.
Kan lige give en opsummering:

Handy-situationen:
Stadig ustabil. Det ene øjeblik synes jeg han er mega sød, det næste irriterer han mig bare. Han var dog forbi i lørdags efter flytning. Og vi havde virkelig god sex. Endelig turde han tage lidt fat. Men gider da ikke at jeg nærmest skal presse ham ud i alt, og tage styringen ALTID, før han gør noget. Hmm.. Der er jo tre muligheder:

1. Bliv kærester med ham ( Nej nej. Rodebutik so not ready. Har alt for meget i hovedet. Inkl. død, hormoner og hovedpine. Væk med den.)

2. Cut ham og start på en frisk (Could'nt. Det er han for sød til. Det har vi alt for meget historie sammen til. Nej. Væk med den, også.)

3. Sige at jeg bare vil være venner (nej nej nej. Det kan jeg ikke. For det vil jeg jo ikke. Tror jeg. Endnu. Vil jo gerne se hvad der sker jo. Eller kan ske.)

Hmm nå. Og så er der jo:

4. Kør videre som vi gør nu. Hygge, uden forpligtelser. (Virker umiddelbart som den bedste løsning. Og eneste, efter klassisk udelukkelsesmetode.)

... Får bare ikke rigtig den der "Der var den!"-følelse, vel. Øjh. Jeg er pt. lidt træt af eget følelsesliv.

Mor-situationen:
Mors urne blev sænket i jorden i fredags, jo. Ikke nogen prangende oplevelse. Bestod egentlig bare af en graver der trippede for at få tidlig weekend, en bitter Bedstemor, verdens sødeste lillebror, min kære godmodige Bedstefar, min far og Rodebutikken herself. Og så Mor, selvfølgelig. Nu i skikkelse af rødt lerfabrikat med praktisk skruelukning.

Jeg smed et brev derned. I hullet. Min lillbror smed en cd med Phil Collins derned. En af min mors yndlingskunstnere. Så fint. Og så et billede af ham selv. Det var så sødt og ægte. Og tudefremkaldende.
(Undskyld for potentiel klam/død/provokation-via-billeder-af-brændt-menneske-faktor)

Og så satte Lillebror og jeg en lille engel hos hende, og mine Bedster lagde blomster:



Resten af weekenden så cirka sådan ud: 

Så at foråret var kommet til Husum, i skikkelse af disse fine to krokus

Luftede yndlingsstilletterne fredag aften sammen med to skønne damer. 



Opdagede en lille gave (?) i min cykelkurv lørdag morgen. En lille forlygte. Som virker. 
Odd.

Lørdag aften smuttede jeg hjem til Far og Lillebror og fik verdens lækreste hjemmelavede flødekartofler. Alle kalorierne værd. Senere tog jeg hjem, fik besøg af Handy med dertilhørende sex i kategori 8, efterfulgt af kampirritation over hans kaffeånde. Men nænnede alligevel ikke at sige det til manden. Så ulmede bare indvendigt. 

Igår tømte jeg så ud i flere af mors ting, og afsluttede dagen med klassisk SU-aftensmad: Tunfrikadeller og ris (nysgerrig? Opskriften har jeg skrevet om HER)

Jeg ved det. Virkelig actionpacked weekend. Nu vil jeg forsætte i samme (kedelige) spor, og se Notting Hill mens jeg kværner 10 mandler (ja hurra for "sundt slik". Min r*v.)


// Over and out


lørdag den 24. marts 2012

What is in the air?

Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg tager mig selv i at fnise og kigge smørret på skærmen, fordi der netop er uploaded et nyt billede af Handy, i flytteoutfit, med kæmpe smil og en øl i hånden, på den der pisselækre jeg-er-her-bare-måde?


... Er det en god ting?


... Hjælp!


Jeg tror lige jeg tager en afstikker til far og lillebror. Dem kan jeg lidt bedre overskue, end de sommerfugle der på magisk vis er begyndt at indfinde sig i min mave.
Jeg har ikke overskud til kærlighed, blev der sagt! Jeg har stress, hårtab, deller på maven, en studieopgave der hverken er helt eller halvt færdig, og min mor er faktisk lige død. Så har jeg da ikke tid til at være f... for... forel... Ej jeg siger det ikke! For det ER jeg jo ikke. Vel! Sgu da. Har ikke tid til det!

Slet slet ikke tid. Til det der som jeg ikke er.  For det er jeg ikke. Virkelig.

Skal jo også være super ked af det hele tiden jo. Faktisk. Og det ER jeg. Så kan ikke forholde mig til det.  Som i, overhovedet ikke.


.... vel?


// Over and out



torsdag den 22. marts 2012

Et sikkert tegn på forår..

.. er dette:

Hvad er det? Det er de (for)tabte vanter!

Vanter der er tabt, fordi det var for varmt til at have dem på, og for svært at balancere med dem på styret, mens man suser derudaf i forårssolen blandt krokus, affald og bilos, i en vaskeægte Københavnersymfoni, akkompagnieret af sirener, folk der råber, arabisk musik og lyden af liv.
Og alle disse billeder er endda bare de vanter jeg har passeret idag alene. 

Hvad jeg ellers passerede idag, var hende her:

Gammel dame der lige tager sig en puster, og nyder en fed cigar, mens hun slikker forårssolen. Det er sgu da for fedt!

Sådan vil jeg også være når jeg bliver gammel.
Næ, ikke engang når jeg bliver gammel. Jeg vil være sådan nu. Hvis man har lyst til at nyde en fed cigar, så skal man sgu da bare gøre det! Hvis man har lyst til at stille sig op på tour-de-france manér, og vinke til folk på cykelstien skal man da bare gøre det! (Sådan en mand stod der ved cykelstien i Husum igår. Jeg var SÅ tæt på at give ham en highfive da jeg cyklede forbi. Hans entusiasme var uvurderlig).

Så nu vil jeg gøre PRÆCIS som jeg har lyst til. Sgu.

....


.........


.. Hvad har jeg egentlig lyst til lige nu?

.... Ikke et klap. En toast har jeg lidt lyst til. Men det har jeg ikke. Og har heller ikke noget at lave en af. Nå.. Hmm..
Har også lyst til at rejse til Malawi. Bare sådan fordi. Men det går nok heller ikke lige. 

Nå. Hvad kan jeg så lave? På SU-måden? Tror det ender som de fleste af mine aftener. I sengen, med noget at putte i munden, og noget stærkt vanedannende reality-tv. Hold kæft hvor lyder det sølle. Så sølle er jeg altså ikke.. Kun lidt. Måske.
Anyways! Jeg sætter mig til rette i dynerne, nyder at dagen idag faktisk har været ok, og forsøger at glemme lidt, at vi skal sætte min mor i jorden imorgen. I den der urne. (Er det helt forkert at jeg synes det er lidt klamt at tænke på?) Mere om det imorgen. Tror jeg sætter en disney-film på, og trækker mig lidt ud af det hele. Så må folk altså klare sig selv lidt ovre i det der "virkeligheden". 
// Over and out 








onsdag den 21. marts 2012

Nej se engang!

Her går jeg og tror at jeg har en dag i kategori "Helt til Hest", og så er jeg, helt uvidende, passeret de 100 læsere via bloglovin' - og er nu faktisk på 101. Hvor er I fede! (ikke bogstavlig talt).
Velkommen til, I nye, selvfølgelig! Jeg bukker og nejer og har døren til rodebutikken på vid gab. Håber I kommer til at hygge jer.

Min dag har ca. bestået af disse tre elementer:
- virkelig venstrehåndsbearbejdet fremlæggelse med total inhabil studiegruppe.

- lige omkring 72 hostefyldte, bakteriebefængte, småbørnslarmende, højtlæsningsseancefyldte, gammel-tantesladrende, af dsb-slagsen laaaaange minutter i min læges venteværelse, for ærbødigst at få 2 minutters audiens hos fru læge.
Skulle have lægeerklæring til arbejdet, da de ellers ikke vil udbetale mig penge, fordi de ikker mener, at min mors død er gyldig sygdomssgrund. Kampidioter og inkompetente røvfløjter hele bundtet (og ja, røvfløjte er et bandeord. Til helt specielle lejligheder, der bare lige kræver lidt ekstra).

- Cykling i hvad der føles som tour de france-distance, hhv. mellem hjem og læge, hjem og skole, skole og hjem, hjem og læge, læge og far, far og hjem, tilbage til far for at hente taske med nøgle til hjem, og hjem igen.

Er det okay at føle sig slået hjem på ludo-måden nu?

Handy var her jo i mandags. Og var sød. Som altid. Ikke det store at berette. Han havde hvidvin med til maden. I like him. Alle med procenter under armen, er velkommen i mit hjem. The more, the merrier.


Nu har jeg lige en ordentlig skål frugtsalat der skal kværnes, og en dokumentar og dværge der skal ses (hvorfor ved jeg ikke helt.. Tror jeg har et afhængighedsproblem ift. dårlige dokumentarserier. Jeg æder dem råt. Både dem med dværge, progeriasyge, mærkelige sygdomme, gevækster, lemmer og problemer. Måske finder jeg lidt samhørighed med dem? Hmm.. Den lader vi lige stå et øjeblik.)
Så jeg er sørgelig har travlt!


Hav det fantastisk, og igen mange tak fordi I alle følger med - alle som en.

VELKOMMEN!

// Over and out


mandag den 19. marts 2012

Min weekend i billeder

Så blev det mandag. Puha- er det okay at glæde sig til weekend allerede?

I torsdags hyggede jeg med en sød veninde på skønne Nørrebro, lavede pizza og snakkede om alt og ingenting:


Forinden havde jeg siddet på arbejdet og smæsket mig i årets første (gode!) vandmelon:


Fredag stod den som sagt på sushi - jeg fik deres "kaos". Jeg elsker den. Lidt af det hele.

Lørdag var en laaahaaang dag. Jeg var ude med min bror og min gudmor for at tømme ud i nogle af min mors ting - aldrig har jeg oplevet noget så hårdt. Da vi stod midt i det, tror jeg mest bare jeg slog mentalt fra, og tog det hele fra a til z uden de store kvaler. Men senere, da jeg sad alene i min lejlighed, med 2 flyttekasser, fyldt med hendes smykker, parfume, personlige papirer, nips og hendes taske med solbriller, huskesedler og pung, slog det hele lidt klik. At sidde med hendes pung, med hendes dankort, et billede af mig som student, min lillebrors sygdomskort, mønter, lottokuponer og en tegning jeg har lavet som lille, var så surrealistisk. Og hvad endnu mere sygt var, at det i sidste ende ikke skal bruges mere. Til noget. Det skal bare.. Ud. 

Så jeg panikkede, og skrev en besked til Handy. Som straks svarede, og spurgte om han skulle komme forbi. Tre kvarter senere stod han i min dør, med take-away og to flasker vin, og påstod hårdnakket at han ikke havde haft andre planer. Senere fandt jeg så ud af, at han skulle have været til stor fødselsdag hos en kollega, men havde aflyst, og suset ud til mig i en taxa - bare for at kunne være der hurtigere. Nuuuuuurh. Dér smeltede han godt nok mit ellers hårde single-hjerte lidt. Han er altså sød. Han blev også og "sov". Og denne gang tænkte jeg ikke på andre ting end ham. 


 Nok om det. Søndag var også en lortedag. Handy smuttede tidligt, for han skulle over og male lejlighed. Så jeg var overladt til mig selv, en aflevering til studiet, og de dumme kasser.
Råbte røv af kasserne, smed mentalt afleveringen ad helvede til, bagte boller og så serier hele dagen. 

Idag var jeg så ude i det der Avedøre, for at besigtige den container der indeholder resten af min mors ting. Jesus Fucking Kristus...

Øhm ja. Behøver jeg sige, at vi ikke lige fik ordnet det på en times tid? Vi opgav overhovedet at starte, og er nu gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan vi skal gribe det hele an. Jeg magter snart ikke mere. 

Nå. Handy kommer om lidt. Og laver mad. Igen. I mit køkken, til mig, uden at jeg skal røre en finger. Min Gudmor siger han er en keeper. Jeg ved ikke. Jeg tør ikke haste ind i noget. 

Men alligevel er der noget der som ikke var der før..

// Over and out


søndag den 18. marts 2012

Ikke noget særligt idag..

Bare en lille sang.

..Uncry these tears..
.. Bring back the joy to my life..
Time is so unkind! 

LIFE IS SO CRUEL WITHOUT YOU HERE BESIDE ME! 

Lille Mutti


// Over and out





fredag den 16. marts 2012

Jeg savner dig, Mor

Tired of trying
sick of crying
I might be smiling,
but inside I'm dying.

Der kommer ikke det store hurra-indlæg fra mig idag. Jeg er ovre i kategori "røv" i det der liv. Savner hende bare. Har været ved at ringe til hende 3 gange idag. Tudede over en shampoo-flaske fordi hun har givet mig den. Været sur på alt og alle. Undskyld. Det hele er bare dumt, ikke? Og bare fordi jeg smiler og griner, betyder det ikke at jeg har glemt hende, eller er ovre det.

Tis. Nogle siger man skal leve livet mens man har det. Livet leves omtrent sådan her af mig i øjeblikket: 

- Har konsekvent modvind alle fucking 13 (TRETTEN!) kilometer til OG fra! (Hvordan kan det dog lade sig gøre?!) arbejde

- Taber dunk med flydende vaskemiddel over mig selv, over gulv og over maskine i vaskeriet. Og ja, det var den SU-venlige/ nederen tilbudsstalker-storkøbsudgave.

- Brænder maden så meget på, at lortet sidder fast i grydens bund som tyk masse med cementlignende egenskaber, så jeg efterfølgende har måttet tage afsked med gryde. Og grydesvamp. Og opvaskebørste. Hvilket betyder at jeg ikke skal lave mad eller vaske op indtil jeg får købt ny opvaskebørste. Og gryde. Lort.

- Savner mor på desperado-måden, og gik i total ninja-panik da jeg ved en fejl næsten kom til at aflytte en gammel besked fra hende på telefonsvareren. Sjældent har man set så skarpe reflekser (og form for fingervoldtægt af Iphone).

Hold kæft hvor jeg lever. Hip Hurra.

Pis også. Og så oplevede jeg endda også forleden da jeg gik i Husums gader, at blive slået (what the fuck is wrong with people?!) i baghovedet af en 12-årig araberknægt, der sikkert efterfølgende har vundet dagens væddemål. True story! Gik forbi ham og hans to venner i min egen verden, da jeg bare mærkede et klaps i baghovedet! Og da jeg vendte mig om, gik de grinende væk. Og hvorfor er det lige at man først finde på alt det gode at sige når det er for sent? Var helt lamslået. Hvad er det dog for en by jeg bor i??


Handy - Good Luck to ya. 

Nu dripler jeg ned og fejrer fødselsdag med min kusine (den GODE af dem!) på sticks n' sushi. Hvor Tante betaler. Sgu.

// Over and out


tirsdag den 13. marts 2012

Handy i Husum?

Handy flytter. Til Husum. Bare sådan. Uden min tilladelse. Og jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om det.

Lang historie kort: Der hvor han bor nu er fremleje, og udlejeren har sagt ham op. Bom. Skulle finde nyt sted at bo, og udlejningsselskabet har så åbenbart kun lejligheder på lager i Husum. MIN BY!

Nå. Nu må vi se hvordan det bliver. Han flytter i weekenden.

Kan lige se ret akavede handle-og-mødes-i-netto-tirsdag-eftermiddag-i-joggingsæt situationer for mig, hvis det ikke går mellem os.

Nu må vi se. Er Husum stor nok til os begge?

// Over and out

mandag den 12. marts 2012

Billeder fra en weekend

Har egentlig ikke så meget at sige lige i øjeblikket. Det der de kalder Liv spæner derudaf, med mig halsende efter med fråde om munden og vildskab i øjnene. Kan ikke rigtig følge med. Tror at Handy er sur. Jeg var jo sammen med ham i torsdags, hvor vi var ude og spise, og bagefter på vandpibe-bar, hvor jeg fik ridset banen op. Sagde bare at jeg intet kunne afvise, men heller intet kunne love. Men at jeg hyggede mig i hans selskab og ikke havde lyst til at stoppe med at ses. Og nu er det som om han ikke rigtig svarer på mine beskeder.. Hmm.. Men jeg har vel bare gjort det rigtige ved at være ærlig, I guess. Så må resten være op til ham.

Har været på kirkegården med en af mine virkelig gode venner idag, som faktisk er min første kæreste. Vi snakker så godt sammen, og da han kendte min mor rigtig godt, var vi lige oppe og sige hej til hende og tænde et lys. Bagefter gik vi op til kirken, for at se om vi kunne finde dette:

Er det ikke fint??
Jeg blev meget overrasket over, at det stod så tydeligt endnu. To dybt forelskede 14-årige indridsede det i kirkens ydermur en kold februardag i 2004 - og mødtes igen foran det en smuk martsdag i 2012. Og vi blev enige om, at hvis alt går galt og vi glider fra hinanden, så må vi mødes lige dér ved kirkemuren hvert tiende år, og holde det ved lige. Men heldigvis tror jeg at vi nok skal bevare kontakten. Han er et fantastisk menneske, og jeg ville ikke undvære ham for noget. 

Desuden lidt billeder fra min weekend:

Noget jeg fandt i mit køleskab... Hvad er det?!

Mit dejlige København






Bartoiletspoesi <3

Jep, det er en sav der ligger dér. Hvorfor ligger den der? Og hvem har lagt den der??

Min søde søde veninde havde lavet prinsesselyserød lagkage til vores hyggeaften 


Hyggeaften med min lillebror i lørdags med hjemmelavet pizza, og slik. Tror liiige vi fik kalorier nok.

Fik selvsamme lørdag klædeskabsflip, og hev det hele ud, for at sortere det. 

Og gik i krise / "jeg-gider-faktisk-ikke-rigtig-mere-nu"-mode da det stadig så sådan her ud søndag aften.

Råbte røv og tog hjem til far og fik frikadeller og oliventarpanade. 

Oplevede lidt sovekammerstemning i s-toget, gennem "gadekunst". 

Og nu er jeg lige trådt ind ad døren efter endnu en omgang aftensmad hos far, som førte til, at min lillebror og jeg "kom til" at bestille en rejse til London, bare os to, til juni. Og jeg glæder mig for sindssygt. Hvor jeg får pengene fra, spørger du? Aner det ikke, og er faktisk også lidt ligeglad. Jeg skal bare afsted med min lillebitte ultrasøde lillebror, og det bliver fantastisk. 

Citat fra lillebror idag: Rodebutikken ser tv-avisen, og talsmand fra Dong Energy toner frem, og rører sig ved mundvigen. 
Lillebror: Hvad laver han? 
Mig: Han klør sig nok lidt. 
Lillebror: Ja... Eller også har han bare lige savlet lidt. 
Jeg var flad af grin. Ja, det kan da godt være- det kan man jo komme til.

// Over and out 

fredag den 9. marts 2012

Hvad tænker kvinder...

... mens de har sex?

Ja, jeg ved ikke med jer, men et knald kan sagtens, in mind, lyde cirka sådan her for mig:

- Kan han se at mine brystvorter er forskellig størrelse?
- Hvad er DET der for et move?!
- Der er spindelvæv i dét hjørne...
- Ikke grine, ikke grine, ikke grine!
- Hvis han er færdig om max. 10 minutter, kan jeg nå at sove 8 timer/ se Big Brother/ sætte en vask over/ læse kapitel 4 til imorgen
- Lad så VÆRE med at kigge på mig mens vi kysser!
- Er stearinlysene i køkkenet slukket?
- Hvor lagde jeg egentlig opladeren til telefonen?
- Bare jeg ikke skedeprutter. Det magter jeg ikke.
- Gad vide om han kan huske da han kom, ved at jeg bare rørte ham uden på bukserne, i 1.G?
- ... Ej hvad nu hvis han kan mærke, at jeg tænker på det?
- FOKUSÉR!
- Hvad er det egentlig jeg ligger på?
- ... Nårh, fjernbetjeningen
- FOKUS, God dammit!
- ....
- Var det i Netto de havde de der søde dåser med blomsterprint på tilbud?

Dér kan I se. Jeg er uforbederlig. Men de kære mænd (Handy) skal have applaus for indsatsen. Hvis jeg havde fokuseret mere, havde den der 7'er måske nok kunne snige sig op på en 8'er. My Bad. Truly.
Men jeg er bare så fandens DAMP (ej streg det - det er jo blevet et skældsord!) impulsiv, at med mindre jeg er fuld, eller det er en ren 10'er (iog jeg i øvrigt har gjort rent/ set Paradise / vasket tøj / fjernet spindelvæv og andre distraheringer), kan jeg simpelthen ikke lade være med at lade tankerne vandre.

Sig mig. Er jeg den eneste piger?!

Don't leave me hangin'. Kom med jeres sextanker!

Tænker I om hunden nu har fået mad? Om han mærker dine ubarberede ben, eller ser arret fra dengang du legede sørøver i naboens have? At du skal huske tandlægen imorgen eller at hans ansigtsudtryk virkelig burde fotograferes?

Tell me! Kommentarfeltet er jeres. GO!


// Over and out



onsdag den 7. marts 2012

Make Joseph Kony Famous

Se den. Gør noget.


Jeg har netop købt deres Action Kit- selv med mit lortebudget, kan jeg få plads til dette. 
For hvis ikke vi gør noget - hvem gør så?

Og jaja, måske er det corny og frelst og alt muligt - men helt ærligt. Den rørte mig, den video. Og ja, der er tusind ting at gøre i verden, men man skal jo starte et sted. Hvad med her?

// Over and out

Hjeeeem!

Hold op hvor jeg hygger med DSB.
Livssituation p.t.:

- hygge med te og SATC i intercity lyn
- forkølelse på vej
- date med Handy imorgen (ud og spise)
- kæmpe sexlyst p.t. (og ingen til at gøre noget ved den. Lige nu altså. Sidder i vogn omgivet af midaldrende folkeskolelærer-typer. Ikke lige materiale.)
- tænker stadig på Jyden. Ved ikke rigtig hvorfor. Men min veninde sendte lige billede fra i fredags og rev op i tanken om lækker NV-sex med mand der siger "du er fucking læggår" (du er fucking lækker), "igå'" og "Håååårsens". (dog ikke mens vi havde sex. Det havde været lidt mærkeligt).

Ej men altså. What the fuck is wrong With me?!

Nogen burde virkelig stille på et par af mine centralkontrolknapper.

//over and out

tirsdag den 6. marts 2012

Aarhus din gamle rejekælling

.. Så mødes vi igen.

Tog toget kl. kvalme imorges for at kunne være tilstede til uendelig lang forelæsning med uendelig kedelig underviser, og sidder nu hos Tante, drikker te, og kan absolut ikke få øje på, hvad det er jeg har lært idag, som jeg ikke kunne igår.

Ny viden, hallåååå?

Nårh jo. Har da fået ny viden idag. Uh uh hvad, tænker I så? (nej I gør ej, men det er altså saftigere end det lyder).

Min x skrev. Om noget med nogle regninger. Og så kom vi til at snakke. Om alt muligt andet end regninger faktisk. Vi kom til at snakke om dengang vi var kærester. Og om vores daværende sex-liv. Og nuværende. Indtil han siger, at han synes at min kusine (lyder det her helt skørt? Det er det også. Men du kan læse mere om det HER og HER) er kedelig i sengen. Og at hun ikke gider andet end missionær. Og at han savner vores sexliv. Og så talte vi lidt om at jeg ser en enkelt fyr (jaja, han behøver da ikke kende hele sandheden) og så blev han ellers meget nysgerrig. Han ville meget gerne vide hvad han hed, om han var god, og bla bla, så jeg tænkte at jeg lige ville udnytte situationen - så jeg sagde (helt casual- men man er vel nysgerrig) at jeg da godt kunne fortælle ham hvem han var, hvis han fortalte mig om jeg var bedre end 18-årig kusine uden indvolde. Og det kom der dette svar ud af:

Og ja, jeg indrømmer - det boostede da lige min selvtillid. Den gamle her kan åbenbart stadig hamle op med årgang '93 (seriously? Går de ikke stadig i børnehave??) 

Anyways - jeg kringlede mig herefter udenom at svare på hans spørgsmål. Hæhæ... Og nu har jeg det lidt bedre i forhold til hele dén situation. Ikke fordi jeg synes det på nogen måde er fedt at de kommer kærester. Men at han synes at jeg er bedst og i øvrigt (har han lige skrevet) er klar til at have en affære med mig, er sgu egentlig okay, i teorien. Så kan hun fanme lære at holde sig væk. Og NEJ jeg skal intet have med ham at gøre - men det er nice to know. Og fandens godt bevismateriale hvis hun begynder at té sig til næste familietamtam. Ja. Så ond er jeg. Så kan man bare lade være med at tage mine kærester. (Jeg tør sikkert ikke hvis det kom så vidt. Men tanken er god. Please, had mig ikke?)

Nå, jeg smutter - Aarhus (og Tante) kalder. 

// Over and out 

PS. Jyden skrev i lørdags. Vi aftalte at mødes næste uge, for at jeg kan få mine sko. Absolut ingen "skal-vi-ikke-ses-igen?"-vibes. Røv.

mandag den 5. marts 2012

Rodebutikken spørgetime # 5

Åh jeg er så træt af det hele idag..

Haves: 
- Betragtelig samling øv-oplevelser med idioter/freaks af han-køn
- Støt voksende biblioteksbøde, og som direkte konsekvens heraf, lånekarantæne
- Bums med store ambitioner på kæben
- Sikker øv-følelsesgaranti ved at se sig selv fra siden
- Kronisk craving til enten appelsiner, chokolade eller pistacienødder, som besværliggøres at tilfredsstille når ens (min) konto er tømt, og det kun er d. 5...
- Kæmpe KÆMPE savn til sin Moar og dermed generel og konstant kampesten i maven af sorg.

Ønskes:
- Normalt liv.

Nogen der vil bytte? Jeg kan også tilbyde næsten fyldt rabatkort til Baresso. Any takers?

Men nu skal det ikke blive alt for sørgeligt altså. For se lige HER. Jeg vandt den der give-away ovre hos A+K=<3 - og jeg vinder ellers aldrig noget! Så det hjalp altså ret meget på min ellers ret tarvelige mandag.

Og tjekkede da også lige SKAT efter at have siddet i kø, lige omkring så længe:


Og resultatet var.... 23 kr i restskat (pause for skæbnens ironi). Nå. Jamen da altid noget at jeg ikke sidder med en regning på 6000 kr. Så could be worse (nej det ku' næsten ej).

Nå. Nok sure miner. Jeg har jo en Spørgetime jeg skal have gjort færdig. Så her kommer de sidste 5 spørgsmål, I har stillet mig:

21. Hvor gammel blev mor?
Min mor blev 48 år gammel. Stenen er lige blevet færdig. Se lige:


22. Bedsterne – er det på fars eller mors side?
Bedsterne er på min mors side - men det er nok efterhånden tydeligt efter al det der vrøvl med regningen.

23. Hvilken tøjsstørrelse bruger Rodebutikken?
Uha det svinger. Alt efter type tøj, tid på måneden, mærker der vælger at krympe størrelserne (jo de gør, og jeg gider ikke diskutere det! Det er IKKE mig der bliver større. Basta). 
Meeen som udgangspunkt er jeg en helt almindelig sund dansk str. 38-pige, med lidt for meget på lårene, en lidt for stor trang til chokolade, men med alt for lidt rygrad til for alvor at begynde at gøre noget ved det. Men jeg har tænkt mig at melde mig ind i Fitnessworld. Igen. Imorgen. Eller. SNART! Når jeg lige har spist den her muffin.

24.  Er Rodebutikkens forældre skilt?
Jep de er skilt - det fik jeg vist også svaret på tidligere. De blev skilt i 2001/2002, og både min mor og far fandt nye kærester. Min far er stadig kærester med sin dame siden dengang, men de opfører sig som små børn. De forsøger nu for 3. gang (no kidding) at bo sammen. De er flyttet sammen og flyttet fra hinanden 2 gange før, så det er begyndt at blive fast rutine at flytte ting og sager frem og tilbage, i vores familie. Og jeg har jo også træning - 4 flytninger på 2 år. Så nu holder jeg altså lige et lidt mere permanent pitstop her i Husum (med mindre en af jer liiige står med en lækker lejlighed i København, I ikke ved, hvad I skal bruge til).

25. Er der nogen der ved at Rodebutikken har sin blog? – Hvis nej, hvordan holder jeg det så hemmeligt?
Ingen af de omtalte mænd (Gudskelov!) ved noget om bloggen. Et par veninder følger med, og en enkelt arbejdskollega (er ikke nær så slemt som det lyder - hun er skøn), som selv fandt frem til bloggen uden min hjælp. Desuden har jeg på det sidste haft en lille fornemmelse af, at min papsøster på 15 har fundet min blog - så hvis hun har må hun da godt lige give en lyd (Jeg lover ikke at ændre indholdet, hvis hun nu skulle følge med. Unge piger har godt af at høre sandheden. Om mænd. Og livet. Og alt det indimellem. Intet rosenrødt her. Bare livet, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med en klassiker fra Pølsevognen: En krasser med det hele.) 
Og hvordan holder jeg det hemmeligt? Tja, jeg siger det bare ikke til nogen. Faktisk. 

TADAAAA! Det var faktisk alle jeres spørgsmål. Fra jer til mig, og lige tilbage igen. Jeg håber I fik hvad I ønskede, og hvis ikke, så skal I da være velkomne til at spørge løs igen.

Nu vil jeg forsøge at slæbe mig ud af sengen og få pakket en taske - turen går imorgen (igen igen) til Aarhus for studier. Prøv at spørge om jeg gider. Det behøver I ikke, jeg gider ikke.

// Over and out

søndag den 4. marts 2012

Ej nej nej..

Nu stopper jeg kraft helvede. Ja undskyld.

....


Jyden ikk?

Jeg kommer lige i tanker om, at han også arbejder i banken..

Og hvad mere siger I?

Jojo, han går på studiet, årgangen under mig..

Så tænk dig dog om, frøken!

Jeg går i seng. Jeg magter ikke mig selv.

// Over and out på ikke-flere-mænd-fra-studiet-nu-blev-der-sagt-måden!

lørdag den 3. marts 2012

Jyden - nu endnu en mand?!

Jep. Så er jeg her igen.

Ligger nu i egen lejlighed, og ligner igen selvdød baggårdskat, med følelsen af at have mellemstort badehåndklæde fra Jysk sengetøjslager i munden og med alt alt ALT for meget alkohol i blodet.
Var til studiefest igår. På jeg-tager-bare-et-par-øl-og-så-smutter-jeg-måden. Jordens største joke siden betalingsringen. Det stak jo af. Præcis som det plejer. Jeg havde lovet mig selv og veninde ikke at springe på hverken P eller S som naturligvis begge var til festen, så hvad gør Rodebutikken? Jamen hun finder da bare en ny fyr! Christ altså. Nå. Men det ene førte til det andet, og endte med at jeg kl. 8.17 vågnede op i dobbeltseng i delelejlighed i Nordvest, med et styks mand ved siden af, og jeg selv (og ham) uden en trevl på kroppen. Altså. Virkelig?? Men ja. Virkelig.
Flygtede på ninja-måden efter at have brugt omkring tyve minutter på at lede efter mine trusser i virvar af andre beklædningsgenstande, drinks-kvitteringer, kondomer og halve vandflasker. Efterlagde dog telefonnummer på en kvittering. Er det dumt? Sikkert. Hvad mere dumt er, at jeg glemte mine sko hos ham. Nå. Øjh. Besværliggør altså også bare alting for mig selv. Nu sidder jeg selvfølgelig og håber han ringer, både fordi han er / var / virkede / som jeg husker det / ret sød, og fordi jeg egentlig gerne vil have mine sko.
Efterhånden er aftenen så ved at dukke op i brudstykker. Der var noget med en gammel mand i et S-tog, der delte ud af egne selvskrevne digte (?! hvorfor møder jeg altid de typer?) til mig og min veninde. Så var der noget med P der havde set mig kysse med Jyden (det kalder vi fyren), og var blevet jaloux - hvorfor ved jeg ikke. Og så var der noget med en cigaret der smagte af mango, en helvedes masse mojitos, en taxatur til Nordvest, og verdens (Rodebutikkens verden i hvert fald) største diller. Jamen virkelig. Da jeg pakkede den ud, havde jeg lyst til at pakke sammen igen. Det var vanvittigt, siger jeg jer! Meeeen det gik, og det var, som jeg husker det, egentlig ret godt.

Og hvad så med Handy, tænker I nok? Er du ikke liiiige lidt i overkanten nu? Jo. Helt sikkert. Men det er jeg bare generelt. PLUS, vi er jo ikke kærester. Og er altså ikke det mindste gram forelsket. Endnu. Og desuden er han på herre-overlevelsestur i denne weekend uden telefon - ellers havde jeg nok placeret mit bootycall på hans display.

Nok om det. Nu har jeg 20 minutter til at komme til at se levende ud - skal spise frokost med dejlig veninde.

Fuck, jeg glæder mig til at blive voksen.

// Over and out

???

Hvor er jeg??


... Og hvis seng er det her?

... Og hvem er det der ligger dér??

Hold nu op altså..
Liv ude af funktion. Vender tilbage senere.

// over and out

torsdag den 1. marts 2012

Rodebutikken spørgetime # 4

Undskyld det sene indlæg - havde bare lige besøg af de to skønneste damer, til spisning, cupcakes (det er hende her der kan tage æren for dem) og snik-snak. Vi fik talt lidt om dørhøjder (ja, igen), serien "Rita", og dens lighed med mit liv, visdomstænder og helt nyopfundne talemåder ("hvem har tisset på din sukkermad" er blevet til: "Hvem har lagt en lort i dit lad?"). Man skulle måske have været der.
Desuden fik vi (spørg mig virkelig ikke, hvordan det kunne gå så vidt) trænet gange og division, og hvordan det nu liiiige var man gjorde. For hvem kan egentlig huske det?? Anyways. Det var superhyggeligt som altid.


Er de ikke fine?? Og så smagte de endda super lækkert.

Desuden har jeg været til frisøren idag hos min faste og højt elskede frisør. Jeg gik derfra med en bunke superlækre hårprodukter, som hun ikke skulle bruge i butikken alligevel, så dem kunne jeg jo ligeså godt få. Og så i salonstørrelser. Igen blødte mit lille SU-hjerte af lykke. 

Og så er vi jo nået til 4. runde af spørgetimen:

16. Hvornår skal Nynne, Lullie & Rodebutikken drikke Cocktails?
SNART! (Tak til Lullie for dette spørgsmål)

17. Hvordan vil du beskrive din familie og din barndom?
Jeg husker det meste af min barndom som tryg, glad og lykkelig. Selvfølgelig var der bump på vejen i form af min brors handicap, mine forældres skilsmisse og senere min mors sygdom og meget dårlige 2. Ægteskab – men mine forældre har været gode til at dele ud af deres kærlighed, og jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg er elsket og værdsat.

18. Hvem var din første kæreste?
Min første kæreste. Uh. Vi gik i 8. Klasse, i hver vores klasse. Og faktisk husker jeg ikke rigtig hvordan jeg fik øjnene op for ham. Jeg tror faktisk at jeg må indrømme, at det var mere en tilfældighed fremfor egentlig kærlighed/forelskelse til at starte med. Men han inviterede mig hjem til sig, til hygge på værelset og sin mors spaghetti med kødsovs, og jeg endte med at overskride min spærretid. Jeg skulle have været hjemme klokken 8, og da klokken var fem minutter over 8, ringede min mor og gav mig en skideballe og beordrede mig hjem med det samme. Hun nåede dog lige at spørge hvem jeg var hos, og da hun spurgte om vi var kærester eller hvad, svarede jeg bare ja. Lidt i panik måske, men sådan blev det, og så var vi kærester. Vi var faktisk kærester i knap et år, hvilket er meget i et 14-årigt teenageliv. Han blev også min første sexpartner, hvilket jeg er utrolig glad for. Det var faktisk helt perfekt på den der sukkersøde, stearinlys og "vi-gør-ikke-noget-du-ikke-har-lyst-til-måde". 
Vi taler stadig sammen, og er ret gode venner i dag.

19. Hvad skete der egentlig med X’en?
Åh ja, hvad skete der. Altså. Det havde jo gået skævt i et godt stykke tid, og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg måske kiggede lidt for meget på andre mænd når jeg var ude. 
Og så var der jo noget med en datingprofil (en han havde oprettet, og som jeg opdagede), mit temperament, et telefonopkald og slut. Jeg havde som sagt længe været i tvivl om jeg skulle gå eller ej, så i virkeligheden havde jeg nok ventet på en situation som denne, som kunne få mig til at tage springet. Vi havde trods alt været kærester i 5 år, boet sammen og været hinandens absolut et og alt, og jeg havde svært ved at gå. Jeg holdt jo stadig af ham, og trygheden var jo også rar at have. Men da jeg opdagede at han havde en datingprofil, så tænkte jeg, at livet var for kort, og jeg skred.

20. Hvad døde mor af?
Jamen vi ved det faktisk ikke. Hun havde ikke været syg (mere end hun plejer i hvert fald. Men det var jo psykisk), så det kom helt og aldeles uventet. Hun havde længe i perioder haft problemer med maven, men intet der gav anledning til større bekymring hos mig. Hun er blevet obduceret, og vi går nu og venter på et eventuelt svar. Det er jo ikke sikkert de finder en grund. Men jeg håber det. Det ville give en form for afklaring og afslutning. Men svaret kommer først om ca. 8 uger, så der er lang ventetid..

Det var dagens spørgsmål. Bum.


Nu vil jeg krybe op i dynerne, sætte en film på og nyde, at dagen idag faktisk har været i kategorien: OK. Og det er faktisk slet ikke værst.

// Over and out