Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 30. december 2012

Nytår?

Jeg har ladet mig fortælle, at der er et nyt år på vej. Ikke dårligt. Det kan ligesom kun gå fremad herfra.

Jeg selv har planlagt det helt store tilløbsstykke: Vi bliver mig, to fantastiske veninder, og vores fælles venner Asti, Verdi, Fisk, Tequila, Rom og Vodka, her i Downtown Husum. Når alle har en fælles alkoholprocent på 37%, tager vi ind mod byen. Det bliver great.

Desuden skal vi have hjemmelavet sushi. Som jeg på en måde skal stå for. På værtinde-"se-lige-hvad-jeg-lynhurtigt-har-bakset-sammen"-måden. Kan jeg det? Mit erfaringsniveau er lig 0.
Regner dog med noget i stil med dette:

Det er godt at sætte barren højt fra start. Det skal nok blive helt godt. Når jeg lige får tag om det. Anyways.

Har været ude og bytte julegaver. Kun de mest nødvendige. Fik bl.a. et nyt led til mit armbånd:
En fin perle i guldbur - Kranz & Ziegler

Og så fik jeg min elskede BB Cream.

Og endelig fik jeg byttet mine Bodyshop-gaver til verdens bedste ansigtscreme, verdens bedste håndcreme (yndlingsprodukter of all time) og en eyeliner på udsalg. 

Så har jeg nok dullegrej til (forhåbentlig) at se lidt pæn ud imorgen. Hav en skøn nytårs aften, og pas nu på fingre, øjne og andre løsdele! 

// Over and Out






torsdag den 27. december 2012

Afvænning

Udkantsdanmark giver god tid til at tænke (mest fordi der ikke rigtig er andet at lave, udover "Royal kryds-og-tværs" i Her&Nu), og det har jeg faktisk brugt det meste af dagen Idag på. Tænkt på mænd. Eller bare en bestemt mand faktisk.

Jeg ved godt, at jeg for lidt siden skrev, at alt var done. Slut og kaput.

Det er S skandalen jeg taler om. S og alt hans irriterende jydefacon og... og... Irriterendehed.

Skriver jo stadig med ham. Non stop nærmest. Men det er dumt. Mest fordi jeg kan mærke at magtbalancen er ved at ændre sig. Til forkert side. Så har besluttet at det skal stoppe. For alvor.

Kan jo ikke møde nogen Mr. Fantastic hvis Mr. Jyde på den helt-afslappede-sexede-måde bliver ved med at spøge og fylde i rodebutikken.

So here comes evakueringsplan for S:


...

... Ja altså, er nået frem til at han må ud over venstre. Men hvordan?

Plan 1: skriver med det samme at vi ikke kan snakke sammen mere. Helt dramatisk.
Hmm. Duer ikke. Han er i bio med kammerat. Lidt svært at trumfe dramatisk afsked igennem midt i Hobitten.

Plan 2: skubber dramatisk afsked til Nytårsaften. Som massiv (bord)bombe.
Hmm. Duer heller ikke. Så tror han bare at jeg er fuld og ikke mener det. Desuden er han i London og fejre nytår, hvilket automatisk sikkert betyder, at han først ser min drama besked kl 8.00 om morgenen, efter 12 timers glam London party. OG vil jo faktisk gerne vide om han skriver godt nytår helt fra United Kingdom.

Plan 3: skriver dramatisk besked umiddelbart efter nytår (Efter d. 4. Når han er kommet hjem, og igen har tid til normalt liv).
Det er da en meget god plan. Bom.

Hvad skal der så stå?

1. Jeg har fået nok (lidt for mobset)
2. Kan ikke mere (lidt for svagt)
3. Du er ude af mit liv! (Lidt for dramatisk)
4. Svin (lidt for sødt)

Han skal for fanden bare vide at jeg ikke magter hans lege, magtspil, bizarre sex og underspillede overlegenhed og egoisme mens jeg bare bliver mere og mere blød i knæene hver gang han rører en muskel.

Dumme mand.

Godt jeg har til D. 4. Til at beslutte indhold af dramatisk afsked. Måske man bare jan sende billede af Hvidt flag? Eller sin vinterblege numse?

Det går ikke. Så meget hud kan der ikke være på IPhone skærm.

Anyways. Fra nu af trapper jeg ned på alt hvad der hedder smileys og "Hihi hvor er du skør!"- sms'er. Magter alligevel ikke en kold tyrker. Det øger også bare chancen for tilbagefald.



Ville fanme ønske jeg røg. Et rygestop er sgu da i det mindste til at håndtere. Med pastiller og plaster og alt muligt.

Mangler et "Mandorette - plaster der sætter skik på DIN mandetrang".


// Over and Out

onsdag den 26. december 2012

Tak far

Har holdt jul vol. 2 hos Bedsterne Idag. I skrivende stund ligger jeg under dynen på sofaen og kigger på mine gaver. Gaver som jeg indtil for 10 minutter siden var meget glad for. Jeg fik nye rosendahl glas, chai te, et par nye vanter, en kogebog, et armbånd og 2000 kr. Gik helt i ekstase da jeg fik de 2000 kr. Det betød jo at jeg kunne købe uret fra Calvin Klein! Ringede i begejstring til far for at fortælle om min høst og planen om pengene, hvortil hans svar er, at han synes det er en tosset ide når jeg har så få penge og at jeg derfor bør bruge dem på mad. Ej tak far. Røv. Han gjorde mig med meget få ord, meget ked sf det. Ved godt at det ville være fornuftigt og alt det der, nu hvor jeg ligeomlidt står uden SU (bliver jo færdig med min bachelor i januar, og kan først starte på kandidat til sommer), men jul er fanme ikke tiden for fornuft. Det var jo en gave! Som jeg nu ikke tør bruge. Lort. Lort lort lort.


Lortefar! Så ku han fanme bare have givet mig hvad jeg ønskede mig!

Råber lige røv udover hele udkantsdanmark. Er der nogen jeg skal råbe ekstra højt for, nu hvor jeg er igang?

//Over and Out

tirsdag den 25. december 2012

Juleaften: done

Ja, så er det overstået. Meget mærkeligt med en jul uden mor. Synes ikke om konceptet, det må jeg indrømme. Fik heller ikke rigtig hvad jeg ønskede mig. Sidder faktisk lidt tilbage med en øv-fornemmelse. Lidt forkælet måske, men ikke desto mindre er det sandheden. Bevares, fik da nogle udmærkede ting:

Et pulsur (havde jeg ikke ønsket mig. Aner ikke hvor min far fik den ide fra. Lidt flad fornemmelse at åbne sådan et. Er det en hentydning? I så fald super fed at få efter 2 timers ædeorgie) * Dimser fra Bodyshop. Igen noget jeg ikke havde ønsket mig. Og uden byttemærke. Jamen super! * Et gavekort til en dybderensende ansigtsbehandling. Nu har I ikke set mit ansigt, men landet ligger sådan at jeg er genetisk antidisponeret til bumser. Får dem bare ikke rigtig. En gang imellem en lille en i panden, men den går som regel væk efter et par dage. Hvilket min far burde vide. Han ser sgu da på mig jævnligt! Nå. * Chanel Noir. Den er jeg dog glad for. Et nyt medlem til min lille chanel familie. * En rosendahl skål. Den havde jeg også ønsket mig. Så det er også ok. * Armbånd fra Kranz & Ziegler. Også ønsket. Synes det er ret fedt. Den eneste gave jeg sådan er helt helt ægte glad for. * BB Creme - den forkerte. Altså er der nogen i det her firma der har læst min ønskeliste?! * Et gavekort til en behandling i Feet-A-fish. De der fiskebade til fødderne. Ikke ønsket, men glæder mig alligevel til at prøve det. * Og et regnsæt fra Helly Hansen. Det gad jeg altså ikke tage billeder af. 

Derudover fik jeg en shoppetur med min far på januarudsalg. Det er jo også rart. Men hvad jge virkelig, VIRKELIG ønskede mig, var jo det her: 

Dette smukke Calvin Klein ur. Var faktisk ret overbevist om at jeg fik det, hvilket kun gjorde skuffelsen endnu større, da den sidste gave var taget. 

Det er en lille, ubetydelig ting, men med mit følelsesflow igår gjorde, at det blev helt ubærligt. Hvis Mor havde været her, havde jeg fået det af hende. For hun vidste altid hvad jeg ønskede mig mest. 

Hold kæft hvor jeg savner hende. Savner hendes grin, hendes kærlighed til jul og alle hendes åndssvage men helt fantastiske juletraditioner. Savner hendes duft, hendes varme og hendes evne til at få julen til at være helt perfekt, selv midt i et kaos. Forstår slet ikke, at hun ikke er her og at hun ikke kommer hjem igen. 

Det er mærkeligt... Nu har jeg sat mig for, at det ur SKAL være mit. Om jeg så skal sælge alt hvad jeg ejer og har. På en eller anden twistet, materiel måde føler jeg at det må være hendes gave til mig. 
Så skal jeg bare lige skaffe 1.507 kr. 

Har I haft en god jul? Fået hvad I ønskede jer? 

// Over and Out

søndag den 23. december 2012

Om jul og håndværkere

Jeg har ladet mig fortælle, at det snart er jul. Er det rigtigt? Det er først og fremmest Handys fødselsdag idag. Skrev til ham kl. 00.00. Havde også lyst til at ringe. Men kunne ikke klare den afvisning der sikkert ville følge med, når han ikke tog telefonen. Så jeg undlod det.

Anyways så er jeg først nu på vej tilbage på sporet efter Hr. Influenza besluttede sig for at indtage min krop efter i fredags. Set i bakspejlet var det måske heller ikke topsmart at spille fandango på Nørrebrogade kl. 23.40 i se-mig-ser-jeg-ikke-godt-ud-outfit, som i sagens natur aldrig er hverken praktisk eller varmt.

Og hvorfor stod jeg så på Nørrebrogade? Fordi jeg havde været på herrebesøg. Som en slags mini-revolution på The Handy Affair.

Nå, men hvem skulle jeg så besøge? Let me introduce: Håndværkeren. 24 år, 1.92 cm højt muskelbundt med håndværkerhænder og passende store biceps.

Og hvad skete der så? Ikke så meget. Fik lidt kolde fødder undervejs. Så det endte med at vi bare snakkede og nussede lidt mens vi drak os fulde i håndbajere. Jeg ved ikke om jeg skal se ham igen. Han har skrevet idag. Magter ikke at svare. Specielt ikke efter jeg for nyligt fik en love note på Facebook fra en (hidtil nærmest ukendt) studiekammerat. Med "jeg håber vi kan finde ud af noget"-undertoner og det hele.

Altså hvad foregår der?! Ikke flere mænd, blev der sagt!

Nu ligger jeg så her på sofaen med snot over det hele og med en hoste der har meget høje ambitioner, mens jeg ser jule-tv. Forsøger at komme i julestemning. Det hjalp lidt at pynte juletræ med Lillebror hos Bedsterne igår:
Nu skal jeg bare se at blive rask, rydde ud i alle mine mænd, rydde op herhjemme, pakke de sidste gaver ind og transportere mig selv over til min far. Godt det hele ikke behøver blive idag.

Rigtig god Jul! 

// Over and Out

onsdag den 19. december 2012

Bachelor done!

Ja, så fik jeg endelig afleveret mit bachelorprojekt. Og fejrede det med en lille øl, som udviklede sig til en massiv mandagsbytur. Så massiv, at vi blev smidt ud fra Wall Street på Gothersgade efter at have drukket for hvad der svarer til Nigerias bruttonationalprodukt. Muligvis derfor. Bartenderen har med sikkerhed brug for krisehjælp efter dén omgang.
Anyways så vi ingen grund til at tage hjem, og kastede os ind på minibar inden de kære dørmænd dér fandt ud af hvad de gik ind til.

Og manga, mange, MANGE shots, øl og rom&cola drinks senere, tog jeg toget hjem med morgentrafikken kl. 08.21, lugtende af rumænsk banegård.

Ikke så godt træk, taget i betragtning at jeg skulle på arbejde. Nåede lige at få tre timer, inden jeg måtte samle øjenlågene op fra knæhøjde og med hjælp fra omkring 3 kg makeup gå ud af døren som nogenlunde levende og arbejdsdygtig.

Og så spørger I: Var ham S der så? Jaja. Han var der. Enough said. Han var en idiot hele aftenen og natten, så nu har jeg simpelthen vedtaget at jeg ikke gider mere. Slut med den mand! For real!

Kan i øvrigt stadig ikke tænke på nogen som helst anden end Handy. Overvejer hver dag at skrive en besked, men kommer altid frem til at jeg nok alligevel ikke ville få svar. Så why bother.

Så jeg krabber bare videre rundt i min lille problem-pool.

Og så har jeg jo ladet mig fortælle at det snart er jul? Kan slet ikke overskue det. Dumme jul. Jeg synes jo stadig at julen bare skulle tage og skride med al sin glans og brunkager, hvis Mutti alligevel ikke er her. Så er det faktisk helt ligemeget. Det sagde jeg også til hende da jeg i lørdags var oppe og pynte hos hende sammen med Lillebror.


Hun sagde til gengæld ikke så meget. Men er sikker på, at hun også er ked af ikke at kunne være her. Hun elsker jul. 

Og det må jeg jo også prøve på. Har jo 5 dage endnu. Sæt igang.

// Over and Out


torsdag den 13. december 2012

Sentimentalitet comin' up

Jep, violiner og kleenex-ambassadører står klar i kulissen.

Tak!

Tak til jer der var så søde at give jer tid til at lægge en lille kommentar til mit forrige indlæg. Jeg blev SÅ glad. Det hjalp på en ellers yderst antiklimaktisk (er det et ord?!) dag, og den øvrige følelse af øv jeg render rundt med i øjeblikket.

I er skide søde! Og alle jer andre (I er faktisk 200 nu! Hvor vildt er det lige?!) der følger trofast med - I er mindst lige så hverdagsfantastiske.

Det er jo jer der giver mig lyst til at råbe tis ud over det hele og forsætte med at blogge. Fordi jeg jo kan li' det! Og jeg kan li' jer! Og Handy har jo tydeligt sendt et signal om hvad han synes om mig, og den mening er tilsyneladende meget fasttømret, så jeg kan vel ligeså godt forsætte. Fordi det får MIG til at have det godt. Det er MIN ventil.

Og det er der faktisk ingen mand der skal bestemme over. Sgu!

Ellers ligger det meste af "Liv" stadig nede og svupper rundt i kategori "Toiletkumme på A-bar efter 02.00".

Mit Bachelor-projekt gør knuder, her 3 dage før deadline. Not so good. Ender med at slække på moralen og dukke op i yderst upassende og meget for lille sweater til eksamen, bare for at øge chancerne en lille smule. Et sats, men hvad kan man gøre. Det er fanme selvskrevet når man vælger at skrive om noget der rimer på "Lem". (Det gør det virkelig. Det er kun en ægte eksamenshjerne der opdager det. Og griner af det. For sig selv. Helt ædru kl. 10.34 tirsdag formiddag. Og igen kl. 10.56.)

Dog er jeg lige kommet hjem fra firma-julebanko. Var fuld af forventning. Siden jeg jo ikke kan siges at have held i kærlighed, må jeg jo have held i spil. Man ku' vinde alt muligt sejt. Gavekort, fladskærm, Ipads, digitalkamera og en digital fotoramme. Vandt en ekspressomaskine. En meget dyr, fin ekspressomaskine, as I've been told.

...

... Jeg kan ikke lide kaffe.

Er det bare verdens måde at fortælle en dårlig joke på?

I'm not laughing!


Jeg går ind og sover nu. På væk-mig-når-verden-er-et-bedre-sted-måden. Tror jeg kommer til at sove længe imorgen...


// Over and Out (Og tak fordi I er her!)





onsdag den 12. december 2012

I tvivl

om jeg skal blogge mere.

Som I alle kan se, har bloggen været stille. For jeg tør ikke. Jeg ved ikke lige hvad det er jeg ikke tør. Hvad jeg er bange for. Han ville jo bare læse at jeg kæmper for at holde mig oven vande. At jeg savner ham og er i så meget hjertesorg at det nærmest lammer mig. Jeg gider ingenting. Jeg er træt hele tiden, og kan intet overskue. Gråden sidder i halsen.

Han har slettet mig fra facebook idag. Kan slet ikke kapere det. Og det værste er, at jeg ikke forstår hvorfor...


// Over and Out

torsdag den 6. december 2012

Giv en 10'er

Jeg mødte en hjemløs idag. Karsten, hed han. Med K (meget vigtigt at få med - han var nemlig meget træt af at forklare, at han ikke hed Carsten med C). Han krydsede min vej lige ved Kultorvet, og spurgte om jeg ikke havde en mønt så han kunne komme med bussen hen til mændenes hjem og få lidt mad og et sted at varme sig.
Lige netop her til morgen, ved alle der var oppe og ude omkring kl. 9, at der var bidende koldt. Det sneede, og Karsten stod i løse cowboy-bukser, kondisko og en læderjakke. Ingen vanter, ingen hue eller halstørklæde, og ingen varm trøje eller jakke.
Jeg kunne ikke andet end at bede ham gå med på Baresso, for at købe ham en kop kaffe og hæve lidt over til ham.
Men gad f**king Mr. Karl-smart-i-en-fart med tilhørende stempelkande og slikhår Barista det? Næ, sgu! "Ej, det kan jeg altså ikke. Vil du have en dobbelt?" Nej jeg vil da ej, din klovn! Jeg skal slet ikke have noget af din latterligt dyre kaffe, brygget mens du gumler tyggegummi med åben mund og nynner med på Rihanna mens det ligner, din hofte kan gå af led når som helst, sådan som du vrider den ud mod højre.

Anyways, mig og Karsten ud igen og hen til nærmeste netto - som er lukket! God dammit altså! Her prøver man at være sød, og så forhindrer Universet mig i at udføre min julegerning. Pik.

Måtte fortvivlet beklage til Karsten, som heldigvis ikke tog det så slemt. Han var bare glad for at jeg i det mindste havde stoppet op. Han fik et kram og en lille julebøn med på vejen, og jeg håber at den næste han spurgte kunne give ham en mønt eller to.

For fanden! Manden fryser, har ikke noget sted at være og det hele sejler sikkert. Se lidt stort på det med "deres egen skyld" (tror jeg i øvrigt ikke en fis på), og glæd dem der har brug for det. Der skal ikke så meget til!

Nu blev det mega langt og sikkert meget løftet-pegefinger-agtigt. Det var ikke meningen. Husk bare lige på, at han sammen med måske hundredevis af andre hjemløse skal sove udenfor i dét vejr i nat, og kæmper bare for at få mad og en lille juleøl til at drukne livet der er gået så skævt. Så giv en mønt, en tanke eller et kram. Det varmer alt sammen.




Og nu blev det som sagt langt, og resten af dagen gik med et vejledermøde, lidt julegaveshopping (hvorfor skal det altid enten være kedeligt, dyrt og/eller stressende?) og min første spinningtime. Men fordi jeg åbenbart havde lagt både hjernen og koordinationsevnen derhjemme, nåede jeg at låse mig ude af mit eget skab, falde midt i omklædningen og tilrage mig helt, helt unødig opmærksomhed ved 35 mennesker stort bike-hold. Jeg kunne selvfølgelig hverken finde ud af at indstille cykel eller "klikke" ind i pedalerne, og det tolkede instruktøren (en overentusiastisk type med lidt for store bryster og lidt for lille sportsbh) som, at jeg heeelt klart havde brug for assistance (ja tak) og derfor skulle op og sidde foran (nej tak).

Men jo jo, mig i dødsmarch med 35 par prof "du-vover-på-at-ødelægge-min-time"-øjne op foran og bakse med både sadel, styr, sko, håndklæde og antiprof vandflaske, koksrød i hovedet. Og vi var ikke engang startet.

Overlevede da, og men følte så åbenbart, at jeg ikke helt havde fået opmærksomhed nok idet jeg måtte op i receptionen, hente 4 meter lang boltsaks i henna-røde og gule nuancer, vade gennem hele træningsområdet, ned i pludselig meget fyldt omklædning, klippe meget lille, fesen lås fra Tiger op. Team Spinning kiggede selvfølgelig med, og fulgte mig, helt vanligt, med øjnene mens jeg gik vejen tilbage gennem fyldt omklædning og tilbage til receptionen hvor en steroideproppet receptionist med logo-fleecetrøjen voldsomt strukket ud over den enorme muskelmasse, grinende tog imod den. Jaja, det er skægt.

Tror bare jeg går i seng nu.

// Over and Out

onsdag den 5. december 2012

Teknisk black-out

Ja, mindre tekniske vanskeligheder gjorde, at jeg kom til at slette gårsdagens indlæg da jeg ville fjerne beskederne fra Handy. En sød læser fik mig til at synes, at det måske ikke helt var fair at lægge dem op, men blondinen her kom i stedet til at slette det hele.

Anyways! Det korte af det lange er, at Handy fandt min blog og læste den = lort.
Han har sagt at han ikke vil læse den igen, og jeg kan jo bare håbe at han ikke får lyst til at fortælle om den til Gud og hvermand.

Så det er sådan landet ligger. Alt er møg, Handy er væk og de andre mænd i mit liv (jajajaja. Jeg ved det godt!) er også bare irriterende.

Tror lige at jeg bare skal koncentrere mig om at få mit bachelorprojekt færdigt til deadline d. 17. Og så må alt det andet fanme lige vente med at være så øv-agtige til derefter. Har ikke overskud til det, blev der sagt!

// Over and Out

søndag den 2. december 2012

Bring on the f**king Christmas

Jaja. Jeg er her igen. Skulle lige vende vrangen ud på mig selv, sove en hel masse, drikke hvad der svarer til vandbeholdningen i en nigeriansk landsby på en uge, og ynke mig selv.
Yeah, I did drink all right.
Tog hjem til min veninde, drak et par lunkne gyldne damer, og tog så på mexibar. Og på mexibar var der happy Hour. Enough said.

En drink blev til mange - faktisk så mange at jeg kun nåede at tage billede af en enkelt før jeg fik for travlt med at bage på en fyr der hed Tore (?!).

Tore var en gut fra Haslev der netop var flyttet sammen med en anden gut der hed Flemming, i Valby. Vi brugte så lige de første tyve minutter af vores bekendtskab på at fnise over at hans ven hed Flemming - det endte faktisk med at han måtte vise sit kørekort før vi troede på ham. (Seriøst. HVEM døber sit barn Flemming?! Han var kun 26!)

Meeeen så blev jeg lidt træt af Tore der læse Antropologi og talte flydende spansk og i øvrigt havde utroligt travlt med at tale om sine planer om at redde verden. Så jeg skrev til S (I KNOW!).

Men det blev ikke til noget. Han var sammen med en ven fra Vejle, så ingen bootycall til mig.

Så kl. 02.30 valsede jeg hjem til Husum med vodkaånde og mascaraen hængende nede ved albuerne.

What a night.

Men tror nu alligevel det var et udmærket trin i vejen mod total hjertesorgshelbredelse (eller hvad det hedder) selvom igår var så hård at jeg egentlig bare lå og havde ondt af mig selv det meste af dagen. Havde kun lige overskud til at halte hjem til min far for at få mad, og fik til gengæld en lækker adventskurv med hjem:
Adventsgaver, hjemmelavet musli og en for-julegave i form af Jussi Adler Olsens "Alfabethuset"

Anyways, jeg har ikke så meget at sige - jeg er lige ved at bage småkager og er i det hele taget lidt ideforladt. Hvis I leder efter lidt humor, så hop her forbi. De skønne damer har gang i en juleføljeton, som jeg i hvert fald ikke skal gå glip af!



// Over and Out