Store beslutninger

Lige midt i studiestart, pendlerliv og SU-økonomi, befinder jeg mig pt. i en tilstand af ekstase. Årsagen er (som oftest) Bornholmeren.

I søndags inviterede han mig på brunch efter vores morgentræning (bare lige for at retfærdiggøre den uforskammede mængde af croissanter, røræg og pandekager der røg ned efterfølgende), bare fordi han havde lyst.

Men der var åbenbart en lille bagtanke. Han ville fortælle mig noget….

(wait for it….)

Han fortalte mig da bare helt stille og roligt, at han havde tænkt en del over det, og hvis jeg havde lyst, så ville han foreslå at vi skrev os op til 2-værelses lejligheder i min boligforening. Som i: Han vil flytte sammen. Med mig. På Nørrebro! (Hahah, beat ya, Vanløse!)

Blev først helt paf. Sagen er jo den, at han bor I hans forældres lejlighed I Vanløse, som han planlægger at købe, for derefter at sælge videre på det fri marked. Det giver et par skattemæssige fordele, og dermed en sjat penge.

Og indtil nu har han ved små hentydninger følt stemningen for, at jeg kunne flytte ind hos ham i Vanløse, og vi dermed kunne bo der et par år, før han sælger.

Og jeg har meget tydeligt indikeret tilbage: Not.gonna.happen.

OG så troede jeg faktisk, at den var lukket, og hvis vi på et tidspunkt skulle flytte sammen, så blev det i en ny, fælles købt lejlighed, som hverken lå i Vanløse eller på Nørrebro, da han ofte tidligere har udtrykt sin afsky overfor min bydel.

Men det har åbenbart ændret sig. Som han sagde, lige der henover morgenkaffen, så er han ligeså stille blevet gladere for Nørrebro med alle dets fordele og charme, og egentlig ikke ville have noget imod at bo til leje med mig et par år inden vi køber noget sammen.

Så sådan blev det. Jeg blev ellevild, lykkelig og endnu mere forelsket, og igår ringede jeg så til mit boligselskab og fik dem til at sende mig papirer, der skal give mig adgang til de interne ventelister til de større lejligheder.

Hurra! Der er en mand der elsker mig, vil bo med mig, og endda bo med mig i min bydel!

Ikke for noget, men livet er faktisk helt ok nogle gange. Også selvom man bruger +2 timer på transport, efter en enkelt forelæsning allerede er håbløst bagud og har spist lidt for mange kager I weekenden, hvilket allerede kan ses på hofterne.

EKSTASE I SAY!

// Over and Out