Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 9. september 2013

Sweater Weather

Nå. Så blev det efterår, og jeg ligger og ynker mig selv efter endnu en gang at have fået flået lunser (Er ikke sådan, men føles sådan!) af mit underliv.

Og hvad kan man så bedst tage sig til, end at surfe lidt rundt på det store www og finde efterårs-herligheder til garderoben?

Aura-tasken fra Neye (her) er bare så fin, og kan med den rosa farve bryde mit ellers meget sort/grå/creme-look. Den koster bare lige 1000 bobs... Øv. 

Jakken her fra Monki (her) er jeg ikke den eneste der har forelsket mig i, i Blogland. Den er SÅ fin! 
Og til den nette sum af 500 kr, er den altså kommet hjem til mig og bo... Ups.. 

Det samme med denne fine knit - også fra Monki (her). Detaljerne på skuldrene gør den tilpas 90'er, og den hvide farve gør den lidt mindre "vinter" at se på. Måske den også skal hjem til mig og bo? Hmm..


Prøver dog at holde lidt igen med shopping-trangen - det er nemlig min fødselsdag på søndag! Hurra for mig, og jeg glæder mig meget til at hygge med veninder, spise lækker mad med Bornholmeren og nyde lækker hjemmelavet brunch hos min far. 

Og mon så ikke jeg får en lille gave eller to?

Status på "down under" er i øvrigt uændret - tusind mange gange tak for alle jeres kommentarer og meninger! Bliv endelig ved med det - også selvom I er uenige! Jeg skal jo ikke tro jeg er noget, vel? Så smid endelig et wakeup-call i min retning hvis jeg bliver for strid (men snak pænt, ik'?)

Kunne faktisk heller ikke helt holde min egen pagt, da vi havde spontan "Naked Saturday" (don't ask, just do the math. Yup, is exactly as it sounds) og det hele blev hedt. Så kaldte til midlertidig våbenhvile, for (selvfølgelig) at genoptage kampen bagefter. 
Jeg ved godt det kan virke barnligt og mærkeligt (det synes jeg også selv, egentlig) - men det er da mindst ligeså barnligt at han ikke vil give mig en årsag? 

Øjh. 

Begynder jo at frygte at jeg lugter, er grim eller helt forkert skruet sammen, rent anatomisk. Men jeg synes bare ikke at nogen af de tre er tilfældet... Jeg er da godt klar over, at man ikke ligefrem er smuk dernede vel. Sorry to say, men det synes jeg virkelig ikke. Men det er en diller jo heller ikke?! 


Tror lige jeg cyber-vinduesshopper lidt mere... Det kan man i det mindste forholde sig til.

// Over and Out



4 kommentarer:

  1. Haha jeg er også igang med at spamme mit dankort... Hvad sker der for at lortevejr er = flere grunde til at shoppe... But I like! ;)

    - og nej... Hverken dilleren eller missen er pæne.. Men man skal vel heller ikke ligge og glo på dem? De skal bruges til noget...

    - Pigepaatvaers :o)

    SvarSlet
  2. Jeg har selv den flotte taske fra Aura i støvet blå, og jeg elsker den! Og så har den en nøgleholder så man ikke behøver gå i panik over at de forsvinder i dybet.

    SvarSlet
  3. Jeg tror simpelthen, jeg var gået helt i sort efter et halvt år uden... Men nu kan du selvfølgelig få orgasmer på andre måder, og så er det nok ikke lige så big en deal. Men stadig sygt dårlig stil. Jeg ville slet ikke kunne håndtere barnligheden i, at du ikke engang kan få en grund. Ej. I er voksne mennesker. Man snakker for pokker om tingene i stedet for at ignorere dem væk.

    PS: Neye-tasken er fin, men jo altså rockermeget hugget fra Mulberry sådan design-mæssigt. Det kan jeg ikke så godt med...

    SvarSlet
  4. Kan du evt smide et billede på bloggen, med jakken på? jeg har nemlig selv forelsket mig i den. Men er nervøs for om jeg måske bare vil svømme i den pga formen :-)

    SvarSlet