Velkommen til.
Mit liv er en total rodebutik. Da jeg startede som dugfrisk studerende på en videregående uddannelse i '09, var mit liv fint og poleret - fyldt med drømme, og snorlige mål og formål. Bvadr. Det ændrede sig hurtigt, og nu er jeg her, halvvejs i min bachelor, i en studenterhybel i Husum hvor naboen er skabs-lesbisk og viceværten jagter duer med en rive. Jeg har en kæreste jeg ikke længere elsker, og er dødhamrende forelsket i en anden mand der lige er rejst til New Zealand. Hov. Lidt meget rod på 5 linier. Men I var advaret! Og det der med forelskelsen.. Jeg ved egentlig ikke om det er rigtigt, eller noget jeg bilder mig ind, bare fordi han er blevet nærmest uopnåelig, når han sådan rejser ad helvede til.
Anyway, har jeg besluttet mig for at gå fra min kæreste-selvfølgelig. Det er bare ikke let! Hvad fanden siger man? Sidst jeg gik fra en kæreste var sommeren inden 1.G, og min begrundelse var, at man ikke kunne have en kæreste, "når man skulle møde nye mennesker".Yeah, right. Sig goddag til litervis af dårlig polsk vodka, Roskilde festival, eksperimenterende sex og hæmninger der bliver efterladt på ungdomsværelset hjemme hos mor og far, mens man råber at man loooover at være hjemme kl. 2.
Den duer nok ikke nu. Selvom livet for mit vedkommende næsten er det samme- den polske vodka er dog skiftet ud med Smirnoff (man har vel sans for mærker), og værelset er skiftet ud med en 1-værelses i Husum. Ikke ligefrem no. 1 ønskested at bo, men havde brug for et nyt sted at bo meget hurtigt da jeg efter 1,5 år bestemte mig at flytte fra min før ovennævnte kæreste, i vores dertil fælles-indkøbte andelslejlighed. Det er det dummeste jeg nogensinde har gjort. Nu kan vi ikke få den solgt, og har den fremlejet de næste 2 år. Alletiders med en sådan attachment til ens lige-om-lidt-x. Flot, Frøken, rigtig flot. Så nu sidder jeg her i Husum, men får det bedste ud af det. Såsom at se det sjove i, at der er en der har tilført lidt humor til kvarteret ved at tegne en smiley omkring to skudhuller, og bruge hullerne til øjne. Hvad fanden skal man ellers gøre?
Så tegn en smiley om dine skudhuller, brug det der skræmmer dig til noget positivt, og se dig omkring i livets, og min, rodebutik.
Velkommen til, og rigtig god fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar