Jeg er kort sagt vild med det. Jeg var en smule bekymret for, om de små tynde bogstaver ville klæbe til min dumme savsmuldsvæg, men der er ingen problemer. Det klæber bare.
Som så meget andet her i livet. Eller. I mit liv i hvert fald. Heriblandt:
- Saft (hvorfor skal det klistre så meget? Jeg har tabt noget jeg tror er saft på mit køkkengulv, og har skrubbet og vasket, men det bliver fanme ved med at klistre! Jeg er snart ved at tro, at det er en test from above. Eller bare konstatering af mine utroligt ringe evner til at vaske gulv. Either way.)
- Dårlig samvittighed (det er bare ikke til at komme af med, når den først har indfundet sig)
- Bad memories (det er jo selv-tortur. Men min hovedskal er indvendigt tapeseret med dem)
- Prismærkerne på mine nye lysestager (Hvad putter de bag på de der fandens små gule lapper?! Det skulle da bare være det der holdt husene sammen i Tyrkiet. Så havde de ikke rokket sig ud af stedet)
- Samtalerne med S (De klæber sig fast. Og jeg indrømmer gerne, at jeg også synes de er svære at slippe. Fik fandme nærmest abstinenser igår, da vi ikke havde skrevet i 3 dage. Hold nu op, hvor er jeg sørgelig.. Og så hoppede jeg i fælden.. Og skrev. Tag nu den mobil fra mig. Ikke.)
Desuden er jeg helt færdig. Har det som en skildpadde der ligger på ryggen = I problemer. Og i den slags problemer man ikke selv kan løse. Fordi man bare er hæmmet, og ikke kan gøre andet end at ligge og overveje sit næste træk. Som kan være et af følgende:
- Bede om hjælp (kommer ikke til at ske)
- Affinde sig med situationen og blive liggende og vente på et mirakel.
- Acting Cool- Prøve at ligne en der har fuldstændig styr på det, trods modsigende signaler.
- Gå i panik.
Og problemerne bunder ikke kun i de der mænd. Der ligger for eksempel også en slet-ikke-færdig projektopgave og skriger af mig på mac'en. Og en mor der er helt ude i torvene. På gorilla-måden (overdrevet og slet ikke til at styre). Og en sang som ikke skriver sig selv (har sådan lidt lovet at skrive en sang til min fars 50 års fødselsdag... Hvornår lærer jeg det der ord.. Hvad er det nu... NEJ!)
Og det er faktisk ret mange ting, når man har et hoved der er så rodet som mit, og i øvrigt slet ikke gider. Noget af det. Men faktisk bare gerne vil til Bali. Eller Goa. Og drikke mig fuld og lave ingenting.
Nogen der gider sponsorere en rejse? Bare en lille én?
// Over and out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar