På 10 minutter er det lykkes mig at købe et par støvler, et menucard (til 20 kr - så det var ok), en nøglering (dén ovre til venstre - den er på tilbud på hjemmesiden til kun 39 kr), og et par øreringe.
Og igår trøsteshoppede jeg. Hvor jeg købte et Iphone-etui i samme farve som nøgleringen, fra Ordning & Reda, en ny håndcreme, tre nye rammer til min billedvæg som jeg lige skal have malet, og for 100 kr dimser i Tiger. Ville være gået mere amok, men det er en naturlov, at når man først har retfærdiggjort overfor sig selv, at det er ok at shoppe, så er der aldrig noget godt i butikkerne. Så jeg købte oveni hatten sushi med hjem selvom jeg ikke rigtig var sulten. Men som en slags protest. Den dårlige karma ramte mig så bare da jeg kom hjem, og spildte hvad der mindede om 2 liter soya ud over mig selv + dyne + sofa, fordi jeg synes at jeg sagtens kunne styre at spise i liggende position. Bandede det hele langt væk, trak en sweater over hovedet som fuldførte mit efterhånden ret iltre look og sjoskede i min soya-odeur ned på tanken og købte for 75 kr. blade og rittersport. Bare fordi.
Det er dyrt at være en rodebutik.
// Over and out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar