Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 20. oktober 2011

Hvad fanden gør man...

.. Når det føles som om ens hjerte er blevet revet ud, er fløjet 10.000 km væk, og bare ligger der og banker? Det kan da umuligt være sundt.

Jeg havde min dejlige veninde til brunch igår, hvor vi lige fik vendt mit liv. Halv inde i alle mine udfordringer (nægter at kalde det problemer), indså jeg at jeg bare sad og plabrede. Om mig. Kun mig. Mig mig mig. Øv. Det havde jeg det godt nok skidt med. Det føltes så ego. Men jeg har jo meget mellem ørene.

Og det hedder bl.a. S. Som vi kom frem til, skal sluttes, selvfølgelig. Min veninde mente at han måske efterhånden havde følelser i klemme. Og jeg er egentlig også kommet i tvivl om, om han virkelig synes at det er så ufropligtende, som han stædigt skriver hvert andet øjeblik. Jeg ved det ikke. Åh Gud. Hvorfor roder jeg mig altid ud i sådan noget?! Han skriver konstant: "Det var jo uforpligtende... Ikke?" og "Det var jo også okay, hvis det bare var den ene gang.." Hmm... Jeg bliver ikke klog på det.

X'en er bare en nar. Spørg lige om han ikke havde nosser til at ringe efter mig som booty-call igår efter næsten 3 ugers complete silence? Hold nu op en spade. Gider ikke spilde flere linier på ham.

Så er der P. Som egentlig slet ikke burde stå her, for han er ude af mit liv! Men siden han "kom til" at ringe/skriv til mig til fredagsbaren, har jeg ikke kunnet lade være med at tænke på ham. Og tænke på, hvordan han kan være bekendt sådan at rive op i det, når jeg nu havde glemt ham?! ØV siger jeg bare. Min før-omtalte veninde sendte i øvrigt et billede fra face til mig igår, hvor man ku se at hende tøsen fra klassen han var kæreste med, allerede er i nyt forhold. Efter 3 uger? wooow.. Der smeltede mit hjerte altså lidt, om jeg kunne li' det eller ej. Stakkels P..

Og så er der ham NZ. Dejlige, søde, sexede NZ. 40 dage til han kommer hjem, idag. Ikke at jeg tæller eller noget.

Efter intensiv kæmning af liv og udfordringer igår over en hjemmelavet brunch, smuttede jeg ned i H&M (ups...) og købte to lækre nederdele, og derefter på biblioteket for at stirre intensivt på mac i en times tid. Der kom en indledning til opgave ud af det. Det er ok.

Så smuttede jeg ellers hjem og lavede mad til 5, da familie kom til spisning, og jeg farede i vild panik rundt i lejligheden, med gryder, pander, stearinlys og karry flyvende om ørene. Det hele gik dog op i en højere enhed, og vi havde en meget hyggelig aften.

Jeg er desværre blevet kaldt på arbejde både idag og imorgen.. Så det var så den ferie. Men det går. Må se lyst på tingene. Iaften er der biograftur med lillebror, og imorgen er det afstikker-til-møn-tid (mine bedsteforældre). Jeg glæder mig til at blive forkælet.

// Over and out

Ingen kommentarer:

Send en kommentar