Afdelinger i Rodebutikken

fredag den 28. oktober 2011

I now declare the official Christmas-present race, for open!

Jep. Så er vi igang.

I år vil jeg forsøge at være lidt på forkant med det hele, så alle udgifterne ikke hober sig op i december (det gør de sikkert alligevel, men leg lige med, ikke).
Jeg føler mig mega overskudsagtig, og har allerede lavet tusindsvis af lister over alle gøremål, julekort, julebag, juleudflugter og julegaver.

Og sidst-stående er altså skudt igang idag. Jeg fandt via en veninde denne utroligt lækre side, med utrolig billig makeup, og har dermed besluttet at alle af hunkøn i min famile, skal have julegave herfra i år. Det er utrolig SU-venligt, og meget af det, især deres "Studio"-line, ser rigtig lækkert og eksklusivt ud.
Så nu har jeg bestilt derfra, og glæder mig helt vildt til at få det, og se om det kan bruges. Og hvis det kan, så er halvdelen af julegaverne klaret, til samlet 500 kr. Det er jo ingenting. Mit lille SU-hjerte (og sikkert også min bankrådgivers) varmes ved tanken.

Så er kunsten så bare at lade det blive ved det, og ikke falde i fælden i næste måned, og købe mere junk til dem, bare fordi man (jeg) fristes af juletilbud med glimmer og glitter udover det hele. Kan ligeså godt sige det med det samme. Jeg er et MEGET let offer for markedsføring. Jeg køber alt. Næsten.

Nu vil jeg vende tilbage til julelisterne arbejdet, og glæde mig over, at det er fredag.

Happy friday to you all!

// Over and out - fra overskuds-rodebutikken (bare idag ihvertfald)

2 kommentarer:

  1. Åh, du giver mig en smule stress af at poste sådan noget! Jeg kan slet ikke overskue at juleræset allerede går i gang! Jeg aner ikke hvad jeg skal ønske mig og hvad jeg skal give, det er jo unfair når ens søskende får mange penge udbetalt hver måned mens man selv må klare sig på sin SU.

    Men ved du hvad? :D Jeg var på fredagsbar i går, uden at N vidste at jeg kom, og han blev meget glad for at se mig. Jeg sad og snakkede med mine venner, og falder så i snak med en som studerer det samme som N, hvorefter han spørger om jeg kender nogle fra hans studie hvor jeg så fortælle at jeg kender N ret godt. Så udbruder ham jeg snakker med 'Nååh, det er dig der er Lasagnepigen!' Det morer mig ret meget, og så er det også lidt rart at vide at han har snakket om mig. Og jeg får samme reaktion da jeg går udenfor, egentligt for at finde min veninde, men finder N og hans venner i stedet, og der bliver jeg så bare kaldt Lasagne af dem. N har virkelig været glad for den lasagne jeg lavede til ham ;) Og en af hans venner sagde at jeg ender med at blive kærester.
    Og det vil jeg også meget gerne, men åh jeg synes det er lidt svært. For jeg tør ikke rigtigt tage mig sammen til at tale med ham om det. Jeg har lidt overvejet at skrive til ham tirsdag, om han ikke har tid til at ses en time eller to om aften, da der er noget jeg gerne vil fortælle ham/tale med ham om. Jeg er lidt blevet enig med mig selv at det er bedst at skrive fortælle ham, for så lyder det ikke så seriøst. For jeg vil gerne fortælle ham at jeg er meget glad for ham, og også godt kan fornemme at han er glad for mig, men jeg synes stadig han skal vide at jeg er lidt bange for at vise mine følelser og være 100% mig selv, fordi jeg er bange for at blive såret.
    Åh, det er besværtligt!

    - Lullie, der underskylder for at det blev lidt langt! :D

    SvarSlet
  2. Jeg undskylder hvis jeg stresser dig - Jeg prøver bare at undgå stress ved at starte lidt tidligere - ved ikke om jeg i virkeligheden bare begynder at stresse tidligere ;)

    Ej hvor dejligt med ham N dér altså! ALTID et godt tegn at han har fortalt vennerne om dig - så er det fordi det betyder noget.
    Jeg synes det er en go ide at tage "the talk" hvis du føler at det er et godt tidspunkt. Så må vi jo se hvor det fører hen :)

    Glæder mig til en opdatering.

    // Rodebutikken

    SvarSlet