Så'eh det onsdag..

.. Den replik vil jeg for evigt huske. Den er fra "kærlighed ved første hik", hvor Viktor ved at Anja har lovet at gå i seng med Peter om onsdagen. Og den skæbnesvangre dag kommer, og Torkil siger: "såååeeh det onsdag". Hvor underligt er det ikke lige at kunne det i hovedet??
Nå, men det passer i hvert fald idag.
Og idag skal jeg til kombineret fødselsdag og afskedsfest hos min veninde som (også!!) skal et halvt år til udlandet. Sig mig, er det den nye sort eller hvad? STOP DET, blev der sagt!
Nå, men har vendt lommeuld og sparebøsser og skrabet lidt sammen til noget jeg kan være bekendt at give hende. Er så broke. Men jeg har da lavet en gave. Som er en lille kuffert med "survival"-stuff til hendes ophold.

Ikke engang kan jeg lave en gave, uden at den også ligner en rodebutik. Hah. Men så ved hun da at den er fra mig.

Er desuden helt høj ovenpå min arbejdsdag idag- jeg fik lov at tage ud på en ny sag og skrive beskrivelsen af den, helt alene! Hvor fedt er det ikke lige?! (okay, I kan måske ikke se det fede i det, men det handler om tillid og ansvar og det er pisse fedt. Især når jeg slet ikk fortjener det, fordi jeg sad på face i to minutter og holdt 35 minutters pause i stedet for 30. I know, jeg er total revolutionær.) Anyways, så var det bare så sejt at få lov til. Imorgen skal det lige godkendes af mægleren og så kommer den på nettet! Seeejt.

Jeg vil hoppe op på min havelåge af en cykel (åh ja, lige siden jeg så den fedeste cykel oppe ved biblioteket igår, har jeg hadet min gamle dumme cykel), og smutte ind til fødselsdag. 

// Over and out - nu på vej mod fødselsdagsmuffins, kakao og hygge.

Kvinde, kend din...

.. Debatside. Jeg vil lige give en varm anbefaling til debatsiden på woman.dk. Her er der debatter om alt, og er både oplysende, hyggelig og underholdende. Og hvis du læser med, kære Ninja (det er blevet dit kælenavn i mit hoved) så får du også lige en applaus gennem min blog. For DET var sku sjovt. Jeg vil ikke dele historien her, not mine to share, men det var fanme skægt, og reddede simpelthen min dag. Og det var jeg simpelthen gået glip af, hvis jeg ikke havde nosset mig sammen til lige at oprette en profil på woman. Jeg var gået glip af at der findes flere af min slags, der roder rundt i det, og burde have en guide til livet - og ja, der mener jeg også trin-guides til selv de helt små ting - som at lappe en cykel og opføre sig normalt overfor mænd, UDEN at der er tis, fulde-beskeder eller andre fuldstændigt ude-i-hampen-episoder involveret.

Nok om det.
Jeg havde første dag i mægleren igår. Gik udmærket. Havde pudset og poleret mig selv til lejligheden, nu hvor jeg for alvor skal ud og lege voksen i et halvt år, og rent faktisk give udtryk for at jeg har lært noget i skolen. Puha. Men det gik som sagt fint. Fået eget skrivebord. Med tilhørende computer. Og internet til at surfe facebook/blogger/woman/eb/trendsales/ebay på. Har tjekket. Fungerer fint. Desuden lavede jeg ikke så meget, første dag er jo mest bare en observationsdag. Oprettede dog selv en sag. Er ret stolt. Ikke fordi jeg skulle tale med sælger eller noget. For hun er død. Så der var ikke så meget chit-chat. Men så kan hun heller ikke brokke sig. Det er en win.

Og så har jeg søndagsfri idag. Jeg gruer lidt for det der søndagsarbejde. Men hvis det er mægler jeg vil, så skal jeg jo vænne mig til tanken. Hmm. Giver det en chance.

Update på S: Fik aldrig skrevet til ham. Han skrev til mig. Hæhæ. Han skrev søndag, og ønskede mig held og lykke. Og jeg ønskede self tilbage. Tror jeg skriver til ham i eftermiddag. Jeg bliver nødt til at arbejde lidt på at få den der akavede stemning reduceret efter besked-episoden - skal for helvede se manden på torsdag til informationsmøde om vores praktik-opgave.
Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Jeg kan se mig selv blive ildrød i hovedet bare ved at se ham. Uuh. Og ikke kun pga dén besked. Også fordi vi har haft telefon-sex. Altså hvor mærkeligt er det ikke også? Havde virkelig ikke set det komme, han er jo en ven, for filan! Nogle gange tror jeg virkelig at mit køn tænker på samme måde som en mands, og bare skal i seng med alt der kan gå på to ben. Inkl. ven fra studiet. Åh Gud.

Hjælp- Nå , men der er tre dage til at stable illusion på benene, om at jeg er helt i kontakt med mig selv, at jeg ikke anser den slags episoder som pinlige, og i øvrigt bare ser pisse godt ud, på den der naturlige Mary-agtige måde. Someone, ræk mig lige rystepudseren og lad mig komme igang.

//Over and out

I am strong. I am invincible..

I AM WOMAN!
Ja, her kommer ugens feministiske indlæg. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre, så jeg vinde selvtillid og erkendelse af mig selv gennem sangen af Helen Reddy.
Jeg er ved at få flip af NZ. Jeg ved ikke hvad fanden han vil! Det er ALTID mig der skriver/ kontakter først, og jeg ved virkelig ikke hvor jeg har ham. Jeg har virkelig prøvet at begrænse mine desperate beskeder og råb om opmærksomhed, men det er sgu svært. Ja ja, han skriver da at han savner mig, men hvad betyder det? Jeg kan ikke finde ud af om det er fordi han er den der type der er bange for at vise hvad han føler, eller om han simply ikke føler de ting som jeg gør. Og det magter jeg bare ikke. Det er too much heart ache på een gang. Hvis han så bare ville sige noget der gjorde mig lidt mere sikker på hvor jeg har ham! Jeg har overvejet selv at kaste kortene på bordet. Men egentlig så tror jeg udmærket godt han kender dem, og at blive direkte afvist ville være ti gange værre end den indirekte måde. Jeg går ud fra jeg bare må blive i pinen indtil han tager sig sammen og viser hvad fanden han vil.
Det piner mig bare. Det piner mig at der ikke ligger en lille besked fra ham i min indbakke. Det piner mig at jeg ikke ved om han skriver det samme til Leh ( Mine damer og herrer, lad mig introducere jer til min største konkurrent: Leh. Hun er hans "ven", men jeg kan ikke finde ud af om de har knaldet. Jeg tror det. Men han vil ikke indrømme det. Jeg har dog ikke spurgt direkte. Men alligevel. Jeg mødte hende til hans farvel-fest for en måned siden. Hun kunne knap nok sige hej, og sagde ikke et ord til mig hele aftenen. Har stalket hende på face. Synes hun ser så frygtindgydende ud. Hun er jo en pæn pige. Og studerer noget kunst-halløj. Og tegner vildt godt. Og her kommer jeg, ung og naiv, og kan kun tegne tændstiksmænd), og ja, jeg er jaloux. Jeg tænker meget på det, faktisk. Øv.
Nå, men det var så den ene mand i mit liv, lad os rykke videre til den næste.
S er vist kommet hjem fra ferie. Og jeg går og overvejer at smide ham en sms. Meeen jeg ved ikke om jeg:
a) skal gøre det idag: "Hey, kommet godt hjem fra ferie? :)"
b) skal gøre det imorgen formiddag: "Hey, held og lykke med første praktikdag, idag :)"
c) skal gøre det imorgen aften: "Hey, hvordan var din første praktikdag? :)"

Ih. Hvor lyder jeg rodet. Og overfladisk. Hvordan kan jeg have lyst til S når jeg tilsyneladende er skudt i NZ? OG stadig savner X? Altså, what the f**k?


Det bekræfter bare at jeg lever op til mit blog-navn.
Måske er det bare fordi jeg er så super trængende? Men hvis man er forelsket, har man så lyst til at gøre det med nogen anden? Også selvom de er 15.000 km væk og det fysisk dermed ikke er muligt?
Min veninde har anbefalet en dildo. Har én. Men det begynder at blive trivielt. Måske man skulle anskaffe sig en rabbit? Altså, dildoen, ikke dyret, for Guds skyld.
Anyways. Jeg finder nok ud af det. Det løser sig nok. Håber jeg.

//Over and out - Fra RODEBUTIKKEN

It's gettin' complicated..

Oh yeah. Jeg var til fest med banken igår (hvor jeg bruger utroligt meget af min "fritid" - banken er mit andet hjem) - og til disse fester bliver man altid.. oplyst. Om visse ting.
Lad mig forklare- også for min egen skyld.
Jeg er ansat i hovedsædet i banken, hvor der er ca. 100 studentermedhjælpere ansat i samme afdeling, i samme funktion. Og med et så ungt miljø, er fester nærmest en del af jobbet. Fester arrangeret af banken (det er de gode til - altid med fri bar - jeg er stadig ikke gammel nok til at styre det), fester arrangeret af os selv, og fester der bare spontant opstår efter arbejde. Og folk hygger sig til de fester. Meget. Og det er derfor at vi har fået ry for at være et horehus. Klædt i slips og high heels.

Caro har været sammen med Mikkel. Og Andreas. Som kan lide Tine. Som har været sammen med the inturn. Og rådgiveren fra Salg. Som har været sammen med Julie. Og Nanna. Og som har en lille diller.
A.J. har været sammen med Filip. Og Nadja har været sammen med Olsen. Og Jimse. Og Bonde. Dog ikke på samme tid. Rikke har været sammen med Joachim. De er nu kærester. Men kan ikke sige noget, for det er ikke tilladt at have seksuel kontakt (!?!!) eller forhold med en kollega.
Apropos, så har Chris været sammen med Jønsson. Uden at vide at han også har været sammen med Helena. Som har været vidne til at Kamilla har været sammen med Chefen (yes, that's right). Som igen har været sammen med chefen for rådgivergruppen i p-kælderen til julefrokosten. Og det ved vi kun, fordi Heidi var dernede for at være sammen med Anders fra Drift. Hvis kollega, Martin har været sammen med Maria, som han blev kærester med og igen gik fra, så der nu er meget akavet stemning.
Puha. Og nu til den seneste tilføjelse, som er at Caroline nu har fået at vide at Jønsson igen har været ude med snablen internt, og ydermere er blevet kærester med emnet. Men vi ved ikke andet end at det er en iblandt os. Jeg venter spændt..

Fin fest iøvrigt.

//Over and out - fra hende der:
a) glæder sig over at arbejde i en så stor og konservativ virksomhed, og stadig vide at indenfor murene er der oprør og brud på alle tænkelige rammer for, hvordan man bør opføre sig blandt sine kolleger.
b) glæder sig helt vildt til koncernfesten i september - 3000 mennesker (inkl. alle ovenstående og undertegnede) til fri bar og fri leg. Uhhh...
c) glæder sig helt vildt til praktikstart i mægleren på mandag.

Glædelse over det hele.

En tanke til Gry.. Og så bare en fresh update fra rodebutikken.

Jep, Gry (aka Grys nonsens) hvis du læser med, så er den her altså til dig. Jeg ærger mig lidt over ikke at kunne kommentere på dine indlæg. Jeg har lyst til, og brug for lige at give dig en krammer. For ham der (Ja, nu har jeg læst hele din blog, og har dannet mig et billede af en jubel-idiot - ret mig hvis jeg tager fejl) fylder da godt nok meget, selvom Sebastian er lige foran næsen på dig. Og tro mig, jeg dømmer dig bestemt ikke, jeg har været i samme situation, men ser du, fordi jeg kun tænkte på fortiden og hvad jeg muligvis var gået glip af, så mistede jeg det jeg have lige foran mig. Så pas på med det - jeg synes det er en god måde at gøre det på, hvis det hjælper dig med at give slip ved at blogge om tankerne. Men alligevel. Pas på det ikke overtager dig. :) Kærlig hilsen, Rodebutikken.

Nå, det var det. Velkommen tilbage i rodebutikken, hvor der såmænd ikke er sket så meget. Jeg pønser på at sende NZ en pakke med lidt hygge-ting fra DK, siden han på vores seneste skype-date ( ja, jeg lægger ret meget i at han gider skype 2 timer med mig, og kalder det en date) fortalte at han havde hjemve. Stakkels mand. Skal du have noget trøstesex og en ny kæreste? Kan desværre ikke pakke mig selv ned, men kan jo pakke lidt af vores minder samt list andet sjov. Så det er blevet et projekt.
Udover det, så går jeg og keder mig lidt, på mine sidste feriedage inden jeg starter i praktik. S er stadig på ferie, så der er intet sweet talkin' til mig. Og mine to bedste veninder er ude og rejse. Tsssk. Og så er alle andre tilsyneladende på Skanderborg festival. Så jeg må bare nyde mit eget selskab. Det er også okay, I'm a blast. Jeg tror jeg vil springe op på cyklen og køre ud i det blå. Hvis det ikke blæser for meget.. Og når jeg har været i bad... Og ringet til telia. Og min chef. Og støvsuget. Og lavet orden i mit skrivebord.
Okay, måske bliver det til en aften-cykeltur.

//Over and out - nu med deprimerende oplysning om, hvor meget der er at lave af kedelige ting på ens fridag.

Bliver man bare lige pludselig...

.. homo? Ja undskyld, og jeg vil ikke støde nogen. Men altså. Vi er en gruppe af 6 unge i min familie som snakker meget sammen og bruger meget tid sammen. Vi er mig (21), min lillesøster og min lillebror (begge 15), vores to kusiner (17 og 16), og min fætter (21). Og jaah, vi sladrer. Meget. Og så var det at jeg snakkede med min ene kusine - som er min papkusine, fordi vi i min familie er ekstremt gode til at blive gift flere gange og dermed hente endnu flere freaks ind i klanen. Nå, men hende snakkede jeg med om vores fætter. Og de to har knaldet. I know. Det er klamt og mærkeligt, og selvom de ved blodsbånd ikke er relateret, så har de stadig været i samme familie i 5 år. Og det har stået på i omkring 4 af dem. Hele "unge"-gruppen ved det, men ingen af "de voksne" ved noget. Og de har begge to en kæreste.
Anyways, så snakker jeg med hende idag, og så slynger hun ud at hun har hørt fra hans x-kæreste at han har været sammen med flere drenge, og hun ærlig talt bare venter på at han springer ud. Altså, øh, undskyld? Pause and rewind, tak. Min fætter, der dusker min kusine, som har en (pige)kæreste er muligvis gay? Eh. Men jo, han har været sammen med flere drenge, and seems to like it. Så fik jeg så også lige en info jeg godt kunne have været for uden, for som hun siger: "Ja, men altså, han er Giver. Så er det jo stadig sådan meget mandigt og straight". Øh mandigt, det vil jeg ikke kommentere på, men straight er det sku ikke. Aller højest Bi. Og hvad skal jeg dog nu gøre med alle de oplysninger?? Nu vil jeg jo fra nu af gå og lede efter små tegn der "fælder" ham. Ikke fordi han ikke må være bi/gay. Hellere end gerne for mig. Men havde bare virkelig ikke set det komme. Kan man virkelig godt bare sådan skifte? Kender ingen der er mere pigeglad (udadtil) end ham, men som jeg snakkede med kusine om, så kan det være for simpelthen at skjule sit virkelige jeg, fordi han synes det er pinligt eller voldsomt at skulle vise. I dont know. Så nu har jeg det til at ligge i "Family affairs"-skuffen i baghovedet og fylde. Men rart lige at få det ud her. Pyha.

Nå,
//Over and out - nu med potentiel kvindeelskende bøsse-fætter.

My home is my castle

Sofaen er ankommet. Og den er skidefed. Er positivt overrasket. I får lige et billede:

Ting jeg ellers har tænkt over idag:
- Hvorfor Bitterfissen Bethany er så sur? (Jeg er dog fascineret af hende, læser hendes blog og prøver at forstå hvordan man kan holde ud at være så sur hele tiden)

- Om jeg egentlig har fattet det der kærlighed?

- Om banken mon opdager hvis jeg køber sushi om lidt og dermed går i overtræk?

- Hvad der egentlig ligger til grund for hungersnøden i Afrika og hvordan vi mon kan stoppe det når vi alle sidder og er så mega ego (undertegnede inklusiv - indrømmer gerne at jeg ikke føler mig rig nok til at donere) og ikke bliver ramt nok i skyldfølelsen og empatien ved at se billeder af små sultne børn, at vi gider gøre noget. Nej nej jeg ved godt at man som privatperson ikke som sådan kan gøre noget, men synes så samtidig også at FN kan sammenlignes med en helt almindelig forstadsbørnehave hvor sandkassen er blevet en krigszone. De store børn sidder i den ene ende og har alle de flotte og seje sandting, inkl. sandmøllen som alle vil lege med, mens de små børn sidder i den anden ende, kun med de ødelagte eller grimme sandting, og bliver truet til tilfredshed af de mellemstore børn der er ude i en krise over ikke at måtte være med i de store børns leg, og derfor prøver at få tilstrækkelig magt til at blive taget alvorligt. Og de store børn kan godt se at det er synd for de små, men de tør ikke gøre noget, for de vil helst ikke miste noget af deres seje legetøj, og da de endelig bestemmer sig for at gi' lidt, kan de ikke blive enige om hvad, hvor meget eller hvordan. Ja, sorry for metaforen, men så forstår jeg det bare meget bedre, og jo mere latterligt er det.

Og mere er der sådan set ikke at sige til det.

S er på ferie så der er stille på den front. Og NZ er stadig i NZ, og er netop blevet tagget på et billede på face hvor han danser tæt med en pige. Nå. Hmm.. Har stalket hende. Hun er grim. Og fra Australien. Hæ hæ. Så er chancerne minimale for at de bliver til noget. Men derfor kan de jo stadig godt knalde.. På den anden side så pønser jeg jo også på at knalde S. Så står den vel lige..

Anyways, så er der ikke sket så meget i Husum - Jeg har kæmpet en indædt kamp med en abnormt stor edderkop i mit linnedskab. Indtil videre har den vundet. Men krigen er ikke slut endnu! Nu har jeg lukket den inde. Så kan den sidde derinde og tænke over hvad den har gjort, og overveje om den ikke bare skal lægge sig på ryggen nu og spare os begge for besværet med støvsugeren. Havde den ellers på kornet tidligere på dagen, men så kom den lige tæt nok på, og jeg fløj i et ninjaspring gennem gangen for at undvige. Derefter har den ikke vist sig.. Dumme den. Jeg tager kampen op imorgen.

Hav det skønt, jeg vil smutte ud og udfolde mine kulinariske talenter i køkkenet (og hvis det går galt, så bestiller jeg sushi. Hvad er en kassekredit ellers til for?)

//Over and out - nu med sofa

Frk. Rodebutik for the win!

Dagens optur:
Muhahahaha! S gav sig! Og skrev. hehehehe. Han kan nok ikke undvære "this sugar spice" som man siger. HA! Jeg blev ærlig talt en smule overrasket. Troede at jeg ligesom havde gravet min egen grav i dén henseende og var allerede indstillet på for evigt at skulle krybe langs væggene på skolen. Meeen det gik jo. Så jeg er faktisk jævnt tilfreds. På dét punkt.

Dagens nedtur(e):
- Jeg blev kaldt "lille sæk" af en kunde på arbejdet. Hmm. Og selvom man ikke skal tage den slags personligt, og skal opføre sig professionelt og bla bla blaaah, så havde jeg virkelig lyst til at brøle ned i røret, at han var en sørgelig sørgelig mand, med ølvom og rod i økonomien og han i det hele taget bare godt kunne stikke sit hoved op i egen røv.
- Det regnede hele vejen hjem. Hurra. 12 km på cykel i regnvejr er altid bare ufedt.
- Min sovesofa som jeg impulskøbte i IDE-møbler i søndags, er stadig ikke kommet. Og så tænker du sikkert: Hvordan kan man dog impulskøbe en sovesofa til 4000 kr.? Jo det skal jeg sige dig. Man er som mig, ude i hvad der svarer til en kold tyrker på sex-området (har jo selvsagt ikke fået noget siden bruddet med X), og man går i bolighus for at købe flere lysestager, puder og duftsæber, og finder i senge/ungdomsmøbler-afdelingen en utrolig sød ung ekspedient, som man under fnis og plirren med øjene som et andet dådyr, bilder ind at man også liiiiige stod og manglede en sovesofa. So, here we are. Okay, indrømmet, jeg havde OVERVEJET at finde noget andet at sove i, men havde dog ikke regnet med dette udfald. Well, what do you know. Så sovesofa på levering på vej til Husum.
Men for lige at vende tilbage til det nedern ved det, så er den endnu ikke kommet, selvom jeg blev lovet at den ville komme onsdag. Og så skal den altså også komme onsdag! Det er jo charmen ved impulskøb. Man skal ikke have chancen for at gå og fortryde det! Jeg tror jeg vil luske ned i IDE-møbler imorgen og "spørge til min levering", og muuuuuligvis lige kigge forbi senge/ungdomsmøbler-afdelingen. Måske spørge efter Mads. (jep, navnet står på fakturaen. hæhæ. Inkl. Efternavn. Måske man liiiige skulle slå et smut om facebook?)

Anywaays, så vil jeg lægge mig til rette i min nuværende seng, sætte venner på, og nyde at jeg bare er mig, at natten er lang, græsset er grønt, himlen er blå (over skyerne i hvert fald) og alt bare er dejligt i Husums egen rodebutik.

//Over and out  - nu med genvunden magt over potentielt rebound-fuck (S) og lige straks indehaver af årets indtil videre største impulskøb, målt i volumen (i pris overgås den af macbook'en. Og London-turen med to veninder i foråret, hvis man tæller lommepengene med)

Update - eller mangel på samme.

.. For S har ikke skrevet. Jeg er forkastet. Det er SÅ typisk mig. Elefanten i tylskørt der bare vader ind i helt normale og polerede liv, og smadrer det hele med mine store klumpfødder. Nå, meeen det går nok. Jeg dør vel ikke.. Eller gør jeg? Jeg dør sikkert af skam den dag jeg er tvunget til at se ham igen. Røv. Med røv på.

Anyways, så lagde jeg et indlæg ind på woman.dk igår. Om denne blog. Og fik rigtig mange søde svar tilbage (Thank U!) men fik også et svar der gjorde mig lidt tænksom. En pige udtrykte meget klart sin negativitet omkring min blog, og hvor ligeglad hun var. Og så tænker jeg over de 2 grunde til hun skriver sådan.
Enten er det fordi hun selv har trang til at hævde sig, men distancerer sig fra blogformen fordi hun har dårlig selvtillid og kun føler at hun kan vinde hvis hun spreder negativitet og støder folk fra sig.
Eller også kan hun ikke bære at jeg har trang til at hævde mig. For ja, det har jeg. Jeg har lyst til og brug for at plabre derudaf herinde, og har det faktisk helt okay med det. Jeg tvinger ingen til at læse med, og jeg synes at det er fedt at man har mulighed for og tilladelse til at sige og skrive hvad man har lyst til. Desuden skrev en anden at jeg ikke skrev om livet men om mit liv. Øh jaer? Kan jo for søren ikke skrive om andres. Jeg skriver om livet som jeg ser det, og i mit tilfælde er det en rigtig rodebutik. Bom.

Og jeg fandt til min lettelse også ud af, at der findes andre omvandrende rodebutikker, ude i det danske ganske land. And girls: Unite!
Det er okay at være rodet,
Det er okay at rode,
Og det er okay at stå ved sit rod!

Det var dagens patriotiske indlæg - nu vil jeg lægge mig foran tv'et og se andre folks liv blive udstillet - TV-avisen har for eksempel en førtidspensionist der samler på troldekugler, på programmet. Uuuh. I'm up for a treat.

//Over and out - fra hende der har en blog, står ved den og ELSKER den!

HVORFOR..

Laves der ikke alkohollåse på telefoner?? Det er jo dømt til at gå galt.. Og det gjorde det!
Igår tog jeg et smut forbi en gammel klassekammerat for at hygge og drikke lidt vin. Og det var rigtig hyggeligt, og en flaske vin blev til to, som blev til to flasker vi, 2 øl og en sommersby. Jep, jeg blev fuld. Meget. Igen. Og så er det at the catastophy-moment indtræffer. Rodebutikken vælger selvfølgelig at gribe sin telefon, og skrive til S (ja, dén S), og jeg citerer:
"Jeg har lovet mig selv at jeg ikke måtte tænke på dig eller sex i aften, men har sku sådan lyst til at ornanere til dit billede på face. Sorry. Jeg er fuld".

Tilladelse til bare at grave sig ned nu??
OG for lige at gøre det bedre har jeg i nat i total vildelse fået formuleret en utrolig dum "undskyld" besked. Og en igen her kl. 10.00. Jamen altså. Måske der også skulle en dumheds-lås på? "Bekræft venligst at du ikke er totalt kommunikations-rookie og lallende idiot, før beskeden kan sendes".
Han har selvfølgelig ikke svaret. Jeg frygter for tidspunktet når det sker. Hvis det sker. For vi har ikke talt nærmere sammen siden sidst. Og jeg vil vove at vurdere ovenstående besked måske ikke er den bedste måde at optage kommunikationen på.

Flot, Frøken. Rigtig fint.
Skal aldrig drikke igen. Eller have telefon igen. Med menneskers numre i, jeg rent faktisk godt vil blive ved med at have et forhold til.
Nu vil jeg smutte ned og spise frokost med min veninde og forsøge at holde mig forholdsvis anonym resten af dagen. Så kan der da vel ikke gå mere galt?

//Over and out fra hende der fra nu af slukker telefonen når hun fulder sig (og udmærket godt ved at det ikke kommer til at ske - Tag jer i agt for fulde-beskeder!)