.. For S har ikke skrevet. Jeg er forkastet. Det er SÅ typisk mig. Elefanten i tylskørt der bare vader ind i helt normale og polerede liv, og smadrer det hele med mine store klumpfødder. Nå, meeen det går nok. Jeg dør vel ikke.. Eller gør jeg? Jeg dør sikkert af skam den dag jeg er tvunget til at se ham igen. Røv. Med røv på.
Anyways, så lagde jeg et indlæg ind på woman.dk igår. Om denne blog. Og fik rigtig mange søde svar tilbage (Thank U!) men fik også et svar der gjorde mig lidt tænksom. En pige udtrykte meget klart sin negativitet omkring min blog, og hvor ligeglad hun var. Og så tænker jeg over de 2 grunde til hun skriver sådan.
Enten er det fordi hun selv har trang til at hævde sig, men distancerer sig fra blogformen fordi hun har dårlig selvtillid og kun føler at hun kan vinde hvis hun spreder negativitet og støder folk fra sig.
Eller også kan hun ikke bære at jeg har trang til at hævde mig. For ja, det har jeg. Jeg har lyst til og brug for at plabre derudaf herinde, og har det faktisk helt okay med det. Jeg tvinger ingen til at læse med, og jeg synes at det er fedt at man har mulighed for og tilladelse til at sige og skrive hvad man har lyst til. Desuden skrev en anden at jeg ikke skrev om livet men om mit liv. Øh jaer? Kan jo for søren ikke skrive om andres. Jeg skriver om livet som jeg ser det, og i mit tilfælde er det en rigtig rodebutik. Bom.
Og jeg fandt til min lettelse også ud af, at der findes andre omvandrende rodebutikker, ude i det danske ganske land. And girls: Unite!
Det er okay at være rodet,
Det er okay at rode,
Og det er okay at stå ved sit rod!
Det var dagens patriotiske indlæg - nu vil jeg lægge mig foran tv'et og se andre folks liv blive udstillet - TV-avisen har for eksempel en førtidspensionist der samler på troldekugler, på programmet. Uuuh. I'm up for a treat.
//Over and out - fra hende der har en blog, står ved den og ELSKER den!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar