Afdelinger i Rodebutikken

fredag den 5. august 2011

Frk. Rodebutik for the win!

Dagens optur:
Muhahahaha! S gav sig! Og skrev. hehehehe. Han kan nok ikke undvære "this sugar spice" som man siger. HA! Jeg blev ærlig talt en smule overrasket. Troede at jeg ligesom havde gravet min egen grav i dén henseende og var allerede indstillet på for evigt at skulle krybe langs væggene på skolen. Meeen det gik jo. Så jeg er faktisk jævnt tilfreds. På dét punkt.

Dagens nedtur(e):
- Jeg blev kaldt "lille sæk" af en kunde på arbejdet. Hmm. Og selvom man ikke skal tage den slags personligt, og skal opføre sig professionelt og bla bla blaaah, så havde jeg virkelig lyst til at brøle ned i røret, at han var en sørgelig sørgelig mand, med ølvom og rod i økonomien og han i det hele taget bare godt kunne stikke sit hoved op i egen røv.
- Det regnede hele vejen hjem. Hurra. 12 km på cykel i regnvejr er altid bare ufedt.
- Min sovesofa som jeg impulskøbte i IDE-møbler i søndags, er stadig ikke kommet. Og så tænker du sikkert: Hvordan kan man dog impulskøbe en sovesofa til 4000 kr.? Jo det skal jeg sige dig. Man er som mig, ude i hvad der svarer til en kold tyrker på sex-området (har jo selvsagt ikke fået noget siden bruddet med X), og man går i bolighus for at købe flere lysestager, puder og duftsæber, og finder i senge/ungdomsmøbler-afdelingen en utrolig sød ung ekspedient, som man under fnis og plirren med øjene som et andet dådyr, bilder ind at man også liiiiige stod og manglede en sovesofa. So, here we are. Okay, indrømmet, jeg havde OVERVEJET at finde noget andet at sove i, men havde dog ikke regnet med dette udfald. Well, what do you know. Så sovesofa på levering på vej til Husum.
Men for lige at vende tilbage til det nedern ved det, så er den endnu ikke kommet, selvom jeg blev lovet at den ville komme onsdag. Og så skal den altså også komme onsdag! Det er jo charmen ved impulskøb. Man skal ikke have chancen for at gå og fortryde det! Jeg tror jeg vil luske ned i IDE-møbler imorgen og "spørge til min levering", og muuuuuligvis lige kigge forbi senge/ungdomsmøbler-afdelingen. Måske spørge efter Mads. (jep, navnet står på fakturaen. hæhæ. Inkl. Efternavn. Måske man liiiige skulle slå et smut om facebook?)

Anywaays, så vil jeg lægge mig til rette i min nuværende seng, sætte venner på, og nyde at jeg bare er mig, at natten er lang, græsset er grønt, himlen er blå (over skyerne i hvert fald) og alt bare er dejligt i Husums egen rodebutik.

//Over and out  - nu med genvunden magt over potentielt rebound-fuck (S) og lige straks indehaver af årets indtil videre største impulskøb, målt i volumen (i pris overgås den af macbook'en. Og London-turen med to veninder i foråret, hvis man tæller lommepengene med)

2 kommentarer:

  1. Tja, sådan en ung sprød ekspedient kan vi desværre ikke konkurrere med, men... Når det kommer til sovesofaen, skulle du nok have tjekket lidt på nettet ;o)
    Hos os finder du helt sikkert bedre kvalitet. Og så leverer vi din sovesofa ganske gratis hjem til dig til aftalt tid!
    Skulle andre se med eller mangler en anden slags sofa, så se vores sofa/sovesofa shop her: www.more2home.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Fint I lige reklamerer for jeres produkter - slet ikke nedern overhovedet (ironi kan forekomme).

      Når I så lige er færdige med at kaste glitter over jer selv, kan jeg så informere jer om, at jeres priser er LANGT over, hvad en studerende vil kunne betale - derfor valgte jeg Idemøbler, der kunne give mig en billig, god sovesofa til 3000 kr, inkl. levering. Når I også kan det, så kan I jo vende tilbage.

      Hav en god dag.

      // Rodebutikken

      Slet