1

Jeg giver lige indlæggene numre - jeg ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde dem.

Vi har haft besøg af bedemanden. Vidste I at han har et helt KATALOG med blomsterarrangementer? Med prisoverslag og det hele. Sygt. Men vi fik valgt kiste, urne, blomster og andre "småting".

Ligenu har vi besluttet at holde "weekend" og tænke på noget andet. Min bror har valgt at tage på arbejde, og vi andre har været ude og handle til god mad i aften. Ligenu sidder vi så og hygger med disneyfilm og te - det er rart at kunne gå lidt i barndom sammen med tegnefilm i disse situationer - det gør livet lidt mere enkelt.

Vi fik desuden hentet dét tøj hun skal have på, igår. Dén var hård. At skulle gå igennem hendes ting og tøj var virkelig hårdt. Især det, der stadig duftede af hende. Men nu er det "klaret" og jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at tænke mere på det foreløbig.

Nu skal jeg se Hercules færdig, og så skal jeg lave mad med min familie.

// Over and out

Tak

Jeg ved ikke helt hvad dette indlæg kommer til at sige. Det hele er meget, meget mærkeligt ligenu. Jeg svæver frem og tilbage mellem total afmagt og sorg, og accept.
Jeg fik bare pludselig lyst til at blogge. Bloggen giver mig, præcis som den plejer, et pusterum fra det hele og plads til at rumme alle tankerne. Og det er præcis hvad jeg har brug for i denne tid tror jeg. Så selvom bloggen nok ikke kommer til at ligne sig selv det næste stykke tid, håber jeg alligevel I vil bære over med mig.

Jeg har ikke rigtig overskud til at svare på jeres kommentarer hverisær, men I skal alle vide, at jeg virkelig sætter pris på dem, og bøjer mig i støvet over alle de søde og medfølende ord jeg har fået af alle jer, der læser med. Det kan ikke beskrives, så jeg siger bare:

Tak.

Der er så mange ting jeg ikke rigtig ved endnu, så det hele bliver nok lidt rodet det næste stykke tid. Men man er vel heller ikke Frk. Rodebutik for ingenting.

// Over and out

...

Min mor er død.

//

SHOOT!

Altså ikke bogstavligt talt. Ingen opfordringer til vold her. Næ, jeg mener shoot med spørgsmål!
Jeg sad her i al min sygdomsvælde, og tog et kig på min fane: "FAQ". Og den er fyldt med spørgsmål og svar, ja. Men de er jo bare nogle kedelige, random spørgsmål. Så, er der noget andet I, kære læsere, hellere vil vide om Rodebutikken?

Så fuld af frygt (virkelig. Håber bare, at der er én der reagerer. Helst flere. Ellers falder projektet pænt meget til jorden. Og jeg ved jo I er der) præsenterer jeg jer:

Rodebutikkens Spørgetime

Grib muligheden og stil Rodebutikken et spørgsmål eller to!
- Vil du vide hvor jeg er vokset op?
- Hvilket stimorol tyggegummi jeg bedst kan lide?
- Om jeg har telefonen med på badeværelset eller hører operamusik når jeg handler?
- Om min første kæreste?
- Noget helt andet?

Så kom med dem. Det må godt være mærkeligt, ærligt, sjov, alvorligt, absurd, sexbetonet, fjollet eller ligegyldigt. Så lover jeg (indenfor rimelighedens grænser) at svare.

Jeg vil lave et særskilt indlæg med jeres spørgsmål og svar imorgen eller fredag, og resultatet lægger jeg så tilsidst op under føromtalte faneblad, og wupti - et mere personligt og relevant FAQ.

Jeg håber I vil være med til at lege. Gå amok! Ready. Set. Go!

// Over and out

onsdagstanker

Jeg er tilbage i Husum fra min lille svingtur til Aarhus i forbindelse med mit studie. Intet nævneværdigt. Bare en masse kedelig forelæsning med et røvhul af dimensioner til at holde dem (hold fast en smartass. Virkelig. Havde gentagne gange lyst til at springe på ham. Af de forkerte, meget anti-sexede årsager. Hold kæft en klaphat. Nå. Nok om ham.)
Og så er jeg blevet syg. På den rigtig lede "jeg-tror-måske-snart-jeg-dør"-måden. Så jeg ligger i NATO-stilling i sengen, omgivet af strepsiler, panodiler og andre medikamenter, mens jeg overvejer situationen:
A. Jeg har den syge craving for cocio. Men aaalt for langt til tanken/netto.
B. Kunne virkelig godt spise noget sødt. Som for eksempel chokoladekiks. Men afstanden til tanken/netto er stadig den samme.
C. Gider faktisk ikke rigtig det her sygdomsnoget. Har for fanden slet ikke tid til det! På den anden side får jeg tænkt, mens jeg alligevel bare ligger her og rådner. (okay, pænt klamt udtryk. Men det føles altså lidt sådan!)

Følgende tanker har passeret Rodebutikken idag:
1. Hvorfor ejer jeg ingen dvd'er jeg rent faktisk gider at se? Burde man ikke have et survivallager af dvdfilm der altid er sikre vindere i sygdomssituationer? Må oprette et sådant når det igen er sikkert at færdes uden for seng.

2. Hvorfor er der ingen sommerfugle i maven endnu, over Handy? Altså. Jeg synes han er sød. Og vil gerne se ham igen og alt det der. Men sommerfugle? None. Er det hele så helt forkert? Eller hvad?

3. Betyder det noget at jeg i fredags så en herrelækker mand som jeg faktisk har tænkt på jævnligt siden? (og han i øvrigt er S' bedste ven, og jeg derfor UMULIGT og aldrig nogensinde kan/skal have noget med ham at gøre)? For helvede.

4. Hvad mon egentlig alle de der mænd tænker? Gad virkelig godt kunne se ind i mænds hoveder. Bare en enkelt gang. Eller få sådan et mandetanke-klippekort. Så kunne man lige klippe en gang, og så have adgang til alle mænds hjerner i 24 timer. Á 10 klip.

5. Kunne egentlig også godt tænke mig at prøve at være mand. Bare for en dag. Eller bøsse. Så kunne jeg for bare en enkelt dag være sindssygt god til madlavning, tøjsammensætning og have seriøse sociale skills. Det gad jeg da egentlig godt. I stedet for gang på gang at servere klumpet kylling i karry og forsøge at få noget bare nogenlunde wannabe fashion ud af en uldsweater og to forskelligt farvede strømper. Living in denial. Så stop mig dog?!

Nå. Thats it. Hjernen er tømt. Der er heller ikke så meget plads deroppe, med alle de bakterier der har bestemt sig for at holde festival i mine bihuler.

Nu vil jeg forsætte overvejelserne om en eventuel udflugt til Netto, mens jeg ligeledes overvejer hvilken disneyfilm jeg skal se. Nogle forslag? Jeg har dem alle sammen (nørd), så kom endelig med jeres bud på, hvilken jeg skal bruge eftermiddagen på at se.

// Over and out

ps: Synes lige I skulle se mine rejsemakkere i toget ml. Aarhus-København igår:

Sig pænt goddag til strepsil, kleenex (prinsesseudgaven - er de ikke seje?!) og tæskedyr DSB-te. Christ, de er fanme dsb's skyld, hvis jeg dør af sult. 20 kr - de er fanme ikke kede af det. Nårh nej, kun 15 kr, med wildcard rabat. Rabat? RABAT?! Mig i r**en. Det er VAND for God's sake. 

Må hellere stoppe nu. Kan mærke jeg er ved at oparbejde seriøs onsdagshetz mod Dsb's "forfrisknings"-priser. 

Nu vil jeg sidde og nyde denne som jeg fandt bagest i fryseren: 

OK substitut for Cocio. Indtil videre.

Se hvad jeg har fået!

Er det sex? Nej. Holder lige pause efter sidste gang.
Er det flere mænd i mit liv? (også det - men den tager vi senere)
Er det kage? Næ - men hvis nogen skulle få lyst til at bage noget, så kom endelig forbi med resultatet. Jeg har seriøs chokolade/sandkage/glasur craving kørende i disse dage.
Er det sko? Nope - kontoen er flad efter weekendens udskejelser og efterfølgende genopretningspizza.

Jamen hvad er det så??

....


Det er en blog-award!
Se lige:

Og den har jeg fået af hende her - jeg nejer og bukker, og er meget beæret (I min lille rodebutik er den slags altså serious business og kinda big deal - jep, jeg skruer lige lidt op for "slangs" her til aften. Det understreger nicenessheden.)

Og så skal jeg altså linke til 5 andre bloggere som skal have awarden (med under 100 faste læsere) OG here we go:

1. Lullie med Orden I Kaos skal have en award - hun følger mig trofast, og så er hendes blog bare så hyggelig. 

2. Dina med Dinas kageri skal også have en award - hendes croissanter reddede lige hele min forrige weekend, og så er hun bare så god til det der med kager.

3. Crazy is easy - altså bare den blog-titel får mig til at holde af hende. 

4. Rinas tankeunivers - hun er for cool, og så har hun også noget med ostepops. Jeg elsker hende.

5. Den sidste går til Doktor S - Fordi hun er sej, og fordi hun også har noget med herreløse sko (den historie kan I få en anden dag).

Jeg ville gerne have givet til mange flere - men nu er det sådan, og gør jer selv den tjeneste at gå ind og kigge hos de 5 damer - de er skønne, hver og en.

Og så var der noget med nogle spørgsmål jeg skulle svare på:

1.  Hvorfor begyndte du at blogge?

Øhm det var vist nok noget med nogle mænd. Og det der følelser. Og en masse andet rod. Og et eller andet sted måtte jeg jo ud med det, så det blev på bloggen -og det har jeg ikke fortrudt et sekund.

2. Hvilke blogs følger du?

En helvedes masse - flest af den slags der ligner min egen. Det er så rart at vide at man ikke er den eneste torsk i baljen.

3. Yndlingsfarve(r)?

Det må være lyserød og lilla. Meget tøset. Men sådan er det bare. 

4. Favoritfilm?

Peal Harbor må være min absolutte yndlingsfilm. I tæt konkurrence med Pretty Woman. 

5. Hvilke lande drømmer du om at besøge, og hvorfor?

Gad godt se Indien. Og Kina. Og Japan. Og USA. Og Thailand. Og og og... Bare fordi at jeg tror at det hjælper til selvindsigt og selvanerkendelse at se og møde mennesker, der er helt anderledes end én selv.

Og det var så det. Jeg takker igen søde Louise Holm for awarden, og takker samtidig alle de dejlige læsere derude, der gider følge med. Uden jer, var det jo slet ikke ligeså sjovt. Mange tak!

Nu vil jeg lukke mine øjne i Aarhus (skolen har lige valgt at placere et af mine fag i den anden ende af landet. Hurra for det. Så nu kan jeg se frem til 5* 2 dage i smilets by i løbet af foråret. Meeen det går nok. Det tæller vel også for en rejse. Af SU-slagsen.)

// Over and out

Nu lever jeg lidt igen

.. Har fundet min cykel, men stadig intet buskort. Tilgengæld har jeg sat halvdelen af København til at lede efter det. Inklusive (og i særdeleshed) Handy, der går op i det med liv og sjæl. Han har ringet rundt til de forskellige barer jeg var på igår (jep, det er i flertal), og har lovet at smutte forbi dem alle sammen og spørge efter det. Jamen altså. Han er sgu da sød.

Nu sidder jeg bare og argumenterer med mig selv om hvorvidt jeg skal trodse sibirisk kulde og truende minus på kontoen, og cykle ned og købe noget junk. Og venter på at Handy ringer. Vi skal måske ses senere. Jeg mødte ham igår.

Jeg tog med mine kolleger på Guldhornene efter arbejdstid igår, og hyggede mig til kl. ca. 2.00 i godt selskab, involverende fulde chefer, rige kolleger og en helvedes masse procenter. Der var vist noget med utallige et bodytequila, en invitation til Paris og et Diners kort. Der var noget med en chef i en pigeblazer, en chef med sin hånd på min røv, og en chef der talte om sex. Sådan er mine chefer bare.
Da folk begyndte at dejse om, tog jeg på Tørstbar for at finde Handy. Fandt ham ikke lige med det samme - men fandt... S. Ja hurra hurra. Lige dér på Tørstbar med sin kammerat, med shots i hånden og skævt smil på læben. Får kvalme bare ved tanken. Og herfra blev det hele sådan lidt dumt. Vi tager det i punkt-form:
1. S spørger om jeg skal med på Heidis?
2. Jeg kan ikke finde Handy, så i min brandert virker det som en KAMP god idé.
3. På vej ud fra tørstbar finder jeg så Handy, og går tilbage med ham og får en drink.
4. Jeg modtager bootycall sms fra S - om jeg ikke skulle med ham hjem?
5. Gæt selv hvor jeg endte.. Jeg er en idiot. Men I har ikke hørt det værste endnu.
Kan I huske de der fetishes? Kan det blive værre? Jep, det kan det godt. Det skete igen. Han bad mig om at slå ham. I hovedet. Men det vidste vi jo godt. Han valgte så bare lige at sætte trumf på, ved at bede mig om at stikke en finger... I... I ved.. Ja, ligepræcis, i nummeren. Seriously?! Fucking seriously?! Og så faldt idioten i søvn, midt i det hele. Abe.

Nu vil jeg tage mig sammen - for Handy har lige skrevet, at han synes jeg er fucking skøn, og at han gerne vil se mig i aften.

Hav en dejlig lørdag!

// Over and out

Jesus Fucking Kristus.

Drikker aldrig mere. ALDRIG!
Jeg stinker af russisk bordel, jeg har mistet mit 500 kr monster dyre, for nyligt erhvervede movia-buskort, min cykel er væk, jeg har minus på min konto efter taxatur hjem fra ABSURD oplevelse (kommer senere - skal lige koncentrere mig om at overleve), jeg har et brændmærke på armen og en besked i facebookindbakken, hvor der står: "Tak for igår smukke. Vil du stadig med til Paris??". Fucking Christ, siger jeg jer.

Jeg smutter lige, skal lige have skruet hovedet af, æde et glas panodiler, finde en cykel og i det hele taget bare anstrenge mig for at trække vejret.

Og har i øvrigt også mistet stemmen.

For helvede!

// Over and out

Mission (im)possible

Det var en god date igår. Rigtig god faktisk. Vi mødtes ved biografen, og sad og fik en kop kaffe inden vi skulle ind. Han dryssede diskrete komplimenter ud over mig - og rødmede endda en enkelt gang da jeg så på ham og skruede lidt op for bambi-øjnene. Det var faktisk ret sødt.

Filmen var dog virkelig ikke noget at råbe hurra for. Meget amerikansk, og meget Tom Cruise. Det blev i overkanten - men så var det jo godt at vi sad på kysserækken (of course). Vi flettede fingre, og snart var vi igang med vores eget lille kluddermor, og fik kysset (igen). Han kysser altså okay. Så godt, at jeg bliver i tvivl om, om jeg kysser godt nok. Hah.

Efter filmen var han en sand gentleman; bestilte en taxa, fulgte mig hjem, og tog taxaen videre hjem til sig selv. Meget dydigt - og han forsøgte ikke engang at nå til base 2 (brysterne, hvis nogen er i tvivl).

Alt i alt gik det godt. Og jeg synes han er sød. Jeg er ikke forelsket - endnu. Men jeg kan godt lide at se ham, og være sammen med ham. Så nu må vi se. Det kan faktisk godt gå hen og blive til noget, det her.

Men nok om det.
Om lidt skal jeg på arbejde og senere til fredagsbar på Guldhornene med banken. Jeg tror det nok skal blive sjovt. Og hvis ikke, ja så kan det jo være jeg kommer til at ringe efter Handy. Hvem ved?

// Over and out

Round 2 - begin!

Så er der datenight. Igen. I aften. Nu i biografen. Er netop kommet hjem fra arbejde og går om ca. 5,4 minutter i panik mht. tøj. Hvad fanden skal jeg tage på? Afslappende, men dødlækkert. Men det ejer jeg jo ikke. Kan man være lækker i afvaskede jeans?
Anyways.
Var også ude igår. Med en skøn ven - vi spiste sushi og hyggede os helt vildt. Men så kom regningen, og LIGE her skrider han over grænsen fra "ven" til "date" - han betaler. Altså det er da et officielt brud på de verdenskendte dating/venne-regler, ikke? Eller er det bare mig? Nå. Nok om det. Jeg orker virkelig ikke at tænke på, at jeg potentielt har et venskab i overhængende fare.

Nu vil jeg lige nyde de sidste tilbageværende ca. 2,5 minut inden tøj-krisen starter.

(Btw - mind mig om at man ikke skal være storsindet og lade ham vælge filmen. Vi skal nu ind og se Mission Impossible. Goddag, 2 timers kedsomhed. Med mindre vi går i barndom og sidder og kysser hele filmen, på teenagemåden. Nu må vi se.)

// Over and out!