Jeg ved ikke helt hvad dette indlæg kommer til at sige. Det hele er meget, meget mærkeligt ligenu. Jeg svæver frem og tilbage mellem total afmagt og sorg, og accept.
Jeg fik bare pludselig lyst til at blogge. Bloggen giver mig, præcis som den plejer, et pusterum fra det hele og plads til at rumme alle tankerne. Og det er præcis hvad jeg har brug for i denne tid tror jeg. Så selvom bloggen nok ikke kommer til at ligne sig selv det næste stykke tid, håber jeg alligevel I vil bære over med mig.
Jeg har ikke rigtig overskud til at svare på jeres kommentarer hverisær, men I skal alle vide, at jeg virkelig sætter pris på dem, og bøjer mig i støvet over alle de søde og medfølende ord jeg har fået af alle jer, der læser med. Det kan ikke beskrives, så jeg siger bare:
Tak.
Der er så mange ting jeg ikke rigtig ved endnu, så det hele bliver nok lidt rodet det næste stykke tid. Men man er vel heller ikke Frk. Rodebutik for ingenting.
// Over and out
*flere krammere*
SvarSletJeg følger med, i tykt og tyndt og sender varme tanker til dig og din familie.
SÅ mange tanker til dig fr. rodebutik!!!!!!!
SvarSletJeg kan kun sige at det virkelig gav mig en klump i halsen da jeg kiggede på den blog i dag!!
Du er ikke alene, og du skriver bare når du har lyst!
Vi er mange som vil følge med, høre på dig og støtte dig på den måde vi nu kan!
Åh masser af krammere!!
L
Hvor er du stærk Rodebutik. Jeg havde ikke regnet med flere indlæg i den nærmeste fremtid, men hvor er det dejligt at høre, at bloggen kan hjælpe dig - for det er vel den eneste måde, vi læsere kan prøve at hjælpe dig. Jeg fortsætter i hvert fald trofast med at kigge forbi dagligt! Jeg er først for nylig begyndt at læse med, men hold op nogle gode grin du har givet mig!
SvarSletMasser af tanker og trøst fra Frederiksberg til Husum.
Kærligst, Maria