Han spurgte

.. Og jeg sagde ja

// Over and out

OPRØR

Stærkt inspireret af en live-forestilling af et typisk teenageoprør igår, hvor en hysterisk pige i 15-års alderen havde lagt sig på ryggen i garagen med korslagte arme, mens en fortvivlet og opgivende mor stod over hende, og skiftevis skreg og bønfaldt, spørger jeg nu jer:

Hvad er jeres værste/ største teenageoprør?

Jeg kan da selv lægge ud og nævne en af de klassiske:

Man sagde at man sov hos Johanne og hun sagde det samme, men man befandt sig i virkeligheden til rave-party i en kælder i Emdrup, til den saglige blanding af L.O.C (hans første plade), bræklyde og sirener fra det lokale politi, der efterhånden var trætte af at skulle dysse festen ned en tirsdag nat. 

Det var også tiden med hjemmelavede ølbong, Sandhed eller Konsekvens, fest i mors og fars have, falsk ID og en ny kæreste hveranden måned.

Dog tror jeg mit største teenageoprør var i 2006, hvor jeg som 16-årig tog på Roskilde Festival med en enkelt veninde, selvom mine forældre havde forbudt mig det. Min mor tog det dog meget roligt. Sagde at hun jo ikke kunne gøre noget ved det, bad mig om at ringe to gange om dagen, og ønskede mig en god festival. Min far derimod flippede helt skråt, og talte ikke til mig i en hel uge. 

Lidt samme fremgangsmåde, som dengang jeg fik min første tatovering. Dog akkompagneret med en masse råben inden kold-skulder-perioden, hvor han skreg op "om jeg måske nogensinde havde set en topchef med en tatovering på håndleddet?!" og at jeg "havde SMADRET mine chancer for nogensinde at blive til noget!". 

Men han blev god igen. Trods alt. 

Hvad har I gjort? Har I ødelagt noget i raseri? Løbet hjemmefra? Fortææææl!!

Imens vil jeg spændt sidde og vente, mens jeg:

1. Spekulerer på, hvad pigen jeg så igår, mon var så sur over/ ikke havde fået lov til/ var blevet påbudt..

2. Er pavestolt af at have løbet 5 km i stedet for 3 som jeg plejer (min blog - jeg må godt prale. Lidt.)

3. Savner Handy, og håber på han snart svarer på min besked

4. Nyder følelsen af at være gennem-mæt efter en hel dag med fødselsdagsfrokost hos fars kæreste

5. Ser Da Vinci Mysteriet

Hav en skøn torsdag!

// Over and out

Eksamen

Endnu et fænomen jeg aldrig lærer at blive fan af.

Et fænomen der nu på 2. dag får mig til at slå lejr på det lokale kommunebibliotek, med bøger, kopisæt, gule post-its og læseplaner, med halvlunken vand og kedelig rugbrødsmad i hånden, mens jeg fortvivlet stirrer ind i den tomme skærm, der om præcis 16 dage skal have forvandlet sig til skidegodt eksamensprojekt.

Jeg får jo slet ikke klamsved af at se dette øverst på skolens informationsside:

16 dage, min r*v. 

Synes altid den slags tilfører lidt spænding til hverdagen: Når jeg det? Når jeg det ikke? Uuuh hvor er det spændende! (igen: R*v.)

Godt jeg har sat en omvendt deadline for mig selv. Sidder her til kl. 14.00. Så gider jeg ikke mere. Så har jeg også siddet her 4 timer! (Hvoraf ca. halvdelen er gået med spisning og andre overspringshandlinger). 

Skal også klippes idag. Og mødes med Handy. Han har lige skrevet og spurgt, om jeg ikke har lyst til at komme hjem til ham og spise sushi i aften. Joh, hvorfor ikke? Nu må han altså godt snart spørge om vi skal være kærester. Sådan rigtigt. Han har spurgt om jeg vil med hjem til hans forældre, vi har kysset offentligt, og holder i hånd når vi er ude. Og jeg har lagt de andre mænd på hylden. Hvilket er meget stort her i rodebutikken. Så nu må han godt snart spørge. Nå!

Og så har vi jo også helt mindblowing sex - og det er ikke at undervurdere! Jeg tør godt at sige, at han er gået fra 8'er til i hvert fald 9,5. Må jo stå op i sadlen hver gang jeg har været hjemme hos ham! Desuden har jeg aldrig (og jeg mener ALDRIG) prøvet at være sammen med en mand, der kunne igen 5 miutter efter. Det er helt vildt. Har sagt til ham, at han er et af jordens mirakler. Og at hvis bare flere mænd var som ham, så var der ikke nær så mange sure kvinder i verden. 

Nu vil jeg forsøge at nedfælde et par vide ord i min opgave, inden jeg giver op og smutter ud i solskinsvejret.

// Over and out

Mors dag

.. Endnu en national hån mod anti-kernefamilier. Hurra.

Har brugt det meste af formiddagen på at småtude, mens jeg tænker på alle de andre mennesker der stadig har deres mor, og slet ikke aner hvor heldige de er. At de bare lige kan køre forbi deres mor og kramme dem, men som måske sjældent gør det. Alle dem, der bare tager mor for givet. For hun er der jo bare.
Men pludselig er hun jo ikke. Og nej, det er ikke for at løfte pegefinger eller noget som helst. Men jeg savner bare min mor så meget, at det smerter mig dybt at se andre, lade tiden gå til spilde.

Jeg ville jo give alt hvad jeg ejer og har, for bare 5 minutter mere med min lille søde helt vidunderlige mor.

Og det er jo ikke kun idag jeg savner hende. Jeg savner hende hele tiden. Dag og nat. 24 timer i døgnet. Uanset om folk så måtte tro, at "nu er du vist kommet videre". Nej jeg er sgu ej. Og det gør mig uendelig vred og ufatteligt ulykkelig, når folk kan være så naive at tro, at man tre måneder efter, kan være kommet videre, og at fordi jeg smiler eller griner, så er jeg glad igen. Naturligvis er jeg ikke det!

Og nu blev det hele en blanding af brok og ulykkelighed - undskyld.

Nu vil jeg pakke det hele lidt mentalt væk, og i stedet nyde det dejlige vejr, tænke på mor og alle de gode ting vi har haft sammen, og glæde mig til kram og kys fra Handy senere. Som i øvrigt lige har spurgt, om jeg ikke snart vil med op til Nordsjælland og møde hans forældre.
Så kan man da ikke andet end at blive lykkelig. På jeg-har-mistet-min-mor-men-nogle-dage-kan-faktisk-godt-være-okay-måden.

// Over and out

Kan du lide mænd?

For det ved jeg altså ikke helt om jeg kan.

Se for eksempel hvilke idioter de kan være, lige her . Det gør ondt helt ind i hjertet gør det, når man ser folk bedrages af dem, de troede aldrig ville gøre dem ondt. Og jeg kender jo historien. Alt for godt.

Og Handy var også semi-nar igår. Slet ikke i søde Lullies skala, men alligevel nok til, at jeg idag bare er i et øv-jeg-ved-ikke-rigtig-hvad-jeg-skal-gøre-humør.

Vi var ude og spise, og alt var skønt, mens vi efter maden tog et glas vin i Nyhavn. Jeg sidder kort med min mobil da jeg lige skal svare på en besked, og han spørger om han må se mine billeder?
Det må han da gerne - jeg har intet at skjule. Han ser dem alle igennem, og jeg spørger så smilende om jeg så må se hans billeder? Og hvad svarer manden? Nej! Øh?!
Jeg spurgte så hvorfor jeg ikke måtte se dem - jo fordi han vist havde nogle billeder liggende som nogle piger havde sendt til ham! Ej okay. FEDT kammerat. Det ramte mig lige som et stød i brystet. Og jeg sagde helt ærligt til ham, at det gjorde mig ked af det. Og at det gjorde, at jeg lige trak mig lidt tilbage, som når en snegl for prikket sine følehorn. Men at jeg naturligvis ikke havde ret til at blive sur, da vi jo ikke er kærester. Endnu, i hvert fald.

Og så tog fanden ellers ved manden. Jeg har aldrig set ham sur. Det så jeg igår. Han blev virkelig vred. Og så kom vi ellers op og skændes på passiv-aggressiv-måden, mens vi hvislede ud gennem tænderne i kunstigt opstillede smil i romantisk kulisse i Nyhavn. Lort.

Han har sagt, at han har slettet billederne. Og han ikke håber det ændrer noget. Det håber jeg heller ikke.. Og må jo bare stole på ham, når han siger at det er gamle billeder, og at han naturligvis ikke har set på dem. Men det er svært.

Vi er "blevet gode venner", men man kan mærke den trykkende stemning. Vi skal ses imorgen. Jeg håber vi kan få det ud af verden, og komme videre. For jeg synes jo lige, det gik så godt.

Mænd. Jeg ved ikke rigtig... Hvorfor skal det hele være så svært?!

TOM

TOM for ideer. Er helt idé-forladt. Så jeg er en mega nedern blogger i øjeblikket- jeg ved det godt. Men jeg er virkelig bare helt tømt for levende og aktive hjerneceller i øjeblikket. Har været på arbejde hele dagen idag, og det eneste jeg er kommet frem til er:

Ting jeg er god til:
- At skrælle klementiner i én skræl (også de svære, hårde)
- At fucke ting op (det er ikke kun på arbejdet. Det er egentlig bare generelt)
- At se yderst arbejdsom og professionel ud når chefen er der, uden at lave noget produktivt overhovedet
- At strække tiden når man er på toilettet/ i kantinen/ i elevatoren/ i tekøkkenet.
- At være en pænt ringe medarbejder, based on previous bullits.
- At spise. Ingen fare for anoreksi her. Hvilket jo egentlig også er en lille sejr.

Ting jeg tilgengæld er herre-ringe til:
- At cykle. Er faktisk ret dårlig til det. Noget med balancen. Og presset fra de andre cyklister og bilerne, når man holder forrest i et kryds. Klokker altid i det, og kommer for sent i gang, og/eller kamp-slingrer fordi jeg panikker, hvilket i mange tilfælde skaber potentielt farlige og hudafskrabsfremkaldende situationer.
- At koncentrere mig, når Handy spammer min arbejdsmail med semi-erotiske emails kamufleret i yderst professionel korrespondance mellem to firmaer.
- At lave hakkebøffer - de bliver enten altid HELT røde eller HELT tørre. Kan virkelig bare ikke finde balancen.
- At tolerere min nabo når hun har gæster til sent i hverdagene. Ja, jeg er frøken sur-nabo. Gider det virkelig ikke. 1. Fordi det larmer, og jeg ikke kan sove, fordi jeg bor i et paphus med papirsvægge, 2. fordi det får mig til at ligge og tænke over, om det mon er mig der er den nedern type, når jeg på en helt almindelig onsdag er alene og smutter under dynen kl. 21.30 med en kop te. Jesus, jeg lyder gammel.

Anyways. Aner ikke hvad jeg skal skrive. Så jeg vil læne mig tilbage med min kop te (jaja, le bare), hygge med min lillebror som lige kom forbi til førnævnte hakkebøffer, og glæde mig til imorgen, hvor Handy igen har inviteret mig ud og spise.

Og så kan I lige få denne med på vejen, at smile ad:

// Over and out

Home safe

Åh, hjemme igen.
Hjemme efter en skøn weekend i Aarhus, med øl, vin, razz (meget teenage-agtigt, men helt igennem skønt), Heidi's, en "lånt" trafikkegle, et møde med politiet (trafikkeglen. Måtte åbenbart ikke have den med hjemtil København. Politiet er også bare så kedelige i jylland!), en omplantet (læs: den stjal vi også) potteplante, alt for meget shopping og masser af dans og kærlighed.

Min ihærdige veninde, der var meget opsat på at få keglen med hjem.

Shopping. Fik købt nogle fine nye sko, to tørklæder, en lækker strik og en ny blush, efter min sidste begik selvmord ved at springe fra toilethylde ned på flisegulv.

Nu håber jeg bare vi efterlod min onkels lejlighed som jeg havde lånt til formålet, i god stand, så vi kan få lov at gentage succesen en anden gang - det ville jeg i hvert fald gerne. 

Derudover tror jeg at denne top ti liste af citater fra turen siger lidt om os, vores tankegang, vores tur og vores humor:

1. "Kommunalt mindgame!" Som forklaring på det der med køer. Hvorfor opstår de?! 

2. "Vink til katten!" En bil i køen havde en kat liggende i bagruden. Sammen med et fiskenet. Meget underligt.

3. Mig: "Se, det er lyng!" veninde: "Ja, de er helt nymalede!" Tror vi fik talt lidt forbi hinanden..

4. "Der er nogen der har tabt noget får herovre..." ???

5. "Det er ren filet" ????* 2

6. "Jeg har aldrig kneppet et glas" - I legen "jeg har aldrig..." Jeg kan afsløre, at ingen drak. Heldigvis.

7. "Man må ikke dømme folk i for små t-shirts!" Ja, husk lige dét.

8. "Er jylland for jer københavnere, ikke bare et stort stykke ko?" Det var altså ikke os der sagde det, men en fuld jyde med kasket. Som vi i øvrigt stjal senere på aftenen, som I kan se på billedet. Note to self: Vi må virkelig holde op med at stjæle når vi er i byen. Snart.

9. "Jeg elsker bare at have bh på" Det er ikke så tit man hører dét... 

10. "Jeg har faktisk ret stærke håndled" Det er også en grov misforståelse, at det skulle være et af kroppens svagere dele. Så fik vi det på plads.

Meget mærkelige samtaler vi har haft, kan jeg godt se. 

Anyways, jeg er hjemme, solen skinner, jeg skriver eksamensopgave (eller har intention herom - næsten det samme), og Handy kommer i aften. Alt er faktisk okay.

// Over and out

Roadtrip Baby!

Jep, jeg skal på roadtrip idag! Hele weekenden er viet til mine to skønne veninder, en bil, en masse alkohol, og én by: Aarhus Baby!
Det bliver perfekt - Så hvis nogen skulle se tre fulde, skavede københavnere, så er det bare Rodebutikken with friends on tour. Kom endelig og sig hej.

Skal egentlig have pakket til det - men gider ikke lige... Kan i stedet fortælle om min aften med Handy igår.
Jeg sad i solen midt på rådhuspladsen og ventede på, at han fik fri, mens jeg kiggede på børn der legede med sæbebobler, og fik komplimenter for min fine cykel (I kid you not- der var to flere der sagde, at de synes min cykel var vildt flot). Og da han endelig kom, løftede han mig selvfølgelig lige helt op over jorden, og kyssede mig, midt på rådhuspladsen. Og sagde, at min cykel var swag. Og så havde han jo vundet prisen for dagens høvding.

Derefter fulgte han mig hen til et sted, der hedder Hoppes - kender I det? Det er det hyggeligste lille sted, med en skøn gårdhave, hvor vi kunne sidde og spise under sol og blå himmel, og skåle i husets hvidvin. Efter to timers tid betalte vi han, og gik en tur rundt i København. Langs vandet, hvor han sagde, at han måtte have mig med ud og sejle en dag, videre op gennem Christiansborg hvor vi fik talt om gamle bygninger, historie, politik og kulturnat, og derefter op til Kgs. Nytorv, forbi det kongelige teater og ned til Nyhavn. Her gik vi langs caféerne, og fik os et par øl, mens vi talte videre om alt og ingenting. En helt perfekt, mild næsten-sommeraften, i perfekt selskab.

Så fulgte han mig til cyklen, og tog selv en taxa hjem. Vi havde bare åbenbart ikke fået nok af hinanden, for jeg måtte på vejen hjem, lige have et pit-stop i hans lejlighed, hvor jeg ikke fik set så meget andet end hans lagner. Han er altså slet, slet ikke ringe i sengen! Især ikke efter han har sluppet tøjlerne lidt, og være lidt mere badboy. I like the change.


Nu må jeg hellere få nosset mig færdig - Hav en helt fantastisk weekend!

// Over and out

Sol, sommer og overspringshandlinger

Glædelig solskinsdag!
Jeg er helt i hopla idag. Så bil-metaforen fra pt. ændret sig fra skoda til Audi. Arh. Måske ikke audi. Mor er stadig død, jeg har stadig en eksamensopgave hængende over hovedet, og en ekstremt belastende x-kæreste. Men en fiat så. Fiat er godt. Fiat Mini, måske.

Anyways, har fået min cykel idag! Endelig! Og se hvilken beauty hun er:

Er den ikke bare fin?!

Den er endnu skønnere i virkeligheden. Anede ikke man kunne elske en cykel. Turns out, you can.

Så jeg har været ude og trille, spist frokost med min Far, og luret på alternative beplantningsstrategier i lokalområde Husum:

Udover det har jeg skrevet på nedern eksamensopgave (hvordan kan det være at opgaver af den type bare bliver ved og ved og VED ?! Bliver jo aldrig færdig.), og fået Goodiebox fra maj ind ad døren: 

Vildt lækkert. Jeg glæder mig godt nok til at prøve kittet fra Dr. Hauschka - det ser så lækkert ud! 

Desuden var jeg dronning af overspringshandlinger igår, og fik købt en ny fin neglelak til samlingen, en base coat, to lipglosses fra Chanel på tilbud, og SATC the movie - fordi min x har været en klaphat og smidt den ud eller også har jeg bare smidt den væk, men det andet lyder bedre. 

Desuden har min dag beriget mig med - indtil nu- 3 timer og 24 minutters due-parringsdans/-basken/-flirten, hvilket kan gå hen og blive jævnt nervepirrende på den dårlige måde, når vi taler SÅ lange sceancer. Kan ikke helt finde ud af, om jeg skal være glad på hun-duens vegne fordi han-duen tilsyneladende bare kan blive ved, eller om jeg skal have ondt af han-duen, fordi hun-duen muligvis bare spiller kostbar og er en narre-fjer. 

Og så var der lige ham den skaldede der gik forbi min bygning og råbte noget til mig. Og jeg hørte ikke hvad det var, men er kommet frem til følgende muligheder:

- "Jeg er skør!"

- "Du er skøn!"

- "Er du frisør??"

Håber mest på den midterste. Selvom de andre sagtens også kunne være tilfældet - let's face it. Vi ER i Husum. 

Og så er ham Handy der, egentlig bare sød. Vi skal ud og spise imorgen. Han er skøn, og jeg glæder mig. Tror måske at jeg liiiiige giver det en chance. Og holder en pause fra de andre mænd så længe hvis jeg kan.

Hav en skøn aften! Jeg hygger videre med due-parring der, efter lydniveauet at dømme, er gået ind i sin afgørende fase. For helvede, hvor er mit liv actionpacked.

// Over and out

On track again

Fik snakket ud med Handy aka Mr. Houdini igår. Fik skældt ud. Og var sur. Han blev også sur. Men sagde også undskyld for sit weekend-stunt. Og lovede det ikke ville ske igen.

Sagen var bare den, at han ikke vidste hvor han havde mig, og derfor var blevet frustreret over det hele. Fik sagt til ham, at jeg jo synes at han er pissedejlig, og at jeg i søndags fandt ud af, hvor meget jeg egentlig ville hade at miste ham. Og så blev han glad. Og vi havde det mest fantastisk make-up sex (hvorfor er det altid SÅ meget bedre efter et skænderi?!)

Han har inviteret mig ud og spise, som en slags forsoning. Han er altså bare så skidesød.

Nu vil jeg forsøge at komme lidt videre med min eksamensopgave - selvom der inde i mit hoved ikke er plads til så meget andet end Handy-tanker, solskinshumør og shoppetrang.

Tager måske lige en tur ud i det blå. Kan altid skrive i aften... Eller imorgen.

Hav en skøn solskinsdag og 1. maj!

// Over and out