Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 19. maj 2014

Going all emo

Ja, det er fanme lige før. Udtrykket er lånt ovre fra geniale Miriam, der virker til at være i samme, frustrerende crash-mode.

Altså, helt ærligt. Er der nogen der gider slukke for knappen der styrer hvor meget shittyness der skal være i folks tilværelse? Eller i det mindste kontrollere reglerne for mængden af shittyness pr. indbygger.

Det er ikke engang midnat og jeg har:

- misset en deadline for eksamensprojekt (det viser sig at de der moderne, elektroniske afleveringssystemer er riiiimeligt snerpede med tiderne. Og at uni er riiiiiimeligt laid back omkring udmelding, når afleveringsdeadline ændres fra kl. 12.00 til kl. 10.00.) Slagter dem alle sammen i morgen. Med en sløv smørkniv fra middelmådig kantine på campus, hvis sløve udvalg i øvrigt udelukkende består af daggamle halal-pølsehorn og lunken kaffe på termokander fra midt 90'erne.

- Trådt i en hundelort. Classic but shitty. I bogstavligste forstand.

- Været oppe skændes med alkoholiker i gården. Pga. en blanding af efterladte øldåser, cykelparkering og generel tolerance af minoriteter i det moderne samfund (er ikke sikker på, at hun ville mene at det var ovenstående vi diskuterede. En smule svært at afklare, når de fleste af hendes argumenter startede med "AAAAAAAAAAAAAAAAArj, fffveee' du nu hvaa" og sluttede med "for faaaaaaanden maaaaand!" og et host der fik mig til at frygte, at jeg inden længe ville stå med et komplet sæt lunger i cykelkurven...
Tror ikke vi blev enige, i øvrigt.


- Brugt penge jeg ikke har. Og så endda på andre end mig selv. Det der med at gøre andre glade, det ligger ikke lige til mig i dag. Eller på mandage, i al almindelighed.

Tror bare jeg trækker stikket for i dag. På emo-jeg-hader-alle-mennesker-dyr-planter-og-farver-måden.


// Over and Out
 

4 kommentarer:

  1. Mandage har bare et eller andet talent for bare at være nogle virkelig crappy (især i dit tilfælde) days. Lavede selv samme trick med hundelorten den anden dag - ikke sjovt. Hvis det kan skabe lidt lys over din emo-dag fremlagde jeg i dag om fluviale landskaber (nej, du gider ikke vide, hvad det er) i naturgeografi, og da jeg skulle tegne to bakker, som blev liiiiidt for aflange, og så med en sø på hver side midt under min fremlæggelse - ja, så var der ikke et øje tørt af grin. Ja, vi har alle vores dage; godt, vi har en blog, vi kan brokke os på ;-)
    Krydser fingre for at vores dage i morgen bliver bedre. Tak for en god blog!

    SvarSlet
  2. Fuck uni! *tjekker desperat datoen for opgaveaflevering*

    SvarSlet
  3. Det lyder ikke som en særlig sjov dag :-/
    Tak for en fin blog. Har fuldt med i et par år nu. Du skriver på en sjov og ærlig måde, så man har lyst til at blive hængende.
    Dog vil jeg bare lige så forsigtigt spørge, hvorfor det er relevant at nævne, at pølsehornene er halal? Bliver de ekstra dårlige af den grund? Synes bare hele den debat er så smålig og ligegyldig, så det er vildt ærgerligt at støde på den herinde også.

    SvarSlet
  4. @Julia. Jeg fatter simpelthen ikke din kommentar. Der er ingen optræk til nogen debat i indlægget. Det er en simpel betragtning uden værdiladning - som tager udgangspunkt i en dårlig kantine. Det er derimod dig, som starter en debat og ovenikøbet kalder vores rodebutik for smålig. Man kan blive så politisk korrekt, at man bliver fanatisk. Fra mit synspunkt handler et humanistisk og tolerant menneskesyn om noget helt andet end detaljer som kødets oprindelse i et pølsehorn. Mvh Line

    SvarSlet