Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 15. oktober 2012

Kæresteweekend og "læse"ferie

Øjeblik.

Skal lige huske hvordan man blogger. Det er noget med at fortælle om ens liv, ikke?
Arh, tror det dæmrer nu. Jeg forsømmer jer, jeg ved det!
Men livet derude i Virkeligheden aka 2012 er ikke for småbørn, og jeg har på fornemmelsen at der har samlet sig en flok derude der rent faktisk forventer noget af mig. Noget med noget arbejde, skole og eksamensprojekter.
Har dog lige idag ladet liv være liv, og flygtet til Udkantsdanmark. Tempoet hernede kan jeg ligesom lidt bedre magte.

Har i øvrigt haft en dejlig weekend. Ligger pt. i top 3 i 2012. Der skal så heller ikke så meget til - lets face it, 2012 har ikke ligefrem været mit år. Lidt ligesom at Ham deroppe har bestemt, at i år skulle røven altså vende i min retning, og så har han ellers fyret op for en omgang Roskilde-syge af de helt store.

Anyways har Han tilsyneladende lige været ude og hente en kop kaffe og vinket til Felix B. gennem sit guddommelige køkkenvindue denne gang, hvilket har givet mig ro til en virkelig dejlig weekend.

Torsdag var jeg til informationsmøde om kandidatuddannelser på RUC (er det et adgangskrav at have rygsæk og islandsk sweater i brændte farver på, dernede?), og i Tivoli med familien til Halloween-fest.

Fredag bagte jeg kage til arbejdet (havde lige fundet overskudshatten frem), og var på kulturnat med Handy. Vi fik set designskolens modeshow, Københavns Byret, Glyptoteket og Nationalmusseet. Og hinanden. Vi fik kysset en hel masse. Og drukket os halvfulde i fadøl.

Lørdag pakkede jeg badetøj og aftenkjolen, og tog med Handy til Jylland. Havde jo bl.a. fået et spa-ophold og to musicalbilletter til Aladdin på Fredericia Teater af Handy i fødselsdagsgave, men havde godt nok ikke regnet med at spa-opholdet var på det fem-stjernede Comwell i Kellerspark. Oh my. Har aldrig været så fint et sted. Men det var virkelig skønt. Dampbad, sauna, aromaterapi, fodbad, udendørs spa og varmtvandsbassiner var bare noget af fornøjelsen, og vi fik rigtig givet alle andre kvalme med vores kys og kærlighed. Lørdag aften tog vi ind og så musical, og drak os fulde i minibaren da vi kom tilbage til hotellet. En helt perfekt weekend der sluttede med en morgendukkert i den udendørs spa med udsigt over Vejle fjord.

Nu sidder jeg så her og drømmer lidt om Comwell og frottébadekåber (man måtte tage de udleverede tøfler med hjem! er stadig i hel ekstase. Og de små nuttede sæber. Er virkelig slet ikke så cool at jeg ikke støvsuger værelset for gratis ting at tage med hjem. Tog også to tebreve, en badehætte og et "do not disturb" skilt. Er ikke helt sikker på, at det sidste var helt lovligt. Men hva' faen. Når man betaler 2500 kr *HOST#overhørtemegadyrregningdaHandybetalte#forkæledeMøgunge#akaRodebutikken* for det, så må man vel også tage lidt souveniers med hjem), mens jeg egentlig burde læse. Det der med eksamener og sådan... Læser imorgen. Har læst idag. På en måde.

Er der andre der har prøvet et ophold på et af de andre Comwell-hoteller? Overvejer at give Handy en weekend i julegave, men ved ikke om de andre hoteller er ligeså gode.

// Over and Out

3 kommentarer:

  1. Var helt bange for at du var forsvundet! Har ihvertfald savnet min dosis Rodebutik :-D

    Forresten, hører vi snart mere om din flytning?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ligeher! :) der kommer også et indlæg i aften-promise! Så er der også lidt om flytningen med :)

      Kh

      Slet
  2. Hej,

    Hvordan går det med bagbords-romantikken?
    Er det blevet yderligere efterforsket ;-) ?

    SvarSlet