Rodebutikken spørgetime # 1

Jep - mine damer (og herrer, hvis I er her), nu er det blevet tid til svar på Rodebutikkens spørgetime.
Og uden further ado, vil jeg kaste mig ud i de første spørgsmål:

1.    Hvor kender du Handy fra?

Handy gik på mit gymnasium, samme årgang, men en anden klasse. Vi mødte hinanden et par måneder inde i 1.g, da vi begge havde musik, og derfor skulle arrangere skolens efterårskoncert sammen. Han spillede trommer og jeg skulle synge, og vi havde gået og skævet til hinanden i ugerne op til koncerten. Min veninde havde opsnuset hans navn siden jeg ikke selv turde spørge (Hurra for togskinner og minus på selvtillidskontoen), og på aftenen for selve koncerten stod min veninde og jeg og hang på gangen, mens de andre stillede instrumenter og udstyr op. 

Handy var i gang med at flytte på instrumenter, og gjorde sig meget umage for at gå forbi os hele tiden – jeg husker, at han rent faktisk hente sine trommestikker EN ad gangen for (formoder jeg) at kunne gå forbi os to gange. Han asede og masede med opstillingen, og min veninde sukkede og så på mig: ”Din fyr er vel nok en Handyman”. Jeg benægtede selvfølgelig at jeg overhovedet synes han var sød og at jeg i øvrigt slet ikke havde lagt mærke til ham. Men kælenavnet hang ved da jeg, da vi senere på aftenen rent faktisk talte sammen, kom til at kalde ham ”Handy”, og det har jeg faktisk kaldt ham siden.

Resten af historien er jo sådan set også essentiel og lidt af et drama, men den kan I få hvis I ønsker.

2.     Hvorfor ville du på date med Handy når du havde en kæreste?

Da Handy spurgte om jeg ville med ud, var jeg faktisk i tvivl om hans motiver. Jeg havde altid før sagt nej til hans (efterhånden mange) invitationer gennem mit og min x’s forhold, men da jeg endelig fik mulighed for at sige ja med god samvittighed (for mig selv i det mindste), kunne jeg ikke modstå. Desuden tænkte jeg, at hvis han havde en kæreste, så skulle det i hvert fald være slut før vi eventuelt gik videre end 2. Date. Men det løste jo (lykkeligvis) sig selv.

3.    Ville du helst ALTID have en af de der irriterende popcornflager siddende mellem tænderne, eller ALTID have en bussemand siddende på kinden?

Først: Mange tak for dette spørgsmål - det er jo, lets face it, et af livets store dilemmaer. 

Et meget svært dilemma. Men jeg tror dog jeg ville vælge popcornflagen. Bussemandsalternativet er simpelthen for klammo.

4.     Har du under dit forhold til S, haft ham i tankerne som en seriøs mulig kæreste?

Jeg indrømmer- jeg er den romantiske type, som altid på ét eller andet tidspunkt I forbindelse med mine mandlige bekendtskaber, forstiller mig den klassiske bryllupsscene, og prøver at sætte fyrens hoved på manden ved alteret, hvis jeg på nogen måde tror at det kunne blive til mere. Ligeledes sætter jeg mit fornavn sammen med hans efternavn – baaaare lige for at smage på lyden af det, og for at vurdere om de passer sammen. Det er fjollet, men jeg kan simpelthen ikke lade være.

Og ja, jeg har gjort det med S – vi talte meget sammen før alt det der skete, og jeg lærte ham godt at kende. Og jeg kunne lide hvad jeg så. Så jo, har da haft leget med tanken. Dog ændrede alt det med NZ og vores sexkapader hele illusionen, og jeg tror vi begge blev helt klar over, at vi nok ikke rigtig passer sammen.

5.     Synes du selv, at du er en pæn, smuk eller attraktiv kvinde? Eller hvordan ser du dig selv? Og hvordan ser andre dig (hvad du selv tror, og hvad folk har sagt om dig)?

Orv, den er svær! Jeg tror jeg er meget typisk kvinde på dét punkt, uden at vide hvad alle andre kvinder tænker. Jeg har både gode og dårlige dage, men synes generelt godt om mig selv.

Når jeg er alene, og typisk når jeg plejer mig selv eller duller mig op, kan jeg sagtens betragte mig selv og føle mig både smuk, sexet og sensuel.

Jeg ved naturligvis ikke hvad andre synes, og når jeg er ude, kan jeg tit blive ramt af mindreværd over mit udseende. Det betyder meget for mig om andre synes jeg er smuk – eller bare køn. Mænd finder mig ofte betagende (undskyld hvis det lyder ego) og jeg får tilpas mandlig opmærksomhed, men det betyder faktisk langt mere for mig, om kvinderne synes jeg er smuk. Jeg stoler ikke på mænd i dén henseende – de kan jo alle sige man er smuk, med én fælles bagtanke. Kvinder er anderledes, og det er ofte langt sværere at få et kompliment af en kvinde. Derfor værdsætter jeg disse langt højere, og håber indeni, at mine veninder og kvinder i øvrigt, synes jeg er smuk, og turde lade mig det vide, hvis de synes det. 

Det var de første 5 spørgsmål af Spørgetimen - nu vil jeg dulle mig lidt op på den casual måde - Handy kommer forbi når han har fri fra arbejde.

// Over and out