Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 1. december 2011

Julestemning, for helvede!

Glædelig 1. december.
Jeg har en plan. Jeg skal bruge: Overskud (både personligt og på kontoen), sne (på den dekorative måde. Ikke på dsb-fucker-op-og-alt-bliver-umuligt-måden), julelys, julemad, julemusik, glimmer og ingefær. Sidstnævnte er til de småkager jeg skal voldbage i eftermiddag, og dele ud til hele kvarteret. Husums helt egen julestue. Feel free to join.
Jeg skal i julestemning, ja jeg skal så. Da julen kom helt bag på mig sidste år, og jeg faktisk aldrig nåede helt i julestemning, vil jeg i år prøve at frontal-angribe den, og tvinge mig selv i julestemning fra dag 1. Og det er så idag. Idag skal jeg bage småkager, min mor kommer forbi, og jeg har allerede forberedt, timet og tilrettelagt stemningen, da jeg i et vildt overskudsøjeblik både lavede juledekoration til stuen og til køkkenvinduet igår aftes. Så nu er vi igang!
Morgenen startede da også med julemusik, tændt kalenderlys og skrabejulekalender - overvejede at skrabe den hele og få det overstået, men NEJ! Nu gør vi det ordentligt. I år skal det hele bare spille.
Igår var jeg ude og købe julegaver, trods idiot-X, og købte også lidt til mig selv. Og så fik jeg endda et gavekort på 50 kr i H&M fordi jeg var club-medlem eller sådan noget. Så det var jo ikke værst.

Så vi er på sporet af julestemningen! (det lyder som en gammel 90'er julekalender. Vi kunne kalde den: "Dengang julestemningen blev væk") - ej, måske jeg skulle lave en lille juleføljeton herinde? I ægte 90'er ånd. Måske med et lille billede hver dag, til at lokke julestemningen til bloggen (og Husum?) Ej det bliver godt. Danmarks mest rodede julekalender. På SU-måden.

Følg med imorgen! (altså hvis I har lyst, ikke..)

// Over and out

1. December 
Jødekager - til ære for min veninde som jeg ved, har en craving for disse, netop idag<3

2 kommentarer:

  1. Lækkert ser det ud Rodebutik! Men nu tænker jeg, hvad er der blevet af NZ? Han er da også ved at være hjemme, er han ikke?
    Hvis dette spørgsmål, ødelægger den hårdt planlagte julestemning, ignorerer du det bare ;) haha

    SvarSlet
  2. Jamen den kære NZ valgte at forlænge sit ophold, og derefter besøge vores fælles ven i Hongkong, men han lander i DK d. 18. december. Bum bumbumbuuuum (dramatisk trommehvirvel). Så der er lidt tid endnu, men ikke så meget, som der har været. Og så bliver det sørme spændende!

    Fik du taget snakken med ikke-kæresten?

    // Rodebutikken

    SvarSlet