Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 5. december 2011

Host host.

Glædelig 5. december!

Hosten valgte lige at tage kampen op i nat, og vi har kæmpet en hård kamp siden. Har måttet overgive mig og blive hjemme fra både mægler og bank og er egentlig ret skvattet. Også dérfor er julestemningen noget, man må se langt efter her i Husum idag. Har dog ellers gjort hvad jeg kunne, med stearinlys og gave-indpakning. 

Desuden har jeg brugt en del af dagen på skiftevis at glæde mig, og få nervøsitetsudbrud ved tanken om, at NZ kommer hjem i næste uge. I næste uge! 13 dage for at være præcis. Det er helt vildt. 

Jeg vil smutte - jeg har en kop te og en pokkers masse chokoladekiks jeg skal have spist (alle ved at det er det suverænt bedste at spise, når man er syg).

// Over and out
5. december
Jeg sidder bare og venter på, at disse toner frem på skærmen. 


2 kommentarer:

  1. Åh, god bedring søde Rodebutik! Hoste er simpelthen noget af det værste, så kan man lidt bedre klare snot, for det er ikke noget som er decideret ubehageligt.
    Ro på med NZ, jeg er sikker på at det nok skal gå rigtigt godt! Tror vi langt om længe har været heldige med mænd :D
    Jeg har lidt på fornemmelsen at han nok har lige så mange sommerfugle i maven over at skulle se dig igen, som du har over at skulle se ham igen.

    I det mindste skal du ikke tage stilling til det samme som mig, lige for tiden. Jeg tog nemlig det 'store skridt' i går, at fortælle min mor om N. Og taget i betragtning af mine 22 år, så er det den første fyr, jeg sådan rigtigt har fortalt hende om. Det resulterede så i en bombardering af de almene spørgsmål "Hvad laver han så? Hvor har du mødt ham? Hvor gammel er han? Hvor længe har du kendt ham? Hvornår tager du ham med hjem?!!!" Hvilket nok giver et meget godt billede af, hvorfor jeg ikke før har taget nogle fyre med hjem, andet end den gang man boede hjemme.
    Jeg har dog ingen planer om at tage ham med hjem lige forløbig, tidligst efter nytår, nu skal vi jo også lige blive kærester først ;)

    - Lullie, der overbeviser Rodebutikken om at den lyserøde sky er et ret godt sted at være ;)

    SvarSlet
  2. Årh tak søde lullie, jeg sidder bare og venter på at lungerne kommer med op ved næste host.
    Jah jeg håber at heldet nu er vendt, og og det der med mænd bliver godt fra nu af.
    Uh det er da også lidt af et skridt - men ja, måske I lige skulle blive kærester først ;) Jeg glæder mig til at det sker!

    // Rodebutikken - der håber snart at kunne joine Lullie på den lyserøde sky.

    SvarSlet