Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 4. december 2011

Tadaaa!

Glædelig 4. december!

Har I det godt? Det har jeg ikke. Er blevet kamp-syg, med ondt i halsen, hoste, feber og det hele. Dumt. Og er taget på arbejde alligevel. Endnu mere dumt. Så nu sidder jeg hér og hænger. Nok om det.

Julefrokost #3 med pigerne gik faktisk over forventning igår. Jeg havde i løbet af dagen igår udviklet et vis hetz mod arrangementet, da den ene af mine veninder netop er gået fra sin kæreste (og fundet sammen med ham igen. Halvt. Jeg er forvirret), og man derfor kunne forvente en pænt dårlig stemning. Men det gik faktisk fint, og det var rigtig hyggeligt. Vi fik spist, snakket, hygget og grinet, og det var faktisk lige hvad jeg havde brug for i denne travle tid. Og jeg endte faktisk med at komme lidt i julestemning grundet pakkeleg og Brdr. Mortensens Jul-soundtrack i baggrunden. Så det er da ikke helt håbløst. I kan da lige få en opsummering af, hvad vi fik talt om. I stikord:
- Ornani
- HF'ere
- At stjæle
- Hvad er klammest: Prutter, bøvser eller at pille næse?
- Vibratorer
- Trekanter
- Flæskesteg, og dét faktum at det egentlig er en ret klam spise
- Sex (sex med mange, sex i det offentlige, sex med piger og sex med dildoer)
- Plastik-bryster (med tilhørende se/føle-session)
- Økonomi (jeg er vel finansstuderende - vi kan ikke komme udenom det)
- Kærester vs. singler

Så vi kom vidt omkring. Men hvis man er pige, så ved man, at dette er helt normalt, og man sagtens kan bruge både halve og hele timer på at tale om hverenkelt emne, uden at det bliver mærkeligt.

Idag sidder jeg så hér på arbejdet, skriver lidt på min opgave som jo skal være færdig lige om lidt, og tænker lidt på NZ. Han kommer snart hjem, at I ved det. Som i om 2 uger, hvis alt går efter planen. Uuuh.

Nu vil jeg smutte ud og lave lidt te og hygge videre, og håbe at sygdommen bare er forbipasserende, og ikke har tænkt sig at blive hængende.

// Over and out

4. december
En julegodte. Høhøhøh.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar