Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 24. november 2011

Julefrokost

Så er det imorgen at jeg skal til julefrokost i banken. Og det syntes jeg lige fortjente navns nævnelse i et indlæg. Mest også for at opridse de højhellige julefrokostregler (eller mangel på samme), og få styr på outfittet.

Opskrift på påklædning:
- Den lille sorte - lånt af dejlig veninde
- Herunder sort undertøj med dybrosa blonder (nårh ja, I kan jo ligeså godt få detaljerne med)
- Tilsat selvsiddende sorte nylonstrømper med søm,
- fuldendt med et par guld glimmerstiletter.

Alle ingredienser påføres nænsomt på krop, som forinden er blevet dullet med krøller, makeup og fire liter hårlak efter alt for langt bad, fordi man (jeg) altid glemmer at jeg også skal barbere ben og have hårkur.

Så er vi klar. Så proppes ultra-nødvendigheder såsom kampkedelige nokia-levn af en lånetelefon, tyggegummi, penge og dankort i clutch, mens mindre, men stadig naturlige nødvendigheder såsom parfume, pudder, mascara, kondomer (nårh ja, play it safe! ellers kan jeg vel lege natteravn sent på aftenen, og dele dem ud ved udgangen), hårbørste, hårlak, ekstra nylonstrømper, ekstra trusser (no judgement! De er bare gode at ha', hvis man nu sover ude. Ikke. End of discussion), støvler og nøgler, pakkes i større taske.

Og så er det afsted. Har lokket Farmand til at køre mig til location, hvilket han ikke har gjort i rundt regnet 10 år, tror jeg. Men jaja, jeg brokker mig ikke, jeg er bare yderst taknemmelig for ikke at skulle op på cyklen i stiv kuling og -2 grader i stiletter og nylonstrømper.

OG så bliver jeg lige nødt til at nedsætte en indre kommision der skal nedfælde en række regler og (meget vigtig del af planen:) sørge for at jeg overholder dem, når jeg først er ankommet til den famøse fest.

Regel nummer 1: Ingen, og jeg gentager, INGEN snaps. Ingen yderligere forklaring behøves. Just don't go there.
Regel nummer 2: Bevar et overblik over hvor meget du drikker. 4 glas velkomstdrink og en halv flaske hvidvin inden hovedretten dur ikke. Been there, done that. Not a succes. Så lad nu være.
Regel nummer 3: Ingen flirten med nogen over 25. Det bliver ulækkert og ubehageligt for begge parter på mandag.
Regel nummer 4: Ingen dans på bordene. Don't ask.
Regel nummer 5: Ingen - og jeg gentager - INGEN fulde-sms'er. Til nogen. Uden undtagelse. ISÆR ikke du-ved-nok-hvem-som-er-en-nar (og som siden lørdag har skrevet flere gange og så sent som idag undskyldt sin "det var jo bare sex"-kommentar. For helvede!)

Så burde vi være der. Det her må du (og man i al almindelighed) tilgengæld, og åbenbart gerne:
- Voldtage printeren
- Spise for flere dage
- Være upassende/pinlig/selvnedværdigende/flirtende overfor sine kolleger
- Gå amok til "last christmas" i syret og højst uelegant koregrafi der får andre til at flygte fra dansegulvet.
- Tude i et hjørne, mens ens chef trøster med akavede, kejtede klap på skulderen, og nikker lidende og med flakkende blik til ens "mit-liv-er-forfærdeligt"-udbrud.
- I næste øjeblik sidde på skuldrene af kollega med kæmpe grin, rødvinsflaske i hånden og rensdyrgevir fra Tiger i håret, i vild ekstase over 90'er hittet Cotton Eye Joe.

Og altså. Hvor kommer de fra?? Rensdyr-gevirerne? I ved godt hvad det er for nogle jeg taler om. Dem, sammen med neon-sticks og blinke/spille-brocher og/eller -slips dukker jo ALTID op til julefrokoster?! Hvor kommer de fra?? For der er da ingen der i ramme alvor gider bruge penge på det?! Eller er der nogen (sikkert de kedelige kontormus der tror det sætter gang i festen at ligne mutant-elg af filt og med påklæbede bjælder) der smugler dem ind og så strøer dem ud over folk når klokken har passeret 22.30 eller hvad?? Eller en lille kineser-gadget-julemand måske. Mind mig om, at hvem det end er, skal vedkommende stoppes.
For jeg kan ikke styre det. Jeg er en af dem, der springer lige i, så snart der dukker hvilken som helst dims op med påtrykt "made in Taiwan" eller med blinke/spille-funktion. Hold nu op blev der sagt. Måske skulle jeg også skrive det oppe på kommisionslisten?

Anyways. Så er vi ved at have ridset aftenen op.
Har allerede lovet mig væk til rødhåret rådgiver fra salg til en dans.
Er det mon en dårlig idé? JA.
Kommer jeg til at stjæle drinks fra den arme mand mens jeg foregiver han har en chance? JA.
Er jeg ond? JA.
Kommer jeg til at være ligeglad? JA.
Kommer jeg til at fortryde det mandag, når vi skal ses på arbejdet og han kamp-hader mig for at være en narrefisse? ÅÅÅH JA.

Kan jeg tage mig af den slags problemer nu? Næ.
Kan jeg lade være med at narre drinks fra den arme mand? Næ.
Vil det lukke eventuelle muligheder for at nasse drinks fra nogle andre? Næ.
Er der så indtil nu noget anderledes afvigende fra planen for sidste år? Næ.

Kan jeg opføre mig ordentligt? Sikkert ikke.
Kommer jeg til at gå alene hjem? Sikkert ikke.

SÅ er der lagt i gryden til en ordentlig julefokost i banken. Og jeg glæder mig. Og hvis man er i tvivl om hvordan vores fester plejer at se ud, så kan man jo lige tjekke dette.

Nu vil jeg forsætte arbejdsdagen, se frem til min sushi-date med min søde kusine (ikke hende der knalder min x -laaang historie. Anyhow så er det ikke hende. Hende kan vi ikke li'. Men den anden.), og glæde mig til imorgen. Det skal nok blive spændende.

// Over and out - fra hende der så småt er ved at komme i fredagsstemning, en dag for tidligt.





2 kommentarer:

  1. Jeg venter på opdatering og gode historier fra julefrokosteren søde Frøken!

    SvarSlet
  2. Så er der opdate søde Nynne! Kommer du ikke også med en update ovre i din del af blogland?

    // Rodebutikken

    SvarSlet