Friday Baby!

Det er fredag, imorgen er det fridag, og søndag er det nogens fødselsdag.

Fredag: Kommer primært til at bestå af arbejde (eller noget der ligner). Når jeg har fri, tager jeg en afstikker ned til Bedsterne.

Lørdag: Hvis jeg kender Bedste ret, så kommer den til at bestå af en tur i "byen" (verdens mindste lille bitte provinsby), en helvedes masse flødeskumskager til eftermiddagskaffen, og kollektiv avislæsning/-diskussion.

Søndag: Kommer ligeledes til at bestå af arbejde. Vil sikkert også i høj grad bestå af mine overvejelser omkring nogens fødselsdagshilsen.
Allerførst: Skal/ Skal ikke?
Derefter: Facebook/sms/Ringe/kombination?
Fulgt af: "Tillykke med fødselsdagen!" / "Hej Søde/ handsome/ frækkert/ S. Tillykke med dagen" ?
Som afføder bekymringer om: smiley/ ikke-smiley?
For tilsidst at munde ud i: Ej tænk hvis han ikke svarer/ Hvad svarer jeg hvis han svarer?

Som I kan se- Store bekymringer. Hvorfor skal jeg altid konsekvent overanalysere og tænke alle de små, ligegyldige ting helt i trævler?
Der er jo no such thing as den perfekte fødselsdagshilsen. Er der?

Hvorfor skulle jeg også ABSOLUT knalde ham? Hvorfor? HVORFOR? Kunne jo ikke engang li' ham. Sådan rigtig. Synes bare han er fræk. Var fræk.. Er fræk? Hmm...

Enough said!

Tivolitur gik fint igår, hvis I skulle spørge fra nogen. Fik ædt kalorier helt ind i næste års forbrug. Spanskrør, chokolade, honninghjerte - hele baduljen røg lige ned i løgneren. Inklusiv en spegepøllemad da jeg kom hjem. Men da jeg stod på vægten imorges viste den det samme som den gjorde i mandags. Eller faktisk 200 g mindre. Så går det nok. Desuden mindede turen mig så også rigtig fint om sidste års tur på Tivolis julemarked. Sammen med P.. jaja... Skal I ha' den historie? Jo, det skal I.

Der var jo engang, for et års tid siden, hvor P fyldte meget i rodebutikkens liv. S var der også, men slet ikke i samme grad som nu. Og P og rodebutikken havde jo kysset lidt i november, på studieturen. Det blev december, og P havde på et tidspunkt talt med Rodebutikken om tivolis julemarked, da de kørte forbi ved anden lejlighed. Hun nævnte for ham, at hun så gerne ville derind, men talte så ikke mere om det. En uges tid efter, da rodebutikken en fredag var på arbejde, havde hun dagen før fået en sms fra P, med et spørgsmål om hun havde lyst til at ses? Joh, det ville hun da gerne. Planen var så, at hun skulle tage hjem til ham når hun havde fri. Hun tog mod Stationen, men fik så en sms om at han holdt og ventede på hende. Han begyndte at køre, men kørte ikke mod sin lejlighed. Han kørte mod Tivoli. Han parkerede bilen, førte rodebutikken til Hereford Restaurant som ligger lige ved siden af tivoli, hvor han åbenbart havde bestilt bord. De spiste, han betalte regningen, og gav tjeneren lidt ekstra så han og rodebutikken kunne få lov at tage udgangen ud mod tivoli, og gå en tur på julemarkedet. Jeg siger jer. Det var altså ikke uromantisk. Det var snevejr, og der var lys over det hele, og han var meget galant... Jaja... Så fik man også prøvet det med.

Og det ville jeg sikkert ikke have tænkt NÆR så meget over, hvis ikke han til dén fredagsbar havde revet op i det ellers ret så velforsejlede minde om ham. Tsssk.. Nok om det, blev der sagt!

P - LUK
S - LUK
NZ - FOKUS!

Og nu når vi taler om NZ, er der 18 dage (+/-) til han kommer hjem. By the fucking way. Så nu begynder det altså at være snart at jeg skal hanke op i mig selv, feje alle mine spredte følelser sammen og kaste dem ud over én person. Som meget gerne være én der rent faktisk fortjener det. Og som er a good guy. Hjælp...

// Over and out - fra hende der har åbnet sit mentale kosteskab og fundet kost og fejebakke frem. Så skal der fejes følelser sammen! Ready. Set. Go!