Okay. Jeg indrømmer. Jeg har altid været lidt af en planlægningsfreak med obskur allergi overfor løse aftaler og "go-with-the-flow"-impulser.
Har indtil videre (med relativ succes) bibeholdt indtryk af helt, helt uproblematisk personlighed, der sagtens kan håndtere impulsivitet i hverdagen. Næsten.
Havde et mindre break-down af facade for et par uger siden da vi havde planlagt at lave pasta pesto til aftensmad, og Bornholmeren ganske impulsivt midt i køen i netto spurgte om han ikke skulle rende ned i køledisken efter hotwings i stedet for. Cannot handle. Havde koldsved på panden og dødsangst i øjnene i samtlige 52 sekunder det tog ham at gå tilbage og rydde køledisken, mens båndet kørte truende stærkt hen mod kassedamen med de sølle rester af min velplanlagte tirsdagsmenu.
Synes selv jeg var rimelig cool, men tvivler på, at jeg kan holde det skjult, nu hvor vores tur nærmer sig.
Pt. holder jeg styr på alle mine planer i en lille rød bog, der kun tillader et minimum af afvigelser, inkl. tidsestimater, turforslag og indkøbslister.
Nogle gang skammer jeg mig fanme over mig selv..
Ikke desto mindre prøver jeg at holde min militærlignende, sygelige tidsporno på et lavt (skjult) niveau overfor Bornholmeren - ihvert fald indtil videre.
Når vi endelig står i lufthavnen og jeg med fråde om munden, papirer i kronologisk rækkefølge og tidsplan for check-in, bagagedrop, sikkerhedstjek og shopping, tvivler jeg på at jeg kan bevare illusionen om helt uproblematisk forhold til tid og planer...
Gad fanme ikke rejse med mig selv.. Good Luck Bornholmer.
// Over and Out
Har indtil videre (med relativ succes) bibeholdt indtryk af helt, helt uproblematisk personlighed, der sagtens kan håndtere impulsivitet i hverdagen. Næsten.
Havde et mindre break-down af facade for et par uger siden da vi havde planlagt at lave pasta pesto til aftensmad, og Bornholmeren ganske impulsivt midt i køen i netto spurgte om han ikke skulle rende ned i køledisken efter hotwings i stedet for. Cannot handle. Havde koldsved på panden og dødsangst i øjnene i samtlige 52 sekunder det tog ham at gå tilbage og rydde køledisken, mens båndet kørte truende stærkt hen mod kassedamen med de sølle rester af min velplanlagte tirsdagsmenu.
Synes selv jeg var rimelig cool, men tvivler på, at jeg kan holde det skjult, nu hvor vores tur nærmer sig.
Pt. holder jeg styr på alle mine planer i en lille rød bog, der kun tillader et minimum af afvigelser, inkl. tidsestimater, turforslag og indkøbslister.
Nogle gang skammer jeg mig fanme over mig selv..
Ikke desto mindre prøver jeg at holde min militærlignende, sygelige tidsporno på et lavt (skjult) niveau overfor Bornholmeren - ihvert fald indtil videre.
Når vi endelig står i lufthavnen og jeg med fråde om munden, papirer i kronologisk rækkefølge og tidsplan for check-in, bagagedrop, sikkerhedstjek og shopping, tvivler jeg på at jeg kan bevare illusionen om helt uproblematisk forhold til tid og planer...
Gad fanme ikke rejse med mig selv.. Good Luck Bornholmer.
// Over and Out
TAK!! Sådan er jeg lige præcis også - og hader mig egentlig lidt for det ;) Jeg skal også have helt kontrol med aftaler, tidspunkter osv. og hader når folk kan tage det så afslappet, selvom jeg faktisk også gerne ville gøre det!
SvarSletned med skuldrene
SvarSletde har ikke godt af at sidde deroppe
åndedræt og kærlighed
go tur ;)
Han har garanteret allerede opdaget det, men ikke ment at det var vigtigt nok til at kommentere på - måske er det endda en af de små quirks han elsker ved dig ;)
SvarSletMin kæreste er også happy-go-lucky/vi-når-det-nok-typen, og jeg er altid 15-30 min i god tid, så han har været nød til at indrette sig, så jeg taler af erfaring. Det er så meget bedre når han kender dine små særheder og du opdager at han elsker dig alligevel!