Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 10. februar 2014

2 år

I weekenden ramte vi 2 år.

2 år siden Mor begyndte at gå i forvejen mod paradis. Det føles helt surrealistisk. Det første år trøstede jeg mig (blandt andet) med, at hu ni det mindste havde været i live i året 2012, og på den måde ikke helt havde forladt mig. I 2013 var det helt anderledes. Det nåede hun aldrig at blive en del af. Nåede aldrig at sætte sit fine aftryk på året, eller skrive med sine fine bogstaver i en kalender, hvor "2013" stod på forsiden. Troede på den måde derfor, at det havde nået sit lavpunkt, og det derfor ikke kunne blive værre.

Men så kom 2014. Med alle sine (allerede) dejlige oplevelser og håb og planer - og guess what! Hun er her sgu ikke! Og det fik vi lige sat en stor fed streg under i weekenden.

Ikke at sorgen ikke er der hver dag, men på mærkedage bliver der kun gnedet salt i såret. Så meget, at jeg i første omgang slet ikke fik kæmpet mig op på kirkegården med blomster. At se en dato der kun bliver fjernere og fjernere, er hjerteskærende.

Men men. Jeg ville jo gerne lægge blomster. Og jeg ville jo gerne have lov til at tænde et lys for hende. Og det vidste Bornholmeren. Så han endte med at give mig et ganske blidt spark bagi, tage med ud på kirkegården, og støtte mig da jeg stod der og syntes at alle var nogle røvhuller, at stenen stod forkert (selvom den stod præcis som den plejer) og at verden i øvrigt var kold og uretfærdig.

I virkeligheden er jeg jo stadig bare en lille pige der har mistet sin mor. Også efter 2 år.

// Over and Out

" Life is temporary. Love is forever "

6 kommentarer:

  1. Åååh søde du :( <3 Det gør mig så frygtelig ondt at du skal igennem det. Det er bare for tidligt at være uden mor :( Godt du har en dejlig bornholmer der kan hjælpe dig afsted når det er svært!
    Kæmpe stort kram til dig - tænker på dig <3

    SvarSlet
  2. Åååh, det må være så forfærdeligt.. Kan slet ikke forestille mig min verden uden min mor, det gør mig så ondt, at du skal opleve det. Som MulleF skrev, hvor er det godt Bornholmeren hjalp dig lidt på vej. Og det er helt okay at føle sig som en lille pige, sådan vil det altid være. Masser af tanker fra mig.

    SvarSlet
  3. Et stort, kærligt og betydningsfuldt <3 til dig, min yndlings rode.

    SvarSlet
  4. Årh altså. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, men jeg får en kæmpe klump i halsen, når du skriver om din kære mor. Søde stærke Rodebutik. <3

    SvarSlet
  5. Det er som om, der hele tiden er ny ting man skal igennem første gang uden sin mor/far. Nye ting der får en til at savne, Nye ting der er totalt uoverskuelige uden dem. Jeg har en milliard af dem i øjeblikket, her 8 måneder (minus en dag) efter min far døde. For helvede det er noget lort!

    SvarSlet