Afdelinger i Rodebutikken

lørdag den 16. november 2013

Strømmen gik

Jeg trak lige stikket. Tillod mig at slukke for kontakten. Og har de sidste par dage skælvet ved tanken om at kigge herind igen. I er måske allesammen skredet. Smuttet over for at se på moderigtige outfits (som ingen virkelige mennesker har råd til - "se mig i alt mit cashmere og Ganni mens jeg æder byggrød og går til releases". Så skrid dog ud af gadebilledet) eller for bare at læse med hos nogen der rent faktisk skriver noget.

Sagen er, at jeg lige måtte have en puster og revidere det hele. Livet som kassedåse slider mig op, og jeg har ikke engang arbejdet der i 2 måneder. Er forvandlet til racistisk (undskyld - sådan er jeg altså slet ikke i virkeligheden!), åndssvag-charmeklud-bærende, syrlig og livstræt eksistens, hvis hele liv handler om tiden indtil frokostpause og om at lære stregkoden på granatæble og bananer udenad (1689 og 1108, hvis I skulle være i tvivl).

Jeg vil jo i virkeligheden meget hellere sidde og pladre herinde, eller som jeg har gået og drømt om det seneste stykke tid - at skrive en bog. Egentlig mest bare for sjov, for hvem gider læse om udfordringerne ved at være middelmådig? Anyways. Savnede jer, og savnede skriverierne, så her er jeg, i egen middelmådige person.

I er i øvrigt ikke gået glip af meget siden sidst. Jeg startede til pilates i onsdags. Stoppede til pilates i onsdags. Slog en prut inkl. lyd under "grundspænding" (så hold da i øvrigt lige op med det, hva'. Hvem fanden er i stand til at spænde i underlivet en hel time, med mindre de står i Golden Circle på Roskilde 10 minutter før Artic Monkeys går på?
Det er imod naturens love. Så i al min koncentration og midt i det lydstille lokale fyldt med pilatesamatører, sked jeg en anden op i hovedet. Fedest.

Tror bare jeg lever med ikke at "være spændt fra yderst til inderst og opbygger samt vedholder en rank og stærk holdning gennem hele livet".

Har I det ellers godt? Er I her overhovedet?

Har faktisk savnet jer...


// Over and Out - på den lidt forsigtige, undskyldende måde

19 kommentarer:

  1. Altså jeg er her. Også selvom jeg føler mig lidt stødt over det "faktisk" der i den næstsidste sætning. Det forekommer mig at være en selvfølge. ;)

    SvarSlet
  2. Jeg synes i den grad du skal skrive en bog. Jeg har mange gange tænkt på at lægge en kommentar, og foreslå dig at få udgivet din blog her som bog. Jeg har netop læst din blog fra ende til anden. Igen. Første gang for et års tid siden. Siden har jeg fulgt løbende med, men der da der så begyndte at gå lidt lang tid mellem dine indlæg, tænkte jeg at jeg lige ville tage det hele forfra igen. Og det var som at finde en gammel yndlingsbog frem igen - stadig lige så sjov og fængende.
    Faktisk har jeg været helt nervøs den sidste uges tid, for om det var helt slut med oplæg fra dig, nu der ikke var kommet noget så længe.
    Jeg er sikker på at der er andre, der som mig elsker at følge med, og lige er inde hver dag for at tjekke om der er nyt læsestof :)
    Venlige hilsner fra Mie, som nu omsider har taget sig sammen til at skrive den kommentar hun så tit har tænkt på :)

    SvarSlet
  3. Jep både kæresten og jeg læser stadig med men må indrømme at kæresten blev liiidt tøse fornærmet over mangel på opdateringer :P men du er vist tilgivet igen alle har brug for lidt luft i sær som kassedame (føtex har de samme frugt nr. En citron er 1112 hvilket jeg synes er komisk )

    SvarSlet
  4. Åhr hvor kan man lige pludselig blive klar over hvor savnet du har været, når du skriver igen. Så indser man pludselig hvor vigtigt det er med din jeg-pruttede-en-anden-i-hovedet-blog midt i det endeløse hav af se-mig-mit-liv-er-fantastisk-og-jeg-opdaterer-om-børn-og-bleer-24-fucking-7-blogs!!! Du må aldrig lukke ned - min fornuft ligger i dine hænder! <3

    SvarSlet
  5. Jeg læser også stadig med. Jeg får en mail når der er nyt indlæg, og har ellers en del at se til i eget liv, så jeg følger bare med når der er noget :) - Havde faktisk i dag nået at tænke at det var længe siden der var kommet noget fra dig..

    Lyder som om du hellere må i gang med at søge et nyt studiejob! Det er frygteligt så let det kan være at sidde fast i et job man i bund og grund ikke trives i, og som bare dræner dig. Min erfaring er at det skaber en ond cirkel fordi du bliver så drænet at det er svært at finde energien til at søge noget andet, så det er bare med at komme i gang!

    Din blog er super underholdende, bliv endelig ved når dit liv rummer plads til det. Dine trofaste læsere bliver tydeligvis hængende igennem selv den længste "tørke" og bærer ikke nag ;)

    /Lærke

    SvarSlet
  6. Ja, jeg er i hvert fald skredet!... Gu er jeg da ej! Dine fantastisk uperfekte indlæg, og skide morsomme måde at skrive på er værd at vente på!
    PS: har selv prøvet at levere en pruttelyd til en yogatime. Lyden kom bare ikke fra den sædvanlige kanal, men dog fra samme område.... Needless to say, jeg viste mig aldrig på det hold igen

    SvarSlet
  7. Altså... For det første: Super at du er tilbage! For det andet: Hvorfor i al verden er det umuligt at vise sig til pilates, yoga (jvf kommentaren ovenfor) nogensinde igen efter at man er kommet til at slippe en lille vind? Ja, det er da drøn-pinligt, men ikke jordens undergang... Come on, damer - lad jer ikke slå ud så let! Hvis vi alle synes at det er sjovt og befriende at læse om herinde, kan vi nok også klare at se rodebutikken og alle andre i samme situation i træningscentret igen uden at der skulle være noget pinligt i det..?

    SvarSlet
    Svar
    1. Og med "samme situation" mener jeg ikk at jeg ligefrem ønsker mig pruttescenen.. ;-). Mente bare at man gerne må komme til min fitness-gruppe igen selvom man skulle være så uheldig at ha pruttet en lille smule onsdagen før.. ;-)

      Slet
    2. Tro mig! Når du først har fået det der ej-hvor-mega-pinligt-godt-det-ikke-var-mig blik med tilhørende fnisen fra samtlige til stede i lokalet fordi der er kommet en meget afslørende lyd fra dine nedre dele, så skal man besidde mod som ikke engang Superman og Batman kombineret kender til, før man vender tilbage til gerningsstedet. ;-)

      Slet
  8. Ååårh der er du endelig <3

    SvarSlet
  9. Hurra for middelmådighed! Er så træt af se-mig-i-alt-mit-cashmere-og-Ganni-mens-jeg-æder-byggrød-og-går-til-releases-bloggere!
    Kender alt til at skulle huske 4000 grøntkoder! Peberfrugt har nr 1213 :-)

    Hilsner fra en netto-kassePIGE

    SvarSlet
  10. Jeg er her endnu :)

    SvarSlet
  11. Jeg er ny på din blog og har kigget længe efter nye indlæg fra dig de sidste dage...
    Så godt at du er tilbage :) Du får altid smilet frem! Er bosat i Norge, så nyder lidt ligefremhed, dansk ærlighed og humor!!
    Masser props til dig fra mig.

    P.S. Elsker at jeg, før jeg har mulighed for at poste denne kommentar, skal bevise at jeg ikke er en robot..

    SvarSlet
  12. ER her da endnu - du slipper ikke så let af med os :-)

    Det er så rart at høre om alle de ting der "går galt" og selvfølgelig også de gode ting - og ikke kun det ene flotte ( og røv-dyre) sæt tøj efter det andet :-)

    SvarSlet
  13. Dejligt du er tilbage! :D
    Du har været savnet

    SvarSlet
  14. Gud, hvor jeg elsker din blog!
    Selv er jeg en sucker for at læse med hos de byggrødsspisende, Ganni bærende og gadebilledsfyldende modedamer, men muligvis fordi jeg ved at jeg bare aldrig selv kunne blive så tjekket en onsdag i november? Nevermind, din blog gav til mig tilgengæld et kæmpe smil på læben :D
    Det er muligvis lidt tarveligt at smile af andres ulykke, men dit billede af en livstræt kasseassistent, der hader alle kunder, er bare så pisse befriende! Alt skal være politisk korrekt og alle skal elske at gå på arbejde, næh.. sådan er det altså sjældent i virkeligeden!

    Fortsæt din fantastiske skrivestil og hold alle de pauser du har lyst til, dine læsere smutter ingen steder!

    Hilsen Anna
    - der dog ikke spiser byggrød, men faktisk har gået til pilates i flere år - og har prøvet det med prutten! Smile and wave og lad som om det var din sidemand!

    SvarSlet
  15. Du har givet mig utroligt mange grin, men dette var dog det største! Jeg startede også til pilates i denne uge, og havde åbenbart valgt det hold i FitnessWorld med den mest livsglade instruktør. Rimeligt belastende i sig selv.
    Der ligger man, helt spændt og så hører jeg en at de andre holddeltagere slå en prut, samtidigt med at instruktøren og hendes microfon står i nærheden af hende - hvilket jo bare gør at jeg ligger og rager rundt med tanker om vejrtrækninger og samtidigt skal styre mit grineanfald! Hvad fan.. gør kroppen så lige?! - nå men jeg ligger da også og larmer med bagdelen. Farvel til det hold!

    SvarSlet