Afdelinger i Rodebutikken

lørdag den 26. januar 2013

I chicken'ed out

Ja jeg gjorde så. Stak halen mellem benene af frygt for konfrontationen.
Aflyste aftalen med Ven. Ham som sendte blomster, og som jeg skulle have spist med i aften. Den endelige dråbe kom, da han kaldte det "en date". Ikke bevidst tror jeg, men turde ikke tage chancen.
Jeg er en kylling, jeg ved det godt. Men magter ikke lige den slags nu.

Så jeg har stemt mig selv hjem. På kryster-måden.
Ligger nu på sofaen og ligner en flødebolle i 35 graders varme:  udsplattet og uappetitlig, sammen med min dyne, netflix og en hel pakke chokoladekiks. Eller. Chokoladekiksene er spist. Så der er egentlig kun dyne og netflix tilbage. Men det er også okay.

Han har i øvrigt ikke svaret på min "kandesværreikkefordijegerheltvildttrætogharsletikkeoverskud"-besked, som lugtede langt væk af dårlig undskyldning. Man kunne nærmest føle den små-neurotiske og kujonagtige stemning, hele vejen ud gennem tasterne.
Han er sikkert sur. Forstår det godt. Men kan på den anden side slet, slet ikke overskue konfrontation over en rulle sushi efter 57 timers arbejdsuge og med så lidt overskud, at det matcher de røde tal på min bankkonto.

Håber I andre får en ukompliceret lørdag - jeg tager en for holdet, og holder skansen på hjemmefronten.


// Over and Out

3 kommentarer:

  1. Haha søde den eneste grund til du kan fornemme løgnen gennem sms'en, er fordi det er dig der stikker den ;) Men kender det udmærket - det med at man bare føler sig som den dårligste undskyldning nord for alperne.

    Håber du får en god hjemmeaften - jeg begiver mig ud i KBH og kaster mig over alkohollen. Jeg har vist ham hjemmeaftener nok på det seneste :)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du har ret søde.

      Rigtig, rigtig god udeaften! Du fortjener den efter alt det dumme på det sidste!

      Kh

      Slet
  2. Pueha ^^" Det lyder avanceret!
    ... Håber da at det hele "løser" sig efter din hensigt til sidst... Det lyder til at du har nok at se til for tiden i hvert fald ^_^"

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet