Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 23. december 2012

Om jul og håndværkere

Jeg har ladet mig fortælle, at det snart er jul. Er det rigtigt? Det er først og fremmest Handys fødselsdag idag. Skrev til ham kl. 00.00. Havde også lyst til at ringe. Men kunne ikke klare den afvisning der sikkert ville følge med, når han ikke tog telefonen. Så jeg undlod det.

Anyways så er jeg først nu på vej tilbage på sporet efter Hr. Influenza besluttede sig for at indtage min krop efter i fredags. Set i bakspejlet var det måske heller ikke topsmart at spille fandango på Nørrebrogade kl. 23.40 i se-mig-ser-jeg-ikke-godt-ud-outfit, som i sagens natur aldrig er hverken praktisk eller varmt.

Og hvorfor stod jeg så på Nørrebrogade? Fordi jeg havde været på herrebesøg. Som en slags mini-revolution på The Handy Affair.

Nå, men hvem skulle jeg så besøge? Let me introduce: Håndværkeren. 24 år, 1.92 cm højt muskelbundt med håndværkerhænder og passende store biceps.

Og hvad skete der så? Ikke så meget. Fik lidt kolde fødder undervejs. Så det endte med at vi bare snakkede og nussede lidt mens vi drak os fulde i håndbajere. Jeg ved ikke om jeg skal se ham igen. Han har skrevet idag. Magter ikke at svare. Specielt ikke efter jeg for nyligt fik en love note på Facebook fra en (hidtil nærmest ukendt) studiekammerat. Med "jeg håber vi kan finde ud af noget"-undertoner og det hele.

Altså hvad foregår der?! Ikke flere mænd, blev der sagt!

Nu ligger jeg så her på sofaen med snot over det hele og med en hoste der har meget høje ambitioner, mens jeg ser jule-tv. Forsøger at komme i julestemning. Det hjalp lidt at pynte juletræ med Lillebror hos Bedsterne igår:
Nu skal jeg bare se at blive rask, rydde ud i alle mine mænd, rydde op herhjemme, pakke de sidste gaver ind og transportere mig selv over til min far. Godt det hele ikke behøver blive idag.

Rigtig god Jul! 

// Over and Out

4 kommentarer:

  1. Glædelig jul, søde Rodebutik!

    Må den blive fin på trods af, at du mangler én. Den første jul er aldrig nem - men jo flere juleaftener, jo mindre trist bliver det. Jeg har tænkt meget på dig, især her i dagene op til jul. For jeg synes selv, at juletiden er der, hvor man ofte bliver mindet om, hvem man savner... Og december har jo da heller ikke lige været din måned.

    Du er dog nok en af de sejeste kvinder, jeg har "mødt" - for der skal godt nok mange slag til at slå dig ud... og så rejser du dig altid igen! Du er altså bare sej!

    Jeg glæder mig til at høre mere om, hvordan det videre vil forløbe med Håndværkeren, samt den mystiske studiekammerat :-)

    Og så er jeg bare så absolut sikker på, at der dukker en interessant mandsperson op næste år... Just a feeling :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glædelig jul til dig også! :) så må vi se om der bliver mere at skrive om med de to mænd der. Puha.

      Rigtig god aften, og tak for de varme ord og tanker.

      Slet
  2. jeg kan godt lide din måde at skrive på :-)
    så jeg tror lige, at jeg følger dig via bloglovin

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da dejligt, tusind tak!

      Du skal være velkommen i rodebutikken.

      //Frøken Rodebutik

      Slet