Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 27. september 2012

Sick and bored

... I mere end én forstand.

First, så er jeg syg. Feber og mavepine. Nå. Så jeg ligger hjemme fra arbejdet, med dynen skiftevis oppe til hagen og nede om anklerne, mens jeg slet ikke kan finde ro i eller omkring mig selv. Hvorfor skal det altid være så fandens kedeligt at væres syg?? Overvejer jo næsten at gøre rent, sådan som jeg keder mig....
... og så alligevel ikke. Så hellere fortælle lidt om det andet jeg er så "sick and bored about"..

Det er Handy. Nemlig. Kan fanme ikke finde ud af hvad jeg vil, altså. En sød læser ramte hovedet lige på sømmet i en kommentar forleden: "Er han næsten ikke lidt for sød?" Jo han er. Sgu.

Først troede jeg at jeg synes det var sødt at han var så sød. Men nu ved jeg ikke rigtig. Det er for fanden på grænsen til det kvalmende. "Hvad vil du helst?", "hvordan har du det?", "hvad tænker du om det her?" Åååårh så køb dog din egen mening! Det er som om han er SÅ bange for at gøre noget forkert, at han overlader alt til mig. Giver mig ret i alt. Lader mig bestemme alt. Og se bare hvad der skete med Palle fra "Palle alene i verden"; I starten var det jo meget sjovt at få sin vilje, men det sjove går hurtigt af.
Jeg keder mig simpelthen. Jeg mangler udfordring og spænding..

Og netop derfor gav det et enormt sus og gys da S for første gang i lang tid skrev til mig for et par uger siden. Der er jo noget ved ham, det kan vi ikke komme udenom.

Nej, vent, Stop! Inden du garanteret tænker: "Du skal BARE ikke være Handy utro!", så vent liiiiige et øjeblik. For det tænker jeg også selv. Det SKAL ikke ske.

Ikke desto mindre er det virkelig et problem, at jeg tiltrækkes på dén måde af en anden. Burde det være sådan hvis jeg var head-over-heels forelsket i Handy? Hmm...
Jeg siger ikke at jeg ikke er forelsket. Slet ikke. Men jeg siger at det pt. ikke fungerer. Og det tog jeg snakken med ham om for 2 dage siden.
Om at jeg følte han gav mig for lidt modspil, og at han snart måtte lidt ind i kampen, for ellers ville jeg snart bakke ud. Jeg kunne jo ligeså godt være ærlig. Og hvad gjorde manden? Undskyldte tusind gange, ville kramme og nusse og kysse. Aaargh blev der sagt! Så vær dog en mand!

Jeg ved ikke hvad der foregår. Måske er det febervildelse. Måske er det bare et spøgelse fra fortiden der skaber midlertidig ravage.

Handy har lovet at prøve at arbejde lidt mere for sin maskulinitet, og jeg har lovet ikke at give op.

Så må vi jo bare se hvad der sker... Ikk?

// Over and Out

9 kommentarer:

  1. Okay.. Hvis det virkelig er sådan du har det, så synes jeg du skal give Handy en chance froa t finde en som værdsætter det, undskyld den hårde måde.. Men tænker også lidt om det kan være efter at ham S har skrevet til dig, at du finder ud af det.. Har du spurgt Handy hvilken fortid han har haft? Det kan altså også godt lægge i det, hvis han har oplevet at han skulle være sødere så er det svært at finde grænsen.. Jeg kan tage et eksempel med en veninde som har prøvet det samme, og i starten var hun ved at kaste op over alt det der skete - men hun har haft en fortid hvor hendes eks har slået hende osv. Hvis du har haft en fortid som har gjort det er hårdt for dig, at han er sød så er det en vane sag, eller hvad man siger - tilpasning lyder bedre, og min veninde og hendes kæreste har nu været sammen i to år..

    Hvis du ikke er klar, så lad en anden pige for ham, som sætter pris på det han gør..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg værdsætter din ærlighed. Men derefter må jeg også sige, at jeg jo ikke har givet op. Og ja, jeg værdsætter naturligvis at han er så sød ved mig. Men det er en balancegang. Det kan heller ikke være rigtigt, at jeg så bare skal sætte mig tilbage og knytte sylten for "han er jo så sød, så du har rigeligt at være glad for"-agtigt. Der skal to til et forhold, og begge skal have det godt. Og jeg siger jo netop at jeg VIL have det til at fungere, for jeg holder virkelig af ham. Det var jo noget andet hvis jeg var ligeglad med manden. Så havde det først været strengt at "holde på ham".
      Jeg tror at S minder mig om et andet liv, som jeg måske lidt for hurtigt sagde farvel til, da jeg mødte Handy og meget hurtigt (synes jeg) blev kærester med ham. Og det skal jeg nok lige have lov at fordøje og acceptere, for jeg kan se hvad for et fantastisk liv jeg har fået forærende i stedet for.
      Og du har helt sikkert ret i, at det handler om tilpasning. Min forrige kæreste var en sur, egoistisk jaloux mand, som gjorde det hele meget svært. Jeg tror bare at jeg er overrasket over at det går så nemt.

      Så lige for at lukke den: Jeg sætter virkelig pris på, hvad han gør. Ellers var jeg smuttet...

      Kh Rodebutikken

      Slet
    2. Det var ikke meningen det skulle lyde som om du har givet op, det er nok mig der har misforstået det så.. Det kan godt være det bunder i din fortid - har du fortalt ham det? Jeg sidder bare og ynker totalt når jeg læser om hvad han giver dig osv - "jeg vil også ha en kæreste"-agtig :-P men forstår godt det kan blive kvalmende, og især når du har haft det med din dumme eks og ikke for at din mor skal blandes ind i det, men at din mor er borte som har været ekstremt gårdt, og som du selv skriver, får et fantastisk liv forærende - det kan jo være han er sød, fordi han ved du har mistet hende? Nu kender jeg ham slet ikke, så det er ren gætteri..

      (jeg skriver at jeg er anonym, men det er altså fordi jeg ikke har nogen af alle de der kontieer) :-P

      Slet
    3. Det lyder som om jeg tager hans parti - tager intet parti, jeg prøver bare at hjælpe :-)

      Slet
    4. Det er jeg slet ikke i tvivl om, og jeg værdsætter det :)

      Tror nu ikke det er pga. mor at han er så sød. Som han selv siger, så er det bare fordi han er bange for at miste mig. Men jeg ender jo med at blive så irriteret at det kan ende dér. Så det er en ond cirkel..

      Slet
  2. Altså. Nu ved jeg jo intet som helst om dig eller Handy eller jeres forhold - bort set fra det du underholder med herinde.
    Så tag nu kun mit mundlort for hvad det er.

    Men jeg har helt fra jeres første dates tænkt at du faldt for Handy fordi han ville dig så meget. Jeg har på intet tidspunkt udfra dine beskrivelser kunne føle at du var fuldstændig skudt i ham. Tvært imod. Du har hele tiden virket forbeholden, og sådan lidt "okay, så går jeg med til at være kærester"-agtig (fremfor "jeg vil sælge min sjæl til George Bush for bare 5 min. med Handy" som jeg ville forvente af en nyforelsket...)

    Og med fare for for alvor og træde dig over tæerne, så synes jeg at jeres forhold lugter lidt af, at du er blevet vraget og oven i købet har oplevet den ubeskrivelse sorg at miste din mor, og Handy var bare lige det rigtige sted på den rigtige tidspunkt med betingelsesløs kærlighed, så du tog ham til dig for at få lidt oprejsning.

    Han elsker dig. Og du holder meget af ham.
    Og måske har du fået det ud af ham som du kunne nu? Jeg keder mig i hvert fald i dit forhold, som du beskriver det, og det er sgu da spild af liv. Især når du med så stor præcision kan beskrive hele 2 andre mænd der med et enkelt blik/ord/opkald/whatever kan bringe dig fuldstændig ud af kurs fordi du synes de er så spændende. Jeg siger ved gud ikke at du skal gå tilbage til nogen af dem - men jeg synes du skal kigge dig om efter en 3. der kombinerer Handys hengivenhed og x'en og S tiltrækningskraft! Det er sådan det skal være i et forhold!;o)

    Og så god bedring - jeg ligger her også!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg elsker når du kommenterer! Haha "Sælge min sjæl til G. Bush" - I love it!
      Men for lige at komme til sagen, så har du ret. Tror helt bestemt han er gladere for mig end jeg er for ham. Det ved jeg han er.

      Åh det er sgu svært. Har jo heller ikke lyst til at kaste det hele væk og give op. Men det handler nok om at finde ud af, hvornår nok er nok..

      God bedring!

      Slet
  3. Jeg tror, at de fleste af dem, der bliver lidt mobsede på dig her måske er folk, der ikke selv har en kæreste, og derfor tænker, at det er et luksus-problem at have en for sød kæreste. Men det er ikke desto mindre temmelig problematisk for gnisten i et parforhold, hvis man ikke får modspil. Jeg synes, at du gør det helt rigtige i at være ærlig over for ham og se tiden an, så han får en chance for at arbejde på sagen. Men jeg vil give Fru BB ret i, at noget af problemet ligger i, at han altid har været mere vild med dig, end du er med ham.

    Dernæst skal man huske på, at vi mennesker bare er indrettet til altid at tro, at græsset er grønnere på den anden side. Det er det ikke nødvendigvis. Og hvis det er, så er det fordi naboen har brugt en helvedes masse tid på at passe og pleje det ;-)

    Jeg håber, at du finder den løsning, der vil gøre dig mest glad ;-)

    -Sus

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har muligvis ret. Håber jeg lidt. For synes da det er mindst ligeså stort et problem som hvis han var for ligeglad ell.lign. Bottom line er jo, at det ikke fungerer.

      Jeg har besluttet at give det alt hvad jeg har, og arbejde for at få det til at virke. Deadline er 1. januar. Hvis det stadig er halvskidt, så bliver det aldrig godt, og så må jeg videre. Mindst lige så meget for hans skyld.

      Mht. det skide græs - kan folk ikke bare lægge fliser? Det ville fanme være meget nemmere.

      Kh Rodebutikken

      Slet