Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 30. september 2012

Gaver!

Min far holdt (endelig) fødselsdag for mig igår.
Jeg kan ikke gøre for det - jeg bliver 7 år igen og helt lallet så snart der er flag og boller involveret.
Det var derfor fødselsdag med det hele - boller, varm kakao, kage og muffins, flag og selvfølgelig...

GAVER!

Fik 2 sportstoppe af min søde lillebror - de er alt for store så jeg bytter dem nok, men han havde helt selv købt og bestemt dem, så jeg blev alligevel helt blød om hjertet. 
Ikke ringe af en hjerneskadet teenager!


Lækker shampoo fra Kevin Murphy
(Min far købte to "bare for en sikkerheds skyld" - så nu har jeg shampoo til det næste år. Mindst.)

Rigtig fin Iphone-case fra Pieces i lyst læder, fra min far. 
Så kan det være jeg kan undgå at få telefonen stjålet (7-9-13) igen.

Løbeguide-bog fra min onkel. 

Chanel neglelak, no. 509 - "paradoxal" af min papsøster.

Fin fin taske fra Erbs&Bjerke. Perfekt til skolegrej.

Mini-parfumerne fik jeg af min Gudmor. 

Derudover fik jeg et titurskort til svømmehallen og et "gavekort" som jeg altid får, til en far/datter-shoppedag med min far. 

Rigtig fine gaver, så jeg er bare glad i låget. Nu vil jeg skynde mig at dulle mig bare en lille smule op (ikke for meget. Det er jo søndag!), og smutte i biografen med Handy.

// Over and Out

2 kommentarer:

  1. Ups... Så kom jeg til at købe sådan en fin taske dér. For hvor er den dog fin! Du har en god smag!!

    Må man ønske et indlæg til bloggen? Kunne godt tænke mig at høre lidt om hvilke TV-programmer du ser? Hvilke serier er du vild med? :)

    Håber helbredet er bedre, og at du bliver mere afklaret omkring ham Handy. For selvom man er heldig at have fået kærlighed, så kan det jo godt være rigtig svært alligevel. Livet kan opføre sig meget mærkeligt nogen gange - og det er med at få regnet ud, hvordan man får det bedste ud af det. Og jeg synes altså, du er et stærkt menneske. For hvor har du haft modvind og har alligevel kæmpet dig videre - og kæmper stadig!

    Knus en fast læser

    SvarSlet
  2. Ups - men den ER jo fin! :) Og mange tak!

    Jo da, det skal jeg da straks tage til eftertanke :)

    Og tak for tanken mht. the Handy Dilemma. Og virkelig søde ord, i øvrigt. Tusind, tusind tak!

    Dejligt du læser med. Bliv endelig :)

    Kærligst Rodebutikken

    SvarSlet