En uge i Grækenland med min familie. Vi har været her i to dage, og jeg klamrer mig på nuværende tidspunkt til en plastikstol, i akavet antenne-stilling for desperat at fange det "intime" hotels undskyldning af et Wi-Fi netværk, mens børnefamilier fra hele skandinavien kæmper om at ramme højeste decibel, helt høje på græsk yoghurt og Ouzo*. Tænk at ferie kan være så anstrengende. Helt ærligt. Egentlig så anser jeg mig selv for et ret tolerant menneske. Virkelig. Måske lige bortset fra tidspunkter som kl. 17.20 i lokal netto, til januar-udsalg i Magasin, og mandag morgener på Nørreport station. Men ellers. I store træk ret tolerant.
Men så kom det der charter ind i billedet. Med al sin styrke og vælde. På fuld smadder lige i skærmen, fyldt til randen af grisefester, klapvogne, solskygger i stærke farver, og rejseguider der hedder Bobby og som bare er "så suuuuper duuper glad for at se os AAAAALLE sammen!". Jesus. Hvorfor meldte jeg mig lige til det her? I et svagt øjeblik og i et anfald af januer-depression vil jeg tro. Ferien indtil nu, i store træk:
- Store jyder i meget lille, og meget varm charter-bus
- Guiden Bobby, som uden tvivl må have røget en ristet kaktus eller to. Ingen, og jeg gentager, INGEN kan være SÅ begejstret for en bus fuld af fede, blege og trætte skandinaver, med en gennemsnitsalder på den anden side af 50, og med store svedplamager (og dertilhørende lugt) under armene.
- Jævn (løgn. Kampstor) misundelse på 16årig papsøsters meterlange, åleslanke, blodsprængning/strækmærkefrie ben. Røv.
- Litervis af Tzaziki (hvordan staver man til det??), mousaka (same?!), mojitos (bare for at udholde al den intimitet og familienærvær) og vandmelon.
Bliver helt træt. Må man overhovedet være misundelig på sin søster? Bare sådan lidt? Hmm. Bryder sikkert en eller anden regel i den store Familiebog. Men jeg er ligeglad. Min familie går mig 50% af tiden (mindst. Jeg er venlig stemt lige nu) på nerverne.
Men nu skal alt ikke være brok. Jeg er jo trods alt i Grækenland, solen skinner (om dagen. Lige nu er der kulsort. Men eneste tidspunkt hvor jeg har et øjebliks ro med Wifi, og hvor jeg ikke "liiige skal se de her VILDT søde magneter til køleskabet!" eller "liiiige skal med en tur op ad bjerget - kun 3 km!". Troede i øvrigt jeg skulle dø på dén tur. Hvilken guide med respekt for sig selv sender folk op ad et 400 meter højt bjerg i 32 graders varme?! Bobby, du skuffer mig.)
Men anyways, her er jo meget skønt. Vandet er lækkert, maden er lækker, solen er lækker, og familien er jo meget søde. Når de lige holder en pause fra alt det der turist-behaviour. Selvom jeg desværre tror, det er en lost course. Kan afsløre at der allerede er indkøbt 4 grimme magneter med akvarelmaling, en lanterne, et græsk salatbestik, en olivenskål i keramik, omkring 350 kg oliven på glas, diverse olier, krydderier og te, og ej at forglemme min kære Fars "I love Greece"- kasket.
Åh familieferie <3
// Over and Out - from Greece
*Ouzo: Lakrids-undskyldning af en alkoholisk drik, der indtages i på-viagra-måden-abnormt-store-shotglas, af ældre damer, mens de fniser og vinker fjoget til den græske tjener, og med solhatten fra "Mallorca 1984" siddende kækt på sned.
Men så kom det der charter ind i billedet. Med al sin styrke og vælde. På fuld smadder lige i skærmen, fyldt til randen af grisefester, klapvogne, solskygger i stærke farver, og rejseguider der hedder Bobby og som bare er "så suuuuper duuper glad for at se os AAAAALLE sammen!". Jesus. Hvorfor meldte jeg mig lige til det her? I et svagt øjeblik og i et anfald af januer-depression vil jeg tro. Ferien indtil nu, i store træk:
- Store jyder i meget lille, og meget varm charter-bus
- Guiden Bobby, som uden tvivl må have røget en ristet kaktus eller to. Ingen, og jeg gentager, INGEN kan være SÅ begejstret for en bus fuld af fede, blege og trætte skandinaver, med en gennemsnitsalder på den anden side af 50, og med store svedplamager (og dertilhørende lugt) under armene.
- Jævn (løgn. Kampstor) misundelse på 16årig papsøsters meterlange, åleslanke, blodsprængning/strækmærkefrie ben. Røv.
- Litervis af Tzaziki (hvordan staver man til det??), mousaka (same?!), mojitos (bare for at udholde al den intimitet og familienærvær) og vandmelon.
Bliver helt træt. Må man overhovedet være misundelig på sin søster? Bare sådan lidt? Hmm. Bryder sikkert en eller anden regel i den store Familiebog. Men jeg er ligeglad. Min familie går mig 50% af tiden (mindst. Jeg er venlig stemt lige nu) på nerverne.
Men nu skal alt ikke være brok. Jeg er jo trods alt i Grækenland, solen skinner (om dagen. Lige nu er der kulsort. Men eneste tidspunkt hvor jeg har et øjebliks ro med Wifi, og hvor jeg ikke "liiige skal se de her VILDT søde magneter til køleskabet!" eller "liiiige skal med en tur op ad bjerget - kun 3 km!". Troede i øvrigt jeg skulle dø på dén tur. Hvilken guide med respekt for sig selv sender folk op ad et 400 meter højt bjerg i 32 graders varme?! Bobby, du skuffer mig.)
Men anyways, her er jo meget skønt. Vandet er lækkert, maden er lækker, solen er lækker, og familien er jo meget søde. Når de lige holder en pause fra alt det der turist-behaviour. Selvom jeg desværre tror, det er en lost course. Kan afsløre at der allerede er indkøbt 4 grimme magneter med akvarelmaling, en lanterne, et græsk salatbestik, en olivenskål i keramik, omkring 350 kg oliven på glas, diverse olier, krydderier og te, og ej at forglemme min kære Fars "I love Greece"- kasket.
Åh familieferie <3
// Over and Out - from Greece
*Ouzo: Lakrids-undskyldning af en alkoholisk drik, der indtages i på-viagra-måden-abnormt-store-shotglas, af ældre damer, mens de fniser og vinker fjoget til den græske tjener, og med solhatten fra "Mallorca 1984" siddende kækt på sned.
Fuck charter i røven. Hader det også med alt hvad jeg har i mig!
SvarSletMen altså det dér med søster jalousi. Har en fuldblodssøster (ikke halv, ikke pap - vi har de samme forældre) der er 178 høj, bruger en str. 36, har stort, krøllet hår til livet og grønne øjne. Jeg er 170, en str 42 og glat hår til skuldrene. Søster jalousi er SÅ okay!!!!
HAHAHAHAHA... Don't ever change! :D
SvarSlet