Der sker ikke noget. Ikke et klap.
Føler mig som mus i udtrådt trædemølle. Hvornår SKER der noget??
Jeg arbejder, sover, spiser, elsker og ligger nøgen i en seng i den vestlige del af Brønshøj i Handys gemakker, mens jeg drikker mig småfuld i hvidvin på dagsbasis.
Og det er jo altså rigtig hyggeligt - virkelig. Men savner lidt action...
Kan man virkelig savne at opleve noget pinligt?
// Over and Out
Kender det alt for godt, det med at savne lidt spænding. Good luck with it
SvarSletEj, Rodebutik! Det er jo det du har sukket efter!
SvarSletP.s
SvarSletDet ønskede indlæg er kommet op. Kan lige så godt få det overstået ;)
wuhuu!
SletOrk ja, det er altså heller ikke den søde Handy der er noget galt med! Vores forhold har rigelig action.
SvarSletMangler bare lidt hverdags-rocker-dildo-lignende-action. Dog helst ikke kombineret.
Why not, I say. :D
SvarSletHaha ja du har ret!
SvarSletÅh, jeg kender det søde Rodebutik!
SvarSletNu skete der jo så lidt action for midt vedkommende, men før det havde jeg også virkelig samme følelse! Der skulle ske et eller andet, noget action. Tror det er ferien der stiger en til hovedet.
Kære Rodebutik
SvarSletHar læst nogle af indlæggene omkring din mors død, og det har bare rørt mig så meget.. Har nogle gange haft helt ondt i maven! Hvordan har du det med det hele nu her?
Af ren nysgerrighed, fandt du nogensinde ud af hvad din mor døde af?
Det lyder til, at det generelt går godt - og det er jo dejligt at læse! Det er godt, du har ham Handy ;)
Det var da dejligt med en tanke fra dig :)
SletDet er sørme svært at svare på - nogle dage er gode, andre er det rene møg. Og det er ikke altid til at sige hvorfor præcist, eller hvad der "tricker" det. Det kommer bare. Det kan være alt fra en duft, en oplevelse, noget man ser i tv, eller bare at man kommer til at tænke på at hun er væk. Det gør mig stadig meget ked af det og fuld af sorg. Men jeg er nok bare blevet bedre til at arbejde med det, og forme mit liv omkring det. Folk siger jeg "lærer at leve med det". De ord HADER jeg. Man lærer aldrig at leve med det. Man lærer at forme og tilpasse sit liv til de nye omstændigheder, men jeg vil aldrig kunne acceptere dét tab, som man netop ville, hvis man "lærte at leve med det".
Ang. min mors dødsårsag, har jeg foreløbigt takket nej til at vide det. Min far ved det, så jeg kan, hvis jeg en dag bliver klar til det, få det at vide. Men lige nu har jeg intet behov for det.
Men ja, du har ret - det går bedre. Og Handy kan tage en stor del af fortjenesten :)
Det blev langt - dejligt du følger med! :)
Kærligst Rodebutikken