Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 28. juni 2012

Mine shoppingskatte part #2

Undskyld fraværet de seneste par dage - måtte lige have styr på livet efter at have haft stikket ude i en uges tid.

Jeg er dog tilbage nu med fuld styrke - jeg har puttet med Handy i to hele dage, arbejdet så meget at jeg ser tal og renteberegninger over alt, og diskuteret med mig selv for 435. gang, om jeg virkelig HAR lyst til at tage afsted på Roskilde festival.

Sagen er den, at jeg faktisk slet ikke har lyst. Jeg har ikke lyst til at pakke mine ting, har ikke lyst til at finde gummirøjserne med de lilla blomster frem, har ikke lyst til at ligge tæt i et dumt telt en hel uge på en muddermark, hvor alt forsvinder på kvik-sand-måden bare man stiller det fra sig i 2 minutter.
Men jeg vil ikke svigte mine veninder. Jeg er så bange for at de vil dømme mig. Synes at jeg er kedelig, tarvelig, kærestekedelig... Er det barnligt? Måske. Men kan virkelig ikke glæde mig.. Og det er faktisk ikke fordi jeg hellere vil ligge og kæreste med Handy hele ugen. Jeg har bare ikke lyst, og kan ikke overskue det. Vil 10 gange hellere bare ned og slappe af hos mine søde Bedster. Nu må vi se.. Har mest bare lyst til at blive hjemme. Musikken siger mig egentlig heller ikke så meget.. Møg. Er der nogle af jer Roskilde-gængere der glæder jer til noget helt særligt? Måske jeg kan finde glæden i det samme.

Nu til noget mere opløftende: Tøj. Mmm bliver helt rolig ved tanken. Hvor kom vi fra? Nårh jo. Har købt sko:




... Og en ny jakke:

... Og en lækker strik fra Topshop med små nitter:



... Og tre sorte kjoler (hvilket jeg først har opdaget nu, faktisk. Hvorfor har jeg ikke købt noget i farver?! Hmm. Nå. Sort er tidløst):

En lille fin en med blonder til de (kommende!!) sommeraftener, fra H&M.


En klassisk sort kjole, perfekt til familieaftener og venindemiddage, fra Topshop.

Og endelig en skøn skøn kjole fra Primark:



Blev faktisk så forelsket, at jeg købte to... Af den samme kjole. Jep. Det er en fetish jeg har. Jeg kan købe noget, elske det, og når jeg så efterfølgende ser det igen i en butik, så kan jeg finde på at købe det igen. Det er SÅ åndssvagt. Aner ikke hvorfor jeg gør det. Varierer af og til i farverne anden gang. Men præcis denne kjole har jeg to ens af. I samme farve. Virkelig tosset. Aner ikke hvad jeg skal bruge to til. Men fin, det er den! (hvis nogen synes den er fin, kan vi jo evt. lave en konkurrence om den overskydende kjole - den er i str. 38)

Derudover fyldte jeg basislagret op af strømper, en basisnederdel, undertøj, en fin lille kortholder, skøn rumspray fra Crabtree & Evelyn, et par nye solbriller, og verdens bedste og billigste renseservietter fra Primark (købte ind til det næste år).





... og nårh ja, to tasker.

Så var det vist også det hele. Puha. Og lige nu ligger det meste af det bare og glor dumt på mig på udvalgte steder i lejligheden. 

Magter ikke lige at rydde det op. Der er alligevel ikke plads i skabet. Så hvorfor prøve? Tror jeg må have gang i en "pres det ind og skynd dig at lukke døren"-aktion snart. 

Nu skal jeg sidde og glo blogs resten af aftenen, og få styr på hvad der er sket imens jeg har været væk, og forberede en lille London Guide alá Rodebutikken, så "stay tunet!" som man siger. 

// Over and out



16 kommentarer:

  1. Wauw til den sorte h&m-kjole, den er vildt flot på dig! Vil du røbe hvilken butik du fik den i? Eller er den eventuelt til at anskaffe sig over deres netshop?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - det var da sødt sagt :) Uha, har købt den I den store H&M ved Oxford Circus, London ;) Men har også set den i de danske butikker, både med og uden ærmer og i sort og creme (den creme er desværre bare super gennemsigtig. Ellers havde jeg klart købt den).

      Jeg kan ikke umiddelbart finde den i deres webshop, men tag ned og spørg i den lokale H&M. Den er fra Divided-afdelingen :)

      // Rodebutikken

      Slet
  2. Ja ja ja, konkurrence!! Jeg er vild med kjolen, lige sådan en jeg leder efter .. Jeg håber så meget du laver en konkurrence :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det vil jeg da klart overveje så :)

      Slet
  3. Jeg synes du skal sælge kjolen. Til mig måske ;) Ellers vil jeg bare vildt gerne vinde den!
    Og så vil jeg lige sige, at jeg heller ikke ville kunne sætte mig op til at sove i mudder i en uge.

    SvarSlet
  4. Det kunne være jeg skulle lave en konkurrence så :)

    Tak for støtten. Det der med telt og regnvejr trækker bare heller ikke rigtig vildt i mig, det må jeg indrømme.

    // Rodebutikken

    SvarSlet
  5. Altså søde Rodebutik - har man ikke lyst, så har man ikke lyst. Og så må veninderne blive småsure. Det går nok over. Du skal ikke bruge din ferie på noget der stresser dig!

    Og så er jeg bare mega misundelig på alle de fede ting du har købt. Gid jeg var en str. 38! Men det er vidst pre-Noah ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mullef. Havde en god snak med min veninde i fredags, hvor vi lavede en aftale om, at jeg tager derned imorgen eftermiddag, føler lidt på situationen, og tager hjem hvis jeg ikke vil være der. Og det havde hun det helt fint med. Så det er rart at vide :)

      Hehe men tilgengæld har du fået en total lækkermås af en dreng, plus at jeg tror du ser vanvittig skøn ud alligevel!

      Slet
  6. Elsker dine indkøb!
    Ang. Roskilde - lad være med at tage afsted hvis du ikke har lyst. End of story. Og undskyld, men dine veninder er da nogle idioter hvis de ikke kan forstå det! Og selvfølgelig kan de da det :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sarah :)

      Ja, de var meget forstående da jeg fortalte om mine tanker, så nu tager vi en dag ad gangen :)

      Slet
  7. Jeg gad altså godt bytte garderobe med dig søde Rodebutik! :D Og jeg stemmer også for konkurrence! Bør nemlig være i stand til at passe en 38, og den ser så flot ud!
    Og har du ikke også købt to par ens sko? Dem med blomsterne på? De ser vældig fine ud! Jeg er dårlig til at købe andet end ensfarvede sko. Og hvor er de sorte med nitterne fra?
    Og vil glæde mig til en shopping guide! Har nemlig planlagt shoppetur med søster til London til august. :D

    Og mht. Roskilde, så synes jeg altså sagtens du kan melde fra. Hvis det er gode veninder, så kan de altså sagtens forstå det. Ellers skal jeg nok komme efter dem ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh hvor er du sød Lullie! :) Den er nemlig rigtig fin, den kjole. Og du kan sagtens passe den!

      Desværre ikke to ens par sko - ihvert fald ikke nogen jeg kan undvære ;) De sorte med nitterne er fra en gadebod på Portobello Road. Jeg skriver det lige ind i guiden når jeg får nosset mig sammen til at lave den ;)

      Slet
  8. Mums! En masse lækre ting du har fået dig :-)
    Jeg synes også det kunne være fedt med en konkurrence, da jeg også er HELT VILD med kjolen. Så kunne jeg jo håbe heldet var med mig denne gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mathilde :)

      Jah, jeg tror vi må have en konkurrence :)

      Slet
  9. Hvad med en konkurrence hvor man skal fortælle sin vildeste/bedste/værste Roskilde historie? :)
    Hilsen Anna som ellers aldrig kommenterer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anna,

      Dejligt med en kommentar fra dig! :) Bliv endelig ved!

      Mht. til dit forslag: Rigtig fint, men lidt ærgelig for dem der ikke har været på roskilde :) Men ideen kan der arbejdes videre på! Går lige i tænkeboks - for nu må vi ha' den konkurrence :)

      Slet