Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 26. marts 2012

Bare lidt pladder

Der kommer ikke noget konstruktivt fra mig idag. Er i det hele taget inde i en periode, hvor virkeligheden kræver forholdsvis meget af min tid og energi, så bloggen forsømmes lidt, jeg ved det godt.
Kan lige give en opsummering:

Handy-situationen:
Stadig ustabil. Det ene øjeblik synes jeg han er mega sød, det næste irriterer han mig bare. Han var dog forbi i lørdags efter flytning. Og vi havde virkelig god sex. Endelig turde han tage lidt fat. Men gider da ikke at jeg nærmest skal presse ham ud i alt, og tage styringen ALTID, før han gør noget. Hmm.. Der er jo tre muligheder:

1. Bliv kærester med ham ( Nej nej. Rodebutik so not ready. Har alt for meget i hovedet. Inkl. død, hormoner og hovedpine. Væk med den.)

2. Cut ham og start på en frisk (Could'nt. Det er han for sød til. Det har vi alt for meget historie sammen til. Nej. Væk med den, også.)

3. Sige at jeg bare vil være venner (nej nej nej. Det kan jeg ikke. For det vil jeg jo ikke. Tror jeg. Endnu. Vil jo gerne se hvad der sker jo. Eller kan ske.)

Hmm nå. Og så er der jo:

4. Kør videre som vi gør nu. Hygge, uden forpligtelser. (Virker umiddelbart som den bedste løsning. Og eneste, efter klassisk udelukkelsesmetode.)

... Får bare ikke rigtig den der "Der var den!"-følelse, vel. Øjh. Jeg er pt. lidt træt af eget følelsesliv.

Mor-situationen:
Mors urne blev sænket i jorden i fredags, jo. Ikke nogen prangende oplevelse. Bestod egentlig bare af en graver der trippede for at få tidlig weekend, en bitter Bedstemor, verdens sødeste lillebror, min kære godmodige Bedstefar, min far og Rodebutikken herself. Og så Mor, selvfølgelig. Nu i skikkelse af rødt lerfabrikat med praktisk skruelukning.

Jeg smed et brev derned. I hullet. Min lillbror smed en cd med Phil Collins derned. En af min mors yndlingskunstnere. Så fint. Og så et billede af ham selv. Det var så sødt og ægte. Og tudefremkaldende.
(Undskyld for potentiel klam/død/provokation-via-billeder-af-brændt-menneske-faktor)

Og så satte Lillebror og jeg en lille engel hos hende, og mine Bedster lagde blomster:



Resten af weekenden så cirka sådan ud: 

Så at foråret var kommet til Husum, i skikkelse af disse fine to krokus

Luftede yndlingsstilletterne fredag aften sammen med to skønne damer. 



Opdagede en lille gave (?) i min cykelkurv lørdag morgen. En lille forlygte. Som virker. 
Odd.

Lørdag aften smuttede jeg hjem til Far og Lillebror og fik verdens lækreste hjemmelavede flødekartofler. Alle kalorierne værd. Senere tog jeg hjem, fik besøg af Handy med dertilhørende sex i kategori 8, efterfulgt af kampirritation over hans kaffeånde. Men nænnede alligevel ikke at sige det til manden. Så ulmede bare indvendigt. 

Igår tømte jeg så ud i flere af mors ting, og afsluttede dagen med klassisk SU-aftensmad: Tunfrikadeller og ris (nysgerrig? Opskriften har jeg skrevet om HER)

Jeg ved det. Virkelig actionpacked weekend. Nu vil jeg forsætte i samme (kedelige) spor, og se Notting Hill mens jeg kværner 10 mandler (ja hurra for "sundt slik". Min r*v.)


// Over and out


3 kommentarer:

  1. Efter min mening har du fortjent en del mere end ti mandler - fx noget chokolade. Men hvad ved jeg.... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh I love you, City Chick. Ser du, det synes jeg jo også jeg gør. Men har ved bitter erfaring indset, at jeg ikke kan håndtere slikhylden på tanken. "Alt med måde" eksisterer simpelthen ikke for mig. Vi er mere ovre i en alt-eller-intet situation. Hvilket med overvejende sandsynlighed ender med "alt" hvis jeg ikke bliver hjemme og hygger med mandlerne.

      Så jeg tænker, at bare idag skal jeg opstille illusion om, at jeg er sund. Og lige på randen til at blive slank. (mens jeg dør indvendigt af udhungrende mangel på chokolade).

      Slet
  2. Jeg får helt ondt i hjertet hver gang jeg læser om dit savn til din mor - sender dig jordens største krammer. Ved godt det ikke ændrer noget, men for pokker hvor er du bare tit i mine tanker!

    Stort stort knus

    SvarSlet