Hverdag?!

Ja, det er det jo egentlig. Det føles bare ikke sådan. Det er det jo bare ikke. Ikke for mig. Min mor er væk, og jeg er helt alene i verden - føles det som om.
Men det ved jeg godt jeg ikke er. Igår kom en af mine allertætteste veninder og hyggede med mig - vi snakkede i knap 5 timer om løst og fast, om mor, men også om mænd, alkohol, nært forestående studiefest og alt det andet. Det var bare lige hvad jeg havde brug for. Det var skønt.

Og nårh ja, kan I huske Handy? Han kommer om lidt og laver mad til mig. Jeg glæder mig.

Nu skal jeg bare prøve at få det der liv på benene igen - det tager tid, og det bliver hårdt. Men jeg kan godt. Det skal jeg.

// Over and out