3 ting Rodebutikken ikke kan lide/ kan forbedre ved sig selv:
1. Jeg ved, at mange ofte opfatter mig som reserveret og/ eller snobbet når de møder mig første gang. Og sådan er jeg slet ikke - jeg tror nærmere det er en blanding af generthed og faren for at involvere sig for meget - I kan jo selv se hvordan det går mig, når jeg lægger følelserne på bordet - så går det jo helt op "i hat og briller" som min søde Mormor ville sige det. Og jeg kan bestemt ikke lide at blive opfattet sådan. Jeg vil nødigt have folk til at tro, at jeg ikke tør eller vil, give noget af mig selv. Og ofte ender jeg jo alligevel med at åbne mig fuldstændig, så det kan jo være det samme.
2. Jeg er utrolig selvkritisk. Og det kan være utrolig selvdestruerende, og belastende i en verden, hvor du ikke kan regne med andre end dig selv, og der dybest set ikke er andre til at rose dig, end dig selv. Janteloven har, desværre, kronede dage.
3. Jeg er meget diskussionslysten. Jeg har ofte svært ved bare at lade en potentiel diskussion ligge, og det kan tit føre til høj bølgegang, hvor det kunne være undgået. Det hænger formegentlig ligeledes sammen med mit enorme temperament, som (desværre) engang imellem derfor nok også går ud over uskyldige. Ups.
Så til ting, jeg rent faktisk godt kan lide ved mig selv. Og det er faktisk sværere at rose sig selv, end man lige skulle tro. Men skal da forsøge uden det virker alt for frelst. Garanterer dog intet.
1. Jeg kan lide, at jeg har lært at se positivt og håbefuldt på de fleste situationer. Alt har potentiale til at ende godt, og jeg tror at det sparer mig for mange bekymringer, når jeg starter med at se lyst på tingene. At jeg så senere går i kulkælderen og dødsdømmer situationen, er noget heeeeelt andet.
2. Jeg kan faktisk godt lide, at jeg har så nemt ved at begynde at holde af andre mennesker. Nok har det såret mig og slået mig til jorden, men jeg vil titusind gange hellere tage chancen og såres, end ikke at prøve, og aldrig vide hvad jeg gik glip af.
3. Jeg kan lide, at jeg kan nyde mit eget selskab. Jeg elsker at være alene med mig selv, og bare være Frøken Rodebutik, og hvile i mig selv, med mig selv.
Nemlig. Så fik vi det på plads. Jeg er altså Chandler-typen, der virkelig ikke kan have alt for meget alvorlighed på een gang - så må jeg lige ødelægge stemningen eller hurtigt videre.
Så nu til noget helt andet, for ikke at blive alt for tænksom.
EDIT: Perfekt alvolighedsdræber: http://fanten.dk/
Og så nok om det.
Jeg kan for eksempel fortælle, at jeg fik den ide, at tage i kirke imorges. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik bare pludselig lyst. Så hvorfor ikke ?
Så jeg trak i det varme tøj, og susede op til dén kirke jeg er konfirmeret i, fik forladt mine sønder (Gudskelov. Så er der igen plads til at lave nye) og hilst på præsten der faktisk huskede mig.
Lidt vildt at hun kunne dét, efter 8 år. Jaja, man har vel gjort indtryk (sikkert mest fordi min mor kom for sent den dag jeg blev konfirmeret. Hun kom løbende ind i kirken efter alle havde sat sig, med min lillebror i hånden. SLET slet ikke pinligt for en dengang ærgelig og yderst genert teenager). Se lige hvor fin kirken tog sig ud:
Nu vil jeg, opløftet og syndsforladt (jaja, jeg er meget hellig nu), smutte tilbage til eksamenslæsningen, dronning i TV og søndagshygge.
Hav en fantastisk søndag!
// Over and out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar