Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 16. januar 2012

Note to self:

Lad være med at tage i solcenter når du er træt. Er netop hjemvendt efter alternativ nap i lokalt Husum-solcenter. Jeg fik jo den geniale idé at cykle op og tage sol kl. kvalme (kl. 8 i folkemunde) for at få det "overstået" inden jeg skulle sidde og læse til eksamen hele dagen. Så intentionerne var jo gode. Vågner kl. 9.44 i krampestilling i, hvad der i et kort øjeblik tilnærmelsesvis ligner cyber-kiste, helt desorienteret, og med en blanding af savl og sved på højre kind, og dertilhørende røde liggemærker. Kønt, kønt syn.
Jeg er altså bare for pinlig til egen krop nogle gange. Heldigvis sad der kun én og ventede ude foran, og skulede til mig over sit "Woman"-blad fra oktober 2007. Hvis du derude genkender historien, så var det bare Rodebutikken on tour. Undskylder for at have opholdt solariet til alternativ anvendelse. Krøb langs husmurene hele vejen hjem.

Nok om det, blev der sagt.

Nu til dagens challenge, som lyder: "Hvad er dine gøremål for denne måned?".
Det kan da kun være Rodebutikken der har lavet denne challenge, når sådan et spørgsmål kommer midt i måneden. God planlægning frøken, virkelig. Det afspejler faktisk meget godt mit liv. Bruger halvdelen af tiden på, egentlig at komme ordentlig igang, og når jeg så er klar, så er halvdelen af tiden gået. Det medfører oftest panikløsninger, angstanfald og fråde om munden i desperate forsøg på at nå det hele - alt sammen bare fordi jeg altid er så lang tid om at nosse mig sammen til noget som helst. Og den passer faktisk både på en traditionel dag, uge, og måned i Rodebutikkens liv.

Men tilbage til spørgsmålet. Mine hovedgøremål må være:

Derudover var der noget med en eksamen... Skal faktisk op på onsdag. Som i om 2 dage. Så skal faktisk læse.. (At skrive "faktisk" hjælper - det understreger vigtigheden, og bør pirre min dårlige samvittighed over i den grad at slække på læsetempoet. Det har ikke virket endnu.)

Og desuden prøve totalt at ignorere, muligvis at have ødelagt mæglers printer i fredags. Er det helt normalt at der står således i displayet?


Og så endda fredag d. 13. Bare de ikke alle sammen ligger døde derovre nu.. Ups.. Oh well, shit happens. I så fald: Rest In Peace.

Og så er der faktisk ikke så meget mere jeg absolut skal i denne måned. Udover arbejde, drikke mig fuld, besøge mine bedsteforældre, spise sushi, spise lækker mad min veninde har insisteret på at komme og lave til mig, rydde op og barbere ben.

Nu må jeg hellere se lidt på den eksamen der... FAKTISK!

// Over and out

2 kommentarer:

  1. Haha akavet ;)Men lyder som en tiltrængt lur!
    Og det med printeren ser ikke helt godt ud, nej. Men hvad kan man gøre? fredag d. 13 er bare uhyggelig!
    Held og lykke til eksamen søde Rodebutik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det også! Men pææænt pinligt at skulle gå walk of shame ud af solcentret.
      Og nej, mon det er meningen? Nå pyt. Jeg håber det går ;)

      Mange tak søde Nynne - og forsat fantastisk tur over there!!

      // Rodebutikken

      Slet